Slavekrønike

[CO

■cm

= 00

"CD

■CO

<**!

*% <**. -M

&,.

lt\

Digitized by the Internet Archive

in 2010 with funding from

Un ivers ity of Toronto

http://www.archive.org/details/slavekrnikeOOhelm

.

^

PRÆSTEN HELMOLDS

SLAVEKRØNIKE

sættelse

i over

af

theol. kand. P. KIERKEGAARD,

udgivet for

Selskabet til historiske kildeskrifters overførelse på modersmålet

ved

H. H. LEFOLII.

* <• «? \ V
6 -

t- *

Kjøbenhavn.
Karl Schønbergs forlag.

Kjøbenhavn. — Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.

Præsten Helmolds

Slavekrønike

oversat

af

P. Kierkegaard,

Cand. theol.

oD

/

l\ iftfi

Om Hel mol d og hans krønike.

D

en Slavekrønike , vi herved lægge frem for danske
læsere, er den væsentligste kilde, vi har til kundskab
om tildragelserne i vort nærmeste naboland mod syd,
hos de slaviske folkefærd i Nordalbingien eller Hol-
sten, mellem arene 1066 og 1171, som den da også
er bleven stærkt benyttet af senere historiske forfattere
i middelalderen.

Efter en almindeligere udsigt over samtlige sla-
viske folkestammer og en kort fremstilling af tidligere
tildragelser , skildrer den i den første bog i det
væsentlige de forhold, der førte til oprettelsen af en
bispestol i Lybæk, og denne bys tidligste historie.
Den anden bog er, uvist af hvilken grund, ikke bleven
fuldfort; i det stykke, Helmold har fået skrevet af
den, skildrer han forhold vedkommende bispedom-
merne i Ratzeburg og Sverin samt Sakserhertugen
Henrik Løves historie.

Dens forfatter Helmold må antages at være født
i den første del af det 12. århundrede, enten i Holsten
eller i egnen om Brunsvig; i alt fald må han i sine
tidlige år selv have været i Holsten ; men sin ung-
domsudvikling har han fået i Brunsvig hos Henrik
Løves kapellan, domherren Gerold, som var lærer
ved skolen der. Siden må det antages, at han af
Henrik er bleven sendt som missionær til Vagrien, for
at han skulde virke for omvendelsen af de norden-
elbske Slaver. ..Sandsynligvis var det da som broder
i klosteret Faldera, det nu værende Neumynster, at han

kom til at stå på en fortrolig fod med Slavernes
apostel, biskop Vicelin i Aldenburg. Efter dennes
dod blev den oven omtalte Gerold hans eftermand;
og denne kaldte Helmold til sit bispesæde i Alden-
burg og lod ham i året 1155 ledsage sig på en mis-
sionsrejse igennem de slaviske lande. Endelig blev
Helmold af Gerold sat til præst i Bozov ved Ploe-
nersoen {Buzu kaldes sognet hos Helmold), og i denne
stilling synes han at have tilbragt resten af sit liv,
men hans dødsår er lige så ukendt som hans fødselsår.
Efter at biskop Gerold var dod d. 13. Avgust
1 163, skrev Helmold i Bozov pa latin, i et sprog, der
i det hele efter tidens forhold falder let og klart, den
første bog af sin kronike og helligede den til dom-
herrerne i Lybæk (Ltibeké), hvor bispestolen under
Gerold var bleven flyttet hen fra Aldenburg; og det
stykke, han fik fuldført af 2. bog, er skrevet, efter at
Gerolds eftermand, biskop Konrad, var død d. 17. Juli
1 1 72. Hans værk blev fortsat af abbed Arnold fra
Lybæk. Foruden mundtlige meddelelser af Vicelin,
Gerold, Konrad og flere har Helmold også benyt-
tet skrevne kilder, både dokumenter og andre forfat-
teres arbejder, navnlig Adam fra Bremens kirkehistorie,
hvoraf han i de 24 forste kapitler af 1. bog har ud-
skrevet flere stykker mere eller mindre ordret. Af
og til vidne de udtryk, han bruger, om erindringer
fra latinske oldtidsdigtere; og han optager hyppig i
sin fremstilling sætninger af den hellige skrift, lige-
ledes mere eller mindre ordret.

Mest palidelig er Helmold, hvor han fortæller,
hvad han enten selv har oplevet, eller hvad han har hørt
af mænd, der selv havde oplevet, hvad de fortalte
ham. Hvor han derimod taler om ældre forhold, har
han mange historiske fejl, som vi nu ikke kende kil-
den til. Når han vedholdende forveksler pave Kaliks-
tus med dennes forgænger Paskalis den tredie og
byen Janua med Ankona, og nar han gor Petrus

Eremita til en Spanier, da er sådanne fejl et i ojne
faldende vidnesbyrd om den da værende almindelige
uklarhed over samtidige eller nærliggende forhold,
selv hvor det gælder vigtige tildragelser i kirkens hi-
storie. Som Sakser var han ugunstig stemt mod kej-
serne af det frankiske hus; derfor er han ikke fuldt
pålidelig i, hvad han beretter om kejser Henrik IV og
hans son; derimod har han neppe været paven blindt
hengiven, skont han var ivrig for troens udbredelse
og i sit forsvar for kirkens rettigheder; derfor kan
han godt dadle de saksiske hertuger, hvor de sætte
kirkens tarv til side, og iblandt dem Henrik Love
selv; men alligevel er denne og biskop Yicelin hel-
tene i hans fremstilling.

Neden stående oversættelse folger den skikkelse,
skriftet har fået ved J. M. Lappenbergs behandling,
således som det 1868 er udgivet af Pertz i hans sam-
ling til skolebrug af latinske kildeskrifter til Tysklands
historie {scriptores rerum Germanicarum 111 iisnm
scliolaruii) ; de meddelte oplysninger er for storste
delen tagne dels fra denne udgave, dels fra J. C. M,
Laurents tyske oversættelse fra 1852 ; lige som også
den oven stående fremstilling er uddraget af de ind-
ledninger, Lappenberg har skrevet sa vel til den la-
tinske udgave som til den tyske oversættelse. De
fornødne oplysninger til de forekommende navne vil
blive samlede i en bogstavordnet fortegnelse, som vil
blive leveret ved værkets slutning.

Viborg i December 1879.

H. H. Lefolii.

Sklavekrønike af Helmold, præst i Bosov.
Første bog.

Fortale.

JJe ærværdige herrer og fædre, domherrerne ved den
hellige kirke i Lubeke, bringer Helmold, uværdig tjener
ved kirken i Buzu, herved frivillig bevidnelsen af den
lydighed, han er dem skyldig.

Alt længe har det været genstand for min over-
vejelse, hvilket arbejde jeg skulde vælge, når jeg
vilde bringe min moder, den hellige kirke i Lubeke,
en hædersgave til tak for den mig skænkede tjener-
gerning; men desuagtet har jeg ikke kunnet finde
noget, der sommede sig bedre, end dersom jeg til
denne kirkes pris gav en beskrivelse af Sklavefolkets
omvendelse, idet jeg skildrede de konger og præster,
ved hvis nidkærhed kristendommen først grundlagdes
og siden atter kaldtes til live i disse egne. Dette
foretagende foler jeg mig opmuntret til ved den mon-
sterværdige iver hos de forfattere, som har levet for
vore dage, og hvoraf storste delen på grund af deres
store skrivelyst har givet afkald på alle forstyrrende
foretagender for ved stille og uforstyrrede overvej-
elser at finde vejen til visdom, den de har foretrukket
for guldets glans og for alskons kostbarheder; ja!
endog guds usynlige væsen har de stræbt at na med
forstandens 6je og higet efter at komme det nærmere,

Fortale. y

som altid må blive os en gade, hvorved agten som
oftest har været langt over magten. Andre derimod,
hvis stræben ikke gik slet så hojt, holdt sig inden for
grænserne for dqres evner, men har ikke desto mindre
til trods for deres enfold dog foroget den rigdom af
hemmeligheder, som findes nedlagte i skrevne værker;
de har begyndt med selve verdens skabelse og har
fortalt bade mangt og meget om konger og profeter
samt den vekslende krigslykke og har desuden skæn-
ket dyden pris, men omtalt lasten med afsky i deres
skrifter. Ti hvor det lys, som skrifterne udbreder,
svigter i denne verdens nat og tåge, der er alt mulm
og mørke. Derfor er der al grund til skarpt at dadle
de nu levende menneskers vanart, når de nu om stunder
lige som i forrige tider har set sa meget fremgå af
guds dommes uransagelige dyb ') og så dog har sat
en stopper for deres veltalenheds are og vendt sig
bort til denne verdens slibrige tant. Jeg derimod
holder for, at jeg bor hellige bladene i dette arbejde
til de mænds pris, som til forskellige tider med deres
våben og deres tale, ja meget ofte med udgydelsen
af deres blod har bragt Sklavenland til at stå i stråle-
glans. Disse mænds ære bor ikke tildækkes i tavs-
hedens grav; ti det er dem, som, da kirken i Alden-
burg var lagt ode , med herrens bistand har hævet
Lubekernes beromte by til et sådant hojdepunkt af
glans, at den iblandt alle Sklavernes vidt ansete byer
nu knejser hojest både ved sin rigdom og sin guds-
frygt. Fremdeles har jeg i sinde med forbigåelse af
det ovrige, som har tildraget sig i vore dage, med
guds hjælp pa en troværdig made at berette, bade
hvad jeg herom har ladet mig fortælle af bedagede
mænd, og hvad jeg* selv har set som ojenvidne, det

i) Helmolds udtryk synes hentet fra Davids salmer 92,6.

g Hclmolds Slavekrønike 1,1.

sidste naturligvis udførligst, al den stund vor egen
tids store begivenheder byder os det rigeste stof.
Dog er det ikke min egen dumdristighed, der har
drevet mig til dette værk, men kun overtalelse fra
min hojtærede lærer, biskop Gerolds side, som forst
har hævet kirken i Lubeke til en anselig stilling både
ved at oprette en lærestol der og tillige ved at an-
sætte udmærkede klærke på stedet.

i. Om de forskellige Sklavefolk.

Jeg holder det for umagen værd straks i begyn-
delsen af mit værk at forudskikke et historisk over-
blik, som skal indeholde noget om Sklavernes lande,
deres natur og levevis samt påvise, hvor dybt de,
forend guds nåde har fort dem til omvendelse, har
været hildede i vildfarelsernes garn, på det at man
af sygdommens voldsomhed bedre må kunne få ojet
op for de store virkninger, som skyldes det guddom-
melige lægemiddel. — Sklaverne er da delte i mang-
foldige folkeslag, og disse bor ved den balthiske sos
kyster. Dette hav er en arm af den vestlige del af
Oceanet og strækker sig derfra ind imod ost. Navnet
det balthiske har det fået deraf, at det som et bælte
pa et langt strog strækker sig gennem Skythernes
lande lige ned til Grækenland '). Det kaldes tillige
Barbarerhavet eller Skythersoen efter de barbariske
stammer, som det berører. Omkring dette hav bor
en mængde folkeslag. Ti nordkysten og alle øerne
optages af Daner og Sveoner, som vi pa vort mål
kalder Northmanner. På sydkysten derimod bor

i) Denne udledning af navnet balthisk er urigtig. Det er af sla-
visk rod og betyder hvid.

Om de forskellige Sklavefolk. q

sklaviske folkefærd; af dem kommer mod øst først
Rucerne og derpå Polonerne; de sidst nævnte grænser
mod nord til Pruzerne og mod syd til Boémerne og
til de folk, som kaldes Moraver eller Karinther samt
Soraber. Regner man endnu endelig Ungarn med til
Sklavenland, saledes som nogle virkelig gor — ti
Ungarerne er hverken i levemåde eller sprog forskel-
lige fra Sklaverne ') — så bliver derved omfanget af
den strækning, hvor der tales sklavisk , så betydelig,
at man kun med nød og neppe er i stand til at
male den.

Alle de nævnte folk med undtagelse af Pruzerne
bærer æresnavnet kristne. Det er saledes allerede
rum tid siden, at Rucien tog imod kristendommen.
Rucien kaldes af Danerne for Ostrogard, fordi dette
med alle gode ting rigt udstyrede land ligger østen
for dem. Det kaldes tillige Kunigard, fordi Hunerne
først har opholdt sig der. Ruciens hovedstad er Kue.
Men hvilke lærere der har fort Rucerne til kristen-
troen, derom véd jeg slet intet; det eneste, jeg véd,
er det, at de i alle deres religionsskikke snarere lig-
ner Grækerne end Latinerne 2). Rucerhavet forer én
også på kort tid over til Grækenland.

For Pruzerne er troens lys endnu ikke gået op.
Det er for resten mennesker, som af naturen har
mange gode egenskaber; saledes er de i hoj grad
menneskekærlige mod alle, der er stedte i nød; ja!
dem, som er i havsnød, eller som overfaldes af so-
røvere, iler de af sig selv i møde for at hjælpe dem
ud af faren. Guld og sølv bryder de sig næsten slet
ikke om. De har overflødighed på huder, som man
ikke finder her til lands, og som ved deres duft har

i) Dette er urigtigt; ti Magyarerne hører til den finske stamme.
2) Deres omvendelse skyldes virkelig den græske kirke og er
udgået fra Konstantinopel.

IO Helmolds Slavekrønike 1,1.

skænket vor verden en dødelig hovmodsgift. Selv
holder de dem ikke for at have storre værdi end
skarn og dommer, tykkes mig, på den vis os, der
higer lige så ivrig efter et mårskind som efter den
hojeste lyksalighed. De falbyder os derfor disse
kostelige mårskind for de uldne klædningsstykker,
som vi hos os kalder faldoner x). Om dette folks
sæder lod der sig vistnok sige meget godt, dersom
de kun havde kristentroen; men enhver, som vil for-
kynde den for dem, forfølger de med stor grumhed.
Det var hos dem, at den beromte biskop Adelbert af
Boémen vandt sin martyrkrone. Og virkelig for-
mener de os indtil denne time, uagtet de for resten
deler ondt og godt med os, endnu bestandig ét, nem-
lig adgang til deres hellige lunde og kilder; ti dem,
mener de, at de kristne smitter ved at komme dem
nær. Deres fode er hestekød, og deres drik er hop-
pemælk og hesteblod, hvori man fortæller, at de får
sig en rus. De har blå ojne, en rødladen ansigtsfarve
og langt hår. I øvrigt kan man ikke komme til dem
for sumpe, og de vil ikke finde sig i at sta under
noget menneskes herredomme.

Det ungariske folk har tilforn været såre mæg-
tigt og våbendjærvt, så det har indjaget endogså
Romerriget selv skræk. Ti da Hunerne 2) og Da-
nerne 3) havde bukket under , brod for det tredje Un-

it) Faldoner kaldes hos Adam fra Bremen, hos hvem Helmold har
hentet den storste del af, hvad han her meddeler om de sla-
viske folk, paldoner; det synes at have været et kvindeligt
klædningsstykke til at indhylle hele legemet i, beslægtet med
det tyske paltrock, en stor overkappe, og den nyere tids paletot.

2) Hunernes hærgningstog under Attila standsedes 451 ved deres
nederlag på de katalavniske marker i egnen ved Chalons sur
Marne.

3) Normannerne blev slåede af den tyske konge Arnulf af Karn-
then ved Løwen 891.

Om de forskellige Sklavefolk. I i

garerne frem og udtomte deres raseri i hærgning og
ødelæggelse af alle deres nabolande. Da de havde
samlet en vældig stridsmagt, satte de sig med våben
i hånd i besiddelse af hele Bawarien og Svevien; des-
uden plyndrede de også egnene ved Renus; endog
Saxonien hjemsogte de med ild og sværd helt op til
Britannerhavet. Hvor store anstrængelser det har
kostet de da værende kejsere, og hvor store tab kri-
stendommens forkæmpere har mattet lide, inden de
fik overvældet disse fjender og bragt dem til at tjene
guds lov, er almindelig bekendt; ti historien har ikke
lagt dølgsmål derpå ').

Karintherne er Bawarernes nærmeste naboer. De
har hengivet sig til den sande guds dyrkelse, og der
gives intet agtværdigere folk end dem til at dyrke
deres gud og ære deres præster.

1 Boémien er bade kongen og hans folk krigersk
sindet; landet er fuldt af kirker, og det er et gud-
frygtigt folk. Landet er delt i to bispedommer: det
ene i Prag, det andet i Olomuc.

Polonien er et stort Sklaveland, som man siger,
grænser tæt op til Rucien. Det deles i otte bispe-
dommer. For har det haft en konge, men styres for
tiden af hertuger. Og lige som Boémien ma det
svare skat til kejserens hojhed. Polonerne og Bos-
nierne har en og samme slags våben og en og samme
made at fore krig på. Ti hver gang de kommer i
krig med fremmede folk , er de kække nok til at sla
fra sig, men ikke mindre grumme til at plyndre og
sla ihjel, og de skåner hverken klostre, kirker eller
kirkegarde. Krig med fremmede folk indlader de sig
kun pa på de vilkar, at det liggendefæ, som ære-

i ) 884 trængte Ungarerne første gang ind i det land , de endnu
bebor. 936 vandt Henrik Fuglefænger ved Merseburg, og 955
Otto den store ved Lek en afgorende sejr over dem.

12 Helmolds Sklavekrønike 1,1 — 2.

frygten for de hellige steder plejer at skærme, uden
videre gives til pris for deres plyndringer. Og så-
ledes sker det tidt, at de af bare rovgriskhed end-
også mishandler deres bedste venner, som om de
kunde være deres argeste fjender, hvorfor man også
såre sjælden henvender sig til dem, når man trænger
til hjælp i krigen. Og hermed må der være talt til-
strækkelig om Boémerne, Polonerne og de ovrige
Sklaver, der bor mod øst.

2. Om byen Jumneta.

Der, hvor Polonien horer op , kommer man til et
såre vidt udstrakt Sklaveland og til de folk, som
fordum kaldtes Wandaler , men nu om stunder forer
navn af Winither eller Winuler. De første iblandt
dem er Pomeranerne, hvis boliger strækker sig lige
hen til Odera, som er den rigeste flod i Sklavernes
land. Den udspringer dybt inde i en meget stor skov
hos Maraherne, der bor østen for Boémien, hvor også
Albia har sin kilde. Skont disse to floder ikke er
langt borte fra hinanden, tager de ikke desto mindre
en forskellig- retning. Albia strommer mod vest ogr
rører ved sit løbs begyndelse Boémerne og Soraberne ;
dens mellemste løb danner grænseskellet mellem
Sklaverne og Saxonerne; men den sidste del af dens
lob danner grænsen mellem stiftet i Hammemburg og
det i Brema; og omsider styrter den sig, efter at den
lykkelig og vel har sejret over enhver hindring, i
Britannerhavet. Den anden af de to floder, nemlig
Odera, vender sig derimod i nordlig retning, strom-
mer midt igennem Winulernes lande og skiller Pome-
ranerne fra Wilzerne. Ved mundingen af Odera,
der, hvor den strommer ud i det balthiske hav, har
én gang ligget en såre anset by, Jumneta, der har

Om byen Jumneta. I -?

været et vidt og bredt bekendt holdepunkt for de
Barbarer og Grækere, som er bosiddende i disse
egne. Til denne bys pris fortælles der så meget for-
underligt, at det neppe altsammen fortjener at tros;
og jeg vil derfor ikkun berette nogle enkeltheder,
som synes mig værd at omtale. En gang har den
virkelig været den storste by i hele Evropa og har
haft til indbyggere dels Sklaver, dels et andet blan-
dingsfolk, som bestod både af Grækere og Barbarer.
Ja! selv tilrejsende Saxonere fik tilladelse til at bo
med der; dog måtte de, sa længe de opholdt sig
der, ikke offentlig give til kende, at de var kristne.
Ti lige indtil byen gik under, har alle dens indbyg-
gere været hildede i hedenske vildfarelser og afguds-
tjeneste. Eor resten var deres opførsel så god, og
deres gæstfrihed så stor, at man aldrig har fundet et
mere agtværdigt og godmodigt folkefærd; og Jum-
neta var så rig ved sin mellemhandel på alle lande,
at den havde overflod på alle slags behageligheder
og sjeldenheder. Men denne hovedrige by skal en
dansk konge ') i spidsen for en mægtig flåde have
odelagt i bund og grund. Endnu er der imidlertid
levninger tilbage af denne ældgamle by; og der viser
Neptun sig under tre skikkelser, idet oen her omskyl-
les af tre arme af havet, hvoraf den første skal være
ganske gron at se til, den anden derimod have et
hvidligt skær; men den tredje sættes uafbrudt i et
rasende oprør af de uafladelige storme.

Der findes imidlertid også andre Sklavefolk, som
bor imellem Odera og Albia og i en lang krumning
strækker sig syd på, sa som Herulerne eller Hevel-
derne langs med floden Habola og Doxanerne, Lev-

i) Magnus den gode, den samme, som med den saksiske hertug
Ordulfs hjælp slog Slaverne i et blodigt slag på Lyrskovshede
i nærheden af byen Slesvig 1043.

I A Helmolds Slavekrønike 1,2 — 3.

buzerne, Wilinerne, Stoderanerne og mange andre.
Bag ved Oderas rolige løb og Pomeranernes forskel-
lige stammer mod vest træder de Winulers land os
i mode, som kaldes Tholenzer eller Redarier. Deres
vidt bekendte by, Rethre, er et sæde for afgudsdyr-
kelsen, og dér knejser et stort tempel for afguderne;
Redegast er den øverste gud der. Hans billede er af
guld, og hans leje bredt med purpur. Byen selv har
ni porte og er på alle sider omgiven af en dyb sø,
hvorover en træbro fører, der imidlertid kun er til-
gængelig for dem, som enten vil ofre eller søger svar
hos guden. Derpå kommer man til Circipanerne og
Kycinerne, som floden Pahis og byen Dimine skiller
fra Tholenzerne og Redarerne pa hin side af Panis.
Disse fire folkeslag kaldes på grund af deres tapper-
hed Wilzer eller Luticer. På den anden side af dem
bor Linguonerne og Warnaverne. Derpå kommer
Obotriterne, der har Mikilinburg til hovedstad. Derpå
følger nærmere os Polaberne, hvis hovedstad er Ra-
cisburg; og derfra kommer man over floden Travena
ind i det wagiriske land, hvor vi bor. Hovedstaden
i dette land har en gang været Aldenburg, der ligger
ved havet. I det balthiske hav ligger der også øer,
hvis indbyggere er Sklaver; og en af disse øer hed-
der Vemere. En anden langt storre o ') ligger lige
ud for Wilzerne. Indbyggerne der er Raner eller,
som de også kaldes, Ruianer; det er det tapreste
folkefærd mellem Sklaverne samt det eneste, som star
under en konge; og inden man har hørt deres mening,
ma ingen offentlig beslutning tages; i den grad fryg-
tes de på grund af det fortrolige forhold, hvori de
står til guderne eller rettere sagt dæmonerne, som
de viser storre ærefrygt og dyrker ivrigere end de

1) Rugen.

Saxonernes omvendelse ved Karl.

*5

andre Sklaver. Dette er de forskellige Winulerstam-
mer, der lindes spredte over adskillige landstrøg", land-
skaber og øer i havet; og hele denne folkestamme er
henfalden til afgudsdyrkelse og lever bestandig i uro-
lig bevægelse, idet de soger bytte på søen og på
den ene side hjemsøger Danerne, på den anden Saxo-
nerne med roverske overfald. Tidt og ofte har der-
for store kejsere og præster pa mer end én måde
lagt deres hoved i blod og prøvet på at føre disse
genstridige og vantro folkeslag i det mindste til en
smule gudskundskab og til troens nåde.

j. Saxonernes omvendelse ved Karl.

Blandt alle de mænd, der har været ivrige for at
udbrede kristentroen, og som for disse deres fortjene-
ster af troen har opnået en priselig udmærkelse, vil
Karl evig stråle i storst glans, en helt, hvis ros en-
hver historieskriver må hæve til skyerne, og som
han må stille forrest i rækken af dem, der har virket
for guds riges sag i Nordens lande. Ti det er ham,
der har kuet Saxonernes vilde og genstridige folk
med sværdet og bragt dem ind under kristne love.
Saxonerne så vel som Thuringerne og de andre folk
ved Renus skal fra gammel tid af have skattet til
Frankerne. Men da de omsider rev sig løs fra Fran-
kerherredommet, begyndte Karls fader Pipin en krig
imod dem, som dog først hans son var lykkelig nok
til at fuldføre. Ti det varede en rum tid, inden kam-
pen med Saxonerne gik til ende; og i hele tre og
tredive år førtes den med storste forbitrelse pa begge
sider, medens imidlertid Saxonerne led storre tab end
Frankerne. Dog kunde den have fundet en hurtigere
afslutning ; og det var kun Saxonernes hårdnakkethed,
der gjorde det umuligt; ti de foretrak at værne om

l6 Helmolds Slavekrønike 1,3.

deres frihed med våben i hånd og hærgede desårsag
på Frankernes område lige hen til Renus. Derfor
gik der næppe et ar hen uden strid; men omsider,
fortælles der, led Saxonerne et så stort nederlag, at
ti tusind mænd af dem, der boede på begge sider ad
Albia, tillige med deres kvinder og spæde born flyt-
tedes til Frankien. Dette gik for sig i det 33. år af
den lange Saxonerkrig, som var det 37. i kejser Karls
regeringstid; og Frankernes historieskrivere gor det
til et mærkeår, fordi det var i dette år, at Widekind,
der havde været mand for opstanden , nedlagde sit
voldsherredomme, blev kejserens undersåt og lod sig
dobe i forening med andre af Saxonernes hojt stående
mænd; og forst ved den lejlighed blev Saxonien et
lydland af Frankien. Men endskont den tapre Karl
saledes var bleven sejrherre i krigen, vedblev han
ikke desto mindre at sætte sin lid til Herren, hær-
skarernes gud, og ikke til sin egen kraft og at til-
skrive guds nådes bistand alle sine heltegerninger.
Tillige besluttede han med sit blik fæstet på lonnen
her ovenfra at bruge al sin flid for at fritage Saxo-
nerfolkene fra al skyld og skat, skont de kun dårlig
havde fortjent denne skånsel, og give dem deres for-
rige frihed tilbage, på det at trældommens og de
byrdefulde skatters ag ikke skulde tynge dem sa
hårdt, at tvangen drev dem til at gore opror og falde
tilbage til deres hedenske vildfarelser. Og desuden
stillede Karl dem følgende vilkar, som de også gik
ind på: de skulde opgive deres afgudsdyrkelse, tage
imod kristentroens nådemidler, svare gud Herren skat
samt være ham og hans lov hørige og lydige; og de
skulde yde præsterne tiende af alt deres kvæg og
af afgrøden på deres marker, den de avlede og levede
af, og forene sig med Frankerne for at danne ét folk
med dem. Til den ende deltes Saxonien i otte bispe-

Saxonernes omvendelse ved Karl.

17

dommer og lagdes under de værdigste hyrder, på det
at disse ved deres ord og forbillede skulde være i
stand til at føre de af troen uberørte hj ærter hen til
kristendommen. Desuden glemte kejseren ej heller at
sorge for disse mænd også med Ion for dette time-
lige liv på en såre hæderlig og gavmild måde. Og
saledes fuldkommedes den ny plantnings værk i Sax-
onien og kom til fuld kraft og fasthed. Ja! endog
de vilde Frisoner tog på samme tid imod kristentro-
ens nådegave. Og fra den tid af banedes der således
vej over Albia for guds ords forkyndere, og ilbud
spredte sig for at prædike fredens glade budskab
vidt og bredt over hele Norden. På denne tid, da
også Sklavernes folk var i færd med at komme under
Frankerne, skal Karl have overladt Hammemburg,
Xordalbingernes hovedstad, hvor han havde ladet op-
føre en kirke , til den hellige Heridags styrelse , idet
han bestemte ham til at være biskop der på stedet,
og dermed var det hans agt at gore Hammemburg-
kirkén til moderkirke for alle Sklavernes og Daner-
nes folkefærd. Men dette forehavende hindredes kej-
seren i at bringe helt til udførelse, både ved præsten
Heridags død og tillige ved sin egen krigstravlhed;
og således så han ikke sit ønske gå i opfyldelse.
Denne sejrsælle fyrste skal endelig også, efter at han
havde underlagt sig alle Evropas ovrige lande, til-
sidst have begyndt krig med Danerne. Det er nem-
lig Danerne tillige med de folk, der bor norden for
dem, som Frankernes historieskrivere kalder for North-
manner. Deres konge Godefrid havde i forvejen alle-
rede undertvunget Friserne og Nordalbingerne, Obo-
triterne og andre Sklavefolk og tvunget dem til at
svare sig skat ; nu truede han endelig Karl selv med
krig; og denne tvist var det især, som sinkede kej-
seren i at føre sit forsæt igennem med hensyn til

j8 Helmolds Slavekronike 1,3 — 4.

Hammemburg. Omsider lod himmelen Godefrid finde
døden; og hans fætter Hemming, der fulgte ham i
regeringen, sluttede snart derpå fred med kejseren og
fandt sig i at beholde Egdora til grænse for sit rige.
Ikke længe efter forlod Karl det timelige. Han
var en mand, der fortjener den hojeste ros både med
hensyn til, hvad der vedrører gud, og hvad der ved-
rorer mennesker, og den forste Frankerkonge, der blev
fundet værdig til at ophojes til kejser. Ti efter at
kejserværdigheden siden Konstantin mange menneske-
aldere igennem havde blomstret i herlig kraft i Kon-
stantinopolis i Grækenland, kom den, da det der om-
sider begyndte at skorte på mænd af kongestammen,
i så øjensynligt forfald, at den samme stat, der i sin
forste styrkes tid næppe havde haft nok i trende
konsuler, diktatorer eller kejsere pa én gang, nu til-
sidst lod sig styre af en kvindes hånd. Derfor rejste
der sig også opror imod kejserriget, næsten alle dets
lande i Evropa faldt fra, og selv byen Roma, verdens
moder, hærgedes af krige med sine naboer og var
forsvarsløs. Da besluttede den apostoliske stol at
kalde en hojtidelig forsamling ind af de hellige og
indhente alles rad i den fælles nod; efter alles onske
og med alles billigelse ophojedes Frankernes konge
Karl her ved kroning til Romerrigets kejser, al den
stund han hverken i henseende til fortjenester og
magtfylde eller med hensyn til krigsbedrifter syntes
at have sin lige i hele verden. Og på den made gik
kejsernavnet over fra Grækerne til Frankerne ').

4. Om rigets deling.

Da nu Frankernes konge og Romernes hdje kej-
ser Karl med en rig host på gode gerninger var

1) 800.

Om rigets deling-. Iq

vandret til himmelen, fulgte hans son Ludvig ham i
regeringen. Hans stræben gik ganske i samme retning
som hans faders; og med hensyn til omsorg for guds
hus og for hele klærkestanden ovede han en lio-e så
storartet godgorenhed som denne og nyttede sit lands
rige skatte til pryd og glans for kirken, så at han
gjorde bisperne, der ved deres magt over sjælene i
forvejen er himmelfyrster, ved siden derad tillige til
rigsfyrster. Han havde næppe fået nys om sin faders
onske med hensyn til Hammemburg, for han ojeblik-
kelig tog forstandige mænd på råd med sig, lod Ans-
gar, en såre hellig mand, som han allerede én gang
havde skikket ud at forkynde ordet for Danerne oo-
Svederne, vie til ærkebisp for kirken i Hammemburg
og bestemte denne by til moderstad for alle Nordens
folkeslag, på det at udbredelsen afguds ord derfra
kunde udvælde i rigeligere mål til alle de vilde folke-
færd. Og dette skete virkelig også. Ti ved Ham-
memburgkirkens præsters nidkærhed spredtes guds
ords sædekorn til alle Sklavernes og Danernes eller
Northmannernes folk, og Nordens isnende kulde smæl-
tede lidt efter lidt for guds ords varme. Men mange
både ar og dage matte derfor også kirkens lærere
arbejde i deres ansigts sved og med den storste an-
strængelse pa disse hedningers omvendelse. Ti deres
vildfarelsers morke var sa stort, og vanskeligheden,
der var forbunden med at lysne op i deres afguds-
dyrkelse, sa overordentlig, at det hverken var nogen
let eller hurtig sag at komme til ende med. Og oven
i kobet sinkedes hedningernes kaldelse til guds rige i
en ikke ringe grad ved de mange storme og krige,
der efter Ludvig den frommes dod brod los alle
vegne. Ti da Ludvig havde forladt denne verden,
rejste der sig indvortes krige; hans fire sonner reves
om magten, og som folge heraf opstod der en vældig

20 Helmolds Slavekrønike 1,4 — 5.

kamp og strid mellem brodrene, i hvilken alle Fran-
kernes stammer ifølge historieskrivernes vidnesbyrd
hårdt medtoges. Omsider lagde pave Sergius sig
imellem og bilagde striden , og riget deltes nu i fire
dele '). Den ældste son Lothar fik Roma tillige med
Italien og Lotharingien tillige med Burgundien, Ludvig
Renus og Germanien, Karl Gallien, og Pipin Akvitanien.

j". O/u den hellige Ansgars rejse i Svecien.

På den tid, da brødrestriden fremkaldte de storste
krigsrystelser og den yderste grad af svækkelse i det
søndersplittede rige, bragte disse belejlige tidsforhold
mange til at rejse sig, hvoriblandt de første og be-
tydeligste var Danernes folk; mandskab og våben
havde de i overflødighed; forst undertvang de Skla-
verne og Fresonerne, som de tvang til at betale skat ;
derpå stevnede de på en fribytterflåde op ad Renus
og angreb Kolonia og op ad Albia og odelagde
Hammemburg ganske og aldeles, og den berømte by
med samt dens nylig opførte kirkebygning gik helt op
i luer. Også Nordalbingernes land, og hvad der lig-
ger ved brederne af Albia, lå ved denne lejlighed
under for vildmændenes plyndring. Saxonien grebes
af den storste rædsel, og ærkebispen i Hammemburg,
den hellige Ansgar, tillige med de andre ordets forkyn-
dere , som var bestemte for Sklaverne eller Danerne,
fordreves ved deres forfølgeres glødende had fra deres
boliger og spredte sig trindt om lande. Desårsag
søgte Ludvig, om hvem vi i det foregående har fortalt,
at han havde fået Germanien , og som i navn og
gudsfrygt i alle måder var sin faders lige, at genop-
rette Hammemburgkirkens tab ved dertil at lægge
Bremerstolen, der just ved sin hyrdes død stod ledig,

1) Forliget i Verdun 843.

Om den hellige Ansgars rejse i Svecien. 21

således at de for fremtiden ikke længer skulde udgore
to forskellige men ikkun et eneste ærkestift '). Da
nemlig begge byer ved vikingernes angreb var ud-
satte for store farer, var det tjenligst, at de på begge
sider hjalp og understøttede hinanden, hvorfor der fra
den apostoliske stol udgik befaling desangående; alt
det, som den fromme fyrste havde lagt planen til i
sit stille sind, kom nu virkelig til udforelse; kirken i
Brema forenedes med den i Hammemburo-, den hel-
lige Ansgar overtog styrelsen af begge , og således
blev der „én hjord og én hyrde 2)". Og da Daner-
nes rasen efter ikke lang tids forlob havde lagt sig en
smule, begyndte byen Hammemburg igen at rejse sig
af sine ruiner , og de nordalbingiske folkefærd at
vende tilbage til deres hjemstavn. Også ærkebiskop
Ansgar gæstede tidt og ofte Danernes konge i
kejserens ærind, og her virkede han med iver til
begge rigers fordel og fredens opretholdelse og vandt
kongens gunst og tillid i hoj grad; ti kongen bar,
skont han selv var hedning, dog agtelse for Ansgars
tro. Ja! han tillod ham endog at bygge kirker i
Sleswik og Ripe og var allerede forud gået ind på,
at det skulde være enhver forment at træde dem hin-
drende i vejen, der onskede at lade sig dobe og leve
pa kristen vis. Uden at tove skikkede man præster
ud for at sætte alt dette i værk, og således blev guds
nåde i stedse rigere mål Danernes folk til del. Og
derefter begyndte ærkebispen med brændende længsel
at gore sig rede til at omvende Sveonerne. Men da
han satte sig for at foretage denne vanskelige færd i
egen person, bad han Danernes konge om at medgive
sig et brev og en sendemand, drog derpå i følge med
mange andre afsted til søs og kom til Svediens hoved-

i) Pave Nikolaus I. bulle 858.
2) Joh. 10,16.

22 Helmolds Slavekrønike 1,5 — 6.

stad Byrka. Her modtoges han med stor kærlighed
og glæde af de troende, som han selv tidligere havde
vundet for Kristus, da han inden sin ophojelse til
ærkebisp havde været sendt derhen for at forkynde
ordet; og han fik kongens tilladelse til, at det måtte
stå enhver, som onskede det, frit for offentlig at be-
kende sig til kristendommen. Han indviede derfor en
bisp og flere præster i Svedien, pa det at de i hans
eget sted kunde drage omsorg for gudstjenesten og
folkets sjælefrelse, opmuntrede dem hver især til at
sta fast i troen og vendte derpå tilbage til sit eget
ærkesæde. Og det guds ords sædekorn, der den gang
nedlagdes hos Danernes og Sveonernes folkefærd,
begyndte snart at bære rige frugter. Vel rejste der
sig mange voldsherrer hos disse folk efter den tid, og
deres grusomhed gik ikke blot ud over Kristusdyr-
kerne iblandt deres eget folk men strakte sig endog
til fremmede folkefærd. Men ikke desto mindre ser
vi, at den kristne menighed, efter at den forst har faet
fast fod i Danien og Svedien , er vokset saledes i
styrke, at den vistnok stundom under forfølgelsernes
storme er bragt til at vakle men ingensinde er gået
ganske til grunde.

6. Om Ruternernes omvendelse.

Men iblandt alle folkefærd i Norden var Sklaverne
det mest hårdnakkede og det langsomste til at gribe
troen. Som fortalt i det foregående, er Sklaverne
delt i en mængde folk. Nogle af disse kaldes Winu-
ler eller Winither og horer for en stor del under
Hammemburgstiftet. Ti vel omfatter Hammemburg-
kirken i sin egenskab af moderkirke alle folk og
lande i Norden, men den har imidlertid tillige et eget stift
med fast afstukne grænser. Det indeslutter den nord-

Om Rueianernes omvendelse. 2^

ligste del af Saxonien, som ligger hinsides Albia, kal-
des Nordalbingien og omfatter tre folkeslag, nemlig
Thetmarkerne , Holsaterne og Sturmarierne. Derfra
strækker dets område sig hen til de Winither, som
kaldes Wagirer, Obotriter, Kyciner, Circipaner og
lige hen til floden Panis og byen Dimin. Derfor er
det forunderligt, at de værdigste hedningeapostler og
forkyndere af evangeliet, en Ansgar, en Rejmbert og
den sjette i rækken, Unni, hvis virksomhed for hed-
ningers omvendelse er kommen i så stort et ry, har
haft så ringe frugt af deres arbejde med Sklaverne,
at de, efter hvad der berettes, hverken selv eller ved
deres medhjælpere har hjulpet deres sag til nogen
fremgang imellem dem. Men grunden hertil, tror jeg,
vi må søge i en ulægelig forhærdelse hos folket selv
og ingenlunde i nogen sløvhed hos ordets forkyndere,
som hedningernes omvendelse var så magtpåliggende,
at de hverken sparede penge eller liv. Ti en gam-
mel overlevering fra forfædrene beretter, at der på
Ludvig den andens tid er udgået munke, udmærkede
ved deres hellighed, fra klostret Korbeja, som i deres
hio;en efter at bringe Sklaverne frelsen har tilbudt selv
at vove sig i farer og gå i dødjen som guds ords
sendebud. De gennemvandrede en stor del af Skla-
vernes lande og kom omsider til det folk, som kaldes
Raner eller Ruianer og bor midt i havet. Her er et
arnested for hedenskabets vildfarelser og et sæde for
afgudsdyrkelsen. De forkyndte derfor guds ord med
den storste troskab og vandt således hele øen for
kristendommen, og de grundlagde tillige et bedehus
der til vor herres og frelsers Jesu Kristi ære og
til minde om Korbejas skytshelgen, hellig Vitus. Men
snart lod gud tingene få et andet udseende, da Ra-
nerne igen faldt fra kristentroen, pludselig bortjog
præsterne og Kristusdyrkerne og forvanskede religio-

2± Helmolds Slavekrønike 1,6 — 7.

nen til overtro. Ti hellig Vitus, som vi kun gor til
Kristi blodvidne og tjener, dyrker de derimod som
gud selv og sætter saledes skabningen over skabe-
ren '). Og der gives ikke nogen barbarisk skik under
himmelen, som kristendommens dyrkere og de kristne
præster har storre afsky for. De roser sig 2) af intet
andet navn end hellig Vitus's og har desårsag viet
ham et tempel og et billed, der er udstyret med stor
pragt ; og ham tilkender de fortrinsvis navn af den
hojeste gud. Og der hentes også orakelsvar fra alle
Sklavernes lande og bringes hvert år offergaver. Ja!
endog de handelsmænd, der tilfældigvis lander på
disse steder , får hverken tilladelse til at- sælge eller
købe noget der , inden de forst har bragt afguden de
kostbareste af deres varer til offer; da forst bringes,
hvad de ellers har at sælge, til torvs. Deres præst
ærer de som en konge. Og denne overtro har ved-
ligeholdt sig hos Ranerne lige fra det qjeblik, de
først opgav deres tro, og indtil vore dage 3).

7. De northmanniske hjemsøgelser.

Hvad der lige fra forste færd voldte, at det faldt
så tungt at få bestræbelserne for at vinde Sklaverne
og de andre hedenske folkestammer for troen til at
sætte nogen varig frugt, det var det rasende krigs-
uvejr, der brød løs så godt som over al verden under
skikkelse af northmanniske overfald. Men Northman-
nernes hær var også en samling af de tapreste Daner,
Sveoner og Norveer, som netop på den tid stod

1) Smln. Rom. 1,25.

2) Smnl. 1 Kor. 1,31. 2 Kor. 10,17. Gal. 6, 14. Jer. 9. 23,24.

3) Som det ses, foreligger her en forveksling af Rygboernes gud
Svantevit eller Bjelbog (den hvide gud) med den kristne helgen
St. Veit. Smnl. stykke 52 og 2. bog stykke 12.

De northmanniske hjemsøgelser. 25

underet fælles herredomme '); og først af alle tvang de
Sklaverne, der lå dem lige for hånden, til at svare
sig skat, og hjemsøgte siden deres ovrige nabo-
lande både til søs og til lands. Ti deres magt var
ved Romanerrigets tiltagende svækkelse vokset i en
betydelig grad; ti dette rige var, som fortalt i det
foregående, efter Ludvig den ældres tid først blevet
udtomt ved indvortes krige og omsider faldet fra
hinanden i fire stykker og regeredes af lige så mange
småkonger. Så meget er vist, at Northmannerne pa
den tid sejlede op ad Ligerfloden og stak ild på
Thuroni og ligeledes op ad Sekvana og lagde sig for
Paris, og at kong Karl i sin skræk skænkede dem
det land til bopæl, som, da Northmannerne havde
indrettet sig der, fik navn af Northmandi. Og derpå
hjemsøgte Northmannerne Lotharingien og undertvang
Fresien. Men vor konge Ludvig i Germanien holdt
Northmannerne således i tomme ved forlig og ved
krige, at de, som havde hjemsøgt hele Frankien,
næsten slet ikke gjorde hans land nogen skade. Men
efter hans død:

.,Fnyste Barbarerne vildt og trumfed, da tommen var sluppen1-.

Ti Boémerne, Suraberne, Suserne og de andre
Sklaver, som han havde tvunget til at svare skat, af-
rystede nu på ny deres trælleåg, og selv Saxonien
hjemsøgtes af Northmanner eller Daner; hertug Bruno
blev dræbt tillige med tolv følgesvende, og de to bi-
skopper Theoderik og Markvard fandt døden. Fre-
sien plyndredes, og byen Trajektum ødelagdes i bund
og grund. Også Kolonia og Treveri satte vikingerne
ild på og tog slottet i Akvisgranum til deres heste-

1) Hvad her tænkes på, vides ikke. En svensk konge Olaf skal
en tid lang have forenet de danske lande med Sverige. Måske
er det derom, der er tale.

26 Helmolds Slavekrønike 1,7 — 8.

stald. Mogontia begyndte man af skræk for Barba-
rerne at gore til en fast plads. På samme tid var
den unge Karl, en son af Ludvig, pa hjemvejen fra
Roma og stodte med en stor stridsmagt på North-
mannerne ved floden Mosa. Han omringede dem,
indesluttede dem i en snæver kreds og tvang dem
omsider efter fjorten dages forlob til overgivelse.
Således fik han Danernes voldsherrer i sin magt ; allige-
vel straffede han dem ikke med den strænghed, som
de for deres fjendskab mod gud havde fortjent, men
viste til en skam for sig, der sent skulde aftvættes,
og til fordærvelse for kirken skånsel imod disse ugude-
lige mennesker, tillod dem at aflægge ed til sig og
slutte forbund med sig og lod dem drage derfra med
rige gaver. Sa snart derfor Northmannerne , der nu
havde lært at foragte den unge konges tåbelighed,
til fordærvelse havde faet deres frihed tilbage, flok-
kede de sig igen sammen og afstedkom så megen
fortræd, at deres grumhed gik over alle grænser.
Kort at sige! hele byer gik til grunde tillige med alle
deres indbyggere, ja! biskopper nedtrampedes med
samt hele deres hjord, og beromte kirker gik op i
luer tillige med skarer af troende. Karl blev desår-
sag sat under anklage på en fyrstedag x) og mistede
for sin tåbelighed riget, men fik til efterfolger sin
broderson Arnulf. Da han havde fået en hær trukken
sammen, rykkede han med den frem til Danernes land
og bragte dem i mange store kampe til undergangens
rand. Det var himmelen selv, der ledede denne krig.
Ti medens her hundred tusind hedninger matte bløde,
fandtes der iblandt de dræbte neppe en eneste kristen.
Og således endte Northmannernes hjemsogelser, idet
herren selv tog hævn over dem for alt det kristne

1) I Tribur 887.

Ungarernes indbrud. 27

blod, de nu i hele halvfjerdsindstyve år havde udost.
Denne begivenhed forefaldt pa ærkebiskop Adelgars
tid, som var salig Rejmberts eftermand og den tredje
i rækken fra salig Ansgar. Ved sin død efterfulgtes
Adelgar som ærkebisp af Hoger, og denne igen af
Rejnward. I kongerækken blev Ludvig barn Arnulfs
eftermand, og med denne Ludvig uddor Karl den
stores stamme '). Ludvig matte siden fratræde rege-
ringen og fik Frankernes hertug Konrad til efterfølger.

8. Ungarernes indbrud.

Under Konrads regering fandt der et voldsomt
indbrud sted i riget af Ungarerne; og de hærgede
ikke alene vort Saxonien og de andre lande, som
ligger pa denne side ad Renus, men tillige Lothar-
ingien og Frankien på den anden side ad Renus.
Disse vildmænd satte ild pa kirkerne, huggede kor-
sene sonder og gjorde sig lystige med dem, myrdede
præsterne for alteret og dræbte eller bortslæbte som
fanger klærke og lægmænd i flæng, og spor af deres
rasen har vedligeholdt sig lige indtil vore dage. Også
Danerne hjemsøgte i forbund med Sklaverne først
Nordalbingerne og siden Saxonerne pa den anden
side J) ad Albia og satte derved Saxonien i stor
skræk. Over Danerne herskede på den tid Worm og
var, som hans navn lyder, den grummeste orm 3), der
nærede et glødende had til de kristne. Hans hensigt
var det for stedse at gore ende på kristendommen i
Danien. Derfor drev han præsterne ud af landet og
lod dem massevis pine og slå ihjel. Men kong Hen-

i) 911.

2) Den sydlige bred.

3) Gorm er det samme navn som Gram og har slet intet med
Wurm at bestille.

28 Helmolds Slavekrønike 1,8.

rik, der havde fulgt Konrad i regeringen, og som,
allerede fra han var barn, havde frygtet vor herre og
slået al sin lid til guds miskundhed, sejrede over Un-
garerne i flere store kampe og kyste ved et eneste
vældigt slag ') Bohemerne og Suraberne, der i for-
vejen var undertvungne af de andre konger, tillige
med resten af Sklavefolkene i den grad, at de få,
der endnu havde holdt sig tilbage, nu frivillig lovede
kongen at svare skat og gud at blive kristne. Der-
efter 2) faldt Henrik ind i Danien med en hær og skræm-
mede allerede ved sit første angreb Worm i den grad,
at han lovede lydighed og bad kongen ydmygt om
fred. Og da kong Henrik således havde trukket det
længste strå, besluttede han, at rigets grænser skulde
være ved Sleswik, der nu kaldes Hejdebo, indsatte en
markgreve og lod en nybygd af Saxonere bosætte sig
der på stedet. Da Rejnwards eftermand, den hellige
ærkebiskop Unni, var kommen under vejr med, at
Danernes og Sklavernes hårdnakkethed var brudt, og
troens dor var opladt hos hedningerne 3) ved vor
herres nåde og kong Henriks mod, bestemte han sig
til i egen person at gennemrejse hele sit ærkestift.
Og således kom han også i følge med mange klærke
til Danerne, der på den tid stod under den grumme
Worm; men ham, som af naturen var voldsom, fik
han ingen magt over; derimod lykkedes det ham at
omvende Worms son Harald og gore ham til en så
troende kristen, at sonnen af sig selv tillod, at kri-
stendommen, som hans fader stedse havde båret nag
til, offentlig øvedes, ihvorvel han ikke selv tog imod
dåbens sakrament. Da den hellige guds mand derfor

i) Ved Merseburg 936.

2) Henrik Fuglefængers sejrrige Fremtrængen i Jylland sættes
ellers til året 934, altså for slaget ved Merseburg.

3) Ap. gem. 14,27.

Ungarernes indbrud. 2Q

havde indviet præster til alle kirker i Danernes land,
skal han have pålagt Harold at drage omsorg for de
troendes flok og trængte derpå selv, understøttet af
kongen, der gav ham en mand med i følge, ind i det
indre af alle Danernes øer, prædikede overalt guds
ord og hjalp de troende fanger, han der traf på, med
kristendommens trøst. Derpå fulgte han den hellige
Ansgars fodspor, roede lige som han over den balthiske
sø , og nåede ikke uden moje til hovedstaden i Sve-
dien, Byrka, hvor nu i halvfjerdsinstyve år efter den
hellige Ansgars død ingen kristendomslærer havde
vovet sig hen undtagen, som det fortælles, Rejmbert.
Byrka er Gothernes folkerigeste by; den ligger midt
i Svedien ved en arm af den balthiske sø, der danner
en god havn; og her er det skik og brug, at alle
fartojer, der kommer fra Danerne og Norveerne lige
som også fra Sklaverne og Semberne, tillige med
andre af Skithiens folkeslag jævnlig træffer sammen
for at drive handel med forskellige fornødenheder.
Her i havnen landede Herrens vidne, og her begyndte
dette troens sendebud straks at kalde de studsende
folk til sig. Ti både Sveoner og Gother ') havde
som følge af de farefulde tider og deres kongers blod-
tørst og vildhed aldeles tabt mindet om kristendom-
men. Men ved guds miskundhed lykkedes det fader
Unni for anden gang at føre dem til troen. Da guds
tjener nu havde røgtet sin sendefærd og lavede sig
til hjemrejsen , blev han syg i Byrka og aflagde der
sit trætte legems byrde. Han døde efter at have stridt
den gode strid og fuldkommet løbet 2) i det ni hun-
drede og treti sjette ar efter Herrens kødspatagelse,
og hans eftermand som ærkebisp var den hoj værdige
Adheldaø-,

i) Svear og Gøter.
2) 2 Tim. 4,7.

-IO Helmolds Slavekrønike 1,9 — 10.

9. Harolds omvendelse.

I det samme år ') skete det også, at den berom-
melige kejser Henrik vandrede heden, og hans son
Otto med tilnavnet den store blev hans efterfølger.
Men da Otto havde tiltrådt sin regering, måtte han
doje mange forurettelser fra sine brodres side. Også
Danernes konge, som havde måttet betale hans fader
skat, afkastede nu trælleåget og greb til våben for
friheden. Og forst og fremmest lod han markgreven
i Sleswik, som også kaldes Hejdebo, myrde tillige
med kong Ottos sendemænd og udryddede ganske
hele Saxonernes nybygd på stedet der. Også Skla-
verne kom i bevægelse og afstedkom lig-eledes et
voldsomt røre, hvorved de vakte stor skræk hos
deres naboer Saxonerne. Kong Otto lod sit folk nyde
lov og ret, efter at han først med guds bistand havde
fået hænderne fri for sine brodres rænker; og da han
igen havde lagt næsten alle de lande, som var faldne
fra efter Karls dod, under sit scepter, greb han ende-
lig til våben imod Danerne, gik med en stridsmagt
over grænsen, der fra arilds tid havde været ved
Sleswik, og hærgede med ild og sværd hele landet
lige til det yderste hav, der skiller Northmanner og
Daner, og som lige til vore dage har beholdt navn
af Ottensund efter kongens sejr. Under hans frem-
rykning mødte kong Harold ham ved Sleswik; men
skont begge parter stred mandelig, gik dog Saxo-
nerne i dette slag af med sejren , og Danerne vendte
rYg °S flyede til deres skibe. Nu blev der omsider
udsigt til fred derved, at Harold bojede sig for Otto,
tog sit land til len af ham og gav det løfte at skaffe
kristendommen uhindret indpas i Danien. Og nu lod
Harold selv sig uden tøven døbe tillige med sin hu-

1) 936-

Harolds omvendelse.

31

stru Gunnild og sin spæde son^ som vor konge løf-
tede op af dåbens hellige kilde og nævnede Svejn
Otto. Saledes var nu omsider det ojeblik kommet,
da Danien ' ) helt og holdent blev kristnet , og det
blev delt i tre stifter og lagt under ærkebispestolen i
Hammemburg. Salig Adheldag var således den forste
ærkebisp, som indviede bisper for Danien2); og fra
det ojeblik af begyndte Hammemburgkirken at lægge
lydkirker ind under sig. Og på denne gode begyn-
delse lod himmelens nåde en så rig vækst folge, at det
fra den stund af og lige indtil dette ojeblik har vist
sig, at Danernes menigheder har båret rigelig frugt
iblandt Nordens hedninger. Da den tapre kejser Otto
på tilbørlig måde havde ført alle disse sager igennem
i Danien, lod han sin hær gore omkring for at under-
kaste sig de Sklaver, som havde gjort opstand. Dem
havde allerede hans fader tvunget ved ét hovedslag;
og nu kuede Otto dem så tappert, at de med glæde
fandt sig i bade at svare skat og at lade sig kristne
af sejrherren, blot for at bevare deres liv og deres
land. Saledes lod hele dette hedningefolk sig dobe,
og kirker rejste sig nu for forste gang iblandt Skla-
verne. Om maden, hvorpå dette gik for sig, tror jeg
imidlertid mere passende at kunne fortælle noget mer
på et andet sted.

10. Om hertug Hermann.

Men derpå blev den sejrsæle kong Otto kaldt
til Italien for at befri den apostoliske stol; og han

i) Ved Danien menes her halvøen Jylland.

2) Adaldag indviede 946 Håred til biskop i Slesvig, Ljufdag i

Ribe og Reginbrand i Århus. (A. D. Jørgensen: Den nordiske

kirkes grundlæggelse, side 200).

^2 Helmolds Slavekrønike 1,10 — n.

skal desarsag have plejet råd om, hvem han ved sin
bortrejse skulde efterlade som sin stedtræder til at
skifte lov og ret i de egne, der grænsede op til Bar-
barernes lande. Ti Saxonien havde fra Karls tid på
grund af Saxonernes tidligere ofte gentagne opstande
endnu aldrig haft nogen anden til hertug end kejseren
selv. På det imidlertid Danerne eller Sklaverne ikke
skulde vække uroligheder, medens kongen var borte,
lod denne sig tvinge af noden til omsider at over-
drage Heremann det hverv at våge over Saxonien i
sin fraværelse. Og om denne mand og hans æt har
jeg troet, at jeg her burde meddele et og andet, ti
hans familje har just i vore dage fået en storre ind-
flydelse. Han skal da have været en son af fattige
forældre og ejede fra forst af ikke mere end sin
fædrearv. der kun omfattede syv jordlodder, og
på hver af disse sad der en fæster. Men han var
et lyst hoved og en smuk mand, og han viste bade
sine overmænd og sine ligemænd ærbødighed og tro-
skab. På grund af disse egenskaber faldt det ham
let at gore sig kendt ved hove og at komme til at
sta pa en fortrolig fod med kongen selv; og denne
optog den unge mand, hvis flinkhed han havde været
vidne til, iblandt sine hofmænd og gjorde ham der-
efter til opdrager for sine sonner, ja skænkede ham
siden, da hans lykke var i stigende, tilmed grevskaber.
Det fortælles, at han styrede dem med kraftig hånd,
og at han endog, da en gang nogle af hans egne
fæstere blev indstævnede for hans domstol for tyveri,
selv afgav den kendelse, at de alle skulde lide doden.
Det usædvanlige i hans fremfærd ved denne lejlighed
gjorde ham straks afholdt blandt menigmand og
bragte ham senere i stor anseelse ved hove. Og sa-
ledes fik han til Ion for sin tro tjeneste omsider her-
tugdømmet Saxonien til len, hvilket land han også

Om ærkebiskop Adhelbert. 33

styrede med klogskab og retsind, og var lige til sin
dod de hellige kirkers kraftige arm og værge.

Sådan var den mand, som den fromme drot lod
træde i sit sted i Saxonien, inden han drog til Italien,
hvor kongen afholdt et bisperad og lod pave Johan
med tilnavnet Oktavian, som man tillagde en hel
række misgerninger, afsætte, medens han var fravæ-
rende; ti denne pave havde ved at flygte søgt at
undgå en domfældelse, hvorfor kongen lod hans forste
sekretær Leo vie til pave isteden for ham; derpå kro-
nede denne kort efter kongen til kejser, og tillige
hilste Romanerfolket Otto som kejser og Avgustus;
dette gik for sig i det 28. år ') af hans regering, og
siden Karls kejserkroning i Roma var der gået et
hundrede og femti tre år 2). Ved samme lejlighed op-
holdt kejseren sig fem år i Italien med sin son, over-
vandt fuldstændig Berengars sonner og gav byen
Roma dens frihed tilbage. Derpå vendte han tilbage
til sit land, hvor han gjorde sig den storste umage
for at kalde hedninger og især Sklaver til omvendelse.
Og dette lykkedes ham også fortræffelig; ti gud var
selv med den fromme drot og lagde overalt kraft i
hans arm.

//. Om ærkebiskop Adhelbert.

Men efter at Otto den store havde undertvunget
Sklavernes stammer og knyttet dem til kristendom-
men, byggede han den beromte by Magdeburg ved
brederne af floden Albia, bestemte denne by til moder-
kirke for Sklaverne og lod Adhelbert, en hojhellig
mand, indvie til ærkebisp på stedet der, og denne

1) Rigtigere 26. (962), og Otto blev kronet af Johan XII.

2) Rettere 162.

3

-3/1 Helmolds Slavekrønike 1,11 — 12.

var således den første ærkebisp i Magdeburg; han
styrede i tolv år sit ærkestift med kraft og dygtig-
hed og bragte ved sin prædiken der i stiftet mange
af Sklavernes folk til at omvende sig. Han blev ind-
viet i kejserens 35. regeringsår og 137 år efter, at den
hellige Ansgar var bleven indviet. Til Magdeburgs
ærkestift hører hele Sklavenland lige hen til floden
Penis, og fem bispedommer lyder derunder, af hvilke
Merseburg og Cicen ligger ved floden Sala, og Misna
ved Albia, men Brandenburg og Havelberg længere
inde i landet. Det sjette stift i Sklavernes land er
Aldenburg, og dette vilde kejser Otto ligesom de
andre fra forst af have lagt under Magdeburg. Men
da gjorde ærkebispen i Hammemburg, Adheldag, for-
dring derpå, eftersom grænserne for hans ærkestift i
tidligere nådebreve fra kejseren var fastsat på den
måde.

12. Om biskop Marko.

Aldenburg kaldes på sklavisk Starigard d. e.
Gammelby. Den ligger i Wagirernes land vest fol-
den balthiske so og er det yderste punkt i Sklaven-
land. Denne by eller rettere dette land havde i gamle
dage en såre kæk befolkning, al den stund dets be-
liggenhed som forpost for alle Sklaver på grænserne
af Danien og Saxonien snart gjorde det til den an-
gribende og snart til den angrebne part i de hyppige
grænsekrige; og det skal endog til sine tider have
haft så mægtige fyrster, at de satte sig i besiddelse
af alle de lande, der tilhørte ikke blot Obotriterne
eller Kicinerne men endog folkefærd, der lå endnu
langt længere borte. Da derfor hele Sklavernes land,
som fortalt i det foregående, var undertvunget og
overvældet, måtte også byen Aldenburg omvende sig

Om biskop Marko. -?e

til kristendommen og fik derved en stor mængde tro-
ende indbyggere. Og til bisp i byen havde den for-
træffelige kejser ') indsat den værdige Marko, som
han havde underlagt hele Obotriternes land lige hen
til floden Penis og byen Dimine; og fremdeles havde
kejseren overladt den vidtbekendte by Sleswik, som
også bærer navnet Hejdibo, til biskop Markos om-
sorg. Ti på den tid hørte byen Sleswik til Romer-
riget tillige med det hele tilliggende land, som stræk-
ker sig fra Slyaso til Egdorafloden ; og det var et
stort og frugtbart land, men la for storste delen ode
hen, da det ved sin beliggenhed midt imellem Oceanet
og den balthiske sø led mange og store tab ved ind-
fald af fremmede. Dog, da freden ved guds miskund-
hed og den store Ottos manddom var sikret alle-
vegne, begyndte også odemarkerne i det wagriske og
sleswikske landstrøg at fyldes med mennesker, og der
fandtes ikke længer nogen krog, hvor man ikke så
bade byer og landsbyer tillige med en mængde mun-
keboer. Og der er endnu adskillige spor tilbage af
denne tidligere nedsættelse, især i den skov, som
strækker sig fra byen Lutilinburg et meget langt
stykke vej lige hen til byen Sleswik. Dens dybe en-
somhed og næsten uigennemtrængelige tykskov frem-
viser endnu de furer, der en gang har tjent til skel
imellem de forskellige lodder. Også stædernes og
byernes omfang kan man slutte sig til af voldenes
beliggenhed; og ligeledes viser de dæmninger, som er
rejste i de fleste bække for at stemme vandet op til
brug for møllerne, at hele denne skov i fordums tid
har været beboet af Saxonere. Og fra forst af var det,
som sagt, biskop Marko, der forestod den ny plante-
skole og badede Wagirernes og Obotriternes folk i

\) Otto den store.

^6 Helmolds Slavekrønike 1,12 — 13.

dåbens hellige vande. Men efter Markos dod nød
SlesAvik den ære at fa sin egen bisp.

Bispestolen i Aldenburg overdroges til den vær-
dige Ekwards styrelse, og han fik mange Sklaver til
at omvende sig til Herren. Han blev bispeviet af
ærkebispen i Hammemburg, hellig Adeldag. Således
voksede de troende i mængde, og intet trådte den
unge kirke hindrende i vejen i hele Ottonernes lange
regeringstid. Om disse, der var tre i tallet, véd jeg,
at de alle tre var lige ivrige for at kalde Sklaverne
til omvendelse, og hele Wagirernes og Obotriternes
land fyldtes derfor efterhånden med kirker og præ-
ster og med munke og nonner. Kirken i Aldenburg
bar sit navn til ære for den hellige Johannes den
dober og nod som moderkirke fortrinlig ære. Men
kirken i Mikelinburg byggedes til ære for apostelfyr-
sten Peter, og til den hørte der desuden et nonneklo-
ster. Bisperne i Aldenburg viste for resten Sklaver-
nes småkonger den storste ære; ti de havde ved den
store kejser Ottos gavmildhed fået overflødighed på
timeligt gods og så sig derfor i stand til af disse
midler at uddele rige gaver og skaffe sig folkegunst.
Fra hele Obotriternes og Wagirernes land var den
årlige skat til bispen, som trådte i tiendens sted, et
mål korn af hver plov samt fyrretyve bundter hør,
tolv penninge rent sølv og desuden en penning til den,
der opkrævede skat. Men en plov land gælder hos
Sklaverne lige så meget som et par øksne eller én
hest. Her at gå nærmere ind på de byer og ejen-
domme samt tallet på de gårde, som den gang tilhørte
bispen, ligger imidlertid udenfor dette værks plan; ti
„det forrige er glemt, se! alt er blevet nyt" ').

1) 2 Kor. 5,17.

Om hiskop W'ago. ir

ij. Om biskop Wago.

I sit kongedoms 38. og sit kejserdoms 11. år ') gik
den store kejser Otto, der havde kuet alle Nordens
folk , salig bort til herren og stededes til hvile i det
af ham selv byggede Magdeburg; og ham efterfulgte
hans son, Otto den mellemste, som styrede sit rige
med kraft og dygtighed et tiår igennem. Han under-
tvang allerforst Frankerkongerne Lothar og Karl, for-
lagde derpå krigens skueplads til Kalabrien og dode
i Roma, efterat han bade selv havde slået Saracenere
og Grækere og derpå igen var slået af dem. Han fik
til eftermand Otto den tredje, som ved sin faders dod
endnu kun var et barn ; men denne kraftige og ret-
sindige fyrste vedblev i atten ar at være en pryd for
sin trone.

På samme tid dode hertug Hermann af Saxonien,
efter at han havde indsat sin son Benno til sin arving,
og denne skal ligesom sin fader have været en dydig
og kraftig mand ; kun i ét stykke vanslægtede han fra
Hermann, idet han trykkede sit folk med store ud-
presninger.

I Aldenburg dode imidlertid Ekward og fik Wago
til eftermand, og denne skal have levet lykkelig en
tid lang hos Sklaverne. Han havde en smuk soster,
som en Obotriterfyrste ved navn Billug attråede,
hvorfor han flere gange gjorde biskoppen forestillin-
ger i den retning; men nogle af biskoppens gode ven-
ner afviste hans begæring og var uforsigtige nok til
oven i købet at fornærme ham ved at slå på, at det
var en skam, at den dejlige jomfru skulde binde sig
til sådan en udannet og ra mand. Han lod imidlertid,
som om han ikke mærkede deres uartighed, og for-
nyede sine bonner, da han var indtagen i pigen. Men

0 973-

-i g Helmolds Slavekrønike 1,13 — 14.

bispen var bange for, at dette forhold skulde blive
kilden til farer og tunge tilskikkelser for den unge
kirke, hvorfor han stillede sig gunstig til hans begæ-
ring og gav ham sin soster til hustru; og med hende
avlede han en datter ved navn Hodika, som hendes
morbroder bispen satte i et nonnekloster, lod oplære
i den hellige skrift og gjorde til abbedisse for non-
nerne i Mikilinburg. Dette harmede imidlertid hendes
broder Missizla, der hemmelig nærede had til kristen-
dommen og desuden var bange for, at det skulde føre
til, at fremmed sæd og skik sneg sig ind i disse
lande. Derfor lod han tidt sin fader hore, at han
ganske havde ladet sig blænde af sin lyst til fremmede
og unyttige påfund og ikke havde undset sig for at
afvige fra sine fædres skik og brug ved forst at tage
en tevtonisk kvinde til ægte og derpå overgive sin
datter til klostertvang. Og da han flere gange æg-
gede sin fader på den made, begyndte denne omsider
at blive tvivlrådig og tænke pa at skille sig ved sin
kære hustru og sætte alt pa en anden fod. Men
frygten tillod ham ikke at prøve derpå; det har altid
sine vanskeligheder at tage fat på noget stort, og
Saxonernes kækhed kunde nok indjage ham skræk.
Ti, hvis han forskod bispens soster og omstyrtede
kirkens vælde, vilde krig blive den uundgåelige folge.

14. Bi Hugs rænker.

Nu hændte det en dag, at biskoppen kom til
Obotriternes by Mikilinburg for at visitere, og Billug
var også ilet derhen med de fornemste i landet under
skin af at berede ham en festlig modtagelse. Og ved
denne lejlighed holdt Obotriterfyrsten til biskoppen,
der var optagen af sine embedsforretninger, i alles
pahor følgende tale: „Stor tak skylder jeg dig, vær-

Billugs rænker. -jq

dige fader! for din kærlighed; og jeg foler selv bedst,
hvor ganske uskikket jeg er til at bringe dig den tak,
du har fortjent af mig. Den personlige velvilje , du
har vist mig, er i og for sig så stor og vilde kræve
så mange ord, at jeg af den grund må opsætte at
udtale mig desangående til en anden lejlighed. Der-
imod er det mig for ojeblikket en trang nærmere
at gå ind pa den godhed, som du har vist imod
landet i det hele. Din omhu for kirkernes istand-
sættelse og sjælenes frelse kender alle; og heller
ikke er det nogen hemmelighed, hvor store krænkel-
ser fra magthavernes side du ved din klogt har af-
vendt fra os, således at vi nu i fred og ro kan leve
under kejserens nåde. Os selv og alt, hvad vi ejer
og har, vil vi derfor, hvis det kræves af os, uden at
betænke os et eneste ojeblik med glæde skænke dig
i æresgave. Kun en ringe bon tager jeg ikke i be-
tænkning at henvende til dig; og bring ikke den skam
over mig, at jeg skulde få et afslag af dig! Hos Obo-
triterne træder den såkaldte bispeskat isteden for tien-
den; og den regnes for hver plov, der har samme
værdi som et par oksne eller én hest, til et mål
hvede, fyrretyve bundter hor, tolv penge i god mont
og dertil en penning til ham, der opkræver skatten.
Lad nu mig indkræve denne skat og lade den tilflyde
din søsterdatter, min datter til livsophold! For at
det imidlertid ikke skal få udseende af, at det er til
din skade eller for at gdre et skar i dine indtægter,
at jeg retter denne bon til dig, sa lægger jeg oven i
kobet de landsbyer, som du selv matte vælge trindt
om ved alle byerne i Obotriternes land, til din ejen-
dom med undtagelse af dem, som kejseren allerede
forinden har skænket biskopperne". Bispen mærkede
ikke den svig, der skjulte sig bag den snedige mands
fagre ord; tillige kom han ved at tænke over sagen

AO Helmolds Slavekrønike 1,14.

til den forestilling, at han intet tab vilde komme til
at lide ved byttet; og han var derfor hurtig villig til
at opfylde Billugs ønske. Derpå valgte han til ejen-
dom for sig selv de allerstørste landsbyer, men afstod
den for omtalte afgift til sin svigersøn, for at han
kunde indkræve den til bedste for sin egen datter;
han blev endnu i nogen tid hos Obotriterne for at
fordele de ejendomme, han nu havde fået, til fæstere,
der kunde tage sig ad deres opdyrkning, men vendte
omsider, da han havde fået ordnet alt på bedste måde,
igen tilbage til Wagirernes land. Der passede ophol-
det ham nemlig bedre, og han var ikke udsat for så
stor en fare. Ti Sklaverne har af naturen en trolos
tænkemåde, der let bojer sig til uret; og desarsag
gælder det at tage sig vel i agt for dem. Derfor
havde biskoppen foruden flere andre især to betyde-
lige herresæder, hvorpå han tidt opholdt sig; det ene
af dem lå i en landsby, som hedder Buzu, og det
andet ved floden Trabena på et sted , som hedder
Nezenna; og sammesteds fandtes der et kapel og en
muret spisesal, hvis ruiner jeg som ung mand endnu
har kunnet se; ti de lå ikke langt fra foden af det
bjærg, som i gamle dage hed Ojlberk, men nu bærer
navnet Sigeberk efter borgen, som ligger derpå. Men,
medens nu biskop Wago havde andensteds ærind og
derfor ikke besøgte Obotriternes land så tidt mere,
fandt Billug efter en længere tids forlob lejlighed til i
forening med sin son Missizla lidt efter lidt at lade
de rænker komme for dagens lys, som han hemmelig
havde smedet mod sin rette herre og sjælesorger; og
han begyndte derfor i al stilhed at hjemsøge og ud-
plyndre de biskoppelige ejendomme, som Wago havde
givet ham at have opsyn med i egenskab af sin vasal
og sin frænde, og skikkede hemmelig sine livegne
derhen for at stjæle fæsternes heste, og hvad de ellers

Billugs rænker. 4.1

ejede og havde. Ti nu havde han i sinde, ligesom
han allerede forud havde snydt bispen for hans tiende,
således tillige at fratage ham hans ejendomme, på det
at guds dyrkelse lettere kunde kuldkastes, når først
den mand var bragt til fald, der havde ledelsen af
den i sin hånd. Omsider kom imidlertid bispen en
gang igen til Obotriternes land og fik ved at forhøre
sig hos fæsterne pa stedet uimodsigelig vished om,
hvem der var skyld i, at hans ejendom så tidt var
udsat for røveri. Derfor var det heller ikke sa for-
underligt, at han blev lige så overrasket som forfær-
det ved sin opdagelse. Han havde således fundet
sine værste fjender der, hvor han havde troet, at han
havde sine bedste venner; han blev ræd for, at det,
som han nylig havde plantet på stedet, skulde gå til
grunde; og han var desårsag såre rådvild. Omsider
tog han sin tilflugt til det middel, der for qjeblikket
forekom ham det sikreste : han begyndte at prøve,
om han ikke ved overtalelse efterhånden kunde finde
et råd mod denne snigende sot, og forsøgte med
mange venlige ord og med det gode at få sin sviger-
son til at opgive sit forsæt og lade være at give
kirkens ejendomme til pris for rovere; dersom han
ikke kom på bedre tanker, udsatte han sig ikke alene
for himlens men tillige for kejserens vrede. Men
Billug mødte hans bebrejdelser med træske udflugter
og gav ham til svar, at han ingensinde havde øvet
slige rænker mod sin herre og fader, for hvem han
stedse havde næret den varmeste hengivenhed; hvis
sådanne overgreb virkelig havde fundet sted, sa havde
ophavsmændene dertil været røvere, som var komne
hid fra Ranerne og "Wilzerne, og som også havde
ladet det gå ud over hans egne undersåtter; og for
at få bugt med disse skælmer var han derfor selv
såre villig til at gribe ind både med råd og med dåd. På

12 Helmolds Slavekronike 1,14 — 15.

sådan vis faldt det ham let at overbevise den god-
troende mand om , at han havde taget fejl. Men al-
drig så snart havde bispen ladet sig stille tilfreds og
var borte igen, for de andre straks gjorde brud på,
hvad de havde lovet ham, atter tog fat på deres onde
værk, både plyndrede og stak ild på landsbyerne og
derhos truede alle fæsterne pa de biskoppelige ejen-
domme med doden, hvis de ikke så snart som mulig
tog flugten. Og pa den vis kom biskoppens ejen-
domme snart til at stå ode og tomme.

Til alle disse ulykker kom fremdeles det, at
Billug brod sit ægteskabsløfte og forskod biskoppens
soster. Dette blev en hovedkilde til et spændt for-
hold, og kirken begyndte derfor lidt efter lidt at
komme i en farlig stilling. Heller ikke var det den
unge kirke muligt helt at rejse sig; ti den store Otto
var allerede for længe siden vandret heden, både den
mellemste og den tredje var optagne af krigen i Ita-
lien, og desårsag begyndte Sklaverne i deres fravæ-
relse i stedse hojere grad at sætte sig op bade imod
guds bud og kejserens befalinger. Den eneste, der
endnu tilsyneladende havde reddet en svag skygge af
magt, var hertug Benno i Saxonien; og hensynet til
ham havde dog den virkning, at det hæmmede Skla-
vernes voldsomhed i det mindste så meget, at de be-
tænkte sig på at slippe deres kristentro og gribe til
våben.

Imidlertid dode Wago og fik Eziko til sin efter-
følger som biskop, og denne blev indviet af ærkebis-
pen i Hammemburg, hellig Adeldag. Ikke mindre
end fire bisper, ser jeg således, at man far ud,
at kirken i Aldenburg har haft, for den gik til grunde,
nemlig Marko, Ekward, Wago og Eziko; og i deres
tid veg Sklaverne ikke fra kristendommen, men kir-
ker rejste sig overalt i Sklavenland, og en mængde

Om Danernes kong Svejn. a?

klostre opfortes for gudhengivne brodre og sostre.
Min hjemmel er her mester Adam, der har skildret
Hammemburgs ærkebispers liv med stor kunst. Han
fortæller, at Sklavenland er delt i atten fylker, og
forsikrer, at de alle så nær som tre har omvendt sig
til kristendommen.

ij. Om Danernes kong Svejn.

Ved samme tid tvang den allerkristeligste konge
Bolizlaus af Polonien i forening med Otto den tredje hele
Sklavenland på den anden side af Odera til at betale
skat og ligeledes Rucerne og Pruzerne, hos hvem bi-
skop Adelbert var bleven blodvidne, og hans levnin-
ger flyttede Bolizlaus nu over til Polonien. Høvdin-
gerne for de Sklaver, der kaldes Winuler eller Wini-
ther, var dengang Missizla, Nakkon ogSederik; under
dem herskede der uafbrudt fred, og Sklaverne næg-
tede aldrig at svare skat. Imidlertid tor man ikke
glemme, at det var Obotriterfyrsten Missizlaus, der,
skont han gav sig mine af at være kristen, i det
skjulte forfulgte de kristne, bortførte sin egen søster,
jomfru Hodika, der havde viet sit liv til herrens tje-
neste, fra nonneklostret i Mikilinburg og med brøde-
fuld foragt for denne hendes hellige indvielse lod
hende gifte sig med en mand ved navn Bolizlaus og
lod resten af jomfruerne der på stedet indgå ægteskab
med sine krigsmænd eller skikkede dem over til Wil-
zerne og R anerne. Og som følge heraf kom kloste-
ret til at stå ode og tomt. Ti i disse dage skete det,
hvad gud for menneskenes synds skyld ikke vilde
hindre, at freden forstyrredes hos Danerne og Skla-
verne, og et fjendtlig sindet menneske prøvede på at
overså den guddommelige religions skonne spirer med

a± Helmolds Slavekrønike 1,15.

ukrucl '). Hos Danerne begyndte nemlig Svejn Otto,
en son af den allerkristeligste kong Harold, tilskyndet
dertil af djævelen, at smede svare rænker imod sin
egen fader i det håb at støde den svage olding fra
tronen og ganske tilintetgore guds riges vækst i Da-
nien. Harold havde, som fortalt, forst været hedning,
men havde derpå ved den store kirkefader Unnis
prædiken ladet sig føre til omvendelse og kristen-
troen og dyrkede nu sin gud med sådan nidkærhed,
at der ikke har været nogen hans lige iblandt alle
Danernes konger, ingen, der har bragt så mange
Nordboer til trofast tilslutning til den guddommelige
erkendelse, eller som har skænket hele landet et så
udbredt ry ved at lade opføre kirker og indkalde
præster. Denne mands nidkærhed i alt vedrørende
guds rige kunde imidlertid ikke være storre end hans
klogskab i alt, hvad der hører til denne verden; og
han stod i så stort ry for sin statsklogt, at den lov
og ret, som han har givet, selv i dette ojeblik ikke
har tabt sin gyldighed hverken hos Danerne eller,
hvad der er end mærkeligere, hos Saxonerne. Danerne
lod sig imidlertid ægge af folk, som hverken var til
sinds at tjene gud eller lade sig lede af en fredelig
regering, så at de alle som én slog sig sammen og
sagde sig los fra kristendommen, gjorde den ugude-
lige Svejn til deres drot og erklærede hans fader Ha-
rold krig. Men denne, som altid havde slået sin lid
til gud, lagde, som sædvanlig, sagen i Vor Herres
hånd og følte mindre kummer over den fare, der svæ-
vede over hans eget hoved, end over sin sons brode
og kirkens nød. Da han imidlertid mærkede, at op-
røret ikke kunde dæmpes uden våbenmagt, rustede
han sig, skont meget mod sin vilje, på deres opfor-

1) Matth. 13,25.

Om Danernes kong Srejn. 4.5

dring, som onskede at vise deres gud og deres drot
uplettet troskab. Og saledes kom det til krig, men
Harolds tilhængere tabte slaget , mange af dem blev
sarede og dræbte, og Harold selv måtte hårdt såret
forlade valpladsen og gå ombord på et fartoj, hvor-
på han omsider slap bort til den anselige Sklaveby
Jumneta. Her modtog Barbarerne ham venligere, end
han havde turdet håbe. Men efter at han havde
opholdt sig nogle få dage på stedet der, tog hans
kræfter hurtig af som folge af det sår, han havde
faet; og saledes gik han bort i troen på Kristus. Han
må ikke blot regnes blandt de konger, der har været
gud værdige '), men tillige blandt de navnkundige
blodvidner; og han havde den gang hersket i halvhun-
drede ar. Ved hans død greb Svejn spiret, og han
gav sig straks til at rase grumt og forfølge de kristne
med vold. Alle ugudelige i hele Norden rejste der-
for deres hoved, inderlig tilfredse med, at de nu om-
sider kunde komme til uhindret at øve deres ondskab
og vække krige og uroligheder, og hjemsøgte til en
begyndelse deres nabolande både til lands og til sos.
Og efter kort tids forlob havde de samlet sig en
flåde, drog med den ad den korteste vej over Britan-
nerhavet, gik i land på kysterne af Albia, kastede
sig ganske brat over de fredsommelige indbyggere i
landet, der ikke anede ringeste uråd, og gennem-
plyndrede hele Hathelens kystland, som ligger ved
Albias breder, indtil de kom til Stadium, som har en
god havn for de fartøjer, der kommer ned ad Albia.
Rygtet herom kom imidlertid snart greverne Sigafrid
og Thiderik for øre tilligemed resten af de højtstående
mænd, som havde det hverv at sorge for landets
sikkerhed. Og skont tallet på deres stridskræfter

1) Smnl. Visd.

46 Helmolds Slavekrønike 1,15 — 16.

kun var såre ringe, tvang den øjeblikkelige nød dem
til at skynde sig ud imod Barbarerne og tage imod
fjenden allerede i Stadiums havn. Der kom det til
en hidsig træfning, og Danerne gik af med sejren, men
de tapre Saxoneres hær fik et stort knæk, og begge
greverne med hele resten af høvdingerne og ridderne,
som ikke omkom i dette blodbad, fortes lænkebundne
ned til skibene. Grev Sigafrid flygtede om natten bort
med bistand af en fisker og slap således ud af sit
fangenskab. Men herover blev Barbarerne som ra-
sende af forbitrelse, huggede hænder og fodder af
alle mænd af stand, som de havde i deres magt, skar
næsen af dem, smed dem halv dode i land og gav
sig derpå uden at standses af nogen til at plyndre det,
der endnu var tilovers af landet. En anden sørøver-
flok sejlede op ad Wirraha og havde allerede plynd-
ret flodbrederne lige hen til Lestmona, da de med
en stor mængde fanger omsider kom til et mosestrog,
der bærer navnet Glindesmor; og pa dette strøg tog
de en fangen saxonisk kriger til deres vejviser, men
denne mand førte dem hen til det allermest uvejsomme
sted i mosen; og her splittede Saxonerne, der havde
fulgt dem i hælene , de trætte vikinger ad , som ved
den lejlighed mistede tyve tusind mand. Men den
kriger, som således ledte dem på vildspor, hed Herhvard,
og hans navn lever i udødeligt minde hos Saxonerne.

16. Sklavernes frafald fra troen.

På samme tid gik år tusind og et ud, fra den
stund ordet blev kod; i dette år overraskedes den
tapre kejser Otto den tredje, efter at han tre gange
var draget ind i Roma som sejrherre, af en altfor tid-
lig død ') og fik til sin efterfølger Henrik den fromme,

1) -{- 24. Jan. 1002

Sklavernes frafald fra troen. 47

der var lige udmærket ved sit retsind og sin guds-
frygt; det var ham, der lagde grunden til bispedøm-
met Bavenberg , og for kirkerne og gudstjenesten
sorgede han såre rigelig. I hans tiende regeringsar
døde hertug Benno af Saxonien, der var en særdeles
brav fyrste og en ivrig beskytter af kirkerne ; og hans
værdighed gik i arv til hans son Bernard, der dog
ikke kom sin fader nær i lykke. Ti lige fra det oje-
blik af, da han var bleven hertug, fik tvedragten og
forvirringen i hans land aldrig ende. Hertugen dri-
stede sig nemlig til at rejse oprorsfanen mod kejser
Henrik og fik hele Saxonien bragt i harnisk imod
kejseren. Ikke tilfreds hermed stod han op mod Kri-
stus selv og satte alle kirker i hele Saxonien i skræk,
især alle dem, der ikke vilde tage parti med hans
egen ondskab og være med til at gore opror. Og
til disse ulykker kom endnu den, at hertugen ganske
tilsidesatte sin faders og sin farfaders forkærlighed
for Sklaverne og ved sin havesyge øvede så hårdt et
tryk på Winulerfolket , at han derved tvang dem til
imod deres vilje at falde tilbage til deres forrige af-
gudsdyrkelse. Så meget er i al fald vist, at, da
markgrev Theodorik og hertug Bernard pa samme
tid havde opkastet sig til herrer over Sklaverne, og
Theodorik havde fået den ostlige, men Bernard den
vestlige del, så var det deres slette regering, der
tvang disse til frafald. Ti medens for deres tid de
gode kejsere havde behandlet disse i troen endnu
kun lidet fæstnede hedningefolk med den storste sagt-
modighed og mildhed og havde holdt måde med
deres strænghed imod dem, fordi deres saligheds sag
lå dem pa hjærtet, stormede nu disse ny fyrster ind
pa dem med slig grumhed, at de omsider i deres
store nød afrystede slaveåget og greb til våben for
at skaffe sig deres tabte frihed igen. I spidsen for

i8 Helmolds Slavekrønike 1,16.

Winulerne stod Mistiwoj og Mizzidrag !) og var førere
for det opror, der rejste sig. Og nu går der et sagn,
der oftere moder os i ældre kilder, og som går ud
på, at Mistiwoj havde forlangt hertug Bernards søster-
datter til ægte af denne og fået lofte på hende 2).
Winulerfyrsten vilde imidlertid vise, at han fortjente
pigen, ledsagede derfor hertugen med et følge al
tusind hestfolk ned til Italien, hvor de næsten allesam-
men blev på pladsen , og gjorde ved sin hjemkomst
fra dette togt sit krav gældende på bruden. Men
markgrev Theodorik lagde sig imellem og skreg med
hoj rost, at hertugens frænke aldrig måtte gives til en
koter; og neppe havde Mistiwoj fået dette ord at
hore, for han gram i hu gik sin vej. Hertugen skif-
tede imidlertid hurtig sind og sendte bud efter ham
med opfordring til at skynde sig med at holde det
bryllup, han længtes så meget efter, men skal da have
fået til svar: „En stor hertugs hojbårne sosterdatter
må bindes til en hojtfortjent mand, men ikke kastes
hen for en køter. Det er en smuk tak, I viser os for
vor tjenstvillighed. Nu ser man på os som på hunde
og ikke som på mennesker. Men store hunde har
stærke munde" ! Og med disse ord skyndte han sig
igen til Sklavenland og vendte sig allerførst til byen
Rethre i Lutitiernes land. Her sammenkaldte han
alle de Sklaver, der bor mod østen, og meddelte dem
den skam, der var overgået ham selv, og at Saxo-
nerne brugte at skælde Sklaverne for hunde. Men de

i) Rigtigere Meschislaw.

2) Den følgende fortælling findes også, optegnet af en senere
hånd, i Adam fra Bremens bispekrønike, kun med den forskel,
at det her er for sin son, at Slavefyrsten bejler til Bernards
søsterdatter. Den her nævnte hertug Bernards fader var for
resten ikke Benno men Hermann; ti Benno er selv det samme
navn som Bernard.

Sklaverncs frafald fra troen. 49

svarede ham: „Det er altsammen din egen skyld.
Hvorfor ringeagter du dine landsmænd og logrer for
Saxonerne, der både er trolose og havesyge? Sværg
os derfor at slippe dem! så far du os til venner1-. Og
dette svor han dem.

Men da hertug Bernard sa sit snit og greb til
våben imod kejseren, tog Sklaverne dette gunstige
ojeblik i agt; de samlede en krigshær, hjemsogte forst
Xordalbingien med ild og sværd og lagde derpå vejen
igennem de øvrige Sklavelande, de satte ild pa alle kir-
ker og jævnede dem med jorden, myrdede præsterne og
kirkens andre tjenere under mangfoldige pinsler og
udslettede alle spor af kristendommen på den anden
side ad Albia, og fra Hammemburg bortslæbte man
så vel den gang som siden efter mange både klærke
og lægmænd i fangenskab og dræbte endnu flere blot
af had til kristendommen. Gamle folk hos Sklaverne,
der mindes hele disse Barbarers færd, ved endnu at
fortælle om , hvorlunde flertallet af præsterne i byen
Aldenburg, der den gang vrimlede af kristne, blev
huggede ned som andet slagtekvæg, medens ikkun
tresindstyve stykker opbevaredes til at drive spot
med. Den ældste af dem var provst på stedet der
og hed Oddar, og han samt hele resten blev blod-
vidner på folgende vis. Først gjorde man en kors-
dannet flænge i huden på deres hoved, rev denne hud
af dem og blottede deres hjærne. Derefter slæbte
man disse herrens bekendere med bagbundne hænder
gennem alle Sklavernes byer, lige indtil de døde; og
på denne måde blev de ..et skuespil både for engle
og mennesker" ') og opgav anden midt i deres sejers-
lob. Endnu mange flere hændelser af samme art skal
den gang have tildraget sig trindt om i Sklavernes og

1) i Kor. 4,0.

5°

Hclmolds Slavekronike 1,16 — 17.

Nordalbingernes lande; men, da der ikke længere er
skrevne beretninger tilbage desangående, betragtes de
nu kun som æventyr. Men Sklavernes land kan
imidlertid opvise sa mange blodvidner, at en hel bog
neppe vilde forslå til at optegne dem alle.

Og saledes gik det altså til, at alle de Sklaver,
som bor imellem Albia og Odera, og som den gang
havde været kristne i over halvfjerdsinstyve år, i al
den tid nemlig, mens Ottonerne stod for styret, på én
gang løsrev sig fra Kristi legeme og kirken, som de
havde tilhørt. „Hvor uransagelige er dog guds dom-
me ')" over menneskenes born! „han, som forbarmer
sig over den, som han vil, men forhærder den, som
han vil 2)". Fulde af forundring over hans almagt ser
vi dem, som først blev troende, falde tilbage til deres
hedenskab, men dem, der så ud til at skulle blive de
sidste 3) , omvende sig til Kristus. Han selv derfor,
den retvise, stærke og langmodige dommer, der for-
dum for Israels ojne og for at prøve sit folk udryd-
dede Kananiternes syv stammer og kun opholdt de
fremmede, han vilde nu igen forhærde en ringe del af
hedningerne for på dem at revse vor vantro.

Dette gik for sig i den ældre ærkebisp Libentius'
sidste dage under hertug Bernard , Bennos son , der
ovede et hårdt tryk på Sklavernes folk. Theodorik,
der var markgreve for Sklaverne og ligeså havesyg
og hartad ligeså grum som Bernard, mistede sin vær-
dighed og hele sin arv, måtte tage til takke med at
leve i Magdeburg af en arpenge og fik omsider en
sorgelig død , saledes som han havde fortjent det.
Sklavefyrsten Mistiwoj derimod angrede mod slutnin-

1) Rom. 4,33.

2) Rom. o, 18.

3) Smnl. Matth. 19,30.

Om biskop Unwan. rj

gen af sit liv sin tidligere færd, vendte igen om til
Vor Herre og vilde ikke slippe kristendommen, men
matte til Ion derfor forlade sit fædreland og fly til
Barderne, hvor han opnåede en hoj alder som troende
kristen.

iy. Om biskop Unwan.

Da Eziko i Aldenburg var død, fik han Volkward
til eftermand, og denne efterfulgtes igen af Reginbert.
Volkward blev pa kristenforfolgelsens tid fordreven
fra Sklavenland, flygtede til Norwegien, vandt der
mange for herren og vendte glad tilbage til Brema.
I moderkirken Hammemburg fik Adaldag, der havde
indviet de forste biskopper i Aldenburg, Libentius til
efterfølger; denne var en såre hellig mand; og det
var, medens han var ærkebisp, at Sklaverne forlod
kristentroen. Efter ham kom Unwan, der var af en
meget beromt familje og derhos rig og gavmild, hvor-
for han var afholdt af alle mennesker; men selv satte
han især pris pa klærke. Og på den tid, da hertug
Bernard og hans medskyldige satte sig op imod kej-
ser Henrik, bragte tunge tider og knusende ødelæg-
gelser over alle Saxoniens kirker og fornemmelig lod
sin vrede gå ud over enhver, som vægrede sig ved
at krænke sin troskabsed til kejseren, skal ærkebiskop
Unwan ved sin storsindede optræden således have
brudt dette hertugens raseri, at bispens forstandige
og ædelmodige opførsel nødte samme hertug til se-
nere i alle stykker at vise den kirke velvilje, som
han tidligere havde været en modstander af. Saledes
gik den genstridige fyrste omsider pa rad med bispen,
bojede sit stolte sind og bad kejser Henrik ydmyg
om nåde i Skalkisburg. Og efter kort tids forløb
hjalp biskop Unwan ham med at få Sklaverne til at

4*

£|2 Helmolds Slavekrønike 1,17 — 18.

give skat og skaffe Nordalbingerne og moderkirken
Hammemburg fred igen; og for atter at fa den til at
rejse sig efter dens fald skal den ærværdige kirke-
fyrste have ladet både byen og kirken genopføre,
efter at de var lagte i grus af Sklaverne, og ved siden
derad have udvalgt tre brodre fra hvert af sine mun-
keklostre, så han i det hele taget fik tolv mænd, som
måtte forpligte sig til at leve i Hammemburg efter
klærkereglen og virke til at omvende folket fra af-
guderiets vildfarelser. Derhos indviede han for Skla-
venland efter Reginberts død den forstandige Benno,
hvem han havde taget iblandt brodrene ved Ham-
memburgkirken; og den ny valgte gjorde god nytte
mellem Sklaverne ved sin prædiken.

18. Om biskop Benno.

Benno, der var en såre from mand, begyndte, til-
skyndet af sit ønske om at genopføre det ødelagte
bispesæde i Aldenburg, at anstille undersøgelser an-
gående de ejendomme og indtægter, der ifølge den
store kejser Ottos bestemmelse tilkom bispen. Men
efter Aldenburgkirkens ødelæggelse var de oprinde-
lige stiftelser og de store fyrsters gaver komne i for-
fald og gåede over i Sklavernes besiddelse; og der-
for klagede biskop Benno, da hertug Bernard besøgte
ham, over, at Wagirerne og Obotriterne og de andre
Sklavefolk ikke vilde give ham, hvad de var ham
skyldige. Som en følge af bispens klage sammen-
kaldte man de fornemste Winuler til underhandling.
Da man spurgte dem om grunden til, at de ikke gav
biskoppen den korntiende, de skyldte ham, begyndte
AYinulerne at undskylde sig med de mange byrdefulde
afgifter, som de måtte udrede, og føjede til, at for
vilde de romme deres land, end tynges af en endnu

Om biskop Bcnno. ^ ^

svarere skattebyrde. Hertugen betænkte derfor, at
kirkens rettigheder umulig længere kunde gores gæl-
dende på samme vis, som i Otto den stores dage,
men opnåede ved venlige bonner til nod, at hvert hus
fra det fattigste til det rigeste i hele Obotriternes
land skulde yde bispens kasse to penninge; og des-
uden overdroges de vidt bekendte garde Buzu og
Nezenna tilligemed resten af ejendommene i YVagirernes
land til biskoppen , for at han pa ny kunde bo der.
De ejendomme derimod, som la længere borte i Skla-
venland, og som efter historiens vidnesbyrd fra gam-
mel tid af havde tilhørt Aldenburgstiftet, så som De-
rithsewe, Morize, Kuzin og alt, hvad der horte til
dem , vilde hertugen ikke for nogen pris skænke bi-
skop Benno, hvor tidt denne sa anstrængte sig for at
fa dem. Men da den fromme kejser Henrik en gang
fik i sinde at holde en fyrstedag på Werbeneburg ved
Albia for nærmere at lære Sklavernes tanker at
kende , trådte alle Winulerfyrsterne her frem for kej-
seren med en højtidelig forsikring om, at de var vil-
lige til at sta under riget til freds og lydigheds
fremme. Xu fremforte imidlertid biskoppen i Alclen-
burg igen og denne gang for kejseren selv sit gamle
kæremål og sit tidligere krav på de ejendomme, der
tilhørte hans kirke. Da kejseren nu spurgte Sklave-
høvdingerne nærmere ud om de ejendomme, der horte
til bispens landområde, indrommede de straks, at de
fornævnte byer ') tilligemed de dertil horende land-
strækninger med fuldeste ret tilkom biskoppen ; og
derhos lovede alle Obotriter, Kiciner, Polaber, Wagi-
rer og de andre Sklavefolk, som boede indenfor Alden-
burgkirkens grænser, at svare den skat, som Otto den
store i vederlag- for tienden havde ladet indo-å i kir-

i) Ovenfor kaldte han dem ejendomme, gårde.

m Helmolds Slavekronike 1,18 — 19.

kens kasse. Men de lovede det ikkun på skromt og
gik om med svig i hu. Neppe havde kejseren der-
for oplost fyrstedagen og vendt sine tanker anden-
steds hen, for de også straks igen glemte det, som
de havde lovet ham. Og desuden trykkede Saxoner-
nes hertug Bernard, der vel var en helt i krigen, men
som var betagen af den mest uhelbredelige havesyge,
de Sklaver i hans nærhed, der ved krige eller ved
fredelig overenskomst var komne til at stå under
hans herredomme, med så svare skattebyrder, at de
både glemte deres gud og opgav ethvert velvilligt
sindelag mod deres præster, hvorfor den Kristi be-
kender Benno, som ikke blot måtte undvære de
verdslige fyrsters bistand i udøvelsen af sin gerning,
men endogså se på, at de lagde alle mulige hindrin-
ger i vejen for den , og som endelig var træt af al
sin frugtesløse mqje, da han til ingen nytte havde
sogt fodfæste allevegne, omsider begav sig på vejen
til den hellige biskop Berenward i Hildensem, med-
delte denne det tryk, der hvilede på ham, og søgte
trøst hos ham i sin hjærtekvide. Berenward havde
et blidt sind, tog derfor venlig imod sin gæst, viste
den mødige kærlig omhu og underholdt ham så længe
af sin egen kirkes midler, til han så sig i stand til
atter at bryde op for påny at tage fat på sit kald,
vende hjem igen og i sit hjem linde et sikkert op-
holdssted , hvor han kunde slå sig til ro. På samme
tid lagde biskop Berenward på en ejendom, som var
tilfaldet ham ved arv, grunden til en meget stor
kirke, der tydelig nok kostede ham særdeles mange
penge, og som opførtes til ære for den hellige ærke-
engel Mikael; og til denne kirkebygning knyttede han
en stor skare munke , som skulde sorge for gudstje-
nesten der. Og da kirken var færdig efter ønske,
samlede der sig på den til indvielsen fastsatte

Godeskalks kristenforfølgelse. rr

dag ') en tallos mængde mennesker på stedet. Men
derved skete imidlertid den ulykke, at vor biskop
Benno, der just var i færd med at indvie det venstre
kirkeskib, blev saledes trykket og puffet af folk, at
han efter fa dages forlob blev sa dårlig, at han ikke
kunde leve, og derfor fik en hæderlig begravelse i
Mikaelskirkens nordlige kapel. Hans efterfølger hed
Mejnher, ham indviede Libentius den anden til biskop;
og efter Mejnher kom Abelin, som ærkebiskop Ale-
brand indviede.

ip. Godeskalks kyistenforfølgelse 2).

På den tid var der fred og ro i Sklavenland; ti
Konrad, der havde fulgt Henrik den fromme i rege-
ringen, havde svækket Winithernes magt i flere krige.
Og dog havde hverken kristendommen eller kirkens
tjeneste nogen storre trivsel, da den stod i stampe på
grund af hertugens og de andre Saxoneres havesyge;
ti de rev alt muligt til sig og lod hverken kirker
eller præster beholde det mindste tilbage. Fyrster
over Sklaverne var den gang Anadrag, Gneus og den
tredje i rækken Udo, af hvilke den sidste ikke for-
tjente navn af kristen og på grund af sin grumhed
blev snigmyrdet af en saxonisk overlober. Hans son
hed Godeskalk og nød pa den tid en videnskabelig
opdragelse i Lunenburg. Men næppe havde han faet
sin faders død at vide, for han gav såvel troen som
videnskaberne en god dag, satte over Albia og kom
til Winitherne. Her flokkedes en skare rovere om
ham, og i forening med dem plyndrede han for at
hævne sin faders dod hele Nordalbineien 09; voldte

1) 24. Sept. 1022.

2) IO24.

q5 Helmolds Slavekrønike 1,19.

en sådan ufærd iblandt den kristne almue, at hans
grumhed gik over alle grænser, og intet undslap for
hans hånd hverken i Holzaternes eller i Sturmariernes
land eller hos de såkaldte Thetmarsere alene med
undtagelse af de to vidt bekendte borge Ekeho og
Bokeldeburg, hvorhen en væbnet hob havde reddet
sig med deres kvinder og spæde born og med de
ejendele, som endnu ikke var fratagne dem ved plynd-
ring. Som derfor fyrsten en dag red gennem mark
og skov for, som han plejede, at gore bytte, blev
han ved at se landet, der nys havde vrimlet af men-
nesker og kirker, men som nu lignede en stor ork,
ganske forskrækket over dette værk af hans egen
grusomhed, grebes af sorg i sit inderste hjærte og
sind og begyndte at tænke på at opgive sin rygges-
løse færd. Han skilte sig derfor fra sine fæller, som
han fik til at tro, at han kun for en kort tid fjærnede
sig for at lægge sig i baghold, men traf ganske uven-
tet på en.Saxoner, der var kristen; denne flyede
straks, så snart han i det fjærne blev en våbenklædt
mand var ; men fyrsten opmuntrede ham med hojt
råb til at blive stående og svor på, at han ingen for-
træd vilde gore ham; og omsider tog den rædde
mand mod til sig og stod stille. Da gav fyrsten sig
til at sporge ham, hvem han var, og hvad nyt han
kunde fortælle; og den anden gav ham til svar: .,Jeg
er en fattig mand fra Holzatien. Hver dag horer vi
kun det, som ondt er, al den stund denne Godeskalk,
der er herre over Sklaverne, handler såre ilde bade
med vort folk og med vort land og kun higer efter
at læske sin grumme blodtorst på os. Det var så-
mænd snart på tide, at guds straffende hånd hævnede
al den uret, vi nu må doje". Godeskalk svarede:
„Det er hårde beskyldninger, du fremforer mod den
Sklavefyrste. Og virkelig er det et tungt tryk, han

Godeskalks kristenforfølgelse. ry

for til gavns at hævne drabet pa sin fader har lagt
på jert folk og jert land. Du må imidlertid vide, at
jeg er selv den mand, om hvem vi skifter ord, og at
det er for at tale med dig, at jeg er kommen; ti den
uret, jeg har ovet bade imod Vor Herre og hans
kristne her pa jorden, trykker mig; og jeg har ikke
noget hojere onske end igen at komme til god for-
ståelse med dem, som jeg véd, at jeg har gjort sa
megen uret imod. Hor derfor efter, hvad jeg har at
sige dig, og ga hjem og bed dine landsmænd om at
skikke nogle pålidelige folk hen pa det sted, jeg skal
vælge; sa vil jeg der i al hemmelighed overlægge
med dem angående forbund og fredspagt; og nar det
er sket, skal jeg give disse rovere, som noden imod
min vilje knytter mig til, i deres hænder". Og med
disse ord angav han ham bade tid og sted til modet;
og Saxoneren kom til borgen, hvor hans tilovers-
blevne landsmænd var sammenstuvede og tilbragte
deres tid i frygt og bæven. Han bragte straks de
ældste iblandt dem dette skjulte ord ') og søgte på
alle mader at fa dem til at skikke nogle mænd til
det aftalte sted, hvor samtalen skulde ga for sig; men
de vilde ikke, da de holdt det for en list af fyrsten
for at lokke dem i en fælde.

Nogen tid efter fangede hertugen fyrsten og lod
ham kaste i fængsel som rovernes hovedsmand; men
da han kom til at tænke pa, at en sa tapper og
vabendjærv mand kunde være ham til nytte, sluttede
han forlig- med ham 09- lod ham o-a med rig-e agaver.
Da Godeskalk saledes fik sin frihed, drog han straks
til Danernes konge , der hed Kanut , blev hos ham
mange dage og ar og kom ved sine mange krigs-
bedrifter bade i Normannien og Anglien i ry for sin

1) Smnl. Luk. 18,34.

r8 Helmolds Slavekrønike 1,19 — 21.

djærvhed, sa han til Ion for sin kækhed fik en konge-
datter ') til hustru.

20. Godeskalks trosiver.

Efter kong Kanuts dod vendte Godeskalk igen
tilbage til sit fædreland. Da han der fandt, at nogle
voldsherrer havde revet hans arv til sig, besluttede
han på stedet at lade sværdet råde; og da han var
heldig nok til at sejre i kampen, vandt han med sine
ejendomme tillige sin fyrsteværdighed tilbage. Xu
var det hans forste tanke at skaffe sig hæder og ære
i Vor Herres ojne; hans stræben gik derfor ud på at
få Sklaverne, som fast havde glemt den kristendom,
det var så længe siden, de havde faet, til pany at
tage imod troens nådegave og atter vække dem til
nidkærhed for kirken; dette guds værk fik så stol-
en fremgang under hans hånd, at en tallos skare hed-
ninger strommede sammen for at delagtiggøres i da-
bens nåde; og i hele Wagirernes, Polabingernes og
Obotriternes land blev de kirker, der tidligere var
nedrevne, nu byggede op igen. Tillige sendte man
bud til alle lande efter præster og ordets tjenere, for
at de skulde fore de endnu vankundige hedninger ind
i kirkens troslærdomme. Derfor kunde de troende
heller ikke andet end glæde sig over den unge grodes
vækst, landene fyldtes med kirker, og kirkerne fik
overflod på præster. Ja! selv Kicinerne og Circipa-
nerne og de folk, der bor pa begge sider ad floden
Penis, blev nu troende kristne. Penis er den flod, ved
hvis munding byen Dimin ligger; så langt rakte i sin
tid Aldenburgstiftet. Folgen heraf var, at alle de
Sklavefolk, der stod under kirken i Aldenburg, ivrig

1) Svend Tveskægs datter Siritha.

Godeskalks trosiver. cg

holdt fast ved deres kristentro, lige sa længe som
Godeskalk levede. Den nidkære mand skal have
været sa brændende i sin iver for guds ord , at
han mer end én gang selv henvendte formanende ord
i kirken til folket og sogte at gore det, som bisperne
og præsterne havde brugt billeder for at fremsætte,
tydeligere for menigmand på Sklavernes eget moders-
mal. Han er uimodsigelig den af alle, der har udret-
tet mest i Sklavenland og været den nidkæreste der
for troens sag. Dersom der blot var blevet ham for-
undt et længere liv, havde det været hans hensigt at
gore alle, der var hedninger, til kristne; allerede nu
havde han fået omtrent tredjedelen til at omvende sig
af dem, som tidligere under hans bedstefader Mistiwoj
var faldne tilbage til hedenskabet; og tillige rejste
der sig overalt i byerne stiftelser for hellige mænd,
der levede efter kirkens regler, i forening med munke-
og nonneklostre. Dette bevidnes af dem, der selv
har set dem i Lubeke, Aldenburg, Racesburg, Leon-
tium og andre byer; og i Magnopolis, en beromt by
i Obotriternes land, skal der alene have bestået tre
foreninger af sådanne, der havde viet sig til herrens
tjeneste.

21. Tkolenzerkrigeu.

Pa den tid rejste der sig en stor bevægelse
blandt de Sklaver, der bor osterpa, og der udbrod
en borgerkrig imellem dem. De, der fører navn af
Lutitier eller Wilzer, deles nemlig i fire stammer; og
af dem bor Kicinerne og Circipanerne, som bekendt,
på den anden side ad floden Panis , men Ria-
durerne og Tholenzerne pa denne side ad samme flod.
Mellem dem opstod der nu en svar strid om, hvem
af dem der stod hojest i styrke og magt; ti Riadu-

60 Helmolds Slavekronike 1,21 — 22.

rerne og Tholenzerne gjorde pa grund af deres hoved-
stads ælde og det tempels ry, hvori Radigasts billed
forevises, fordring på herredommet over de andre,
idet de regnede sig det til den storste ære og ud-
mærkelse, at alle Sklavernes stammer sogte hen til
dem for at hente svar fra guden og bringe ofre hvert
ar. Men Circipanerne og Kicinerne vilde på den anden
side ikke være trælle af dem men foretrak at værge
deres frihed med våben i hånd. Da striden voksede,
kunde krig omsider ikke undgås længere; og Riadu-
rerne og Tholenzerne tabte fiere blodige slag; derfor
udbrod krigen hele to gange pany; men hver gang
fik den det udfald, at Tholenzerne tabte, og deres
fjender vandt. På begge sider faldt der mange tusind
mennesker; men Circipanerne og Kicinerne, som noden
havde tvunget til kamp , gik af med sejren. Riadu-
rerne og Tholenzerne, der kun havde kæmpet for
æren, kunde imidlertid ikke finde sig i den spot og
spe, der var overgået dem ved deres nederlag. Der-
for kaldte de Danernes mægtige konge, hertug Ber-
nard af Saxonien og Obotriternes hovding Godeskalk
med deres krigsmagt til hjælp og underholdt hele
denne mængde folk seks uger igennem for deres egne
midler. Saledes tiltog krigen med Circipanerne og
Kicinerne i styrke, og disse var i længden ude af
stand til at modsætte sig en sa stor menneskemæng-
des tryk, hvorfor en masse af dem faldt, men det
langt overvejende antal blev taget til fange; og krigen
endte med, at de matte tilkobe sig fred for femten
tusind mark, hvilke penge høvdingerne delte imellem
sig. Men kristendommen var der ingen, der bekymrede
sig om ; og sejrherrerne glemte ganske at give gud æren
for den sejr, han havde skænket dem i krigen. Dette
kan ret tjene til at vise Saxonernes umættelige have-
syge; ti skont de både i krigsstyrke og krigserfaring

Tholenzerkrigen. 6 1

star over de andre folkefærd, der er Barbarernes na-
boer, så har de desuagtet altid storre drift til at
skrabe fler penge til sig end til at vinde sjæle for
herren. Ti så ivrige havde præsterne været til deres
gerning, at kristendommen allerede for længe siden
kunde være fremtrådt i sin fulde glans og kraft i
Sklavenland, når blot Saxonernes havesyge havde
tilladt det. Og desårsag fortjener den værdige Go-
deskalk så stor lov og pris, al den stund han, skont
han nedstammede fra Barbarer, dog igen skænkede
sit folk kristendommens gave og troens nåde ved sin
brændende kærlighed; medens Saxonernes høvdinger
ikkun fortjener dadel, al den stund de, hvis forfædre
har troet på Kristus, og som selv er udgåede af kir-
kens hellige moderskød, ikke desto mindre aldrig har
vist sig frugtbare eller kraftige i herrens tjeneste.

22. Om Sklaveriies opstand.

I løbet af den tid, da kirken og gudstjenesten i
Sklavenland stod i sin fejreste flor som en følge af
guds miskundhed og den fromme Godeskalks brav-
hed, døde biskop Abelin '), og kirken i Aldenburg
blev delt i tre stifter. Dette skete dog ikke på kej-
serens bud men var så sikkert som noget kun et
indfald af ærkebispen i Hammemburg Adalbert den
store. Ti denne hojtstaende mand havde en altfor
stor indflydelse i riget og var afholdt både af den
djærve kejser Henrik, Konrads son, og af pave Leo,
som begge gik efter hans hoved i alle stykker; og
han øvede derfor en ærkebisps myndighed og havde
ved siden derad magten som pavelig legat over hele
norden, både Danien, Svedien og Norvegien; men

i) Abelin skal være død 1053.

f)2 Helmolds Slavekrønike 1,22.

ikke tilfreds hermed higede han efter at opnå vær-
digheden som patriark ved at oprette 12 bispedom-
mer indenfor grænserne af det ham tilhorende ærke-
stift, en plan, hvorom det er overflødigt at tilfoje
videre; ti det hele sa i alle fornuftige menneskers ojne
ud som dårskab og pure vanvid. I den anledning
strommede der en mængde både af præster og af
andre klærke, ja endog en hel skare af biskopper
sammen til hans hof, som alle var fordrevne fra deres
kald og nu blevne hans bordfæller. Han blev imid-
lertid snart selv ked ad deres påhæng og sendte dem
langt bort til hedningerne; og nogle af dem fik faste
boliger af ham, medens andre matte finde sig i at
flakke om fra sted til sted. Blandt andet gjorde han
Ezo til Abelins efterfølger i Aldenburg, en anden ved
navn Åristo, der nylig havde været i Jerusalem, ind-
satte han i Racesburg, og Johannes bestemte han for
Mikilinburg. Denne sidste havde af lyst til at se sig
om forladt Skotien og var kommen til Saxonien, og
ærkebispen havde ved modtagelsen vist ham den
samme venlighed som alle de andre og ikke længe
efter skikket ham til Godeskalk i Sklavernes land,
hos hvem han skal have dobt mange tusind hed-
ninger.

Og nu herskede der en tryg fred i hele riget, da
den tapre kejser Henrik med vældig hånd havde tug-
tet Ungarer, Boémer, Sklaver og alle andre nabofolk.
Men da Henrik var bortrykket til de salige, kom
hans son, der hed ligesom faderen, men som den gang
kun var en dreng på otte år, til at styre riget efter
ham; og straks udbrod der mange uroligheder, da
fyrsterne var opsatte pa fejde og ringeagtede kongen
på grund af hans store ungdom, hvorfor enhver af
dem rejste sig imod sin nærmeste nabo , og der
strommede stadig flere ulykker ind over det arme

Om Sklavernes opstand. 6^

rige, bade roverier, ildspåsættelser og drab. Det
varede heller ikke længe, for hertug Bernard af
Saxonien døde. Han havde nu i fyrretyve år styret
alt med dygtighed både hos Sklaverne og hos*Saxo-
nerne; hans arv delte hans sonner Ordulf og Here-
mann imellem sig; og Ordulf overtog styrelsen af fa-
derens hertugdomme, skont han langtfra kom denne
nær hverken i kækhed og krigserfaring eller i lykke.
Neppe var der derfor henrundet fem ') år efter hans
faders dod, forinden Sklaverne, der ojeblikkelig havde
fattet det forsæt at g6re opstand, til en begyndelse
myrdede Godeskalk; og denne til alle tider uforglem-
melige mand fik således for al den troskab, han
stedse havde udvist både imod sin himmelske og sine
jordiske herrer, den Ion at finde døden for de Bar-
barers hånd, som han selv stræbte efter at omvende
til troen. „Ti Amoriternes ondskab er endnu ikke
fuld2)", og tiden er endnu ikke kommen til at være
dem nådig?); derfor „måtte det så være, at forargel-
serne kom •+)'•, „at de retskafne kunde blive aben-
bare 5)". Døden led denne anden Makkabæus den
7. Juni6) i byen Leontium, der med et andet navn
kaldes Lenzin; tilligemed ham blev også præsten
Eppo blodvidne og ofredes på alteret selv ; og mange
andre både lægmænd og klærke dræbtes under alle
slags pinsler for Kristi navns skyld. Munken Ansver
blev med flere andre stenet til dode i Racesburg, og
deres lidelse faldt den femtende Juli. Ansver skal,
da han blev ført hen for at lide, have bedet hednin-

1) Skulde hedde 7.

2) 1 Mos. 15,16.

3) Smnl. Ps. 102,14.

4) Matth. 18,7.

5) 1 Kor. 11,19.

6) 1066.

6 i Helmolds Slavekrønike 1,22 — 24.

gerne om forst at stene hans fæller, al den stund han
var ræd for, at de . ellers skulde falde fra ; og først da
de alle havde opnået martyrkronen, faldt også han pa
knæ, fuld af glæde, ligesom Stephanus T).

23. Den hellige biskop fo/iannes' martyrdød.

Den gamle biskop Johannes holdtes med de andre
kristne i fangenskab i Magnopolis eller Mikilinburg
og forvaredes der til triumfen; og da han vedblev at
bekende Kristus, fik han forst stokkeprygl og blev
sa til spot og spe slæbt igennem alle Sklavernes
byer; men da man desuagtet ikke kunde formå ham
til at falde fra, huggede man hænder og fødder af
ham og smed hans krop ud pa gaden; derefter skar
man hovedet af ham , og Barbarerne stak det på en
stage og ofrede det som sejerstegn til deres gud Ra-
digast ; alt dette foregik i Sklavernes hovedstad Rethre
den 10. November.

24. Sklavernes første frafald fra kristentroen.

En datter af Danernes konge skikkedes i folge
med flere kvinder nogen ud af Obotriternes by Miki-
linburg. Ti hun var, som sagtJ), enke efter fyrst
Godeskalk, der med hende havde sonnen Henrik,
medens Butue havde en anden til moder. Begge var
fødte til stor fortræd for Sklaverne. For ojeblikket
var altså nu disse gaede af med sejren og hjemsøgte
hele landet omkring Hammemburg med ild og sværd.
De dræbte eller slæbte i fængsel fast alle Sturmarier
og Holzater og odelagde fæstningen Hammemburg i

i) Ap. gern. 7,60.

2) Se slutn. af 19. stykke.

Sklavernes første frafald fra kristentroen. 6">

bund og grund; for at drive spot med vor frelser
splintrede hedningerne endog korsene. Og på selv
samme tid overraskedes tillige Sleswik eller Hejdebo,
en velhavende og folkerig by, der tilhører de nord
for Albia boende folk og ligger pa grænsen af Da-
nernes rige , ved et overfald af Barbarerne og blev
helt tilintetgjort. Da gik profetens ord i opfyldelse
også pa os, nar han siger: „Gud, hedningerne har
brudt ind i din arv, de har besmittet dit hellige tem-
pel ')" o. s. v., hvad der ellers i hans mund er profe-
tiske klageord over byen Jerusalems ødelæggelse.
Den, der havde skyld i dette blodbad, skal have været
Blusso, som var gift med en soster til Godeskalk,
men som selv ved sin hjemkomst blev dræbt, og alle
Sklaver faldt, som sagt, tilbage til hedenskabet ifølge
fælles overenskomst og myrdede alle, der ikke lige-
som dem vilde opgive troen. Hertug Ordulf kæm-
pede i alle de 12 år, han efter sin faders dod levede,
tidt og mange gange uden frugt med Sklaverne, men
var aldrig sa heldig at gå af med sejren og blev til-
sidst, da han altid tabte imod hedningerne, latterlig
endog i sine egne landsmænds ojne. Den omtalte
omvæltning i Sklavernes land gik for sig i det ar
tusinde og seksti seks efter, at ordet blev kod, i kong
Henrik den fjerdes 8. regeringsar, og bispestolen i
Aldenburg blev nu ubesat 84 ar igennem.

25. Kmt o.

Da Godeskalk, der stedse havde dyrket sin gud
som en brav mand, var død, gik herredommet som
en arv over til hans son Butue. Men da faderens
mordere frygtede for, at sonnen skulde hævne sig for

1) Ps. 79,1.

66 Helmolds Slavekronike 1,25.

mordet på hans fader, vakte de en folkeopstand.
..Butue skal ikke herske over os", sagde de, „men
derimod Kruto, Grins son. Ti hvortil hjælper det os,
at vi har taget livet af Godeskalk for at vinde fri-
heden, når hans herredomme går i arv til hans son,
der jo vil være endnu hårdere imod os, end hans
fader har været, og i spidsen for Saxonerne kun vil
volde landet ny fortræd1'? Desårsag sammensvor de
sig pa stedet og tog Kruto til deres herre, men for-
bigik Godeskalks sonner, som herredømmet med rette
tilkom. Den yngste af disse, Henrik '), tog sin tilflugt
til Danerne, hvis kongestamme han var i slægt med;
men Butue, der var den ældste af brodrene, gik til
Barderne for at soge hjælp hos Saxonernes høvdin-
ger; disse havde stedse fundet en hengiven og pålide-
lig ven i hans fader; og de gengældte derfor godt
med godt, begyndte virkelig krig for hans skyld og
satte ham efter flere besværlige felttog igen på tro-
nen. Men ikke desto mindre blev Butues magt stadig
kun ringe og kunde ikke få nogen stor betydning,
efterdi han både var son af en kristen fader og tillige
hertugernes ven og desarsag af sit eget folk betrag-
tedes som en hemmelig fjende ad dets frihed. Efter
at Sklaverne nemlig forst havde myrdet Godeskalk
og vundet en sejr, der var et svært stød for Nord-
albingernes land, gjorde de sig med våben i hånd fri
for trælleaget og stræbte sa hårdnakket at hævde
den frihed , de nylig havde vundet , at de for vilde
finde sig i døden end i at blive kristne påny og be-
tale Saxonernes fyrster den skat, de plejede. Denne
krænkelse havde Saxonerne selv pådraget sig ved
deres usalige havesyge; ti sa længe, som de endnu
stod i deres magts fylde og var overmodige af deres

1) Se slutn. af 19. stykke.

Kruto. 67

mange sejre, glemte de, at også krigen står i herrens
hånd, og at sejren kommer fra ham, men tyngede
hellere de folk af Sklaverne, som de enten i krig
eller ved fredelig overenskomst havde lagt under sig,
med så svare skattebyrder, at den bitre nød tvang
disse til at sætte sig op imod guds love og hertuger-
nes åg. Denne brode måtte Saxonernes hertug Or-
dulf bøde for; ti Herren forlod ham, så at han efter
sin faders død aldrig kunde sejre over Sklaverne.
Og følgen heraf var da også, at Godeskalks sonner,
der havde sat deres lid til hertugen, kun ,, søgte deres
støtte i en brudt rørkæp ')".

Efter Ordulfs død fulgte hans son Magnus ham
som hertug. Dennes moder var en kongedatter fra
Danerne2). Magnus brugte, ophidset af Godeskalks
son Butue, lige fra begyndelsen af sin regering alle
sine evner og al sin magt til at kue Sklavernes op-
stand; men disse satte sig alle som én mand til mod-
værge og lod sig lede af Grins son Kruto, der som
sædvanlig lod sit had gå ud såvel over de kristne
som over de hoje hertuger; og til en begyndelse drev
de Butue ud af landet ved at nedrive de borge, han
kunde tage sin tilflugt til. Da han således så sig
magten fravristet, skyndte han sig til hertug Magnus,
som just opholdt sig i Lunenburg, og henvendte sig
til ham på følgende vis: „Store mand! det kan ikke
være din herlighed ubekendt, hvordan min fader Go-
deskalk som lensmand i Sklavernes land altid trolig
har udført sin gerning såvel til guds som til din
bedstefaders ære , og at han aldrig har ladet det
skorte på noget af det, som han skyldte guds tjeneste
og troskaben mod sine hoje foresatte; og selv har jeg

i) Es. 36,6.

2) Ulvhilde.

68 Helmolds Slavekrønike 1,25.

i hele min vandel taget min fader til monster, har
stedse med iver og troskab rettet mig efter hertuger-
nes befalinger og har udsat mig for en mængde farer,
pa det at jeg kunde hævde min hæderstitel, om den
end i virkeligheden var et tomt skin, og for at eders
fordel ikke skulde lide noget skår. Men alle véd,
hvad jeg og min fader har faet til gengæld. Ham
har mine og hans fjender ranet hans liv og mig mit
fædreland. Men vore fjender er lige sa fuldt dine
fjender; og hvis du vil værne om din egen ære og
dine landsmænds lykke, ma du gribe til våben af al
din styrke; ti vor skæbne hænger i et har. Skynd
dig derfor, inden vore fjender går endnu videre og
hjemsøger Nordalbingernes land" ! Herpå svarede her-
tugen: .,For mit eget vedkommende kan jeg umulig
rykke i marken for ojeblikket, fordi jeg har meget
andet at g6re; men jeg vil overlade dig Barderne,
Sturmarierne, Holzaterne og Thetmarkerne , og med
deres bistand har du styrke nok til for en stund at
standse fjendernes angreb. Skulde det så behoves,
skal jeg selv så snart som mulig komme bag efter
dig". Det, som hindrede hertugen i straks at drage
i marken, var den omstændighed, at han snart skulde
have bryllup ').

Butue gik altså fulgt af de tapreste af Barderne
over Albia og ilede selv forud til Wagirernes land,
medens sendebud fra hertugen gennemstrejfede hele
Nordalbingernes land og drev folket til at rykke ud
og hjælpe ham, da hans fjender trængte ham hårdt.
Men Butue selv var draget i forvejen med mer end
600 krigere og kom til fæstningen Plune, hvor han
mod forventning fandt byen åben og forladt af alle
mænd, og han gik da derind. En* tevtonisk kvinde,

1) Med Sofia, en datter af kong Andreas af Ungarn.

Kruto.

69

som han der traf, sagde til ham: ..Tag-, hvad der
lig&er dig lige for handen, og skynd dig bort herfra
dermed! Ti det er ikke andet end et krigspuds, at
man har ladet byen her stå åben uden forsvar; og så
snart som Sklaverne får nys om, at du er her inde,
kommer de igen i morgen med en stor hær for at
indeslutte byen". Men han troede ikke, hvad hun
sagde, og blev om natten i fæstningen. Byen er, som
man kan se endnu den dag i dag, indesluttet rundt
omkring af en dyb so, og folk må gå over til den
ad en lang bro. Da det gryede ad den følgende dag,
blev man da også tallose skarer af Sklaver var, som
var i færd med at omringe byen, ganske som man
havde forudsagt Butue aftenen i forvejen; 00- tillige
havde de sorget for, at der ikke var en båd at finde
på den hele o, som de angrebne kunde smutte bort
i. Butue og hans mandskab matte derfor udholde
angrebet og havde ovenikobet hunger at kæmpe med.
Men ved rygtet om byens vanskelige stilling ilede de
tapreste Holzater, Sturmarier og Thetmarker med at
komme den til hjælp ; da de kom til den lille strom,
der kaldes Svale og- o-6r skel mellem Saxonerne ogr
Sklaverne, sendte de en mand, der forstod Sklavernes
sprog, i forvejen for at udspejde, hvad disse havde
for, og hvor hidsige de var på at tage byen; denne
mand, der var udsendt af sine vabenfæller, kom
da til Sklavernes hær, der dækkede marken trindt
omkring, og hvor man just var ifærd med at bygge
forskellige maskiner, som skulde bruges ved angrebet ;
og han henvendte ojeblikkelig følgende ord til Skla verne :
„I mænd! Hvorfor angriber I dog en by og menne-
sker, der med venskabets bånd er knyttede til her-
tugerne og Saxonerne? Det er et foretagende, som
aldrig kan løbe heldig af for eder; derfor byder her-
tugen og de andre fyrster eder at hæve belejringen

jO Helmolds Slavekrønike 1,25.

jo for jo heller; og dersom I ikke gor det, vil I snart
komme til at fortryde det1". Da Sklaverne blev be-
styrtede og spurgte, hvor hertugen opholdt sig, og
manden svarede, at han snart vilde indfinde sig med
en stor skare krigere, tog høvedsmanden Kruto budet
lidt til en side for nqjere at komme efter sagens rette
sammenhæng. Da siger manden til ham: „Hvad giver
du mig, sa rober jeg dig det, som du fritter mig om,
og hjælper dig til at få din vilje med byen her og
dem, der er i den"! Kruto kom overens med forræ-
deren om 20 mark; og aldrig så snart havde denne
faet sikkerhed for det lovede belob, for han sagde til
Kruto og hans mænd: „Den hertug, som du frygter,
star endnu bestandig på den anden side ad Albia,
hvor han må kæmpe med mange store forhindringer;
kun Sturmarierne , Holzatierne og Thetmarkerne er
rykkede i marken med en ringe styrke, og dem skal
jeg let lokke til at ga hjem blot ved at sige dem et
ordu. Med disse ord gik han over broen og sagde
til Butue og hans kampfæller: „Du må selv sorge
for dig og dine mænd; ti Saxonerne, som du slog
din lid til, kommer dig denne gang ikke til hjælp".
Butue, der ganske tabte sin fatning, gav da til svar:
„Hvorfor lader dog mine venner mig ulykkelige mand
i stikken; og hvor kan de brave Saxonere således
svigte den i nodens stund, der har anråbt dem om
hjælp og trænger så hårdt dertil? Skammelig er jeg
fort bag lyset, jeg, der altid har stolet så trygt på
på Saxonerne, men som de nu har givet til pris i
den yderste nød"- Men den anden svarede: „Der er
udbrudt splid i folket; da de ikke kunde blive enige,
er enhver især vendt tilbage til sit hus '); og du må
derfor tage en anden beslutning". Og da sendebudet

1) Lignende udtryk f. eks. i 2 Sam. 20,1. 1 Kong. 12,16.

Kruto.

pa den made havde bragt alt i forvirring og igen vat-
kommen tilbage til sine landsmænd, og de af Saxo-
nerne, der var forrest i troppen, spurgte ham, hvor-
ledes sagerne stod, gav han straks til svar: „Jeg har
været henne ved borgen, som I skikkede mig hen til;
der er, gud være lovet! ikke mindste fare pa færde,
og man er slet ikke bange der for noget angreb. Jeg
fandt tværtimod savel Butue selv som hans folk ved
godt mod og uden spor af frygt". Pa den måde op-
holdt han hæren, sa at den ikke kom de belejrede til
undsætning; og således var det denne mands skyld,
at Butue tillige med hans vabenfæller omkom. Ti sa
snart den lumske forræder havde overlistet disse, sa
de havde opgivet håbet om igen at komme på fri
fod, begyndte de at underhandle med fjenderne for
at komme efter, om de ikke kunde redde livet ved
at byde dem løsepenge. Men disse svarede dem:
..Hverken guld eller sølv vil vi tage af eder, men kun,
som I beder os om, lade eder beholde liv og lemmer
i uskadt stand, nar I kommer ud til os med eders
våben og lader os fa dem". Da Butue havde hørt
dette, sagde han til sine venner: ..Det er hårde vilkar,
man der stiller os, at vi skal gå ud og levere dem
vore våben. Vel véd jeg, at sulten er pa nippet til
at node os til overgivelse; men gar vi ind pa deres
vilkar og drager bort uden våben, udsætter vi os
derved for en ligeså stor fare; ti jeg har mangen
gang erfaret, hvor lidt man kan stole på Sklavernes
lofter, som de straks glemmer igen ; og derfor mener
jeg, at det vil tjene vort fælles tarv bedre at købe
vort liv ved at holde ud en stund endnu, selv om vi
finder det aldrig sa hårdt, og oppebie, om Vor Herre
ikke vil skikke os hjælp fra en anden side". Men
hans kampfæller modsatte sig hans plan og sagde:
„Rigtignok ma vi give dig medhold i, at det ikke er

•j2 Helmolds Slavekrønike 1,25 — 27.

noget beroligende vilkår, fjenderne her har stillet os,
og at det tilvisse må gore os betænkelige; men ikke
desto mindre tor vi ikke vise det fra os, da det er
den eneste made, hvorpå vi kan slippe ud af den
fare, der nu truer os. Og hvad kan det nytte at
skyde afgorelsen længere ud, da vi ikke har en
eneste ven, som kan komme os til undsætning, og
det desuden er en hårdere dod at sulte ihjel end at
falde for sværdet og bedre at få en brad ende på
livet end at lide lænofe"?

26. Om Butues død ').

Da Butue derfor mærkede, at det var hans kamp-
fællers faste forsæt at ga ud, lod han sig bringe
finere klæder, som han trak i, og gik selv ud med
de andre; og de gik parvis over broen, udleverede
deres våben og blev saledes førte frem for Kruto.
Men da de alle var forestillede for denne, henvendte
en hojt anset kvinde fra borgen følgende opfordring
til ham og de øvrige Sklaver: „Dræber uden skånsel
alt mandkon, søm har overgivet sig! Ti de har vold-
taget eders hustruer, som var blevne tilbage hos dem
i byen; og I må desarsag hævne vor skam". Aldrig
så snart havde Kruto og hans kammerater hørt disse
ord, for de straks for ind pa livet af dem og lod
dem alle lide døden for det skarpe sværd-); og pa
den dag 3) dræbte de saledes bade Butue og hele
Bardernes stridbare unge mandskab udenfor fæstnin-
gen Plune. Men Krutos magt voksede, sagen lykke-
des ved hans hånd •*) , og han opnåede at komme i

1) 1071.

2) Smnl. Sam. 15,8.

3) 8. Avgust.

4) 1 Makk. 2,47.

Om Butues død.

73

besiddelse af hele Sklavenland, medens Saxonernes
stridskræfter blev oprevne, og de selv, det vil sige
hele Xordalbingernes land, der tilhorer Holzaternes,
Sturmariernes og Thetmarkernes tre folkefærd, matte
svare skat til Kruto. Alle disse måtte finde sig i at
trælle under aget i al den tid, han levede ; og landet
blev fuldt af stimænd '), som slog guds folk og gjorde
det til bytte og „fortærede- Saxonernes stammer
„med fuld mund2)"; men pa samme tid stod over
seks hundrede familjer af Holzaternes folk op, satte
over floden og drog sa langt bort som mulig for at
finde passende bopæle og unddrage sig den hidsige
forfolgelse; og de nåede til Hartesbjærgene, hvor de
selv og deres sonner og sonnesonner er forblevne
indtil denne dag ,).

27. Om Hartcsboj'ks anlæg.

Det kan imidlertid ikke forekomme nogen besyn-
derligt, at der har tildraget sig slige ulykker hos et
vanartigt og forvendt" folk +) „i en skrækkens og
tomhedens ørk^)"; og det sa meget mindre, som kri-
gens storme pa den tid hævede sig over hele riget.
Ti regeringens anseelse, som havde stået pa meget
svage fødder, sa længe som kong Henrik endnu kun
var et barn, lob, efterat han var vokset til, en ikke
ringere fare; han var nemlig neppe bleven myndig
mand og sin opdrager 6) kvit , for han begyndte pa

11 Lignende udtryk Ps. 74,20.

2) Es. 9,12.

3) Måske er Elbingerode, hvis navn først forekommer i 12. årh.
anlagt af disse folk, der boede ved Elben.

4) Philipp. 2, 15; sml. 5 Mos. 32,5.

5) 5 Mos- 32i10-

6) Helmold synes her at sigte til ærkebiskop Adalbert.

>?A Helmokls Slavekronike 1,27 — 28.

en grusom forfølgelse af hele Saxonernes folk; og
omsider fratog han Otto hertugdømmet Bawarien, blot
fordi han var en Saxoner ad byrd, og skænkede det
i hans sted til Welpo '). Og ikke tilfreds dermed
byggede han til undertrykkelse af hele Saxonien på
Hartes skråning en såre stærk borg, der fik navn af
Hartesberg2); men derved vakte han harme hos
Saxonernes høvdinger, sa de slog sig sammen og
jævnede den borg med jorden, der var bestemt til at
holde dem i ave, og Saxonerne bestyrkedes i deres
modstand imod kongen. Til førere havde de Wicelo,
biskop i Magdeburg, Bukko, biskop i Halverstad,
hertug Otto, hertug Magnus, markgrev Udo og mange
flere fornemme herrer. For at kue deres dristighed
skyndte kongen sig derhen med en hær og havde i
sit følge Svevernes hertug Rodulf og mange andre
rigsfyrster. Men heller ikke Saxonerne spildte tiden;
de ilte heltemodig i kampen, og begge hære stødte
sammen ved floden Unstroth ,). Næsten som slaget
imidlertid skulde til at begynde, stillede forholdene
sig saledes, at begge parter godvillig tilsagde hin-
anden fred for to dage; ti pa den vis håbede man at
fa krigen bilagt i mindelighed. Saxonerne frydede
sig da også allerede ved freden, lod deres våben
hvile og spredte sig rundt omkring på pladsen, slog
lejr og plejede deres krop. Men da kongens spej-
dere omtrent ved den niende time på dagen +) blev
var, at Saxonerne var i opløsning og havde spredt
sig helt ud over sletten, bragte de skyndsomt kongen
det bud tilbage, at Saxonerne rustede sig til kam-
pen; og kongens hær brod desarsag op, gik over

1) 1070.

2) IO74.

3) 9. Juni 1075.

4) Kik. 3 om eftermiddagen.

Om Hartesborks anlæg. yc

floden , faldt over de rolige og våbenløse Saxonere
og nedhuggede samme dag mange tusinde af dem.

Skont Saxonerne ikke var til sinds at opgive
krigen så snart, men vilde værne om deres frihed, sa
opnåede Svevernes hertug, der som en brav mand
elskede freden og, skont han fortrinsvis vagede over
kongens ære, dog ved siden derad tillige havde hjærte
for Saxonernes vel, at disse sidste indvilligede i, at
deres hovdinger, Wicelo fra Magdeburg, Bukko fra
Halverstad, hertugerne Otto og Magnus samt mark-
grev Udo, overgav sig til kongen, dog på det udtryk-
kelige vilkår, at de hverken besværedes med at holdes
i fængsel eller led nogen vold og overlast. Men sa
snart som Saxonerne havde overgivet sig til kongen
og havde ladet sig lokke i fælden ved hans lonrad,
bod han at kaste dem i hårdt fængsel og skammede
sig ikke ved at bryde det løfte, han selv havde givet
dem; og hertug Rodulf græmmede sig, fordi han var
ude af stand til at holde, hvad han havde lovet dem.

28. Om kong Henriks offentlige bod.

Efter få dages forløb blev Saxonernes fangne
hovdinger til trods for kongens forbud slupne los og
kunde igen vende hjem ; men efter den tid fæstede de
aldrig lid til noget løfte af kongen og sendte en be-
retning om det forefaldne til den apostoliske stol i
Roma samt indgav en klage til den hojværdige pave
Gregor, over at kongen lod hånt om guds lov, fratog
guds kirke al dens frihed til at vælge sine tjenere
biskopperne og med vold indsatte dem, han selv fik
i sinde. Tilmed gav de ham skyld for, at han pa
Nikolaiternes :) vis havde gjort sin hustru til en offent-

1) Nikolaiterne nævnes i Joh. Ab. 2,6; 14; 15 og var en sekt, der
påstod, at den kristne stod over loven, og som derhos mis-
brugte evangeliets frihed til kødelig lyst.

y6 Helmolds Slavekronike 1,28 — 29.

lig skøge og tvunget hende til at være andre til tje-
neste, i forening med meget andet, som man hverken
gider fortælle eller hore ; og som folge heraf skikkede
den apostoliske herre, dreven til dette skridt af ret-
færdig nidkærhed, sendemænd til kongen og lod ham
indstævne til forhør for apostelens domstol. Hverken
den anden eller tredje stævning brød kongen sig imid-
lertid om; og det var forst ved sine venners rad, der
med rette frygtede, at han skulde miste riget, at han
lod sig bevæge til at gå til Roma og skyde sig ind
under overhyrdens kendelse med hensyn til de poster,
for hvis skyld man med foje klagede ham an; han
fik derfor pålæg om et helt år igennem ikke at vige
fra Roma og i den tid aldrig at sætte sig pa en hest,
men gå om ved kirkedorene i bodsklæder og „bære
omvendelsens værdige frugter" ') i bon og faste ; og
dette pålæg stræbte kongen i ydmyghed at fyldestgøre.

Kardinalerne og de, som ellers hørte til pavehof-
fet, og som så, hvorlunde de verdslige magthavere
skælvede, og de, som holdt verden i deres hånd,
bojede deres nakke for den apostoliske stol, gav der-
for paven det råd, at han skulde lade riget ga over
i en anden mands hænder, og påstod, at det som-
mede sig slet, at en person bar kronen, der var over-
bevist om offentlige skændselsgerninger. Paven lod
derfor forhøre, om nogen i Alemannien var værdig
til at indtage en så ophojet stilling; og man nævnte
ham Rodulf, Svevernes hertug, som var en god og
fredsommelig mand og nærede det bedste sindelag
mod præsterne og kirkerne. Til ham sendte paven
derfor en guldkrone med følgende vers indgravet:

Klippemanden fik Rom af klippen, du kronen af paven 2),

1) Matth. 3,8.

2) Ordspil med Petra, klippen, og Petrus, klippemanden (en mand
med fast tro). Matth. 16,18.

Om kong Henriks offentlige bod og Rodulf af Sveviens død. yj

og han befalede endvidere ærkebiskopperne af Mo-
gontia og Kolonia i forening med de andre bisper og
fyrster at tage parti med Rodulf og sætte ham til
konge. Alle de, som holdt ordet fra paven i agt,
karede derfor Rodulf til deres konge, og savel Saxo-
nerne som Sveverne erklærede sig for ham; men de
øvrige fyrster samt byerne ved Renus vilde intet
have med ham at gore; og lige så lidt vilde nogen af
Frankerne det, da Henrik én gang havde faet deres
ed, som de nu ikke kunde bryde. Men imedens alt
dette stod pa, opholdt Henrik sig endnu ganske rolig
i Roma, underkastede sig pavens befaling og anede
mindst de rænker, man smedede imod ham.

29. Om Rodulf af Sveviens død.

Derfor gjorde en biskop af Straceburg '), der var
en god ven ad kong Henrik, sig færdig, drog skynd-
somt til Roma og fandt efter lang forgæves søgen
omsider kongen, der opholdt sig mellem martyrernes
gravsteder. Kongen, der straks blev greben af glæde
ved synet af ham, gav sig til at sporge, hvorledes
det stod til i riget, og om der herskede fred overalt.
Da begyndte bispen at meddele ham om den nyvalgte
hersker og lægge ham på sinde, hvor nødvendigt det
var, at han sa snart som mulig sa til Tevtonien igen
for at styrke sine venners mod og bryde sine fjenders
planer. Og da kongen undskyldte sig med, at han
umulig kunde rejse uden pavens tilladelse, gav bispen
ham til svar: .,Så vid da, at det er Romas troløshed,
der har bragt hele denne usalige sammensværgelse i
stand, og at, hvis du vil undgå fængsel, må du hem-
melig forlade byen". Følgelig forlod kongen ved

1) Werner.

-S Helmolds Slavekronike 1,29 — 30.

nattetid Roma, drog bort fra Italien og kom til Tev-
tonien, efterat han forelobig havde bragt sikkerhed
tilveje i Longobardiens forhold. I Tevtonien vakte
Henriks uventede komme stor fryd i alle byerne ved
Renus og overhovedet hos enhver, der hørte til hans
parti; og han samlede en stor hær for at gore det af
med Rodulf. I hans folge var også den hojt beromte
hertug Godefrid, der siden befriede Jerusalem, og
mange mægtige herrer, hvorimod Saxonernes og Sve-
vernes krigsfolk holdt med Rodulf. Og det kom til
slag ') mellem de to konger, hvor Rodulfs parti tabte,
og Saxonerne og Sveverne bed i græsset. Rodulf
selv fik et sår i sin hqjre hånd, tog flugten til Marci-
polis og talte på sit yderste til sine venner, som føl-
ger: „I ser, at min hqjre hånd er kvæstet af et sår;
med denne min hqjre var det, jeg en gang tilsvor
Henrik, min herre, ikke at krænke ham eller gore
skar i hans anseelse. Men det er pavens bud og
bispernes bonner, der har bevæget mig til at bryde
min ed og tilrane mig en ære, som ikke tilkommer
mxg i °S I nar nu f°r °Je , hvilken ende det har taget
med mig, al den stund jeg har faet dette dødelige sår
i den hånd, hvormed jeg har brudt min ed. Lad der-
for dem, der har ophidset mig til min dåd, se sig
vel for, om de ikke ved deres rad har styrtet en sjæl
i den evige fordommeises afgrund"! Og med disse ord
pa læberne gik han bort under de storste kvaler.

jo. Om kong Hermann.

Da sammenkaldte kong Henrik, som lykkens
medbør havde gjort overmodig, en stor samling af
biskopper 2) og lod på den pave Gregor domme som

1) Ved floden Eister 18. Okt. 1080.

2) I Pavia 1 08 1.

Om kong Hermann. 70

forræder mod riget og forstyrrer af kirkefreden,
hvorefter han sammendrog en stor krigsmagt, gik
med den til Italien , satte sig i besiddelse af Roma,
rigets moder, lod mange af borgerne dræbe, jog
Gregor på flugten og lod, da han efter ønske havde
fået byen Roma og senatet i sin magt, biskop Wibert
fra Ravenna vie til pave, hvorpå denne til gengæld
signede ham, og Romanerfolket hilsede ham som sin
store kejser '). Men dette ord blev hojlig „til snare
for Israel2)1-; ti fra det qjeblik af begyndte der at
komme spaltninger i guds kirke, som der fra arilds
tid ikke havde været mage til, sa alle, som ansås for
at være de fuldkomnere og piller i herrens hus 3),
hængte ved Gregor, medens resten, som lod sig lede
enten af frygt eller af hengivenhed for kejseren, sluttede
sig til Wibert, der også kaldes Klemens; og denne
kirkespaltning varede i 25 år. Ti, da Gregor døde,
kom Desiderius +) efter ham, efter Desiderius Urban,
og efter Urban Paskalis ; og disse satte tilsammen
kejseren og hans pave i band, medens de opholdt sig
hos kongerne af Frankien, Sicilien og Hispanien, som
alle stillede sig pa katholsk side.

Efterat Saxonerne var komne til kræfter igen
efter deres nederlag, tog også de sig en Hermann,
som havde øgenavnet Kluflok (Hvidlog), til deres
konge og begyndte påny krigen med kejser Henrik.
Og allerede havde den ny hersker i Saxonien haft
lykken med sig i to slag og drog som erobrer ind i
en borg, da han ramtes af en synderlig guds dom
derved, at porten gik af sine hængsler og i sit fald
knuste kongen tilligemed mange andre. Således

1) 31. Mars 1084.

2) Es. 8,14.

3) Gal. 2,6; 9.

4) Rigtigere Viktor III 1086- 1087.

So Helmolds Slavekronike 1,30 — 32.

strandede også den gang Saxonernes forehavende og
blev til slet intet ; ti de dristede sig ikke mere til at
vælge en ny konge eller bære våben mod kejser
Henrik, da de sa, at det var efter guds velbehagelige
vilje eller dog med hans tilladelse, at han beholdt
kronen.

31. Om munken Peters brev.

I Henrik den ældres sidste dage tildrog der sig
noget, som aldrig vil ga ad glemme, og som desårsag
også skal fortælles her. Der var nemlig en mand
ved navn Peter, ad byrd en Hispaner '), men ad leve-
vej en munk , der kom ind i Romerriget 2) , oploftede
sin prædikens røst vide om land og manede folkene
til at drage til Jerusalem for at befri den hellige stad,
som var i Barbarernes vold. Han foreviste et brev,
som han foregav, var kommet fra himmelen, og hvori
der fandtes "skrevet, at folkenes tider var fuldkommede,
og staden, som hedningerne nedtrådte, skulde befries *).
vStraks begav derfor ovrighedspersoner, biskopper,
hertuger, statholdere, adelsmænd og borgere allevegne
fra sig pa vejen til Jerusalem under den tapre Godefrids
anforsel, tog i tillid til guds mægtige bistand Nicea,
Antiokia og mange andre byer tilbage, som Barba-
rerne havde erobret, og drog derpå videre og udfriede
den hellige stad af deres hænder ■*) ; og snart tonede
lovsangen der med fornyet kraft, og der opsendtes
atter bonner til herren fra jordens folk på de steder,
hvor hans fod en gang har trådt.

1) Peter Eneboer var født i Amiens i Frankrig.

2) 1096.

3) Smnl. Luk. 21,24.

4) I099-

Om kejser Henriks afsættelse. 8 1

32. Om kejser Henriks afsættelse.

Efter disse dages forlob dode "Wibert ') , også
kaldet Klemens, kirkespaltningerne udjævnedes, hele
kirken vendte sig igen til Paskalis, og der blev „én
hjord og én hyrde *)". Da Paskalis derfor var kom-
men til ro på pavestolen, bod han alle biskopper og
tjenere af den katholske kirke at udstøde kejseren af
de helliges samfund; og denne hans kendelse trængte
i den grad igennem, at fyrsterne på en almindelig
herredag besluttede at fratage Henrik kronen og
overgive den til hans son, der bar sin faders navn og
efter faderens onske allerede længe havde været ud-
set til hans efterfolger. Desårsag kom, just som kon-
gen en gang opholdt sig på sin kongsgård Hingelis-
hejm, ærkebisperne af Mogontia og Kolonia samt bi-
skoppen af Wormatum og bragte ham følgende
mundtlige bud fra fyrsterne: „Sorg for, at vi far
kronen, ringen og kåben tillige med det øvrige tilbehør
til kejserkroningen tilbage , på det at vi kan over-
bringe din son det"! Og da kejseren spurgte, hvor-
med han havde gjort sig fortjent til en sådan ydmy-
gelse, svarede de og sagde: „Hvorfor sporger du
om, hvad du godt véd? Husker du, hvorlunde hele
kirken i en lang årrække alene for din skyld har
måttet finde sig i al den uro , som en spaltning med-
fører; hvorlunde det er dig, der har stillet bispedom-
mer, abbedier og alle kirkeembeder til salg; og at du
har forhindret ethvert lovligt valg af de tiltrædende
biskopper og kun ladet dig lede af pengehensynet?
For dette og meget mere er det, at hans apostoliske
højhed har besluttet med fyrsternes enstemmige sam-
tykke bade at fratage dig riget og udstøde dig af

1) 1100.

2) Joh. 10,16; se stykke 5.

82 Helmolds Slavekrønike 1,32.

kirkesamfundet". Kongen gensvarede: „I, som be-
skylder os for, at vi har solgt kirkens æresposter for
penge , er naturligvis mænd for at rejse en sådan be-
skyldning imod os. Sa lad da hore, hr. ærkebisp af
Mogontia ! ■ — vi besværger dig ved den levende gud
— hvad det er , vi enten har krævet eller faet af dig
for at sætte dig på stolen i Moguntia. Også dig,
hr. ærkebisp af Kolonial sporger vi på ære og sam-
vittighed, hvad skænk du har givet os i vederlag for
den stol, som du af vor nåde klæder". Og da begge
matte indromme, at han lige så lidt havde modtaget
tilbud om penge som faet noget derfor, sagde kon-
gen: .,1 det stykke er vi da, gud ske lov! befundne
tro, og alligevel var disse to æresposter de storste
og kunde nok have indbragt vor kasse en god skil-
ling. Men fremdeles er det ingen hemmelighed, hverken
for hr. biskoppen af Wormatum eller for eder, hvor-
ledes vi har handlet imod ham, og hvortil vi har for-
fremmet ham, samt om vi i dette forhold har vist os
partiske eller bestikkelige. Er det en sommelig tak
at bringe os for vore velgerninger? I skulde dog
nodig slutte forbund med dem , som har oploftet
deres hånd imod deres herre og konge ') og sat
en plet pa deres troskab og edens hellighed. Se, vi
er allerede affældige og har kun et kort stykke vej
tilbage ; ti vi er opslidte af ar og anstrængelser. Der-
for bør I have talmodighed med os en lille tid endnu
og ikke pa det sidste omskifte vor ære til skam.
Men dersom det er eders vilje, at vi under alle om-
stændigheder skal vige pladsen, og denne beslutning
star urokkelig fast, bor I unde os en frist og be-
stemme en domsdag, på det at vi, dersom herredagen
vil det således, egenhændig kan nedlægge kronen til

1) Smnl. 1 Kong 11,26.

Om kejser Henriks afsættelse. 3"?

fordel for vor son. Vi forlanger derfor at stilles for
en almindelig herredag1'.

Da mændene satte sig derimod og svarede, at
de punktlig måtte udføre det , hvorfor de var sendte,
forlod kongen dem et ojeblik for at pleje råd med
sine trofaste tilhængere. Men da han blev var, at de
udsendte var komne med et væbnet følge, og at altså
enhver modstand var frugtesløs, lod han sig omsider
bringe sin kroningsdragt , satte sig , iført den , på tro-
nen og holdt følgende tale til dem: „Disse tegn på
min kejserværdighed har jeg af den evige konges
godhed ifølge rigsfyrsternes samdrægtige valg; og
den samme gud, som efter sin nådes vilje har ladet
mig stige sa hojt, har det også i sin magt at lade
mig beholde det, som han har skænket mig, og at
holde eders hænder tilbage fra at øve den voldsdåd,
som I står i begreb med. Ti på guds bistand må vi
lide endnu mere, al den stund vi er uden krigsmagt
og uden forsvarsmidler. Hidtil, når vi var optagne
af krige med fremmede, har vor årvågenhed og om-
hu stedse været vort skjold, og vi har med guds
hjælp trodset alle storme og tab snart ved vor klogt
og snart ved vort mod. Men denne ulykke i hjem-
met har vi hverken forudset eller truffet forholdsreg-
ler imod. Ti hvem skulde tro, at ryggesløsheden i
den kristne verden kunde nå til et sådant punkt, at
de til fyrsten svorne troskabseder tabte deres kraft,
at sonnen lod sig opægge mod faderen, og at der
kort sagt hverken blev vist taknemlighed for mod-
tagelsen af velgerninger eller ærefrygt imod den, der
fortjente den? Kejseren plejer i sin ophøjethed ikke
engang at tilsidesætte billighedshensynet til sine fjen-
der; men nar de skal forvises eller dommes, lader
han dem beholde ret til at indanke deres sag eller
nyde godt af en frist, advarer altid, for han slår til,

6*

8 i Helmolds Slavekrønike 1,32 — 33.

og opfordrer dem til at underkaste sig hans nåde, for
han fælder den uigenkaldelige dom. Men os nægter
man imod al ret tilladelse bade til at indanke vor
sag og til at stedes til forhor og giver os mundkurv
pa, for at vi ikke skal sige noget, man kan fa at hore.
Og hvem skulde tro, at de, der var vore mest tro-
faste venner, og især præsterne kunde fatte et sådant
had til os? Ti stille vi eder den herre for oje, som
har skabt himmel og jord, pa det at frygten for ham
kan lægge bånd pa eder, siden kærligheden ikke kan
holde eder tilbage. Men dersom I er ligegyldige både
for gud og eders egen ære, sa er vi jo her tilstede
og kan ikke gribe til voldsomme forholdsregler, hvis-
arsag vi tvungne bojer os for magten, eftersom vi
ikke kan byde den spidsen".

Allerede begyndte bisperne at blive radvilde og
vidste ikke, hvad de skulde gribe til; ti det har altid
sine vanskeligheder at tage fat pa noget stort '). Men
omsider sagde ærkebispen af Magontia til de andre:
.,Hvorfor betænker vi os sa længe, mine venner! Mon
det ikke tilkommer os at indvie kongen og iklæde
den indviede? Detv som en beslutning af fyrsterne så-
ledes kan meddele, skulde de samme fyrsters vilje
ikke også kunne ophæve det? Nar vi har iklædt
manden hans fyrsteskrud på grund af hans fortjene-
ster, hvorfor skulde vi da ikke afklæde ham det på
grund af hans forseelser"? Dette lod de sig ikke sige
to gange, men gik lige løs på kongen, rev kronen af
hovedet pa ham, trak ham derpå ned af tronen og
skilte ham helt af med purpurkaben og alt, hvad der
ellers horer til det hellige skrud. Da udbrod kongen,
overvældet af skam: „Gud se selv til og domme
eder, fordi I handler sa ubillig med mig! Jeg boder

1) Se stykke 13.

Om kejser Henriks flugt og død. 8^

for mine ungdomssynder '), og der tilmåles mig med
samme mal 2) af Herren , idet han lader mig times en
spot og spe, som vitterlig ingen af de konger, der
har været for mig, har mattet doje. Men alligevel er
I ingenlunde angerlose, al den stund T har oploftet
eders hånd imod eders herre •<) og krænket den
ed, som I har svoret: det se gud selv til og gengælde
eder, han, „den gud, som hævnen horer til*)"! Gid
I ikke må hæve eder eller få fremgang, gid eders
gerning må mislykkes og eders del blive med ham,
som forrådte Kristus, sin herre" ! De tilstoppede imid-
lertid deres øren s) og gik til hans son for at bringe
ham tegnene pa kejserværdigheden og sætte ham på
tronen.

jj. Om kejser Henriks flugt og død.

Således stod sonnen op imod sin fader og ranede
hans krone. Men Henrik flyede for sin sons åsyn og
kom til det hertugdomme, som kaldes Linthburg; og
han gik hastig frem for at undgå deres hænder, som
søgte hans liv. Men nu opholdt sig der på egnen en
hojbåren hovding 6) , som kejseren , da han endnu var
i sin vælde, havde frataget regeringen i Linthburg
for at give den til en anden. Nu skulde det just
træffe sig, at denne hovding var pa jagt i nærheden
af vejen, da kejseren med et følge af ni personer kom
der forbi. Og så snart, som han fik oje på kejseren

i) Smnl. Ps. 25,7.

2) Smnl. Matth. 7,2; Mark. 4,24; Luk. 6,38.

3) Smnl. 1 Kong. 11,26. Se ovenfor.

4) Ps. 94,1.

5) Smnl. Ps. 58,5.

6) Henrik, greve af Limburg, der havde været kejserens mod-
stander; denne havde overvundet ham i krig, men skænkede
ham senere hertugdommet Lothringen.

86 Helmolds Slavekrønike 1,33.

og fattede, at denne flyede for sin sons åsyn — ti
rygtet derom var allerede kommet ud over landet —
så tog han, som han sad der på sin hest, nogle
krigsfolk med sig og gav sig til at ride efter ham i
temmelig stor fart. Da kejseren imidlertid fik oje pa
ham, troede han, at han havde ondt i sinde, og be-
gyndte allerede at skælve for sit liv, hvorfor han gav
sig til at råbe om nåde med hqj røst. Men den anden
sagde: .,1 har kun vist mig ringe nåde, herre! I, som
uagtet jeg tiggede og bad eder, dog var unådig nok
til at tage mit hertugdomme fra mig". „Derfor bøder
jeg nu", svarede kejseren, „al den stund min son er
stået op imod mig og har ranet hele min værdighed'1.
Da høvdingen derfor mærkede kongens nedslagenhed,
blev han greben af medlidenhed og sagde til ham:
„Vel har I svarlig misbrugt eders magt imod mig;
men gud er mit vidne, at det alligevel gor mig hjær-
telig ondt for eder. Ti de, som har handlet ukær-
ligst imod eder, er jo dem, som I stedse har elsket
og vist godhed. Men hvad mener I? mon I slet ingen
af fyrsterne har tilbage pa eders side"? Kejseren
svarede, at han ikke kunde vide det, såsom han
endnu ikke havde forfaret det. Da sagde manden:
..Gud kan endnu bringe eder til ære og værdighed
igen, fordi man har været ubillig imod eder. Derfor
gore I efter mit rad og komme op i byen her for at
pleje eders trætte krop! så vil vi skikke bud om
lande for at forfare, om vi nogensteds kan finde
bistand. Maske er dog ikke al retfærdighed uddød
blandt menneskens born".

Og uden at tøve skikkede han til alle sider efter
krigsfolk, fik henved otte hundrede harniskklædte
mænd samlede, tog kejseren med og førte ham til
den store by Kolonia, hvor indbyggerne tog ham til
sig. Men ved rygtet herom kom hans son og lagde

Om kejser Henriks flugt og død. 87

sig for Kolonia med en stor hærstyrke; og da an-
grebet blev meget hidsigt, blev kejseren urolig for
byen, forlod den ved nattetid og flyede til Leodium '),
hvor alle hans trofaste mænd og alle, som havde
medynk med ham, flokkede sig om ham; og da han
så, hvor stort et antal tilhængere han havde, beslut-
tede han at lade sværdet rade og rykkede frem til
til Masas vande 2) for at mode sin son , som fulgte
efter ham med en stor stridsmagt; men til fyrsterne
og alle mændene i hæren vendte han sig med bon
og sagde: „Dersom den almægtige gud idag er med
os i kampen , og dersom vi sejrer i striden , så ma I
skåne mig min son og ikke dræbe ham 3)". Slaget
begyndte altså; og faderen havde først fordelen pa
sin side og drev sonnen tværs over broen, hvor mange
faldt for sværdet, og endnu flere druknede i bølgerne;
men da slaget fornyedes, blev den gamle kejser slået,
omringet og gjort til fange.

Men om de krænkelser og den hånlige medfart,
som den store helt har måttet doje på den tid, falder
det mig vanskeligt at fortælle, som det da og er
tungt at høre tale derom. Hans fjender kunde ikke
spotte og drille ham værre, end hans egne venner
gjorde ; ja ! tilsidst skal endogså en lærd stader i alles
påhør have overfuset ham med de ord: „„Du onde
gamle skalk! nu er dine synder komne for en dag,
som du tidligere bedrev, idet du afsagde uretfærdige
domme og undertrykte den retfærdige, men lod den
skyldige slippe fri *)"". Dette var dog de omstående,
der var mænd med hjærte i livet, for groft; men kej-

1) Liittik, hvorhen kejseren imidlertid alt i Februar 1 106 var flyg-
tet, medens angrebet på Koln først åbnedes samme år i Juli
måned.

2) Slaget ved Viset 21. Marts 1106.

3) Smnl. 2 Sam. 18,5.

4) Dan. 13,52; 53.

88 Helmolds Slavekrønike 1,33.

seren tyssede blot på dem og sagde: „Ham må I til-
give! ,,.,Se, min son, som er kommen af mit liv,
søger efter mit liv; hvi skulde ikke meget mere en
fremmed gore det? Lader ham bande! ti herren har
budet ham det ,)uw.

Men også biskoppen af Spira var der, en mand,
som kejseren en gang havde gjort meget af; ti både
havde han ladet opføre en meget stor kirke i Spira
for guds moder og havde derhos smykket og udvidet
savel byen som bispeboligen der. Derfor sagde
kejseren til sin ven biskoppen af Spira: „Se! jeg har
mistet kronen og med den mit sidste håb , og det
tjener mig nu bedst at hænge sværdet bort. Skænk
mig derfor et levebrød i Spira og lad mig tjene min
hoje dronning, guds moder, som jeg stedse flittig har
dyrket! Ti jeg er vel oplært, så at jeg endnu kan
gore tjeneste ved koret i kirken". Bispen svarede:
„Sasandt hjælpe mig Marie! din bon kan jeg ikke
opfylde". Da sukkede kejseren dybt, brast i gråd og
sagde til dem, der stod omkring ham: ..„Forbarmer
eder over mig, mine venner! forbarmer I eder dog i
det mindste over mig! ti guds hånd har rørt mig 2)u".

Men på den tid døde kejseren i Leodium, og hans
lig stod hele fem år igennem ubegravet hen i et tomt
kapel 3). Ti så strængt straffede hr. paven og hans
øvrige fjender ham, at de ikke engang lod ham stede
til jorden, da han var død.

Hvilke „svare gudsdomme" +) ramte dog ikke
denne stormægtige mand! Alligevel tor man håbe, at
denne lidelsernes p;loende ovn har renset ham for

1 1 2 Sam. 16,11.

2) Job 19,21.

3) I Spejer.

4) Visd. 17,1.

Om kejser Henriks flugt og død. 8o

slakker og fortæret hans rust '): „ti, når vi dommes
her, revses vi af herren, pa det at vi ikke med denne
verden skal fordommes -)". Kejseren var dog såre,
god imod kirkerne, det vil sige imod dem, hvis tro-
skab han var overtydet om. Den romerske pave
Gregor derimod og de øvrige , der trådte hans ære
for nær, betragtede han som sine fjender og viste dem
derfor selv fjendskab. Men dertil tvang efter manges
sigende den hårde nød ham. Ti hvem kan rolig se
på, at hans ære lider mindste skår? Vi læser jo dog
om mange andre, at de har syndet, men fundet nåde
ved anger og bod. David vedblev saledes, da han
angrede sin synd, både at være konge og profet,
medens kong Henrik, der kastede sig for apostlernes
fødder i bon og bod , omsonst ydmygede sig og
fandt ikke i nådens, hvad kong David opnåede i lo-
vens strænge tid. Dog derom må de domme, som
kan og vil. Kun sa meget er sikkert, at den romer-
ske stol endnu den dag i dag bøder for sin optræden
ved denne lejlighed. Ti fra den stund har alle kon-
ger af dette hus søgt at ydmyge kirkerne pa enhver
vis , på det at de ikke med friske kræfter skulde
byde kongerne spidsen og bringe over sonnerne, hvad
de havde bragt over deres fædre.

Men den unge Henrik regerede i sin faders sted,
og enighed herskede imellem kongen og paven; dog
varede det ikke længe. Ti heller ikke han havde
held med sig i hele sin levetid, men den apostoliske
stol besnærede ham ligesom hans fader. Dog herom
skal jeg tale nærmere på et andet sted. Det fore-
gående om urolighederne i kejserriget og de gentagne
krige med Saxonerne har jeg været nødt til at forud-

i) Smnl. Ez. 22,18 f. f. og Ez. 24,11.
2) 1 Kor. 11,32.

go Helmolds Slavekrønike 1,33 — 34.

skikke, al den stund de især har været skyld i Skla-
vernes frafald; men nu vender jeg omsider efter denne
langvarige afbrydelse påny tilbage til dette folks
historie.

34. Om Krutos død.

Men det begav sig, da Sklavehovdingen Kruto,
der havde været en forfølger af de kristne, var bleven
gammel og affældig, at Godeskalks son Henrik J) for-
lod Danien og gav sig på vejen hjem. Da Kruto
imidlertid spærrede ham al adgang, samlede han en
del skibe hos Danerne og Sklaverne, overfaldt med
dem Aldenburg og alle Sklavernes kyster og med-
bragte derfra bytte i mængde. Dette gentog han
både to og tre gange og indjog pa den måde alle de
Sklaver, der boede på øerne og kysterne, så stor
skræk, at Kruto imod al forventning indlod sig pa
fredsunderhandlinger med ham, gav ham lov til at ga
i land og skænkede ham de pladser, han vilde have
til at bo i. Men dette gjorde han kun på skromt,
idet han havde til hensigt således at komme bag på
den raske og krigerske unge mand med svig, da
han ikke kunde bruge vold. Desårsag sogte han fra
tid til anden ved vel tilberedte gæstebud at komme
efter, hvad Kan forte i sit skjold, for at han kunde
finde en gunstig lejlighed til at stræbe ham efter livet.
Men Henrik manglede hverken kløgt eller list til at
tage sig iagt. Ti fru Slavina, Krutos hustru, advarede
ham gentagne gange og robede hint rænkespil for
ham. Omsider fik hun isinde, hvis det blot lod sig
gore, at tage Henrik til ægtemand; ti sin egen mand,
der var til års, havde hun ingen godhed for længer.

1) Se begyndelsen af stykke 25.

Om Krutos død. 91

Desårsag formåede hun Henrik til at byde Kruto til
gæstebud; og da denne, beruset af megen drik, buk-
kede sig og vilde ga ud af gildestuen, slog en Daner
til ham med en stridsøkse og huggede med ét slag
hovedet af ham '). Derefter fik Henrik Slavina til
hustru og med hende land og rige og satte sig i be-
siddelse af de borge, som havde tilhørt Kruto, samt
hævnede sig på sine fjender.

Han begav sig fremdeles til hertug Magnus, som
var hans frænde -) , og som han holdt hojt i ære , og
svor ham troskab og lydighed. Men også Nordalbin-
gernes folk, for hvilke Kruto havde været en sand
plageånd, kaldte han sammen og sluttede en såre
tryg pagt med dem, som skulde stå fast i alle krigs-
storme. Og Holzaterne tillige med Sturmarierne og
de øvrige Saxonere, der var Sklavernes naboer, glæ-
dede sig af hjærtet over, at deres værste fjende var
styrtet, han, som havde givet dem hen til død, træl-
dom og udryddelse, og at der i hans sted var oprejst
en ny høvding 3) , der vilde Israel det vel. Derfor
tjente de ham villig og styrtede sig med ham i kri-
gens tusind farer, rede til sammen med ham at leve
og do som tapre mænd. Men da alle de af Sklaver-
nes folk, som boede mod øst og mod syd, fik at
hore, at der var oprejst en høvding i deres midte, der
forlangte, at de skulde underkaste sig kristne love og
svare fyrsterne skat, fnyste de af harme, kom sam-
men alle med det forsæt og i den hensigt at ville
kæmpe mod Henrik og opstillede i hans sted en
anden, der var en gammel fjende ad dem, som tjente
Kristus. Så snart det blev meldt Henrik, at Sklaver-
nes hær var rykket ud for at knuse ham, udskikkede

i) 1093.

2) De var begge dattersonner af Svend Æstridsen.

3) Smnl. Ap. gern. 7,18; 2 Mos. 1,8.

Q2 Helmolds Slavekrønike 1,34 — 35.

han straks sendinge for at hidkalde hertug Magnus
og de kækkeste af Barderne, Holzaterne, Sturmarierne
og Thetmarkerne ; og alle ilede ham villig og hjær-
tensgærne irnode, rykkede ind i Polabernes land og
kom til pladsen Zmilowe, hvor fjendehæren havde
spredt sig over den hele strækning. Da Magnus der-
for så, at Skla verne havde en stor og vel udrustet
hær, frygtede han for at indlade sig i kamp, og sla-
get blev udsat lige fra morgen til aften, medens under-
handlere prøvede på at få striden bilagt ved forlig,
og hertugen derhos biede på væbnet hjælp, som han
håbede, straks vilde indfinde sig. Men det begav sig,
da solen var ved at gå ned, se! da bragte en spejder
fra hertugen det budskab, at der langt borte nærmede
sig en væbnet flok; og ved dette syn blev hertugen
fornojet, Saxonernes mod voksede, og med hojt råb
begyndte de kampen. Sklavernes rækker blev brudte,
og de spredte sig i vild flugt og faldt for det skarpe
sværd '). Og denne Saxonernes sejr rygtedes vide og
fortjener at mindes, al den stund herren var med sine
troende og lod mange blive et bytte for nogle få.
De, hvis fædre har været med, vil vide, at den ned-
gående sols stråler har blændet Sklaverne, der havde
den lige i ansigtet, således, at de for bare lys blev
stærblinde, og at den almægtige gud i kampen mod
sine fjender lod en liden tue vælte et stort læs. Og
fra den tid af stod alle disse østlige Sklavefolk under
Henrik og skattede til ham; han kom i stort ry hos
disse folkeslag og vidste at skaffe sig et godt navn
ved at fremme gode sæder og vogte freden. Han
lærte Sklaverne hver især at dyrke sin egen lod og
øve nyttig og frugtbar id og rensede derimod landet

1) Smnl. 1 Sam. 15,8; se st. 26. — Denne begivenhed er rimelig-
vis at henlægge til 1093.

Om grev Godefrids død. n-i

for stimænd og landstrygere. Nordalbingerne kom
frem igen fra deres faste pladser, hvortil krigsfrygten
sa længe havde fængslet dem, og vendte alle som én
tilbage til deres garde og ejendomme. Og de huse
og kirker blev genopbyggede, som tidligere, medens
krigen rasede, var nedrevne. Dog var der den gang
i hele Sklavenland endnu ikke en kirke eller en præst
undtagen alene i den by, der nu går under navn af
Gammel-Lubike, som folge af at Henrik oftere opholdt
sig der med sine husfæller.

Jj. Om grev Godefrids død.

Efter disse begivenheder døde hertug Magnus af
Saxonien ')j og kejseren skænkede grev Luder her-
tugdømmet, såsom Magnus ingen son havde men
ikkun døtre. Af disse ægtede den ene, der hed Ejlike,
grev Otto og fødte ham markgrev Adalbert med til-
navnet Bjorn (der Bar), og den anden, der hed Wulf-
ild, blev givet til hertug Welf (Hvalp) af Bawarien
og fødte ham sonnen Henrik Løve 2). Men Luder fik
hertugdommet Saxonien og rådede med madehold
både for Sklaverne og Saxonerne.

Men det begav sig i de samme dage 3) , at sti-
mænd fra Sklaverne kom til Sturmarien og i nær-
heden af byen Hammemburg gjorde både kvæg og
mennesker til bytte og bortførte dem. Og ved lyden
af dette rab +) stod greven i landet, Godefrid, op med
en del af borgerne i Hammemburg og satte efter

i) 23. Avgust 1 106.

2) Helmold gor sig her skyldig i en forveksling; Wulfhilds ægte-
fælle var hertug Henrik den sorte af Bajern; han havde en son,
der hed Henrik den stolte; og denne var fader til Henrik Løve.

3) 1 1 10.

4) Smnl. Jer. 8,19; 25,36.

qa Helmolds Slavekrønike 1,35 — 36.

roverne; men da han fornam, at de var mange, tøvede
han lidt for at oppebie forstærkning. I det samme
kom en bonde gående forbi , hvis hustru og sonner
de havde bortfort i fangenskab, skældte greven og
sagde: ..Hvad venter du på, du usleste af alle mænd?
Du har en kvindes og ikke en mands hjærte. Sande-
lig, havde du set dem føre din hustru og dine sonner
bort, således som jeg har set dem gore ved mine , sa
tovede du ikke. Il og skynd dig med at befri fan-
gerne, hvis du ikke vil miste din anseelse i landet"!
Disse ord bragte greven i harnisk, og han brød ilsomt
op for at sætte efter fjenderne. Men disse havde
ladet nogle af deres folk blive tilbage og lægge sig
i et baghold; og da greven kom forbi med et ringe
folge, rejste de, der lå på lur, sig fra deres smuthul-
ler, dræbte ham og henved en snes folk af hans folge
og gik deres vej med det bytte, de havde ranet. Og
folkene i landet, som også kom efter, traf greven
myrdet, men fandt ikke hans hoved, da Sklaverne
havde skåret det af og taget det med sig. Siden
blev det indløst for en hoj pris og jordfæstet der,
hvor hans fædres ben hvilede.

36. Om blodbadet på Rugianerne.

Det ledige grevedomme skænkede hertug Luder
til Adolf af Skowenburg, en mand af ædel byrd, og
mellem denne greve og Sklavemes høvding Henrik
var der fred og god forståelse. Men da Henrik en gang
opholdt sig i byen Lubeke, se! da kom Ruianernes
eller Ranernes hær uventet over ham, for op ad
Trabena og lagde sig omkring byen med deres skibe.
Ranerne eller, som de kaldes af andre '), Runerne er

1) Adam af Bremen.

Om blodbadet på Rugianerne. gr

et grumt folkefærd og rasende afgudsdyrkere, bor i
hjærtet af havet og er , fordi de har en konge og et
gudehus, det første af alle Sklavernes folk. Fordi
dette gudehus holdes synderlig i ære, står de også
hojest i dyrkelsen af guderne; og medens de selv på-
lægger mange et åg, er de fri for alle andres åg,
efterdi deres vanskelige beliggenhed spærrer adgan-
gen til dem. De folk, som de undertvinger i krigen,
lader de skatte til deres tempel; og præsten står hos
dem i hojere anseelse end kongen. Deres hær sender
de derhen, hvor loddet peger; og når de har sejret,
lægger de guldet og sølvet op i deres guds skat,
men deler resten imellem sig. Dem var det altså,
som deres herskesyge tilskyndede til at komme til
Lubeke tilsyneladende i den hensigt at bemægtige sig
hele Wagirernes og Nordalbingernes land. Men Hen-
rik, som pludselig så ulykken ved et angreb bryde
ind over sig, sagde til høvedsmanden for sine strids-
folk: .,Vi må drage omsorg for vor egen og de
mænds redning, som er hos os; og jeg finder det for-
nødent at gå bort for at samle hjælp og således om
mulig bringe byen undsætning. Vær derfor brav,
styrk de stridsmænds mod, som er i byen, og
hold den for mig fire dage! Så skal jeg, ifald jeg
endnu er i live, vise mig på bjærget der". Derpå
kom han, efterat han ved nattetid havde sneget sig
ud af byen med to andre, til Holzaternes land og
underrettede dem om den truende fare. Men de flok-
kedes straks, ilede med ham til kampen og rykkede
frem i nærheden af den del af bymuren, som fjenden
trængte hårdest. Og Henrik lod sine folk lægge sig
i smuthuller, bod dem holde sig rolige, på det at fjen-
derne ikke skulde høre stemmer af mange folk eller
vrinsken af deres heste, forlod dem derpå og kom
alene med én tjener til det sted, som han i forvejen

o6 Helmolds Slavekrønike 1,36 — 37.

havde vist, og hvorfra man kunde ojne ham inde i
byen. Høvedsmanden i byen skelnede ham grant og
viste ham til sine venner, der var ganske rådvilde,
eftersom det rygte havde nået dem, at Henrik var
bleven opsnappet af fjenderne samme nat, han gik ud
af byen. Men Henrik, der så den fare, hvori hans
landsmænd var stedte, og den rastloshed, hvormed
fjenden angreb, vendte om til sine folk og førte i al
hemmelighed hæren omkring langs med stranden til
mundingen af Trabena, så at han kom til at rykke ned
ad den samme vej, som Sklavernes ryttere måtte følge;
og da Ranerne derfor så en skare mennesker komme
ned ad den vej, som går langs med stranden, troede
de, at det var deres ryttere, forlod skibene og ilede
dem glade og jublende imøde, medens hine gav sig
til at bede og synge lovsange med hoj røst, og derpå
pludselig styrtede sig over fjenderne og drev disse, som
lod sig skræmme af det uventede angreb, helt ned til
skibene. Ranernes hær fristede på den dag et stort neder-
lag, og de nedhuggedes og fældedes ved fæstningen
Lubeke; men tallet pa dem, som druknede i bolgerne,
var lige så stort som på dem, der faldt for sværdet;
og man rejste en stor gravhqj, hvori man kastede de
dødes kroppe. Til minde om sejren kaldte man hqjen
Raniberg, og den kaldes således endnu i vore dage.
På den dag ophøjedes gud Herren ved de kristnes
hånd; og det vedtoges, at den forste Avgust skulde
højtideligholdes hvert ar til tegn og minde, at Herren
havde slaget Ranerne for sit folks ojne. Og Raner-
nes folk tjente Henrik og skattede til ham *) på
samme vis som Wagirerne, Obotriterne, Kicinerne,
Cyrcipanerne , Luticerne, Pomeranerne og alle de af

1) Andre kilder tillægger hertug Lothar af Saksen æren for disse
bedrifter.

Om blodbadet på Rujjianerne. qj

Sklavernes folkefærd, som findes imellem Albia og
den balthiske so, indtager et såre udstrakt fladerum
og når hen lige til Polonernes land. Over alle dem
bød Henrik og bar kongenavn i hele Sklavernes og
Nordalbingernes land.

jy. Om Mistues sejr.

Da Brizanernes og Stoderanernes folk, det vil
sige beboerne af Havelberg og Brandenburg, derfor
en gang skikkede sig til at gore opstand, fandt Hen-
rik det fornødent at vende sine våben imod dem , på
det at tvende folkefærds uvorenhed ikke skulde give
hele østen anledning til at rejse sig; og han drog des-
årsag ud med de af Nordalbingernes stridsmænd , der
især var ham hengivne, tog vejen igennem Sklavernes
land og nåede under de storste farer Havelberg, lagde
sig for denne by, rejste skanser imod den og bød
hele Obotriternes folk stode til sig for at indtage
byen; men angrebet trak ud fra dage til måneder.
Imidlertid spurgte Henriks son Mistue, at der i nær-
heden lå et landskab, der havde overflødighed på alt,
hvad der er godt, og at beboerne var fredsommelige
mennesker , som ingen mistænkte for uroligheder.
Disse Sklaver hedder Liner eller Linoger. Han tog
to hundrede Saxonere og tre hundrede Sklaver, der
alle var udsøgte mænd, med sig og brød op uden
at tage sin fader på råd med; efterat han i to
dage var draget igennem skovpasser, vandløb og en
mægtig stor sump, styrtede han sig over disse men-
nesker, som var ganske rolige og trygge, og gjorde
der bytte i massevis og en lige så stor mængde fan-
ger; og overlæssede med dette bytte forlod han og
hans folk stedet. Men da de nu for at skynde sig
tilbage lagde deres vej igennem den ufremkomme-

7

gS Helmolds Slavekronike 1,37 — 38.

ligste del af sumpen, se! da styrtede de, der boede
rundt omkring i egnen, og som ligeledes havde slået
sig sammen i hobe, frem til kamp for at sætte fan-
gerne i frihed. Da derfor de, som var med Mistue,
så, at de var indesluttede af en mægtig fjendehob,
og at de måtte bane sig vej med sværdet, satte de
mod i hverandre oganstrængte sig af yderste evne;
og de nedlagde alle deres mange modstandere med det
skarpe sværd !), forte ovenikobet deres hovding med
sig som fange og kom velbeholdne tilbage til Henrik
og den hær, der ledede angrebet, med sejr og store
rigdomme. Men efter få dages forløb bad Brizanerne
og de ovrige oprorere om fred og stillede de af Hen-
rik forlangte gisler. Pa denne vis fik Henrik oprø-
rerne til at holde sig i skindet og kom hjem igen til
sit, og Nordalbingernes folk vendte ligeledes tilbage
til deres bopæle.

38. Sklavenies togt til Ritjcmemes land.

Men derpå begav det sig, at en af Henriks son-
ner ved navn Woldemar blev mvrdet af Ranerne, op;
desarsag vendte faderen, lige betagen af sorg og
harm , hele sin hu til at ove gengæld og skikkede
bud til alle Sklavernes lande for at samle hjælp; men
Sklaverne flokkedes tilhobe og havde alle kun én
vilje og ét sind, nemlig at gore efter kongens befa-
linger og undertvinge Ranerne; og de var ..talløse
som sand i havet -)". Dog ikke tilfreds hermed skik-
kede han hen for at kalde de Saxonere hid, som bor
i Holzatien og Sturmarien, og minde dem om det
personlige venskabsforhold , der herskede imellem

i) Smnl. 1 Sam. 15,8; se stykke 26 og 34.
2) 2 Sam. 17,11.

Sklavernes togt til Rujanernes land. qq

dem og- ham. Og de fulgte ham med den storste
beredvillighed og beløb sig til henved seksten hun-
drede. De satte over floden Trabena , lagde vejen
igennem Polabernes og de såkaldte Obotriters vidt-
løftige lande, indtil de nåede floden Penis, gik lige-
ledes over den og tog så vejen henimod den by, der
hedder Woligost, men som af de mere dannede kal-
des Julia Avgusta efter Julius Cæsar, der har anlagt
den '). Der traf de Henrik, der biede på dem, over-
nattede der og slog lejr ikke langt fra havet. Men
da det var blevet morgen, kaldte Henrik folket sam-
men til et møde, talte til dem og sagde: -,]eg er
eder hqjlig tak skyldig, mænd ! for det gode sindelag
og den ubrødelige troskab, I har vist ved at foretage
den lange vandring for at bringe mig hjælp imod
mine rasende fjender. Vel har jeg oftere fået en
mundsmag på eders kækhed og en prøve på eders
troskab, og det er vitterligt, at den ofte har bådet
mig og hædret eder; men aldrig har den strålet kla-
rere end ved det bevis, T her giver mig på eders
hengivenhed, som jeg aldrig skal glemme, men altid
og af al magt skal vise mig værdig. Ti lader jeg
eder vide, at Ranerne, som vi nu drager ud imod,
ved nattetid har skikket mig bud og er villige til at
købe freden for to hundrede mark, men at jeg ikke
vil afgore sagen uden at rådføre mig med eder; vil
I, tager jeg derimod; men i modsat fald afslår jeg
def. Men Saxonerne svarede og sagde: „Vi lader
os lede af vor tørst efter hæder og mandig dåd og
sætter af alt storst pris på æren. Og du vil, at vi

i) I biskop Otto af Bambergs levned, hvis forfattere Helmold
synes at mene med „de mere dannede", siges Julius Cæsar at
have anlagt Julin (Wollin). Den by, Helmold kalder Woligost,
det nuværende Wolgast, hed på Sklavernes mål egentlig Bole-
host og kaldes i den omtalte levnedsbeskrivelse Hologosta.

7*

IOO Helmolds Slavekrønike 1,38.

skal rade dig til forlig med Ranerne, der har myrdet
din son, imod en bod på to hundrede mark. Det var
sandelig en bod, der anstod sig dit beromte navn!
Nej! langt fra os være det, at vi nogensinde skulde
begå den blodige uret at give vort minde til slig dåd.
Det er ikke derfor, vi har forladt hustru og sonner,
hus og hjem, at vi skulde lade retten til stiklerier gå
i arv til vore fjender og uudslettelig vanære til vore
sonner. Bliv så hellere ved, som du har begyndt; gå
over havet ad den bro, som den bedste bygmester
har lagt for dig, og lad dine fjender mærke din arm!
Og du skal sande, at vi af alt sætter storst pris på
at do med ære*'. Denne opmuntrende tiltale satte
mod i fyrsten, hvorfor han brød op fra stedet og
rykkede ned til havet. Men den arm af dette, der
gar ind på stedet, og som ikke er bredere, end at
man kan se tværs over den, dækkedes just den gang
af såre tyk is, da det knagfrøs; og så snart de der-
for gennem krat og rør nåede ud på havskorpen, se!
da bredte Sklavernes horder fra alle lande rundt om-
kring sig vidt ud over denne, opstillede delingsvis ved
deres faner og afventende kongens bud, og de ud-
gjorde en såre stor hær. Medens altså alle de øvrige
blev stående forsigtig og ordentlig hver i sin deling,
trådte høvdingerne alene frem for at hilse på kongen
og den fremmede hær og viste ham hyldest med
bojet hoved. Henrik hilste igen, talte opmuntrende
ord til dem og gik derpå over til at udsporge dem
om vejen og om, hvem der skulde gå i spidsen under
fremrykningen. Men da alle høvdingerne omkap til-
bød sig til at være første mand, svarede Saxonerne
og sagde: „Vi har vitterlig ret til at være de første,
der rykker i marken, og de sidste, der vender hjem
igen; og denne skik, som er gået i arv til os fra vore
fædre, og som vi hidtil har holdt vedlige, tror vi

Sklavernes togt til Rujanernes land. iqi

heller ikke, at vi bør give afkald på her". Og kon-
gen gav dem sit samtykke; ti ihvorvel Sklaverne var
mange i tallet, sa „betroede- Henrik ..sig dog ikke
til dem, fordi han kendte alle ')". Saxonerne brod
derfor op og gik i spidsen; men de øvrige horder,
der var sammensatte af Sklaver, kom bagefter, hver
deling for sig, og vadede hele dagen igennem dyb is
og sne, indtil de omsider omtrent ved den niende
time viste sig ovre i Rugianernes land, hvor de straks
satte ild på de landsbyer, de fandt pa kysten. Men
Henrik sagde til sine stridsfæller: ..Hvem af os skal
gå hen og udspejde, hvor Ranernes hær opholder
sig? Det kommer mig for, som jeg langt borte ser en
sværm komme hen imod os". Altså udskikkede man
en saxonisk spejder tilligemed en del Sklaver; og han
vendte ojeblikkelig om med det bud, at fjenden var
der. Da sagde Henrik til sine kampfæller: ..Mænd!
kommer ihu, hvem og hvor I er! Se! bordet venter;
så lader os gå uforfærdede tilbords, al den stund vi
ikke kan knibe ud, men skal og må med til gildet!
Se ! hav har vi rundt om os, fjender både for og bag,
og håbet om flugt har vi mistet. Ti „vorder stærke
i Herren" 2), den hojeste gud, og værer mænd i kam-
pen, al den stund vi nu kun har tvende kår at vælge
imellem og enten må sejre eller falde som helte" !
Han stillede altså sin hær til slag og sig selv med
Saxonernes bedste mænd i spidsen. Men ved synet
af hans raskhed ..frygtede" Rugianerne ..såre" 3) og
skikkede deres præst for at slutte fred med ham;
denne begyndte at byde ham fire men gik omsider
op til otte hundrede mark ; men som hæren vredelig

i) Joh. 2,24.

2) Efes. 6,10.

3) Mark. 4,41. Luk. 2,9.

102 Helmolds Slavekrønike 1,38 — 39.

..knurrede imod '.)" og trængte på for at komme i
lav med fjenden, faldt han fyrsten til fode og sagde:
..Herre! vredes ikke på dine tjenere2)! Se! landet er
for dine ojne ?); gor med det, som du vil; ti du har
os alle i din hånd; og vi vil bære, hvad du lægger
på os +)". Og således fik de freden for fire tusind og
fire hundrede mark, og Henrik tog gisler af dem,
vendte hjem til sit land, oploste sin hær og lod dem
gå hver til sit, men skikkede bud til Rugianernes
land efter de penge, som de havde lovet. Ranerne
kender imidlertid ikke til mont og bruger ikke penge
i handel og vandel; vil man købe noget på torvet,
må man betale det med et stykke lærred. Det sølv
og guld, som de ved at plyndre eller gore fanger og
pa anden vis far fingre i, sætter de enten pa deres
hustruers pynt eller lægger det op i deres guds skat s).
Desårsag lod Henrik ved vejningen henstille en vægt
for dem med et såre tungt lod; og da den offentlige
skat tilligemed alt det guld og sølv var gået med,
som var i deres hjem, havde de neppe betalt
halvdelen, fordi de nemlig blev skuffede ved vægten 6).
Ti vrededes Henrik over, at de ikke efter løfte havde
betalt den fulde værdi, og rustede sig til et nyt togt
til Rugianernes land; i forening med hertug Liuder
gik han den næste vinter, da søen var til at slippe
over, iland hos Rugianerne med en stor hær af Skla-
ver og Saxonere; men neppe havde de slået sig til
ro derovre i tre nætter, for det faldt i tø, og isen

1) 2 Mos. 15,24; 16,2.

2) Smnl. 1 Mos. 18,32.

3) Smnl. 1 Mos. 13,9.

4) Smnl. 2 Kong. 18,14.

5) Se stykke 36.

6) Sammenhængen er uklar; da marken som regnemønt havde
forskellig værdi på forskellige steder, er meningen måske , at
Henrik ved vejningen brugte den svære mark.

Romanernes nederlag. 103

gav sig til at smælte. Og det begav sig, at de
vendte om med uforrettet sag og nær var blevne et
bytte for søen, og Saxonerne opgav at gore land-
gang hos Ranerne mere, al den stund Henrik ikke
levede ret længe endnu1), og hans død gjorde ende
på fejden.

jp. Romanernes nederlag.
Men omtrent i de samme dage førtes der en
vældig kamp af kejser Henrik med hertug Liuder og
Saxonerne. Henrik den yngre, der havde fortrængt
eller rettere sagt gjort det af med sin fader og der-
ved selv fået enevælden i riget, så nemlig, at hele
landet var kommet til hvile for hans ojne2), og lod
samtlige fyrster i riget sværge at gore et togt til
Italien, efterdi han ifølge skik og brug var tilsinds at
tage imod den fulde kejserværdighed af den øverste
biskops hånd. Og således gik han over Alperne og
kom til Roma med en vældig krigsmagt. Men da
den herre paven Paskalis hørte tale om hans komme,
glædede han sig højligen, skikkede bud til landska-
berne rundt om og bød klærkene give møde i så
stor mængde, at han derved så sig istand til at mod-
tage kongen, der kom med glans, med endnu storre
æresbevisninger; saledes blev kongen modtagen med
stor jubel af klærkene og staden. Men da man var
kommen sammen for at foretage indvielsen, forlangte
den herre paven, at kongen skulde gøre ed pa, at
han ikke vilde lade sig komme noget til last med
hensyn til den punktlige efterlevelse af den katholske
tro, være villig til at vise den apostoliske stol ære-
frygt og lade kirkernes beskyttelse ligge sig pa hjærte.
Kongen var imidlertid altfor overmodig til at aflægge

1) -}- 22 Marts 1 127.

2) Smnl. Sakar. 1,1 1.

lOA. Helmolds Slavekrønike 1,39.

eden og erklærede, at kejseren ikke burde lade sig
tage i ed af nogen mand, al den stund han var den, der
skulde tage alle i ed. Og således rejste der sig en
strid imellem den herre paven og kongen, hvisårsag
indvielsen ikke blev fuldbyrdet. Herover blev kon-
gens hær, der stod under våben, øjeblikkelig greben
af vild vrede, lagde hånd på klærkene, rev de hel-
lige klæder af dem og rasede som en ulv mellem en
flok får; ved rygtet herom styrtede Romanerne til
for at sætte sig til modværge og holde deres hånd
over klærkene, der mishandledes for deres ojne; og
der opstod en så vild kamp i den salige Peters kirke,
som der ikke var hort om fra arilds tid. Men kon-
gens hær fik overhånd; den knuste Romanerne i et
kun altfor skrækkeligt blodbad og gjorde ikke for-
skel på klærke og lægmænd, men lod alle springe
over klingen. Der deltog alle de tapreste i kampen,
så længe til sværdet sløvedes i hænderne på dem;
helliggorelsens hus fyldtes med mord og drab og
dynger af lig, der udsendte sådanne stromme af blod,
at Tiberens bolger blev blodrode. Dog lad mig fatte
mig i korthed! Hvad den herre paven og de ovrige,
som var slupne levende fra blodbadet angår, fortes
de i fangenskab; og man havde det syn at se dem
slæbe af med kardinaler, som de havde smidt en
strikke om halsen på, og hvis hænder de havde sur-
ret fast bag på deres ryg, og fore tallose skarer af
borgere bort i lænker. Da fangerne derfor var dragne
ud af Roma og havde nået til det sted, hvor de
forst skulde holde rast, gik nogle bisper og munke
hen til den herre paven og sagde til ham: ..Det skæ-
rer os dybt i hjærtet , helligste biskop ! at man har
ovet slig udåd imod dig selv, dine klærke og bor-
gerne i din stad. Men det er vore synder, der har
gjort det til en nødvendighed , at disse ulykker matte

Romanernes nederlag. IO^

times os, ikke så meget fordi man med velberåd hu
har villet bringe dem over os, som fordi ingen i tide
har tænkt pa, at de kunde komme. Hor derfor pa
os og vær fqjelig imod vor herre kongen, at han, nar
du fuldbyrder din velsignende handling på ham, også
ma vise sig fqjelig imod digu. Men paven gav dem
til svar: „Kære brodre! hvor kan I dog tale så? Vil
I, at vi skal indvie denne uretfærdige og rænkefulde
blodmand? Den, der har besudlet guds altre med
blod af hans præster og fyldt helliggorelsens hus med
de slagnes kroppe, han har rigtig nok rene hænder
til at tage imod indvielsen med! Nej! langt fra mig
være det ord, at jeg skulde samtykke i at velsigne
en mand, som selv har gjort sig fortjent til forban-
delse" ! Og da de tilfojede, at han både for sin egen
og sine medfangers skyld gjorde sikrest i at stille
kongen tilfreds, svarede han dem med stor frimodig-
hed og sagde: „Jeg frygter ikke eders herre kongen.
Mit legeme kan han slå ihjel, om han vil, men mere
formår han ikke at gore '). Vel har han været såre
heldig i drabet på sine borgere og sine klærke, men
„sandelig siger jeg eder" 2): For fremtiden skal han
ikke vinde sejr eller se fred i sine dage og heller
ikke avle en son til at sidde på hans trone" 3). Da
dette imidlertid fortaltes igen, medens kongen var til-
stede, blussede denne op i vild harme og bod, at
alle fangerne skulde miste deres hoved lige for ojnene
af paven, for at han ialtfald på den made kunde tabe
modet. Dog paven opfordrede dem indtrængende til
at dø som helte for en retfærdig sag og forjættede
dem det evige livs uvisnelige krans +). Men de ka-

i) Smnl. Luk. 12,4. Matth. 19,28.

2) Matth. 5,18.

3) Smnl. Jer. 22,30.

4) Smnl. Jak. 1,12. 1 Pet. 5,4.

106 Helmolds Slavekronike 1,39 — 40.

stede sig- alle som en ned for fodderne af ham og bad
ham unde dem tid til at leve. Og ved dette syn
brast den hojsalige pave i tårer og tog ham, der ken-
der hjærterne '), til vidne pa, at han vilde foretrække
doden for underkastelse, hvis han turde det for den
medfolelse, som Kristi lov vil, at vi skal vise alle
mennesker. Han gjorde således det, som var bydende
nødvendigt, og lovede, at han, for at fangerne kunde
komme los, skulde indvie kongen; og da han og kar-
dinalerne var komne til staden igen , var de kongen
til vilje og skænkede -ham af særlig gunst alt det,
hans sjæl begærede -) ; men det var ene nøden , som
tvang dem til at give efter.

40. Om slaget ved Welpesholt.

Da derfor kejseren havde tiltvunget sig velsignel-
sen i) og igen havde set Tevtoniens land , trådte et
kirkemode, bestående af hundrede og tyve fædre,
sammen i byen Roma ; og man anklagede der paven
hårdt, fordi han havde hævet en konge pa kejsertro-
nen, der var en tempelskænder, som havde taget den
overste biskop til fange, bortslæbt kardinalerne og
ladet bade klærkes og borgeres blod flyde; og så
havde dette menneske, der mindst af alle havde gjort
sig værdig til slig gunst, ovenikobet faet sit krav op-
fyldt pa at beskikke biskopper , medens tidligere

1) Smnl. Ap. gern. 1,24.

2) Ved et særeget ..privilegium" ordnedes det såkaldte investitur-
sporgsmål i overensstemmelse med Henriks onsker således, at
biskopper og abbeder skulde vælges frit uden al Simoni, men
valget skulde stadfæstes af kongen, som indklædte (deraf nav-
net investitur, indklædelse) dem med ringen og krumstaven, og
først derefter skulde de have den kirkelige indvielse.

31 Smnl. 1 Mos. 32,26. — Kejseren blev kronet 13. April n 11.

Om slaget ved Welpesholt. 107

paver havde hævdet dette som kirkens ret, selv nar
de derved havde udsat sig bade for død og udlæn-
dighed. Paven beråbte sig forst på nødvendighedens
lov og undskyldte sig med, at han havde givet efter
i småting for at afvende storre farer, da han på anden
vis havde været ude af stand til at forebygge flere
slagterier pa folket og brandstiftelser i staden; vel
havde også han båret sig urigtig ad, men forledet
dertil af andre, og denne sin fejl vilde han gore god
igen og bqje sig for den hellige kirkeforsamlings bud.
Dermed lod pavens anklagere sig berolige, deres
harme køledes, og man tog omsider den beslutning
ikke at kalde den forret, som kejseren havde tiltvun-
get sig, en forret, men en uret '), som man derfor
vedtog at tage tilbage ved at sætte bandsstraf derpå;
og derhos bestemte man sig til at udstode kejseren
fra den hellige kirkes tærskel 2).

Rygtet herom ilede gennem hele riget ; og alle
de, der med glæde greb den første den bedste lejlig-
hed til at afstedkomme uorden, begyndte at arbejde
på et oprør; deriblandt især den vidtbekendte biskop
Adalbert af Moguntia, som havde fået en hel mængde
fyrster til at slutte sig til sig, især af de saxoniske,
som havde ladet sig lokke til frafald , tildels fordi de
ikke kunde gore andet, men tildels også ifølge den
vane, de altid havde haft til at sætte sig op imod
enhver, idet de foruden de ny kampe, som de nu igen
rustede sig til, allerede tidligere ikke mindre end ni
gange havde stridt med den tapre Henrik den ældre.
Dog lad mig fatte mig i korthed 3) ! Kejseren , som
fornam, at hele Saxonien rev sig løs fra ham, og at

i) Ordspillet er mellem privilegium (forret) og pravilegium (vrang
ret).

2) Laterankoncil 11 12.

3) Se stykke 34.

Io8 Helmolds Slavekrønike 1,40.

mytteriets giftstof bredte sig endnu videre, lod aller-
forst biskoppen af Moguntia gribe som den, der var
skyld i oprøret, for derpå med hærskjold over hele
Saxonien, drog igennem landet fra ende til anden,
ovede et skrækkeligt blodbad og lod høvdingerne
henrette eller tage tilfange. Men da forenede de af
Saxonernes høvdinger sig, som endnu var i behold,
nemlig hertug Liuder, biskop Rejnger i Halverstad,
grev Friderik af Arnesberg og mange andre herrer
af ædel byrd; og da kejseren påny faldt ind i Saxo-
nien med en hær, mødte de ham på et sted, kaldet
Welpesholt. Skont de ikke havde så mange folk
som kongen, men måtte kæmpe tre mod fem, førte
de dog deres hær frem imod hans. Og således kom
det den første Februar ') til hint slag, der er det be-
rømteste i vor tid, idet Saxonerne her viste deres
overlegenhed og knuste kongens styrke. I dette slag
faldt høvedsmanden for kongens krigere, Hoger, der
selv var en indfødt Saxoner, og som, hvis alt var gået
vel, var udset til hertug i Saxonien. Nu søgte Saxo-
nerne, hvis mod sejren havde hævet, og som vel ind-
så, at kejseren var altfor vred til, at han sa snart
kunde glemme det store tab , han havde lidt , tidt og
ofte sammen for at aftale, hvorledes de bedst skulde
sikre deres stilling, og forbandt de rundt omkring i
landet spredte rejsninger ved overenskomster, drog
hobevis hjælp til sig andensteds fra og forpligtede sig
omsider alle ved ed til at gå i kampen for at redde
fædrelandet, på det at ingen af dem, der var med i
forbundet, skulde bryde pagten. Om kejserens arrig-
ste fjende, biskoppen af Moguntia behøver jeg slet
ikke at sige noget. Han kunde takke sine undersåt-
ters kraftige bestræbelser for, at han igen var kommen

1) 11. Februar 11 15.

Om slaget ved Welpesholt. IOO

til at indtage sit sæde pa bispestolen ; ti de havde
indesluttet kejseren i Moguntia. Og derefter kunde
man ikke blot på hans udtærede udseende men
endnu mere pa hans forbitrede had mærke, hvilke
dødskvaler han i sit fangenskab havde måttet gen-
nemgå; og da han tillige var legat for den hellige
stol, androg han ved moder af bisperne og dem, der
ellers havde dommende myndighed, gentagne gange
pa, at kejseren skulde sættes i band, indtil denne,
tirret ved disse hojforræderske forslag, med sin hustru
Mathilde, en datter af kongen i Anglien, drog over i
Longobardiet og skikkede bud til pave Paskalis for
at bede sig lost af bandet. Men denne skod sagen
ud , til han havde indhentet erklæring fra en hellig
kirkeforsamling , satte kongen en frist så længe og
loste ham for mellemtiden fra bandets lænker.

Imidlertid døde Paskalis '), og kejseren indsatte i
hans sted en anden ved navn Burdinus, men forkastede
Gelasius, på hvem kirkens valg var faldet; således
opstod der pany en spaltning i guds kirke, idet
Gelasius flygtede og lige til sin dødsdag opholdt sig
i Frankernes rige.

Det er derfor en vidtloftig sag at skildre denne
stormfulde tid i alle sine enkelte træk , og en frem-
stilling af sligt vedkommer ikke nutiden. Derimod
kræver Sklavernes historie, som jeg er kommen langt
bort fra a), indtrængende, at jeg vender tilbage til den.
Disse folks omvendelse har i ethvert fald begge de
to kejsere Henrik betydelig forsinket, al den stund de
indre anliggender stadig var dem til hinder. Hvis
nogen imidlertid ønsker at kende disse tvendes be-
drifter og kirkespaltningens udgang nærmere, må han

i) 21. Jan. 1118.
2) Se stykke 38.

I jo Helmolds Slavekrønike 1,40 — 42.

læse den femte bog i Mester Eggehards historier; ti
denne er af forfatteren stilet til Henrik den yngre, og
deri lovpriser han kejserens gode egenskaber i de
hojeste toner, men tier enten ganske stille med, hvad
ondt han har øvet, eller udlægger det dog i den
bedste mening.

Imidlertid tror jeg ikke, at jeg med tavshed bor
forbigå biskop Otto af Bavenberg, en mand, der i de
dage havde et overordentligt ry på sig for sin store
hellighed, og som, opfordret og understøttet dertil af
Polonernes hertug Bolizlaus, foretog en gud velbe-
hagelig pilegrimsfærd ') til et folk iblandt Sklaverne,
der hedder Pomeranere og bor imellem Odera og
Polonien, og forkyndte disse Barbarer guds ord. Og
„Herren arbejdede med og stadfæstede ordetved med-
følgende tegn 2)u. Således fik han hele dette folk
tillige med deres fyrste Wertezlaus til at omvende
sig til Herren, og guds pris bliver bestandig ved at
bære sine frugter der på stedet endnu den dag i dag.

41. Liuders valg.

o

Året efter disse begivenheder, det ii26-nde?),
siden ordet var blevet kød, døde kejser Henrik i Tra-
jektum, og Liuder, Saxonernes hertug, fulgte ham på
tronen. De, der var af frankisk blod, og som harme-
des over, at en Saxoner havde besteget tronen, prø-
vede vel på at ophqje en anden til konge, nemlig
Konrad, en fætter af kejser Henrik. Men Liuders
parti fik overhånd, og denne drog til Roma, hvor
pave Innocentius med egen hånd hævede ham til kej-
serværdighedens tinde. Og da han havde paven for

i)n 24.

2) Mark. 16,20.

3) 23. Maj 1 126.

Liuders valg. i i i

sig, blev Konrad bragt så vidt, at han gav sig i Liu-
ders magt og fra hans fjende blev hans bedste ven.
Men i kejser Lothars regeringstid — ti dette navn
kaldes Liuder også med — begyndte et nyt lys at
ga op, ikke sa meget over Saxoniens land, som over
riget i det hele, idet der kom rolige tider med over-
flod pa alt, og kongevælden enedes med præstevælden.
Men også Sklavernes folk var nu stemte for fred,
al den stund deres underkonge Henrik viste grev
Adolf og Nordalbingernes nabofolk den allerstorste
velvilje. I de dage var der hverken kirker eller præ-
ster i hele Luticiernes, Obotriternes og Wagirernes
land med undtagelse af byen Lubeke, i det Henrik
plejede at opholde sig der med sine husfæller '). Pa
den tid stod en præst ved navn Vicelin op, kom til
Sklavernes konge i Lubeke og bad om tilladelse til
at forkynde guds ord indenfor hans herredommes
grænser. Denne mands betydning og det store ry,
der har gået af ham, kender mangfoldige mennesker,
der endnu er i live. Men pa det at det ikke skal
være skjult for dem, der kommer efter os, tror jeg,
at jeg bor indskyde noget desangående i denne min
beretning, al den stund han blev sat til frelse for dette
folk 2) og til at bane vor gud veje 3) hos et „vanar-
tigt og forvendt *)" folkefærd.

42. Om biskop Vicelin.

Vicelin var altså fra kirkesognet Minden og var
fodt på et rigsgods, som hedder Quernhamele og
ligger ved Wiseras bred, af forældre, der udmærkede

1) Se stykke 34.

2) Smnl Luk. 2,30; 31 ; 34.

3) Smnl. Joh. 1,23. Es. 40,3.

4) Filipp. 2,15, se stykke 27, beg.

112 Helmolds Slavekronike 1,42.

sig mer ved tugtig og hæderlig vandel end ved for-
nemt blod og byrd. Sin første skoleundervisning fik
hån hos kanikerne på stedet, men var forresten
overladt til sig selv, uden at der var nogen, der tog
sig ad ham , næsten lige indtil han havde nået sin
manddomsalder; ti han mistede sine forældre, og der-
efter bortødslede han sine ungdomsar med sanselig
tant, som det plejer at gå i den alder. Da han om-
sider havde sat det hus overstyr, som han havde efter
sin fader, tog han sin tilflugt til en borg der i nær-
heden, der kaldes Everstejn, hvor den adelige borg-
frue, grev Konrads moder, blev greben af medliden-
hed med det unge menneske, der stod ene i verden,
en tid lang beholdt ham hos sig og tog sig så kær-
lig ad ham, at borgkapellanen både så det og så
skævt dertil samt lurede på en lejlighed til at få ham
stodt ud af borgen. Derfor spurgte han en dag i
mangfoldige vidners pahor Vicelin, hvad han havde
læst i sin skoletid; da denne sagde, at han havde
læst Statius's Akilléis '),' spurgte hin fremdeles, hvad
Statius's bog handlede om; og da Vicelin svarede, at
han ikke huskede det, vendte præsten sig til de om-
kringstående med den kun altfor bidende bemærk-
ning: .,Ak! jeg havde dog håbet, at denne unge
mand duede til lidt, siden han lige er kommen ud af
skolen. Men der er jeg rigtignok kommen til kort.
Ti den fyr duer til ingen verdens ting". Men som
skrevet står: „De vises ord er som brådde og som
som, der trænger dybt ind2)", så vakte også denne
stikpille undseelse og frygt hos den unge mand, så
han skyndsomt forlod borgen uden engang at sige
farvel; hans tårer randt stride, og skammen gnavede

1) Et digt af den romerske digter Statius, der levede på Flavier-
nes tid, hvori han besynger Akilles.

2) Praed. 12,11.

Om biskop Vicelin. in

i den grad pa ham, at man vanskelig gor sig nogen
forestilling derom. Jeg har tidt og mange gange hort
manden sige, at dette ord af præsten var et ojekast,
guds miskundhed sendte ham. Han gik altså til
Patherburnen, hvor de videnskabelige sysler netop
pa den tid trivedes fortræffelig og lededes af den
beromte mester Hartmann, hvis bord- og husfælle
han blev, og hos hvem han i mangfoldige år stude-
rede med en iver og rastloshed, der vanskelig lader
sig beskrive:

Svart han slæbte og sled og svedte ret som en kæmper

for at tvinge sit sind ved den forædlende kunst.
Ham hverken tant eller svir kunde

rokke i hans forsæt, men enten læste han, eller og

udarbejdede han eller afskrev i al fald et eller andet

og passede derhos sin tjeneste i koret med al flid:

Gud til ære han from og glad sit embede røgted

mellem de peblingers flok, kirken gav næring og ly.

Da hans fortræffelige lærer derfor så, at hans lærling
og husfælle overanstrængte sig, sagde han mangen
gang til ham:

O! Vicelinus!
Du har jo ypperlig tid, lær kun at tojle din flid!

Men herom vilde Vicelin intet hore, og han gav til
svar :

Betænk dog, hvor silde
bogerne kom mig i hånd! nu må jeg dyrke min ånd.

Men Herren skænkede manden forstand og let nemme,
sa han overgik de øvrige lærlinge; og snart lod
mesteren ham hjælpe sig med at styre skolen. Han
førte desarsag med nidkærhed tilsyn med de andre
lærlinge og var deres lærer både i viden og vandel.
Til andre tider gav han sig hen i bonnen og anråbte
alle helgene om deres forbon, men i synderlighed
salig Nikolaus, som han netop havde lovet at tjene i
ydmyghed. Ti begav det sig, at han også en gang

I i t Helmolds Slavekronike 1,42 — 43.

lod sine brodre give mode i den hellige Brigittes ka-
pel for at højtideligholde sin helgens fødselsdag til
livet (dødsdag); og da den hojtidelige aften- og mor-
genmesse var helt sungen, horte nogle af de tilstede-
værende englerøster, ligesom klærkene ellers plejede
van, istemme svaret og udbryde: Salig Nikolaus!
palmen har han vundet. Og Yicelin grebes af glæde
ved jærtegnet, og glæden fyldte ham med ny nid-
kærhed.

43. Om præsten Ludolf s heden/art.

Men det store ry, som Vicelins morbroder Ludolf,
der var præst i Feule, havde på sig, ansporede hans
sosterson overordentlig til at lade sig optage i her-
rens tjeneste; ti Ludolf var en såre hellig mand; han
havde sin styrke som skriftefader, og hen til ham
sogte sædvanlig folkene der pa egnen for at skrifte
deres synder af længsel efter ,.at fly fra den kom-
mende vrede I)wl ved bodens sonemiddel. Denne mand
lod også Yicelin kalde til sig, og Vicelin kom ofte
til ham og stræbte ligeledes at rense sig for sine
synder ved skriftemål. Der lagde han mærke til
præstens hellige enfold , hans pletfri vandel , men
fremfor alt hans store godgorenhed og så på den
anden side, at han aldrig lod sine sager komme i
ulave ved letsind. Rigtignok var denne ærværdige
præst den gang tillige bojet af årene, men han havde
endnu beholdt sin åndsfrisked; da han derfor blev
dodssyg, lod han alle præsterne og munkene kalde
til sig; og efterat man havde salvet ham med den
sidste olje, beklagede han, at han ikke fik nogen af
sine tvende dyrebare venner, hverken Rotholf, der

1) Matth. 3.7.

Om præsten Ludolfs hedenfart. 1 1 c

var kanik i Hildensem, eller Vicelin at se. Da trådte
pludselig, som han endnu bad derom, begge ganske
uventet ind og fandt den mand, som var gud kær '),
og som med stor hengivenhed biede på timen til sin
hedenfart. Også genkendte ban dem og takkede for
deres komme." I den sidste del af natten talte han så
med gud i bonnen og lod, da morgenstunden nær-
mede sig, Herrens lidelseshistorie læse for sig af dia-
konen; da han med spændt opmærksomhed havde
hort pa den , vendte han sig hastig til diakonen og
sagde: „Bring mig hurtig den velsignede rejsetæring!
nu er timen der, da jeg skal gå bort". Straks som
han havde fået del i de livsskabende hemmeligheder,
udbrod han til de omstående: „Se der dem, som skal
føre mig bort herfra! der kan I se min herres sende-
bud komme. Lofter mig op af mit leje" ! Da disse
stod ubevægelige som ramte af et lyn , sagde den
doende: „Hvi frygter I2), mænd! Kan I da ikke se,
at alle min herres udsendinge er der" ? Og straks
lostes hans sjæl fra kodets bånd. Da det altså blev
morgen, kom der mange mennesker sammen for at
være med ved en sa betydelig mands jordefærd; men
da opstod der uenighed om, hvor man skulde jord-
fæste ham; ti menigheden vilde have ham jordet i
selve kirken, men hans venner på kirkegarden 3), så-
ledes som det havde været den afdødes ønske, medens
han levede. Imidlertid bragtes det signede offer for
hans sjæl; og samtidig lå en mand ved navn Theode-
rik, der lever endnu, henstrakt på sit leje; han var
bleven træt af at tage del i gudstjenesten ved den

i) Smnl. Ap. gern. 13,22. 1 Sam. 13,14.

2) Smnl. Luk. 24,38.

3) Det latinske udtryk, her er brugt, er atrium, som snart bruges
om kirkegården, snart om en forhal til kirkehuset.

I i(j Helmolds Slavekrønike 1,43 — 45.

dødes bare og var nu falden i en dyb sovn. Da
dromte han, at en mand af et værdigt udseende trådte
nær hen til ham og sagde: .,Hvi sover du så længe?
Sta op ') og lad præsten blive jordet der, hvor hans
menighed vil have hamwl ! Således viste det sig som
guds velbehagelige vilje, at menigheden skulde trænge
igennem med sine fordringer, og han kom i jorden
indenfor den kirkes murev som han havde tjent sa tro
i mange ar.

44. Om provst Thetmar 2).

Da hans morbroder saledes var død, blev Yice-
lin sa længe ved kirken i Patherburnen, til han blev
kaldet til Brema, hvor han blev forstander for skolen.
Og til at styre denne passede han ypperlig, førte
tilsyn med koret, opdrog ungdommen til tugt og
ærbarhed og gjorde med ét ord lærlingerne, som man
for hans tid havde villet bringe altfor hurtig frem, til
virkelig dannede mennesker, der tillige ordentlig pas-
sede gudstjenesten og flittig indfandt sig i koret.
Biskop Fretherik og de øvrige mænd, der stod hojt
i kirken enten pa grund af den post, de klædte, eller
den agtelse, de nod, gjorde meget ad ham; og de
eneste, han var til byrde, var sådanne folk, som var
komne i vane med at forsomme kirkens tjeneste og
deres klærketugt, svire pa skænkestuerne, drive om i
husene og på byens gader og gøre sig til trælle af
verdslig tant; ti de frygtede hans irettesættelser for
deres uvæsen og var derfor tidt efter ham med hårde
ord og spottegloser. Men på hans opførsel kunde de
aldrig udsætte noget, som kande give hans avindsmænd

1) Smnl. Matth. 26,45; 46- Mark. 14,41; 4:

2) Se stykke 58.

Om provst Thetmar. ny

stof til bagvaskelse, undtagen at han ikke forstod at slå
med made, nar han revsede de unge mennesker. Da
derfor adskillige af hans lærlinge lob deres vej, matte
han hore ilde for sin overdrevne strænghed. Men
alle de, som havde sindsstyrke nok til at finde sig i
at sta under hans tugt, hostede de bedste frugter
deraf; ti de voksede ikke blot mægtig i klogt og
kundskaber men tillige i værdighed og anstand. Pa
den tid var der i hans skole en ypperlig ung mand
ved navn Thetmar. Denne unge mands agtede moder
havde et syn den samme nat, som hun skulde blive
svanger med et sådant foster; ti det kom hende for,
som om hun favnede et guldkors, der var tæt
prydet med ædelstene; og dette var sikkerlig et her-
ligt tegn på, at det barn, hun skulde fode, var be-
stemt til at stråle i helgenglans. Da hun derfor havde
bragt en son for lyset, drog hun sig dette varsel til
minde og gav ham hen til at tjene gud og dyrke
gudsvidenskaben. Men da han på grund af, at skolen
i Rrema var gået tilbage, blev hojlig forsomt, begav
det sig netop , at mester Vicelin kom og overtog
skolens ledelse der på stedet , og at den unge Thet-
mar, der var anbefalet til dennes varetægt, fik Vice-
lin til lærer 09- kom til at bo sammen med ham.

45. Vi c e lins rejse til Frankien.

Da der altså var forløbet en hel række ar, og
Vicelin så, at hans lærlinge gjorde god fremgang og
stadig forøgedes, fik han isinde at gå til Frankien for
at kunne lægge sig efter hojere studier og bad gud
lede hans tanker på rette spor. Medens hans sind
var optaget heraf, trådte en dag provsten ved hoved-
kirken, Adalbert, hen til ham med de ord : ..Hvorfor
skjuler du for din ven og frænde, hvad du har pa

jjg Helmolds Slavekrønike 1,45 — 46.

hjærte"? Og da Vicelin trængte ind på ham for at fa
at vide, hvad han mente, svarede Adalbert: „Jeg véd
meget vel, at du tænker på at gore en rejse til Fran-
kien, som du ikke vil tale til nogen om. Sa vid da,
at gud selv er den, der her leder dig på rette spor;
ti en nat i dromrae forekom det mig, at jeg stod for
Herrens alter og bad inderlig til gud, og da talede
det billede af guds salige moder, som står på alteret,
disse ord til mig: „„Gå hen og forkynd den mand,
som ligger bag doren, at han frit må drage, hvorhen
ham lyster""! Da jeg efterkom det bud, der blev mig
givet, og gik hen til doren, fandt jeg dig henstrakt i
bonnen. Og nu, da jeg har bragt dig det bud, jeg
skulde, og du har hørt det med glæde, skænker jeg
dig orlov: drag nu til dine onskers mål"! Således
trøstet og styrket af forsynet opgav han sin skole,
skont biskoppen og de hojere klærke, der nodig vilde
give slip pa en mand af hans evner, kun ugærne sa
det, rejste til Frankien med den hojt ansete unge Thet-
mar og besøgte der de ærværdige lærere Rodulfs og
Anselms skoler; begge disse mænd var fortrinlige
fortolkere af den hellige skrift, og begge satte Vice-
lin hojt for hans brændende videbegærlighed og mon-
sterværdige levned. Han skyede ganske alle over-
flødige sporgsmal og unyttige ordkævlerier '), der
snarere virker nedbrydende end opbyggende '), men
lagde sig kun efter det, der tiltalte den sunde
menneskeforstand og fremmede et retskaffent og ær-
bart liv. Og da han omsider havde annammet guds
ords sædekorn 2) , voksede hans kraft i den grad , at
han alt den gang foresatte sig for guds skyld at sla
ind pa en strængere livsførelses vej ved at hore op

1) Smnl. 1 Tim. 1,4; 4,7-8; 6,4-5. 2 Tim. 2,23. 2 Kor. 10,8; 13,10.

2) Smnl. Matth. 13,20. Mark. 4,16. Luk. 8,13.

Vicelins rejse til Frankien. j ig

med at spise kod, bære en hardug pa sit blotte legeme
og træde nærmere i kirkens tjeneste. Ti hidindtil
havde han ikkun været akolut ') og havde holdt sig
borte fra alle hojere stillinger i kirken, afskrækket af
sin let fængelige ungdommelighed. Da derfor man-
dens modnere alder og lange oveise i afholdenhed
havde skænket ham storre karakterfasthed, besluttede
han, efterat tre ar var gåede med til hans studeringer,
at gense sit fædreland og -lade sig forfremme til kir-
kens hojere grader. I de samme dage begav det sig,
at hans kære lærling Thetmar blev syg; da han fryg-
tede, at der var fare for hans liv, græd han såre med
Ezekias 2) og bad gud forlænge det for hans mesters
skyld , som havde fundet nåde for guds ojne 3) ; da
denne selv var ivrig i bonnen for sin ven, kom Thet-
mar sig, gud være lovet! igen af sin sygdom; og
begge rejste sa sammen hjem, men skiltes her fra
hinanden, idet den ærværdige Thetmar blev udstyret
med et kanonikat ved kirken i Brema, en værdighed,
som man forst havde tilbudt mester Vicelin, men som
han havde afslået. Ti han skulde efter guds bestem-
melse tjene en anden sag.

46. Vicelins ankomst til Sklavenland.

Samme år, som han kom hjem fra Frankien, be-
gav han sig nemlig til bispen i Magdeburg, den hoj-

1) Akoluter kaldtes de af kirkens tjenere, der kun brugtes til at
besorge de mindre betydelige dele af gudstjenesten, såsom til
at tænde vokskærterne og bære dem o. a. 1. Hierarkiets række-
følge er, når man begynder med de hojeste og stiger ned til
de laveste grader, følgende/ biskop, presbyter, diakon, hypo-
diakon, akolut, exorcist og lektor.

2) Smnl. 2 Kong. 20. Ez. 38.

3} Smnl. 1 Mos. 33,8. Ap. gern. 7,40.

120 Helmolds Slavekrønike 1,46 — 47.

værdige Northbert og fandtes værdig til at nyde godt
af sit bekendtskab med ham og optages i præstestanden.
Og straks fyldtes han af glodende nidkærhed og
spænding for at finde sig en virkekreds og en tjene-
stegerning, som kunde være kirken til nytte, og horte
da tale om Sklavernes fyrste Henrik og om, hvor-
lunde denne havde tvunget disse vildmænd og viste
en god vilje til at udbrede guds hus's tjeneste. Da
han derfor selv troede sig kaldet af gud til at virke
for evangeliet, begav han sig til den værdige Adel-
bero, der var ærkebisp i Hammemburg, men som
just opholdt sig i Brema, for at åbenbare ham sit
hjærtes forsæt. Denne mand gav hjærtensgærne sit
samtykke til planen og overdrog sendefærden med
guds ord til afguderiets udryddelse blandt Sklavernes
folk til ham som sin stedtræder. Og straks tiltrådte
Vicelin sin rejse til Sklavernes land i følge med to
ærværdige præster, Rodulf, kanik i Hildensem, og
Ludolf, kanik i Verden, som begge havde viet sig
til denne tjenestegerning. I byen Lubeke traf de fyrst
Henrik, talte med ham og udbad sig af ham tilladelse
til at forkynde Herrens navn. Henrik ophojede uden
at betænke sig disse hqjværdige mænd til store vær-
digheder for sit folk og overlod dem kirken i Lubeke,
for at de der kunde opholde sig hos ham på et be-
trygget sted og virke det , som horer til guds rige.
Og da de havde udrettet alt dette efter ønske, vendte
de hjem igen til Saxonien for at træffe bestemmelser
angående deres husvæsen og ruste sig til at drage ud
til Sklaverne. Men pludselig ramte en stor sorg deres
hjærte. Ti snart bragte rygtet dem det budskab, at
Sklavernes konge Henrik havde taget afsked med
dette liv ') ; og de måtte således for øjeblikket stille

1) 22. Marts 1127. Se stykke 38.

Vicelins ankomst til Sklavenland. 121

deres fromme forsæt i bero, da Henriks sonner Zvente-
polk og- Kanut, som fik herredommet efter deres
fader, ragede sa uklare ved krige i deres eget hjem,
at de gik glip ad fredens velsignelser og skatterne
fra de lande, som deres fader havde erhvervet sig
ved sin kækhed i strid ').

47. Om Northalbingernes bod.

Omtrent pa samme tid overskred den herre ærke-
bispen Adelbero Albia for at besøge Hammemburg
og Northalbingernes land og kom således også til
Milethorp, fulgt iblandt andre af den ærværdige præst
Vicelin. Men tre af Northalbingernes folk, Sturma-
rierne , Holsaterne og Thetmarzerne er hverken i
sæder eller sprog meget forskellige fra hinanden, har
Saxonernes ret og navn af kristne, men har alligevel,
fordi de bor dor om dor med Barbarerne, faet vane
og hang bade til tyveri og stimandsfærd. Gæstfrihed
er en af deres hoveddyder; og hos Holzaterne betrag-
tes det som en æressag at stjæle for at kunne med-
dele andre; men den, der ikke kan rapse, er et solle
skrog. Medens bispen opholdt sig i Milethorp, ind-
fandt indbyggerne i Faldera sig hos ham for at bede
om en præst. Men Falderas bymark er Holzatiens
grænse der, hvor dette land stoder op til Sklaverne.
Og straks vendte bispen sig til præsten Vicelin og sagde :
..Hvis du. har mod på at virke i Sklavenland, drag
så med disse mænd og overtag deres kirke! Ti den
ligger på grænsen mellem de to lande; og du far
derved et blivende opholdssted, hvor du kan ga ind
og ud i Sklavenland^. Vicelin svarede, at han var

1) Kanut skal dog have skænket Vicelin kirken i Lubeke; men
andre holde for, at det var Knud Lavard, der gjorde det.

122 Helmolds Slavekrønike 1,47 — 48.

rede til at folge bispens rad; denne spurgte desårsag
mændene fra Faldera: .,Er det en kyndig og duelig
præst, I søger-' ? Og da de svarede, at de fremfor alt
både søgte og bad ham give sig en, der var begge
dele, tog bispen Vicelin ved hånden, førte ham hen
til en mand, hvis indflydelse var såre betydelig, og
som hed Markrad, og til dem, der for resten var til-
stede fra Faldera, og bød dem tage sig ad ham med
al den iver og omhu, som han fortjente. Men Vicelin
så, da han kom til sit bestemmelsessted, dettes lejlig-
hed , at en stor og ufrugtbar hede gjorde landet til
en odemark, og tillige, at de folk, der boede der, var
rå og udannede, samt at de, hvad deres religion an-
gik, kun lod sig kalde kristne, medens dyrkelsen af
hellige lunde og kilder og mangfoldig anden overtro
og vildfarelse gik i svang hos dem. Da han derfor
skulde til at bo midt iblandt et ..vanartigt og for-
vendt" ') folk „i en skrækkens og tomhedens ork-1)',
gav han sig endnu fastere gud i vold, jo mere han
matte undvære al trøst af mennesker. Men Herren lod
ham finde nåde for dette folks qjne 3). Ti straks som
han begyndte at forkynde guds ære, det evige livs
goder og kødets opstandelse, slog det ny og over-
raskende i disse lærdomme det rå folk med undren,
og syndetågen svandt for guds nådes lysende stråler.
Kort, ingen skulde, når man fortalte det, tro, hvor stol-
en folkeskare der i de dage tog sin tilflugt til bodens
lægemiddel; Vicelins prædikens rost lod sig hore
overalt i Northalbingernes land, og han begyndte med
from nidkærhed at besøge kirkerne rundt omkring,
give menighederne rad i deres saligheds sag, vise
dem til rette, der var komne på afveje, bringe enig-

1) Filipp. 2,15 smnl. 5. Mos. 32,5 (se stykke 27 beg.).

2) 5 Mos. 32,10; se sammesteds.

3) Smnl. 1 Mos. 39,4. 2 Mos. 12,36.

Om Northalbingernes bod.

123

hed tilveje mellem de splidagtige og derhos rydde
lundene tillige med alle afgudsskikke af vejen. Mange
både klærke og lægfolk , som havde hørt rygtet om
hans hellighed, flokkedes om ham; og blandt dem
var de første og ypperste præsterne Ludolf'), P^ppo,
Luthmund -') , Yolkward 3) og mange flere, af hvilke
nogle er hensovede , men andre er endnu i live +) ; og
disse mænd sluttede sig- sammen ved hellige pasrter
og bestemte sig til at leve i ugift stand, holde ved
med bon og faste, øve sig i kærlighedsgerninger , be-
søge de syge, bespise de trængende og arbejde pa
deres egen og næstens frelse. Fremfor alt la Skla-
vernes kaldelse dem på hjærte, og de bad derfor
Herren snarlig at oplade troens dor for dem 5). Men
opfyldelsen af deres bonner lod gud dem bie på i
længere tid. ..Ti Amoriternes ondskab er endnu ikke
fuld6)", og tiden er endnu ikke kommen til at være
dem nådig ?).

48. Om Zveiitepolk.

Henriks sonner fik nemlig krigen til at bryde ud
i deres hjem og voldte påny Nordalbingernes folk
alleslags fortrædeligheder. Zventepolk, der var den
ældste og derfor tragtede efter eneherredømmet,
krænkede nemlig sin broder Kanut på mangfoldig vis
og angreb ham omsider med Holzaternes hjælp i
borgen i Plune. Men Kanut bød sine kampfæller

1) Se stykke 54 og 94.

2) Se stykke 54.

3) Se stykke 78.

\) Smnl. 1 Kor. 15,7.

51 Smnl. Ap. gern. 14,27. Se stykke 7.

6) 1 Mos. 15,16.

71 Smnl. Ps. 102,14. Se stykke 22.

124 Helmolds Slavekrønike 1,48 — 49.

holde inde med at kaste spyd pa angriberne, steg
selv op på brystværnet, talede til hele hæren og
sagde: „Fortræffelige Holzatere! jeg beder eder hore,
hvad jeg har at sige. Hvad grund, sporger jeg eder,
har I til at sta op imod mig, som er eders ven? Er
jeg ikke Zventepolks broder, har jeg ikke Henrik til
fader ligesom han, og er jeg ikke hans rette med-
arving til min faders krone? Hvi arbejder min broder
da pa at skille mig ved min fædrearv? Lader eder
dog for alting ikke uden grund ophidse imod mig,
men kommer dog igen til fornuft og udvirker for mig
hos min broder, at han skænker mig den andel i
riget, som jeg har ret til og krav pa"! Ved disse
hans ord blev angriberne blidere stemte, besluttede
at opfylde hans billige onske og nåede virkelig, skont
med moje, at få de fjendtlige brodre forligte og lan-
det delt imellem dem. Men ikke længe efter blev
Kanut dræbt i byen Lutilinburg, og Zventepolk blev
saledes enehersker. Understøttet af grev Adolf foretog"
han med Holzaterne og Sturmarierne et tog til Obotriter-
nes land, hvor han lagde sig for en by, kaldet Werle,
drog, efterat han havde taget den, videre til Kiciner-
nes ') by, som han lå for i fem uger, erobrede om-
sider også denne by, lod den give sig gisler og vendte
hjem til Lubeke igen, og Nordalbingerne tog lige-
ledes vejen hjem til deres bopæle. Men da præsten
Yicelin så, at Sklavernes fyrste optrådte ret velvillig
imod de kristne, begav han sig hen til ham, mindede
ham om det løfte, han allerede havde fået af hans
fader, vandt fyrsten for sin sag og skikkede de vær-
dige præster Ludolf og Volkward til byen Lubeke
for at tage sig ad folkets frelse. Disse mænd fandt
en god modtagelse hos de købmænd, som havde

1) Se stykke 87, 92 slutn. 2 bog, stykke 3.

Om Zventepolk. 1 25

grundet en ikke ubetydelig nybygd pa stedet i tillid
til fyrst Henriks fromme redelighed, og de opholdt sig i
en kirke, der var beliggende på en hoj lige overfor
byen hinsides Trabena; men efter ikke lang tids for-
løb se! da angreb Rugianerne staden, hvor der den
gang ingen skibe lå, og ødelagde byen tillige med
borgen i bund og grund. Ligesom disse vildmænd
brod ind ad den ene kirkedør, slap de beromte præ-
ster ud ad den anden, fandt frelse i skjul af en nær-
liggende lund og tyede derfra på deres flugt til Fal-
dera som til en havn. Zventepolk blev ikke længe
efter ryddet af vejen ved en hovedrig Holzater Dasos
svig; han efterlod sig en son, der hed Zvinike; men
denne blev ligeledes myrdet ') i Ertheneburg , en
by, der tilhorer de folk, der bor på den anden side 2)
ad Albia; og saledes uddøde Henriks stamme pa
Sklavernes trone med hans sonner og sonnesonner.
Han havde selv forudsagt, at det vilde komme sa-
ledes; ti det var blevet ham varslet pa en måde, jeg
ikke kender.

49. Om Kanut.

Derpå gik fyrstemagten over Sklaverne over til
den hojt ansete fyrst Kanut, en son af Danernes konge
Herik. Ti denne stormægtige drot overlod, da han
havde viet sig til et togt til Jerusalem, sit rige og sin
son Kanut i hænderne på sin broder Nikolaus, men
lod først denne sværge, at, hvis han ikke selv kom
igen, skulde han overdrage regeringen til hans nys
nævnte son, sasnart han var bleven voksen. Da der-
for skæbnen bortrev kongen på hjemvejen fra Jeru-

1) Formodentlig ved år 11 29.

2) Den sydlige bred.

126 Helmolds Slavekrønike 1,49.

salem, beholdt Nikolaus, der var en slegfredson,
magten over Danerne, efterdi Kanut endnu kun var
et spædt barn. Alen Nikolaus havde selv en son, der
hed Magnus; og disse tronarvinger blev beesfe op-
dragne med kongelige æresbevisninger, en omstændig-
hed, der skulde blive kilden til fremtids krige og
mange Daners undergang. Alen da Kanut begyndte
at vokse til, begav han sig af frygt for, at han maske
ellers vilde blive et bytte for sin farbroders rænker,
til kejser M Lothar, hos hvem han opholdt sig mange
bade ar og dage og nod al den agt og ære, der til-
kom ham ifolge hans kongelige rang. Derefter begav
han sig hjem til sit fædreland, hvor hans farbroder
tog venlig imod ham og gjorde ham til hertug over
hele Danien. Og denne mand, som forstod at skaffe
rolighed tilveje, begyndte at berolige landet ved at
vise alle løsgængere på doren. Alen fremfor alt var
han Sleswikernes velgorer ; saledes begav det sig
iblandt andet, at man en gang fik fingre i nogle fri-
byttere ude på en hede, som skiller Slia fra Egdora -),
og at de blev forte frem for Kanut, der domte dem
alle til at hænges. En af disse havde imidlertid ikke
lyst til at miste sit liv og lod sig derfor forlyde med,
at han var Kanuts frænde og horte til Danernes
kongestamme. Alen Kanut gav til svar: „Det sommer
sig ikke, at vi behandler vor kære frænde som andre
simple folk, men vi må bringe ham i ry, hvorefter
han bod dem klynge manden op i toppen af en skibs-
mast for hele folkets qjne 3).

Imidlertid faldt det ham på sinde, at fyrstetronen
hos Sklaverne efter Henriks dod ogf hans sonners ud-

1) Den gang hertug af Saksen.

2) Kropper Haide.

3) Jo hojere galgen var, desto storre var efter tidens anskuelse
ogsaa straffen.

Om Kanut.

127

ryddelse stod ledig ; desårsag begav han sig til kej-
ser ') Lothar og kobte af denne kongemagten over
Obotriterne og dermed hele den myndighed, som for
havde tilhort Henrik, for en stor sum penge; og kej-
seren satte selv den krone på hans hoved, som
gjorde ham til konge over Obotriterne, samt tog ham
til sin mand. Derpå begav Kanut sig over i Wagi-
rernes land, satte sig fast på et bjærg, som fra gammel
tid af kaldtes Alberk -) , og lod der rejse blokhuse i
den hensigt sammesteds at lade bygge en befæstet
borg; og hanslog sig sammen med alle kække mænd i
Holzaternes land og faldt i forening med dem gentagne
gange ind i Sklavernes land, hvor han dræbte enhver,
der gjorde modstand, og kastede ham til jorden. Men
også Pribizlaus 3), en fætter til Henrik , og Niklot, en
ældste i Obotriternes land, tog han med sig som fan-
ger og satte dem i forvaring i Sleswik, hvor de
måtte bære håndjærn, til de stillede penge og gisler
for deres frihed og nemmede deres pligter som hans
undersåter. Heller ikke Wagirernes land besøgte
han sjælden, tog ved disse lejligheder herberg i Fal-
dera, viste venlighed bade imod Vicelin og alle, som
forresten opholdt sig pa stedet, og lovede dem alt
godt, når Herren vilde lade hans foretagender i Skla-
venland fa et heldigt udfald. Og da han derfor kom
til Lubeke, lod han den kirke indvie, som Henrik
havde ladet bygge; og ved indvielsen gik den vær-
dige præst Ludolf ham til hånde og ligeledes de
andre klærke fra Faldera, som skulde gore tjeneste
ved kirken.

I de samme dage dode grev Adolf, men efterlod
sig tvende sonner. Den ældste af dem, der hed Har-

1) Den gang konge, blev først kejser 11 32.

2) Se stykke 14 (Ojlberk).

3) Formodentlig en son af Butue, se stykke 26.

128 Helmolds Slavekrønike 1,49 — 50.

thung og var foclt til krigerstanden, skulde have grev-
skabet efter sin fader, men den yngste hængte ved
videnskabelige sysler. Men det begav sig, at kejser
Lothar drog til Boémien med en stor udrustning; på
dette togt faldt Harthung med mange fornemme her-
rer, og Adolf blev på den made greve i Nordalbin-
gernes land. Det var en forstandig mand, der var
ypperlig hjemme bade i det, der angik kirken og
staten, talte flydende både latin og tysk, og tilmed
var kyndig i Sklavernes mal.

jo. Om Nikolaus.

Omtrent i de samme dage begav det sig, at Obo-
triternes konge Kanut kom til Sleswik for at have
en sammenkomst med sin farbroder på en almindelig
herredag. Men da folket havde indfundet sig til
modet, og den ældre konge i sit kongeskrud havde
taget plads pa tronen, satte Kanut, der på sin side
bar Obotriternes kongekrone og havde et stort folge
af drabanter, sig lige over for ham. Og da hans
farbroder kongen så, at hans broderson trådte op
med kongepragt og hverken stod op for ham eller,
som det ellers var skik og brug, kyssede ham, skjulte
han sin harme over krænkelsen og gik over imod
Kanut for selv at hilse pa ham med et kys, hvorpå
denne gik ham den halve vej imode og derved gjorde
sig ganske lige med sin farbroder både i rang og
værdighed. Men ved denne optræden skaffede Kanut
sig en dødsfjende. Ti Nikolaus's son Magnus, der tillige
med sin moder ligeledes var tilstede ved dette optrin,
opæggedes ubeskrivelig, da moderen sagde: „Mærker
du ikke, at din fætter alt har grebet spiret og er
drot? Så betragt ham som din åbne fjende, siden han
ikke har været bange for at tilrane sig navn af konge,

Om Nikolaus.

129

medens din fader endnu lever. Lukker du fremdeles
dine ojne og lader ham blive i live, kan du være sik-
ker på, at han skiller dig både ved livet og riget".
Disse hendes ord æggede ham, som sagt, og han be-
gyndte at smede rænker for at komme Kanut til livs.
Kong Nikolaus , der fornam dette, sammenkaldte alle
hovdinger i sit rige og gjorde sig umage for at få de
unge fjender forligte. Da fjendskabet saledes var på
veje til at gå over til et fredeligt forhold, indgik man
pa begge sider forlig, som man bekræftede med ed.
Men det var kun Kanut, der holdt pagten, medens
Magnus var underfundig nok til at slå en streg over
den. Ti sasnart han under trofast venskabs skin
havde lært Kanut at kende og så, at han ikke gav
nogen skummel mistanke rum, bad han ham mode sig
til en samtale under fire ojne. Skont Kanuts hu-
stru frarådede ham at begive sig derhen, da hun
frygtede, at der var rænker med i spillet, og desuden
var opskræmmet af en drom, som hun natten i for-
vejen havde haft, var hun ude af stand til at formå
ham, der altid holdt ord, til at blive hjemme. Og han
viste sig desårsag efter lofte på det aftalte sted uden
at have fler end fire andre hos sig. Magnus indfandt
sig med ligeså mange, omfavnede sin broderson ') og
kyssede ham, og begge tog plads for at drofte deres
mellemværende. Men Magnus havde haft folk lig-
gende på lur, som pluselig brod frem fra deres
smuthuller, sårede og dræbte Kanut2); og de var i
deres blodtørst grumme nok til at finde en tilfreds-
stillelse i at sonderlemme den dodes krop led for led.
Men fra den dag af tiltog urolighederne og de indre
fejder i Danien, som vi i det folgende delvis vil

1) Rigtigere fætter.

2) 6. Januar 1131.

!-30 Helmolds Slavekrønike 1,50—51.

komme til at berore, i det de også ramte Nordalbin-
gernes land hårdt. Ti ved jobsposten om Kanuts
dod blev kejser Lothar og hans hustru Rikenza grebne
af såre stor kummer, efterdi den slagne havde knyt-
tet sig til kejseren og riget med så stor velvilje. Lo-
thar nærmede sig med en mægtig hær byen Sleswik
ved den såre beromte skanse Dinewerk for at hævne
den hjærtens brave Kanuts dod. Og lige overfor
ham havde Magnus slået lejr med en vældig hær af
Daner for at værge sit land, men tilkøbte sig af ræd-
sel for de kække tevtoniske krigere tilgivelse af kej-
seren for dynger af guld og på det vilkår, at han
blev hans håndgangne mand.

51. Om Herik.

Da derfor Kanuts broder Herik, hvis moder var
en slegfred, mærkede, at kejserens vrede havde lagt
sig, begyndte han at træffe forberedelser til med væb-
net magt at hævne sin broders drab; han ilede om-
kring både til lands og til vands og fik samlet en
hob Daner om sig, der alle forbandede det frække
mord, der var begået på Kanut. Derpå antog han
navn af konge og begyndte at falde over Magnus og
yppe blodig kamp med ham den ene gang efter den
anden; men han tabte og måtte flygte. Derfor fik
Herik også øgenavnet Hasenvoth d. e. Harefod , fordi
han bestandig var på flugten. Omsider måtte han
vende Danien ryggen og flygtede til byen Sleswik.
Og Sleswikerne havde ikke glemt de velgerninger,
Kanut havde vist dem; de tog vel imod Herik, så de
var rede til at lide død og landsforvisning for ham.
Ti bød Nikolaus og hans son Magnus hele Danernes
folk at drage ned for at stride mod Sleswik, og an-
grebets vælde oversteg alle rimelige grænser. Tilmed

Om Herik.

J3J

var den so, som ligger ved byen, tilfrossen, så man
kunde rykke frem over den; og staden blev således
angreben både fra sosiden og fra landsiden. Sles-
wikerne sendte da bud til grev Adolf og bod ham
hundrede mark, hvis han vilde komme byen til hjælp
med Nordalbingernes folk. Men Magnus bod ham for
sit vedkommende en lige så stor sum, for at han
skulde holde sig udenfor striden. Da greven under
disse omstændigheder ikke kunde blive enig med sig
selv om, hvad han skulde gore, tog han de ældste i
landet på råd med; og de rådede ham til at bringe
byen undsætning; ti de tog ofte varer derfra. Derfor
trak grev Adolf en hær sammen, gik over floden
Egdora og besluttede at slå sig til ro der en kort
tid, indtil hele hæren kunde give mode, for at man
da med yderste forsigtighed kunde rykke ind i fjen-
dens land. Men det byttelystne mandskab var ikke
til at styre; de satte afsted i en sådan fart, at bag-
troppen endnu neppe havde nået floden Egdora, da
fortroppen allerede indtraf ved Thievelakrattet. Da
Magnus derfor havde erfaret, at greven nærmede sig,
valgte han tusind panserklædte af sin hær, drog med
dem ud imod den stridsmagt, som var kommen fra
Holtsatien, og indlod sig i slag med den. Her blev
greven slået på flugt, og Nordalbingerne led et såre
stort nederlag; men greven selv tillige med alle dem,
som var undkomne fra slaget, trak sig tilbage over
Egdora og bjergede således livet. Efter sin sejr tog
Magnus igen fat på at angribe byen, men hans an-
strængelser var frugtesløse; ti hverken byen eller
fjenden kom i hans magt. Med vinterens strænghed
blev også hans angreb svagere, så Herik slap bort
og nåede til kysten af Skonien, hvor han alle vegne
forte klage over mordet på sin uskyldige broder og
over sine egne genvordigheder. Da derfor Magnus

132

Helmolds Slavekronike 1,51

horte tale om, at Herik igen var kommen frem,
gjorde han, da sommeren nærmede sig, et togt til
Skonien med en mægtig flade. Men Herik havde
slået lejr lige over for ham og var omgiven af et
vistnok kun ringe tal af folkene på stedet. Ti det
var alene Skoner, som bod alle Danerne spidsen. Da
altså Magnus pa en hojhellig pintsedag ') vilde tvinge
hæren til at kæmpe, sagde de ærværdige bisper til
ham: ..Giv gud i himlen ære2)! boj dig i ærefrygt
for den hoje helligdag, hold dig rolig i dag og opsæt
kampen til imorgen" ?)! Han slog imidlertid deres for-
maninger hen i vejr og vind og lod slaget begynde.
Også Herik forte sin hær i marken og modte ham
..med stærk hånd" +). På den dag. faldt Magnus, og
hele den danske hærstyrke blev slået af Skonerne og
opreven til sidste mand. Denne sejr bragte Herik i
ry og skænkede ham et nyt navn, så han fra den tid
af kaldtes Herik Emun d. e. den mindeværdige. Kong
Nikolaus derimod, som var temmelig til års, undslap
på et fartoj til Sleswik, men blev slagen af bymæn-
dene^), der vilde gore sejrherren til vilje. Således
krævede Herren hævn for blodsudgydelsen pa Kanut,
som Magnus dræbte til trods for den ed, han havde
aflagt. Herik blev konge i Danien og avlede med
sin slegfred Thunna en son, der hed Svejn. Men
Kanut havde også en son, den beromte Waldemar,
og efter Magnus var der ligeledes en son ved navn
Kanut. I disse tre havde Danerne friske kongsemner,
på det de bestandig kunde holdes i øvelse, så de

1) Slaget ved Fodevig i Skåne stod 4. Juni 1134.

2) Smnl. Joh. 9,24. Josva 7,19.

3) Smnl. 2 Makk. 15, 1—5.

4) sMoseb. 4,34; 5,15; Ezekiel 20,34.

5) 25. Juni 1 1 34.

Om Sklavernes sæder og skikke. I^-j

ikke skulde komme ud af vanen med at slås og der-
ved, omsider vanslægte. Ti det er kun borgerkrige,
de viser styrke i.

J2. Om Sklavernes sæder og skikke.

Da Obotriternes konge Kanut med tilnavn Laward
saledes var død, trådte Pribizlaus og Niklot ') i hans
sted og delte herredommet således imellem sig, at
den ene af dem rådede for Wagirernes og Polabernes
land, men den anden for Obotriternes. Det var to
grumme udyr, som rasede forfærdelig imod de kristne.
Og på samme tid greb igen mange slags afguderi og
mangehande overtroiske vildfarelser kraftig om sig
i hele Sklavenland. Ti foruden de hellige lunde og
husguderne, som det vrimlede af både på landet og
i byerne, var der endnu en overflødighed på guder;
og af dem var de første og fornemste Prove, der var
gud i Aldenburglandet , Siwa , som var Polabernes
gudinde, samt Radigast, gud for Obotriternes land.
Disse havde alle deres særlige præster og egne ofre
og æredes og dyrkedes på mangfoldig vis. Også de
fester, man skylder guderne, tilsiges efter lodtrækning
af præsterne; da samles mænd og kvinder med samt
deres spæde born og slagter ofre, bestående i oksne
og får, til deres guder; ja! de fleste af dem bringer
endog kristenmennesker til offer, fordi de påstår, at
blodet af disse tækkes deres guder. Når offerdyret
er dræbt, smager præsten på blodet for at være
bedre skikket til at opfange vink fra guderne. Ti
der er mange, som holder for, at dæmonerne lettest
lader sig lokke af blod. Når så ofringen er fuldbyr-
det efter skik og brug, holder folket ædegilde og

i) Se stykke 49.

I -j a Helmolds Slavekrønike 1,52 — 53.

lystighed. Sklaverne har en forunderlig overtro; ved
deres gæstebud og drikkelag lader de nemlig en skål
gå rundt, hvorover de udtaler velsignende eller ret-
tere sagt forbandende ord i deres guders navn, den
godes nemlig og den ondes; ti de tror, at al lykke
er i hænderne på en god gud , men enhver ulykke i
hænderne på en ond. Derfor kalder de også på
deres eget mål den onde gud Diabol eller også Zcer-
nebok, et navn, der betyder den sorte gud. Iblandt
Sklavernes brogede gudevrimmel bærer Zvantewith,
der er gud for Rugianernes ') land, prisen som den
skrappeste til at svare pa de ham forelagte sporgs-
mål; og i forhold til ham betragtes de andre kun
som halvguder. Derfor har de også for skik til sær-
lig ære for denne gud hvert år at bringe ham den af
Kristi dyrkere til offer, som loddet monne falde på.
Og fra alle Sklavernes lande sendte de endog en vis
bestemt sum derover til ofre. En sælsom ærbodighed
bærer de for alt det, der vedrører tempeltjenesten; ti
hverken tillader de sig gerne at bruge nogen ed pa
det hellige sted , ej heller at vanhellige templets om-
givelser endog blot ved at forgribe sig pa en fjende 2).
Derhos var grumhed en medfodt egenskab hos alle
Sklaver, og de kunde aldrig holde sig rolige, men
hjemsogte de lande, der lå dem nærmest, både fra
landsiden og fra sosiden. På hvor mangfoldig vis de
har ladet de kristne do, er ikke let at sige. Nogle
har de således revet tarmene ud af livet på og vik-
let disse om en pæl, andre har de derimod korsfæstet
for at drive spot med pantet pa vor forløsning. Hos
dem er det nemlig kun de groveste forbrydere , der
dommes til doden på korset. Holder de nogen i for-

1) Se st. 6, 2. bog, st. 12.

2) Se stykke 83.

Om opførelsen af Segeberk. I -2 c

varing og vil, at han skal kobe sig fri, piner og pla-
ger de ham således og snorer ham i så stramme
band, at ingen, som ikke selv har set det, har let
ved at tro det.

jj. Om opførelsen af Segeberk.

Da derfor den stormægtige kejser Lothar og
hans hojt agtede hustru Rikenze viste den frommeste
nidkærhed for gudsdyrkelsen, trådte Kristi præst
Yicelin frem for kejseren under dennes ophold i Bar-
dewik for at lægge ham pa hjærte at nytte den ham
her oven fra betroede magt til at sorge for et råd til
Sklavernes sjælefrelse. Tillige gjorde han ham op-
mærksom på, at der fandtes et bjærg i Wagirernes
land, hvor en kongelig borg kunde lægges for at
sikre landet. Ti også Kanut havde, som konge over
Obotriterne, en gang lagt en besætning på dette sted;
men de krigere, som lå der, var ved nattetid faldne
i roveres vold ved svig af den ældre grev Adolf, der
var bange for, at han selv skulde blive trykket ned
af Kanut, hvis denne fik endnu storre indflydelse.
Kejseren lånte da øre til præstens forstandige råd og
skikkede sagkyndige mænd derhen for at undersøge,
om bjærget egnede sig til et sådant anlæg; og da
deres svar lod bekræftende, satte han over floden J),
gik ind i Sklavernes land og begav sig hen på det
til anlæget bestemte sted. Derpå bod han hele Nord-
albingernes folk give mode til opforeisen af en borg.
Men selv Sklavernes høvdinger indfandt sig for at
foje kejseren og bygge med på værket, skont dette
foretagende fyldte dem med dyb sorg; ti de forstod
godt, at det var dem selv, man derved egentlig havde

1) Elben.

I-j6 Helmolds Slavekronike 1,53 — 54.

til hensigt at lægge et tryk på. Derfor sagde en af
Sklavernes høvdinger til en anden: „Ser du, hvor
stærk denne bygning er, og hvor hojt den knejser?
Se, jeg siger dig det forud: denne borg vil hvile som
et tungt ag pa hele landet. Her vil de få et sted,
de kan gå ud fra for at bryde ind i Plune, og siden
i Aldenburg og Lubeke, hvorfra de tilsidst kan over-
skride Trabena og hærge Racesburg og hele Polaber-
nes land. Ja! selv Obotriternes land vil ikke kunne
unddrage sig deres hånd". Den anden svarede: „Hvem
har da voldt os den fortræd at forråde kongen dette
bjærgs gunstige beliggenhed"? „Kan du se den skal-
dede mandsling, som star der hos kongen"? spurgte
den forste høvding; „han har bragt a^ den elendig-
hed over os". Borgen blev da fuldfort og fik en an-
selig krigsstyrke til besætning; den fik navnet Sige-
berk, og kejseren satte en af sine hofsinder ved navn
Herimann til hovedsmand der. Han indskrænkede sig
imidlertid ikke hertil, men påbød grundlæggelsen af
en ny kirke ved foden af bjærget og gav den anvis-
ning på tilskudet fra seks eller endnu flere byer til
gudstjenestens vedligeholdelse og til underhold for de
brodre, der skulde samles der; og efter skik og brug
gjorde han denne bestemmelse urokkelig ved at ud-
færdige gavebreve. Fremdeles overdrog han til kraf-
tigere fremme af bygningernes rejsning og klærkenes
samling opsynet med den omtalte kirkes indretning
til herren Vicelin; med hensyn til kirken i Lubeke
traf han en lignende bestemmelse og bod Pribizlav,
dersom han vilde beholde kejserens nåde, at vise
samme præst og hans stedtrædere den storst mulige
imødekommen. Hermed havde han efter eget sigende
det ojemed at fa hele Sklavernes folk til at bqje sig
for den guddommelige religion og at skabe en stor
biskop af Kristi tjener.

Kejser Lothars hedenfart. n?

$4. Kejser Lothars hedenfart.

Efter gennemforeisen heraf og ordningen bade af
Sklavernes og Saxonernes forhold skænkede kejseren
hertugdømmet Saxonien til sin svigerson, hertug Hen-
rik i Bawarien, som han også tog med i sit folge, da
han for anden gang vilde gæste Italien. Imidlertid
rogtede herren Yicelin det ham betroede hverv pa
forstandig vis ved til tjenergerningen at skaffe sig
mænd, der var udrustede med evne til at forkynde
evangeliet. Således ansatte han de ærværdige præster
Lodolf, Herimann og Bruno i Lubeke og lod Luth-
mund med resten tage ophold i Sigeberk. Og Guds
miskundhed og kejser Lothars dygtighed nedlagde
således sædekornet til en frisk grode i Sklavenland.
Men dem, som skikker sig til at tjene gud, skorter det
aldrig pa provelser '). Således matte også den unge
kirkes fædre prove de foleligste tab. Ti den fortræffelige
kejser, som havde indlagt sig sa store fortjenester af
hedningernes omvendelse, blev overrasket af en brad
dod J) ; han havde da sat sig i besiddelse af Roma og
Italien og forjaget Sikuleren Roger fra Apulien, og
han traf allerede forberedelser til at drage hjem.
Rygtet om denne begivenhed bragte alle rigsmyndig-
heder i forvirring; det sa ud, som om Saxonernes
heltekraft, der havde været forherliget ved den store
fyrste, var ganske brudt; og i Sklavenland kom der
en standsning i udviklingen af kirkeforholdene. Ti
lige så snart som den afdode kejsers legeme var
bragt til Saxonien og jordet i Luttur, rejste der sig
splid imellem kongens svigerson Henrik og markgrev
Adalbert, i det disse to kivedes om hertugdommet
Saxonien. Kong Konrad, som nu kom på tronen,

i) Smnl. Sir. 2,1.
2) 3. Dec. 1 1 37.

1^3 Helmolds Slavekronike 1,54 — 55.

stræbte at styrke Adalbert som hertug og erklæ-
rede det for uret, at en enkelt fyrste sad inde med
tvende hertugdommer. Henrik hævdede nemlig sit
herredomme bade i Bawarien og i Saxonien. På
grund heraf lå disse to fyrster i indbyrdes strid, skont
de var born af to sostre, og hele Saxonien følte
rystelsen. Adalbert tilrev sig straks borgen Lunen-
burg samt byerne Bardewik og Brema og satte sig
i besiddelse af Vestsaxonien. Ja! endog Nordalbin-
gernes land tilfaldt ham. Desårsag måtte grev Adolf
romme; ti han var ikke at formå til at bryde den
troskabsed, som han havde aflagt kejserinde Rikenze
og hendes svigerson. Hans grevskab, hans byer og
len fik Henrik af Badwide af Adalberts nåde. Ti
Herimann var dod, og de ovrige, som kejseren havde
sat til hovedsmænd, forjagne.

SS- Pribizlaus 's kristenforfølgelse.

Under disse uroligheder , som således opkom
overalt i Saxonien, tog Pribizlaus lejligheden i agt,
så at han brød frem fra Lubeke med en flok røvere
og i bund og grund odelagde bygden om Sigeberk
og alle de steder i omegnen, hvor der havde bosat
sig Saxonere. Derved blev det ny bedehus og det
kort forinden opførte kloster et rov for luerne, og
Volker, en såre from og enfoldig broder, fandt sin
dod for sværdet. Men resten af brodrene undslap og
tog deres tilflugt til Faldera. Præsten Ludolf og de
øvrige, som med ham opholdt sig i Lubeke, joges
imidlertid ikke fra hinanden ved denne ødelæggelse,
al den stund de levede på borgen og stod under
Pribizlaus varetægt. Men deres stilling var som følge
af tidsforholdene ikke let, og de levede i en stadig
frygt for deres liv. Ti det var ikke nok, at de

Pribitzlaus's kristenforfølgelse. t ^g

selv led nod og daglig svævede i livsfare; men de
matte oven i kobet være tilstede og se på, at deres
kristne brodre, som denne røverbande idelig gjorde
jagt på overalt, lagdes i bånd og plagedes på enhver
vis. Ikke længe efter ') indfandt en af Krutos efter-
kommere ved navn Race sig med en vikingeskare
håb om at træffe sin fjende Pribizlaus i Lubeke. Ti
Krutos og Henriks frænder stredes om herredømmet
Men Race og hans folk benyttede nu Pribizlaus's fra
værelse til at lægge borgen og dens omgivelser øde
præsterne reddede imidlertid livet ved at skjule sig i
noget krat og slap derfra bort til Faldera.

Dyb kummer over, at deres ny plantning var
kvalt i selve spiren, trykkede således den ærværdige
præst Vicelin og de øvrige ordets forkyndere. De
var derfor varagtigen i kirken 2) i Faldera , hvor de
holdt hart ved i bon og faste 3). Dog det er en
umulighed at give en tilfredsstillende skildring af det
strænge liv, den afholdende levemåde og den fuld-
komne vandel i det hele taget, der lige fra først af
smykkede dette broderlav i Faldera. Ti skænkede
gud dem i folge sin egen forjættelse „helbredelsernes
nådegave1- +), så de lægede syge og uddrev dæmoner 5).
Hvi skulde jeg nemlig tale om de besatte? Dem
bragte man langvejs fra, og dem var huset så fuldt af,
at brodrene ikke kunde få ro for dem, idet de råbte og
skreg, at de hellige mænd ved at være tilstede ikkun
øgede deres luer 6). Men hvo kom didhen, som gud
i sin miskundhed ikke skænkede lindring? I de samme

i) Formodentlig- ved midsommertide år 1138.

2) Smnl. Ap. gem. 2,46.

3) Smnl. Luk. 2,37. Kol. 4,2.

4) 1 Kor. 12, 9. 28.

5) Smnl. Mark. 9,29. 16,17. 18.

6) Smnl. Matth. 8,29. Mark. 1,24. 5,7.

I_iO Helmolds Slavekronike 1,55 — 56.

dage skete det , at en rao ved navn Ymme , der pla-
gedes af en dæmon, blev bragt frem for præsten Vi-
celin; og han lod ikke dæmonen i fred, men vedblev
at sporge ham, hvor han dristede sig til at vanhellige
et ufordærvet redskab, al den stund han selv var
fordærvelsens kilde. Derpå svarede dæmonen med
tydelig stemme: „Fordi hun nu tredje gang har for-
tørnet mig". „Og hvormed"? spurgte Vicelin. ..Der-
med", svarede han, ..at hun har hindret mig i min
gerning. Ti to gange har jeg skikket indbrudstyve
hen i et hus; men begge gange har hun siddet pa
arnestedet og skræmmet dem bort med sine skrig.
Nu da jeg i min herres ærind gar til Danien, krydser
hun atter min vej; og til straf, fordi hun tredje gang
har fortørnet mig, er jeg faret i hende". Da den guds
mand imidlertid blev ved med sine besværgelser,
sagde han: „Hvi skynder du sa stærkt pa mig, som
selv har i sinde at gå min vej. Jeg skal nu hen til
den nærmeste landsby og se til mine fæller, som hol-
der sig skjulte der. Ti det horer med til mit ærind
og må gores, inden jeg drager til Danien". Vicelin
spurgte: „Hvad er dit navn '), hvem er dine fæller og
hvem bor de hos" ? „Jeg", svarede han, „hedder selv
Rufin; af mine fæller, som du sporger mig om, er
der to på stedet; den ene opholder sig hos Rothest,
og den anden hos en kvinde i samme by. Dem vil
jeg derfor se til i dag; men i morgen, for kirkeklok-
ken ringer dagens forste time 2) ind , vil jeg være her
igen for at tage afsked, for jeg drager til Danien".
Med disse ord for han ud; og moen fandt lindring for

1) Mark 5,9.

2) Primen , som her nævnes , var den forste (omtr. kl. 6 om mor-
genen) af de 7 såkaldte kanoniske timer. De andre var: Ter-
tien, Sexten, Nonen, Vesperen, Kompletoriet og Morgentimen
(Matutina) efter midnat.

Hertug Henriks hedenfart. 1 41

de kvaler, han havde plaget hende med. Da bod
præsten, at hun skulde kvæges og igen bringes hen
i kirken næste morgen for primens time. Da nu for-
ældrene næste morgen tidlig bragte hende hen til
kirken, lød det forste klokkeslag, inden de fik sat
deres fod på dortærskelen , og straks blev pigen be-
sat. Men den gode hyrde helmede ikke i sin nidkær-
hed, for guds vældige magt nødsagede ånden til at
forlade hende. lovrigt stadfæstede det, der fulgte
på, hvad han i forvejen havde talt om Rothest, som
snart efter hængte sig, da den onde ånd var ham
for slem.

Også i Danien udbrød der efter Heriks mord ')
en alvorlig forvirring; og man måtte være blind for
ikke at skonne, at det ikke var nogen ringe djævel,
som der havde indfundet sig og hjemsøgte folket.
Ti det véd jo dog enhver, at krig og uvejr, farsot
og alt andet for menneskeslægten skadeligt må til-
skrives dæmonernes tjenende virksomhed.

j6. Hertug Henriks hedenfart.

Men lige som i Danien således rasede også i
Saxonien krigens storme idelig med indre fejder mel-
lem de store høvdinger Henrik Løve 2) og Adalbert,
der kivedes om hertugdommet Saxonien. Og medens
Saxonerne havde fuldt op at gore hermed, var det,
som brast alle tojler på Sklaverne; deres raseri brod
los og bragte især forstyrrelse i Holzaternes land, så
at egnen omkring Faldera næsten forvandledes til en
ørk som følge af de daglige mord på befolkningen
og udplyndringer af landsbyer. Midt under disse

1) 18. Sept. 1 137.

2) Den Stolte, se st. 35.

I 12 Helmolds Slavekrønike 1,56.

trængslers knugende tryk formanede præsten Vicelin
folket til at sætte sin lid til gud og med „et sonder-
brudt hjærte" ') holde faste og synge hellige bonner; ti
onde dage forestod. Henrik, der havde styrelsen af
grevskabet, var imidlertid ikke af dem, der plejede
at ligge på den lade side, men en mand, der var van
at tumle sig i kampen; i al stilhed fik han derfor en
hær af Holsatere og Sturmariere trukket sammen,
faldt ved vintertide 2) ind i Sklavenland, angreb dem,
der boede nærmest og var brådde i Saxonernes ojne 3),
og tilfojede dem et stort nederlag. Hele Plune-, Lu-
tilinburg- og Aldenburglandet tillige med hele det
landstrog, som begynder ved floden Svalen og ender
ved den baltiske so og floden Trabena, — alle disse
lande på de byer nær, som skærmedes af volde og
bomme ^) , og som det krævede storre anstrængelse
at tage, hærgede de blot ved at falde én gang der-
ind med rov og brand. Den folgende sommer 5) satte
Holtsaterne mod i hverandre, rykkede endog uden at
oppebie hertugen frem for borgen Plunen, indtog
imod forventning med guds bistand denne plads, den
fasteste af alle, og lod de Sklaver lide døden, som
de traf derinde. I samme år kronedes den krig, de
forte, i det hele taget med glimrende held; de hjem-
sogte Sklavernes land med gentagne overfald, gjorde
Sklaverne samme skel, som disse gerne havde gjort
dem, og forvandlede hele deres land til en ork. Og
Holtsaterne betragtede den krig, Saxonerne forte hin-
sides Albia, som en lykkens tilskikkelse, efterdi man
fra ingen side havde lagt dem hindringer i vejen, men

1) Ps. 51,19. 34,19- Smnl. Es. 57,15. 66,2.

2j "38— 39-

3) Smnl. Josva 23,13.

4) Smnl. 5 Moseb. 3,5.

5) H39-

Hertug Henriks hedenfart. 14-2

de havde haft fri hænder til at lade det gå ud over
Sklaverne. Ti i regelen holder de store deres hånd
over disse for derved at foroge deres indtægter. Da
nu kong Lothars svigerson Henrik ved sin sviger-
moder kejserinde Rikenzes hjælp var kommen i be-
siddelse af hertugdommet og havde fordrevet sin
fætter Adalbert fra Saxonien, kom grev Adolf tilbage
til sit grevskab. Men da Henrik af Badewid mærkede,
at hans stilling var uholdbar, satte han ild på plad-
sen Sigeberk og den stærkt befæstede borg i Ham-
memburg, som grev Adolfs moder havde ladet op-
mure fra grunden, for at den skulde tjene byen til
bolværk imod Barbarerne. Denne fæstning tilligemed
de anselige bygninger, som Adolf den ældre havde
ladet opfore, lagde Henrik i grus alle sammen, inden
han flyede. Derefter begyndte Henrik Love ') at
gribe til våben imod kong Konrad og forte en hær
imod ham til et sted i Thuringien, som kaldes Kruce-
burg. Man fik imidlertid krigen udsat og en våben-
hvile afsluttet, og hertugen vendte tilbage til Saxo-
nien , hvor han kort efter døde 2). Hans son Henrik
Love, der den gang endnu var et spædt barn, fik
hertugdommet Saxonien. Pa samme tid overlod bar-
nets moder, fru Ghertrudis, Wagirernes land til Hen-
rik af Badewid for en sum penge; ti derved håbede
hun at volde grev Adolf, som var hende imod, bry-
derier. Men samme frue giftede sig siden med kong
Konrads broder, fyrst Henrik ?), og tabte således her-
tugdommets handeler af syne; derfor begav grev
Adolf sig til den unge hertug og hans rådgivere for
selv at fore sin sag Wagirerland angående; og han

i) Se begyndelsen af dette stykke.

2) 20. Oktbr. 1 1 39.

3) I Juni måned 1142 ægtede Gertrudis markgreven af Østerrig
(Avstrien) Henrik Jasomirgot.

xaa Helmolds Slavekronike 1,56—57.

gik af med sejren, ikke blot fordi han havde retten
på sin side, men tillige fordi han kunde byde en
klækkeligere sum. Derfor bilagdes stridighederne
imellem Adolf og Henrik på den måde, at Adolf
kom i besiddelse af Sigeberk og hele Wagirernes
land, men Henrik holdtes skadesløs ved at få Races-
burg og Polabernes land.

57- Opførelsen af byen Lubike.

Efterat dette således var bragt i stand '), begyndte
Adolf at genopfore borgen Sigeberk og rande den
med en mur. Landet var imidlertid mennesketomt,
hvorfor han skikkede bud ud i alle lande, nemlig i
Flandrien og Hollandien, til Trajektum, Westfalien og
Fresien for at lade sige, at alle, der savnede dyrke-
lig jord, skulde indfinde sig med deres husstand; de
vilde få et fortrinligt land, der både var stort og
frugtbart, og som havde overflødighed på fisk og
kod og de ypperligste græsgange. Til Holtsaterne
og Sturmarierne lod han sige: „Er det ikke eder,
som har undertvunget Sklavernes land, og som har
betalt det med eders brodres og fædres liv? Hvi vil
I da være de sidste til at tage det i besiddelse? I
skulde snarere gå i spidsen ind i dette land, der er
så godt, som man kan ønske sig det, så I kunde få
del i dets herligheder. Ti I, som har taget det ud af
fjendehånd, kan med rette gore krav på blomsten af
det". På dette opråb satte en talløs skare af forskel-
lige folkeslag sig i bevægelse, tog deres husstand og
rørlige gods med sig, og indfandt sig hos grev Adolf
i Wagirernes land for at komme i besiddelse af den
jord, som han havde givet dem løfte pa. De første,
der fik bopæle, var Holtsaterne, som fik anvist et vel

1) Det der nu følger, må henføres til året 1143.

Opforeisen af byen Lubike. 145

sikret strog i egnen vest for Sigeberk ved floden
Trabena og tillige på slettelandet ved Zventineveld
og hele den landstrækning, som gar fra floden Svalen
hen til Agrimesov og Plunesøen. I Darguneland kom
Westfalere til at bo, i Utineland Hollandrere og i Susie
Fresere. Kun Pluneland var endnu ubeboet. Alden-
burg, Lutilenburg og de andre kystlande gav han der-
imod Sklaverne til bolig og gjorde dem skattepligtige.
Derefter kom grev Adolf til et sted, der hedder
Bucu. Her forefandt han volden af en forladt by,
som den guds svobe Kruto havde ladet opfore, og
en o af meget betydeligt omfang, omkredset af tvende
floder. Ti på den ene side flyder Trabena forbi og
på den anden Wokniza, og begges breder er lige
sumpige og uvejbare. Men på den side, hvor der er
en landfast forbindelse, ligger en smal hoj, der er
spærret ved borgvolden. Da den driftige mand sa,
at stedets beliggenhed var fortræffelig, og at havnen
ikke kunde være bedre, begyndte han der at bygge
en by og gav den navnet Lubeke, såsom den ikke
lå langt fra den gamle havn og den by :) , som fyrst
Henrik en gang havde anlagt der. Derhos skikkede han
sendebud til Obotriternes hovding Xiklot, sluttede
venskab med ham og knyttede alle ansete mænd sa-
ledes til sig ved sin gavmildhed, at de kappedes om
at gå ham til hånde og bringe fred til veje i landet.
Saledes begyndte de mennesketomme strog i Wagi-
rerland at fa beboere, og tallet på nybyggerne var i
stigen. Også præsten Vicelin fik de ejendomme i
nærheden af borgen Sigeberk tilbage, som kejser
Lothar allerede tidligere havde skænket ham til op-
foreisen af et kloster og underhold for guds tjenere;
og det var greven selv, der opfordrede ham til at
komme igen og derefter støttede ham.

1) Se stykke 34 si. og 41.

Ij_6 Helmolds Slavekrønike 1,58 — 59.

5<9. Opførelsen af klosteret i Hagerestorp.

Imidlertid fandt man det for at undgå ulemperne
fra handelspladsen og forstyrrelserne fra borgen hel-
digst at grunde klosteret i den nærmeste tyy !), som
pa sklavisk hedder Kuzalina og på tevtonisk Hage-
restorp. Derhen skikkede Vicelin den ærværdige
præst Volkward med arbejdsdygtige mænd , der
skulde tage fat på at rejse bedehuset og klosterets
husholdningsbygninger. Men i ovrigt blev der ved
foden af bjærget anlagt en kirke for handelspladsen,
som sognet kunde benytte. I de samme dage opgav
den hqjt ansete Thetmar 2) , forhen en lærling af her-
ren Vicelin og hans fælle ved skolen i Frankien, sin
indtægt og stilling som dekan 3) i Brema for at vie
brodersamfundet i Faldera sine kræfter 4). Han agtede
denne verden kun ringe, lagde vind på frivillig armod
og vandrede som en af de fuldkomneste i ånden.
Hans hellighed fortjener lov i alle stykker. Ti den
var parret med en så stor ydmyghed og hjærtens
godhed, at man i ham kunde se en engel iblandt
mennesker; han kunde have medlidenhed med alles
skrøbeligheder, men var selv forsogt i alle ting *).
Senere blev han tillige med flere brodre kaldet til
Hagerestorp eller Kuzalina og var til stor trøst for
de nylig indvandrede. Også herren Vicelin sorgede
med kyndig omhu for den ny kirke, der var bleven
ham betroet, stræbte af al magt at få kirkebygninger
rejste pa passende steder og forsynede dem fra Fal-

1) d. e. landsby.

2) Se stykke 45.

3) Denne stilling- klædtes af én af kanonikerne (domherrerne) pa
stedet.

4) "42-

5) Smnl. Hebr. 4,15.

Om abbeden i Klarevallis salig Bernard. \a-j

dera såvel med præster som med det ovrige behov
til altertjenesten.

59. Om abbeden i Klarevallis, salig Bernard.

I hine dage og tider tildrog der sig noget nyt
og uhort, der vakte forbavselse i hele verden. På
den tid, da den højhellige pave Evgenius var kirkens
overhoved, og Konrad den tredje styrede riget, kom
abbed Bernard i Klarevallis for orde; og da man til-
lagde ham jærtegn , bredte hans ry sig således , at
mancje folkefærd trindt om i hele verden lod sio-
gribe af attrå efter at blive vidne til hans underger-
ninger og strommede sammen om ham. Pa en rejse,
denne mand gjorde til Tevtonien, kom han nu til den
bekjendte kongsgård Frankenvorde. Der traf han
sammen med kong Konrad, som pa samme tid netop
var kommen derhen i festoptog og ledsaget af samt-
lige rigsfyrster. Medens nu den hellige under kon-
gens og de hoje herrers tilstedeværelse i en kirke
arbejdede alvorlig pa at helbrede syge i herrens
navn , kunde man for den store tilstrømning af folk
hverken fa vished om, hvad hver især fejlede, eller
hvorvidt han blev hjulpen. Vor greve Adolf, der
netop også var tilstede, onskede blot at blive vidne
til en guddommelig nadevirkning for at overbevise
sig om, hvad Bernard duede til. Under disse om-
stændigheder fik denne en dreng bragt frem for sig.
Barnet var bade blind og lam, sa hans dårlighed
måtte falde ethvert menneske i ojnene. Den skarp-
sindige greve begyndte desarsag at passe omhygge-
lig pår, om han ikke ved denne dreng kunde fa en
prove pa Bernards hellighed. Den guds mand fik
i det samme ligesom en indskydelse fra Vor Herre,
udfandt et lægemiddel for grevens skrobelighed i

Ij.8 Helmolds Slavekronike 1,59 — 60.

troen og forlangte imod sædvane at få drengen under
behandling, medens han ellers kun plejede at udtale
en velsignelse over de syge; og da man rakte ham
drengen, tog han ham på sine arme, rorte under hårde
ord x) ved hans qjne, og skænkede dem påny deres
sekraft, fik derpå hans krogede knæ rettede og bod
ham så lobe op ad trinene på en trappe, til iøjne-
faldende vidnesbyrd om, at han havde faet bade sine
qjne s og sine fødders brug igen.

Samme hellige begyndte, belært ved forskellige
varsler, at tilskynde fyrsterne selv og skaren af andre
troende til at drage til Jerusalem for at kue de bar-
bariske folkefærd i Osten og tvinge dem til at antage
kristne love, fordi, som han sagde, tiden nærmede
sig2), da hedningernes fylde skulde indgå, og derpå
hele Israel frelses 3). På hans opråb viede straks en
så mægtig folkeskare sig til denne færd, at det lyder
utroligt. I spidsen stod de fornemste, kong Konrad,
hertug Fretherik af Svevien, som siden kom til at
klæde kongestolen, og hertug Welf med bisper og
fyrster og et mandskab, bestående såvel af adelsmænd
som af uadelige og menige folk og for stort, til at
nogen kunde holde monstring over dem -*). Dog lad
mig tie om Tevtonernes hær, al den stund kong
Lodewik af Parisii 5) og hele blomsten af Frankerne
var ikke mindre ivrige! Hverken i den os nærmest
liggende tid eller i umindelige tider har man set eller
hort tale om så stor en hær; dens eneste fejl bestod

1) Nemlig til besværgelse af dæmonen. Smnl. Matth. 17,18.
Luk. 9,42. Måske skal der oversættes: Og skænkede ved
langvarig beroring hans ojne deres sekraft påny.

2) Smnl. Joh. Ab. 1,3. 22,10.

3) Smnl. Joh. Ab. 1,3. 22,10.

4) En sådan holdtes dog i Spejer 28. Dec. 1146.

5) Helmold kalder ham i det følgende konge af Frankien.

Om kong Konrad og kong Lodewik. 1 49

just i, at den var altfor vældig. Krigerne bar kor-
sets mærke både pa deres klæder og pa deres våben.
Men de, der havde sat hele dette foretagende i gang,
besluttede imidlertid at lade en del af hæren gå til
Osterland, en anden til Hyspanien, men en tredje til
vore naboer Sklaverne.

60. Om kong Konrad og kong Lodeioik.

Den forste og storste hær drog altså afsted til
lands under kong Konrad af Alemannien og kong
Lodewik af Frankien tillige med de mest fremragende
stormænd i begge lande. Igennem kongeriget Unga-
rien nåede de Grekien og skikkede bud til kongen
der ') for at anmode ham om lejde med ret til at
købslå, såsom de havde til hensigt at lægge vejen
igennem hans land. Skont han blev slagen af en stor
frygt, besluttede han dog at opfylde deres begæring,
i tilfælde af at de ikke havde ondt i sinde, og fik til
svar, at de ikke tænkte pa at volde nogen forstyr-
relse, men det var kun for at skaffe fredens rige
storre udbredelse, at de havde givet sig pa deres fri-
villige pilegrimsfærd. Altså gav kongen af Grekien
dem ved en forordning lejde med ret til overalt for
penge at skaffe sig fodemidler, sa mange som dem
lystede, pa ethvert sted, hvor de havde deres lejr.
Men i hæren viste der sig i de samme dage en mængde
jærtegn, der alle varslede om et forestående nederlag.
Det betydningsfuldeste var, at lejren en aften indhyl-
ledes i en såre tæt tåge, og da den lettede, blev man
var, at teltenes overtræk tillige med alt andet, der
havde været udsat for luftens påvirkning, var over-
stænket med blod, som om det var kommet fra tagen.

1) Manuel Komnenus var den gang græsk kejser.

IkO Helmolds Slavekrønike 1,60— 61.

Da kongen og- de andre fyrstelige personer fik dette
at se, sluttede de sig til, at det vilde blive deres lod
at dqje meget ondt på denne færd og tidt at komme
i livsfare. Og deres anelse bedrog dem heller ikke.
Efter ikke lang tids forlob kom de ind imellem nogle
bjærge, hvor de fandt en ypperlig dal med enge og
en lille nedrullende strom, og slog selv lejr på brin-
ken, medens de nede i dalen anbragte lastdyrene til-
lige med de karrer og vogne, hvorpå de havde læs-
set hærens levnedsmidler og oppakning. Ud pa afte-
nen horte man tordenskrald og stormbrus oppe fra
fjældbrynet, og se! da det blev midnat, bragte et
skybrud eller noget sådant bjærgstrommen til at
svulme op og gå over sine bredder, bortskylle i et
nu alt, hvad det fandtes nede i dalen af mennesker
og lastdyr, og slænge det ud i havet *). Dette var
det forste tab, der ramte krigerne på denne deres
valfart. Resten af hæren, som var bleven i behold,
fortsatte imidlertid sin én gang begyndte færd, drog
igennem Grekien og nåede omsider kongestaden
Konstantinopolis, hvor de blev i nogle dage for at
samle kræfter, og hvorfra de kom til en bugt af havet,
som de fleste kalder hellig Georgs arm 2). Der havde
kongen af Grekien sorget for færgeskibe til dem og
ladet skrivere være tilstede for at skaffe ham en op-
givelse af tallet på dem, der overfortes. Ved gen-
nemlæsningen deraf drog han et dybt suk og udbrød:
„Herre, du min gud! hvi har du dog villet, at så
meget folk skulde forlade sit hjem? Hvor hojlig vil
de ikke komme til at trænge til „din kraftes arm" 3),
hvis de nogensinde igen skal se det land, som er

i) Ved Korobaka 7. Sept. 1147.

2) Imellem Sestos og Abydos.

3) Ps. 89,11.

Indtagelsen af Lacebona. I -I

malet for alle deres onsker, deres fodeland mener
jeg". Efter at de altså var satte over, lagde kong
Lodewik af Frankien vejen hen ad Jerusalem til, men
mistede i kamp med de vantro hele sin hær. Og
hvorfor skal jeg tale om kongen af Alemannien og
dem, som fulgte ham? De gik alle til hobe til grunde
af hunger og torst, bedragne af den vejviser, som
kongen af Grekien havde sendt dem; ti istedenfor at
føre dem ind i Persernes land , forte denne dem ud i
en stor ork, hvor de af mangel på levnedsmidler og
vand tæredes saledes hen, at de uden videre gav sig
selv blot for Barbarernes indhug. Ikkun kongren selv
slap med sine mest hærdede krigere levende derfra
for derpå at tage flugten tilbage til Grekien. Hvor
underlige er dog ikke den hqjestes domme r) ! Så
skrækkeligt var hærens nederlag, og så ubeskrivelig
stor deres nod, at mindet endnu bestandig vækker
grad og klage hos alle dem, der har været med på
denne færd ogf endnu er tilovers.

61. Indtagelsen af Lacebona.

Den anden del af hæren, der havde samlet sig
om bord på fartojer fra Kolonia og andre byer ved
Renus og pa breden af floden Wisera , sejlede straks
ud på det store og vide Ocean og nåede saledes
Britannien. Her brugte man nogen tid til at bode
fladen, hvorpå de i forening med en hel del Angler
og Britanner styrede til Hyspanien og gik i land ved
den navnkundige Portugalenserby i Galatien 2) i den
tanke at holde deres fromme bonner ved Hellig Ja-
kobus 3). Opmuntret ved pilegrimenes komme, an-

1) Smnl. Rom. 9,16.

2) Oporto.

3) St. Jago de Kompostella i Gallicien.

*52

Helmolds Slavekronike 1,61 — 62.

moclede kongen af Galacien dem om, såfremt de virke-
lig var uddragne til kampen for Vor Herres sag, da
ikke at unddrage ham deres bistand i striden med
indbyggerne i Lacebona, der foruroligede de kristnes
enemærker. Herpå gik de ind og sejlede med en
mængde skibe til Lacebona, medens kongen i spidsen
for en mægtig hær nærmede sig byen fra landsiden,
så at staden trængtes fra to sider. Desuagtet måtte
de lig^e for den i lang tid, for de kunde få den ind-
tagen og Barbarerne fordrevne derfra. Derefter bad
kongen af Galacien pilegrimene om at dele byttet
broderlig og lade ham beholde den tomme by. Og
fra den tid af lige indtil nu har den været et sæde for
kristne folk. Dette var imidlertid det eneste af pile-
grimshærens foretagender, der fik et heldigt udfald.

62. Om Niklot.

Den tredje hær af korsmærkede viede sig til et
hævntogt mod de af Sklavernes folk, som bor os
nærmest, Obotriterne nemlig og Luticierne, der havde
bragt dod og fordærvelse over Kristi dyrkere og
iblandt dem især over Danerne. Høvedsmænd på
denne færd var ærkebisp Albero i Hammemburg,
samtlige bisper i Saxonien, desuden den unge hertug
Henrik, hertug Konrad af Zaringe, markgrev Adalbert
af Saltwidele og Konrad af Within. Da Niklot der-
for spurgte, at det ikke vilde vare længe, for der
vilde være samlet en hær for at knuse ham, lod han
hele sit folk kalde sammen og lægge hånd på opfo-
reisen af borgen Dubin, for at de kunde søge tilflugt
der i nødens time. Tillige skikkede han bud til grev
Adolf for at minde ham om den pagt, de havde slut-
tet ') , og anmode ham om en samtale for at indvie

1) Se st. 57 slutn.

Om Niklot.

*53

ham i sine planer. Da greven imidlertid afslog hans
bon med den bemærkning, at han ikke turde tilstå
ham den for ej at lægge sig ud med fyrsterne, lod
Niklot sine bud hilse og svare: „Jeg havde i sinde
at være dit oje og dit ore i Sklavenland, hvor du
nylig har fæstet bo, og fritage dig for alle ulemper
fra de Skiavers side, som tilforn herskede i Wagirer-
nes land, og nu knurrer over, at man med urette har
berovet dem deres fædrenearv. Hvi vil du da ikke
vide af din ven at sige i nodens stund? Eller er det
ikke i faren, man skal kende sine venner? Hidindtil
har jeg holdt Sklavernes hånd tilbage og hindret dem
i at forgribe sig på dig; men nu vil jeg en gang
drage min hånd tilbage !) og overlade dig til dig selv
alene, da du er ked ad din ven, har glemt vor aftale og
nægter at komme til mig i nodens time". Men grevens
sendebud svarede Niklot og sagde: „At vor hersker
ikke kan komme til dig for ojeblikket, har, som du
véd, sin grund i omstændigheder, som han ikke råder
over. Vis ham derfor fremdeles den velvilje ikke at
bryde dit ord og lofte til ham, sa at du advarer ham,
hvis du mærker, at Sklaverne i smug ruster sig til
krig mod ham". Dette lovede Niklot greven, som
derfor gav indbyggerne i sit land folgende tilsagn :
„Dersom I blot vil holde et vågent oje med eders
kvæg og øvrige ejendele, at disse ting kan være i
fred for tyve og rovere, så kan I trygt overlade mig
omsorgen for folk og land, da jeg skal vide at sorge
for, at ingen fjendehær uforvarende kaster sig ind-
over eder". Den kloge mand håbede nemlig ved sit
snille at have afvendt faren for at overraskes af en
krig, der kunde medføre tab. Men begivenhederne
stillede sig anderledes.

1) Smnl. Josv. 8,26.

I ri Helmolds Slavekronike 1,63 — 64.

63. Opbrændingen af skibe7ie.

Da Niklot nemlig mærkede, at iværksættelsen af
den én gang svorne færd var uigenkaldelig besluttet,
udrustede han hemmeligt en hær, som han lod ind-
skibe sig, satte med den over soen og lod fladen
lægge til ved mundingen af Travena for saledes, inden
Saxonernes styrke kunde kaste sig over hans omrade,
forst at lade hele AYagirernes land undgælde. Da
det var blevet aften, skikkede han derhos bud til
Sigeberk, eftersom han havde lovet greven at advare
ham; dette kunde han imidlertid have sparet, efter-
som greven var fraværende, og tiden desuden for
knap til at bringe en hær på benene. Da det derfor
gryede ad den dag, hvorpå man i kirken højtidelig-
holder begge de hellige, Johannes' og Pavlus' døds-
fest !), stod Sklavernes flade ind ad Travenas mun-
ding. Og straks gjorde indbyggere i byen Lubike,
som havde hort den dumpe larm af hæren, anskrig
hos bymændene og berettede: .,Vi har hort et stærkt
råb lyde, der kunde synes at komme fra en brat
fremrykkende skare; men hvad der virkelig er pa
færde, ved vi ikke". Man sendte da bud omkring i
byen og hen på torvet for at advare alle om, at en
fare truede. Men befolkningen havde drukket tæt og
var sa forsviret, at man hverken kunde få dem pur-
ret op fra det sted, de lå på, eller gennet bort fra
fartojerne, inden de var helt indesluttede af fjender,
oe ild havde fortæret deres rigt ladede skuder; over
tre hundrede mænd måtte samme dag bide i græsset.
Den præsteviede munk Rodolf blev, da han vilde
soge tilflugt i borgen, indhentet af Barbarerne og

1) 26. Juni 1 147. De blev begge martyrer omtr. 363 under Ju-
lianus Apostata.

Om præsten Gerlav. irr

bukkede under for tusind sar. Endvidere matte de,
som opholdt sig i borgen, to dage igennem udholde
det voldsomste angreb; og derhos gennemstrejfede
tvende rytterskarer hele Wagirernes land og ryddede
alt, hvad de stodte på i Sigeberks forstad. Også
den egn, der kaldes Dargune '), og hele det strog
nedenfor Travena, der var beboet af Westfalere, Hol-
landrere og andre fremmede folkefærd, blev et bytte
for den grådige lue. Og de kække, som med våben
i hånd provede at sætte sig til modværge, huggedes
ned, medens deres hustruer og born bortfortes som
fanger. Derimod sparede fjenderne de Holzatere, der
bor vest for Sigeberk hinsides Travena, gjorde holdt
pa bymarkerne ved Kuzalina og standsede her deres
fremrykning. Heller ikke odelagde Sklaverne nogen
af flækkerne på slettelandet ved Zventinevelde , skont
de strækker sig lio-e fra Svalenstrommen til strommen
Agrimesov 2) og Plunesoen, eller forgreb sig på noget
af alt det, som tilhorte de der bosatte folk. Ordet
gik den gang almindelig, at det var nogle Holzatere,
der havde afstedkommet al den fortræd og forvirringr
af had til indvandrerne, som greven havde fået til at
komme sammen fra det fjærne og nedsætte sig der i
landet, hvorfor det tillige viste sig, at kun Holzaterne
var blevne sparede. Dog blev staden Utine også
reddet som følge af sin faste beliggenhed.

<£/. Om præsten Gerlav.

Jeg vil her berette noget, som fortjener at komme
til efterverdens kundskab. Da Sklaverne ret af hjær-
tens lyst havde udpint Wagirernes land, kom de til

i) Se stykke 57.
2) Se stykke 57.

I c6 Helmolds Siavekrønike 1,64—65.

sidst til Susieegnen for at hjemsøge den der værende
nvbvsfd af Fresonere, hvis tal man havde anslået til
over fire hundrede mandspersoner. Men nu da Skla-
verne stod for doren, fandtes der knap hundrede
mænd i den lille fæstning, eftersom de ovrige var
vendte tilbage til deres fædreland for at tage sig ad
det lieeendefæ, som de der havde ladet forblive. Da
fjenderne havde stukket ild på alt uden for fæstnin-
gen, blev de, som opholdt sig inde i denne, hårdt
trængte af deres angribere. Ti hele dagen igennem
gik tre tusind af Sklavernes krigsmandskab dem
djærvt på klingen i sikker forventning om sejren,
medens besætningen måtte nqjes med at kobe sig for-
længet liv ved fortsat kamp. Da Sklaverne imidler-
tid mærkede, at sejren vilde koste blod, lovede de
Fresonerne at spare deres liv og lemmer, nar de vilde
forlade fæstningen og udlevere deres våben. Nogle
af forsvarerne begyndte derfor at råbe pa overgivelse
for at redde livet; men den heltemodige præst ') rev-
sede dem og sagde: „Hvad har I for, mænd? Bilder
I eder ind, at I kan kobe eders liv ved overgivelse,
eller at Barbarerne er til at stole på? Nej, landsmænd,
I farer vild, og det er dårligt at fæste lid til deres
ærlighed. Eller har I glemt, at ingen af alle ind-
vandrerne er Barbarerne sa forhadte som Freserne? Vi
er ret stinkende for dem 2). Hvi kaster I da eders liv hen
frivillig og iler eders undergang i mode ! Jeg besværger
eder ved den gud, der har skabt ..jordens kreds" 3),
og som ikke sporger om mange eller få for at redde *),
at I end en kort tid prover eders kræfter i kampen

1) Gerlav; se stykkets overskrift.

2) Smnl. 1 Mos. 34,30.

3) Ap. gern. 1 7,26.

4) Smnl. 1 Makk. 3,18.

Om angrebet på Dimin. I ~j

med fjenderne. Ti sa længe som denne vold er imel-
lem os og dem , kan vi dog endnu bruge vore arme
og våben og behover ikke at opgive alt håb om at
beholde vort liv; udleverer vi derimod vore våben,
bliver en skændig dod enden pa det hele for os. Sa
borer da for det sværd, som de vil, I godvillig skal
udlevere til dem, dybt i deres inderste marv, at I må
fa bod for blod! Lad dem smage eders djærvhed og
ikke bære sejren hjem uden skrammer'1! Og med
disse ord gav han dem tillige en prove pa sit hqje
mod ved selv med en eneste mand til at stille sig
foran porten, drive fjendens horder tilbage og med
egen hånd fælde en mægtig hob Sklaver; og skont
han tilsidst havde mistet sit ene 6je og fået under-
livet gennemboret, var han dog lige ivrig i kampen
og bar lige som en guddommelig kraft til skue bade
på sjæl og legeme. Saledes kæmpede præsten Ger-
lav tillige med hele den lille skare i borgen Susie
ikke mindre heltemodigt, end Sarvias hqjt beromte
sonner ') og Makkabæerne gjorde i de gamle dage,
og værnede fæstningen mod odelæggernes vold.
Ved rygtet herom samlede greven en hær for at
stride med Sklaverne og drive dem ud af sit land;
men da disse fik nys om hans plan, vendte de til-
bage til deres skibe og drog afsted med et mægtigt
bytte bade af fanger og allehånde losore, som de
havde taget i Wagirernes land.

65. Om angrebet pa Dimin.

Imidlertid floj det rygte ud over hele Saxonien
og Westfalien, at Sklaverne havde vovet sig frem og

1) Zerujas sonner Joab og Abisaj, kong Davids søstcraonner.
Smnl. 2 Sam. 14,1. 16,9. 18,2.

I c$ Helmolds Slavekrønike 1,65 — 66.

været de forste til at begynde krigen; og hele den
korstegnede hær, der agtede at gå imod dem, ilede
derfor med at nå deres land for at tage hævn for
denne krænkelse af retten. Den delte sig, lagde sig
for de to fæstninger Dubin og Dimin og byggede
mange angrebsværker imod dem. Også en hær af
Daner gav mode for at understotte angrebet pa Du-
bin, og dette voksede saledes i kraft. Da derfor de
indesluttede en dag lagde mærke til, at Danernes hær
ikke var synderlig virksom — i hjemmet er de nem-
lig stridbare nok, men ude taber de lysten til krig ')
— gjorde de pluselig et udfald, fældede mange af
dem og godede jorden med deres dode kroppe; ti
der var jo ingen mulighed for, at de kunde fa hjælp,
afskårne som de var ved so og salten vove 2) fra deres
brodre i hjemmet. Harmen over det lidte tab bedrog
imidlertid kun til, at hæren gik hårdere pa i kampen. Men
vor hertugs og markgrev Adalberts vasaller skiftede
ord med hverandre og sagde: „Er det land og det
folk, vi her hjemsoger, ikke vort folk? Hvi ....lader vi
os da finde 3)UK som de, der er vore egne fjender og
oder det gods, vi selv skulde have i skat og skyld?
Vort tab gar jo også ud over vore lensherrer"! Og
fra den tid af begyndte man i hæren at skubbe af
siøf 00; skaffe de angrebne lindring ved gentagen vå-
benhvile. Ti hver gang Sklaverne var i begreb med
at bukke under i en kamp, holdt man hæren tilbage
og hindrede den i at folge dem på flugten og ind-
tage borgen. Tilsidst tabte vore folk helt lysten til
at kæmpe og sluttede forlig på det vilkar, at Skla-

1) Se stykke 51 si.

2) Dette udtryk er brug-t i oversættelsen, da det er Ostersoen,
hvorom talen er, og denne ikke godt, som hos Helmold, kan
betegnes som et stillestående, grundt vand (stagnum).

3) Ap. gern. 5,30.

Om hungersnøden. I :-q

verne skulde antage den kristne tro og frigive de
Daner, som de havde holdt fangne. Mange af dem
lod sig saledes dobe blot for et syns skyld, og af
fangerne satte de kun alle de gamle og utjenstdyg-
tige på fri fod, men beholdt resten, som endnu var i
deres bedste alder og skikkede til slid. Saledes op-
gav man denne storartede færd uden at have faet
synderlig meget udrettet. Ti det varede kun ganske
kort, for Sklaverne teede sig endnu umedgørligere
end tilforn og hverken brod sig om dåben eller dyede
sig for at plyndre Danerne.

66. Om hungersnøden.

Vor greve bragte imidlertid det forstyrrede ven-
skab på fode igen og sluttede fred med Niklot og
de ovrige Sklaver, som boede mod ost. Alligevel
stolede han ikke fuldt og fast pa dem, eftersom de
havde brudt det forste forlig og hjemsogt og hærget
hans land på det grueligste. Han sogte imidlertid at
troste sit folk for deres lidelser og fjendernes hjem-
sogelser og bad dem ikke lade sig kue af denne
modgang, men huske på, at Markomanner ') må have
en hård hud og være villige til at ofre liv og blod.
Også til at loskobe fanger var han ivrig. Hvorfor
tale om Kristi præst Vicelin? I denne nod, da Bar-
barernes raseri var gået ud over sa mange, og man-
gelen på korn havde fremkaldt hungersnød, lagde
han alle indbyggerne i Faldera og Kuzalina indstæn-
dig på hjærte at tage sig ad de fattige. Til denne
gerning passede „den guds mand" 2) Thetmar uden

i) Indbyggere i de såkaldte „marker" (grænselande); disse var

stadig udsatte for angreb af rigets fjender.
2) Et udtryk, der bruges i det gi. T. om profeterne.

l6o Helmolds Slavekrønike 1,66—67.

sammenligning bedst; han uddelte og bortskænkede
som en tro og klog tjener ') overalt til de fattige af
et kærligt sind og med fuld hånd, så jeg ikke kan
finde ord stærke nok til hans pris. Ja! visselig svul-
mede denne præstemands hjærte af en miskundhed,
der udbredte den sodeste duft 2) ; og de trængende,
som biede på en almisse af den guds mands hånd,
lå henstrakte i sådan mængde uden for klosterets
dore, at det tegnede til, at denne hans gavmildhed
vilde odelægge stedets midler. Derfor satte kloste-
rets husholdere las og bom for forrådskamrene, på
det at garden ikke skulde lide tab. Hvad skulde den
guds mand gribe til? De armes skrig var ham uud-
holdelige; men han havde intet imellem hænder, som
han kunde give dem. Derfor begyndte den med-
lidende mand at ..handle snildelig" ■*) og snige sig
rundt omkring laderne for snedig at opspore et sted,
hvor man kunde komme til. Og når han i al stilhed
havde fundet et sådant, gik han til værks som en tyv
og uddelte hver dag til de fattige, så langt det kunde
række. Men det er os berettet af folk, om hvis tro-
værdighed der kun kan være én mening, at det korn-
forråd, der saledes gik med, stadig erstattedes ved
guds nåde. Og troen på denne kendsgerning vinder
kun i styrke, når man tænker på, hvad Helias og
Helisæus 4) har udrettet; ti det er uden for al tvivl,
at der endnu er mennesker, som ikke står tilbage for
dem hverken i djærvhed eller underlige gerninger.

6y. Om Ethelers død.

Der hengik altså en fqje tid, så Wagirerland igen
fik lov til at trække vejret efter den hårde medfart,

1) Smnl. Matth. 25,21. 23. Luk. 19,17. 16,8.

2) Smnl. 1 Mos. 8,21.

3) Luk. 16,8.

4) Elias og Elisa; se 1 Kong. kap. 17. 2 Kong. 3.

Om Ethelers død. 161

det havde lidt; se! da rejste der sig pany kampe fra
Norden, som atter medførte smerter og sår. Ti efter
at Henrik med tilnavn Emun var dræbt '), var der
hele tre kongsemner i behold, nemlig Svejn Heriks-
son, Waldemar Kanutson og Kanut Magnusson. Men
da disse endnu kun var småborn, besluttede Danerne
at sætte en vis Herik med tilnavn Spak til deres for-
mynder for at tage sig ad riget og kongesønnerne ;
og denne var en fredsæl mand, som styrede det ham
betroede land i uforstyrret ro; kun de forbitrede
Sklaver havde han ondt ved at holde stangen. Ti
disses rovertog gik det netop på hans tid usædvanlig
vildt med. Men da Herik folte sin sidste time nærme
sig, lod han de tre unge prinser kalde og bestemte
efter stormændenes råd Svejn til konge, men bød
Waldemar og Kanut lade sig noje med deres fædre-
arv; og da han saledes havde bragt dette i rigtighed,
afgik han ved døden 2). Men lige straks gjorde Ka-
nut Magnusson brud på sin formynders sidste vilje,
prøvede på at tilrive sig kongemagten og bekæm-
pede Sveno af al magt. Waldemar sluttede sig til
den sidste, og hele Danien kom i oprør. Store tegn
viste sig pa den nordlige del af himlen, fremtoninger,
der grangivelig lignede ildfakler og menneskers rode
blod. Og varslerne 16j ikkel Ti alle véd, hvor stort
et mandefald netop denne skrækkelige krig førte
med sig.

Begge konger stredes om at få vor greve dragen
over, hver på sin side, og skikkede bud til ham med
gaver og det ikke fa, medens de lovede endnu be-
tydeligere. Men greven fandt velbehag ») i Kanut; og
efter at de havde haft et mode, hyldede han ham.

i) Se stykke 55 si.

2) 27. Avg. 1 147.

3) Smnl. 1 Sam. 2,26.

1 62 Helmolds Slavekrønike 1,67.

Dette opbragte imidlertid Svejn saledes, at han i
spidsen for en væbnet skare gennemfor Wagirerland,
satte ild på Aldenburg, ryddede hele kyststrækningen
og inden sin bortgang stak bygden ved Sigeberk i brand,
sa at alt der omkring fortæredes af de grådige luer.
Mesteren for denne ufærd hed Etheler '), en Thet-
marser ad byrd, der ved rigelig understottelse fra
Danerne havde forstået at gore sig alle de kækkeste
Holzatere forbundne. Da han derfor var bleven tagen
til kongens 2) høvedsmand, var det hans stadige for-
sæt at fordrive greven fra hans land og lægge dette
under Danernes krone. Men greven kom imidlertid
til kundskab herom og begav sig derpå straks til
hertugen for at søge beskyttelse hos ham; ti han
kunde ikke med sikkerhed blive i Holzacien, eftersom
tallet på Ethelers mænd var vokset, og disse stod
ham efter livet. Enhver, der onskede at blive Ethe-
lers mand, behovede blot at indfinde sig og modtage
en klædning, et skjold eller en hest af hans hånd; og
ved slige bestikkelser fyldte han hele landet med
frafaldne. Derfor lod hertugen det bud udgå til hele
Holzaternes og Sturmariernes folk, at, hvor som
helst de traf nogen af Ethelers mænd, skulde de
tvinge dem til enten at opsige denne huldskab og
troskab eller i modsat fald til at forlade landet. Dette
skete virkelig, og hele folket forpligtede sig med ed
til at stå under hertugen og adlyde sin greve. På
den dag enedes Holzaterne, og alle oprørsmænd fik
enten tilgivelse eller bortjoges fra landet. Greven
skikkede altså bud til Kanut med opfordring til ufor-
tøvet at indfinde sig med en hær for at overvælde
Svejn ; han kom ham også selv imode i nærheden af Sles-

1) Han omtales også af Saxo Grammatikus.

2) Svejns.

Om Ethelcrs død.

163

wik i spidsen for tlre tusind let væbnede , og begge
slog lejr i længere afstand fra hinanden, medens Svejn
la inde i byen med en ikke ganske ringe skare strids-
mænd. Men hovedsmanden for Svejns hær, Etheler,
mærkede, at han truedes fra begge sider, og at an-
griberne var mange i tallet; derfor sneg han sig hem-
melig bort til Kanut og lokkede ved at bestikke
hans høvedsmænd den unge fyrste til uden grev
Adolfs vidende at vende tilbage til sit eget land og
lade sin hær gå hver til sit. Med det samme ind-
ledede han en våbenhvile og lovede uden blodsud-
gydelse at skaffe Danerne fred; og da han havde ud-
rettet sa meget, vendte han om til Sleswik for næste
morgen at kæmpe med greven og knuse ham med ét
slag. Samme aften befandt imidlertid en af grevens
fortrolige venner sig i Sleswik; og da han kom efter,
hvad man havde baor oret, satte han i storste hast
over soen, kom til greven i lejren og udbrod: ..Man
har ført dig bag lyset, greve! man har fort dig bag
lyset og styrtet dig i fordærvelse. Kanut er vendt
hjem til sit fædreland med den hær, du skulde hjælpe;
du ligger her ganske alene, og ved daggry vil Ethe-
ler være her for at prøve styrke med dig". Greven
kunde neppe fatte en sådan troløshed, men sagde til
sine folk: ..Efterdi vi ligger her midt pa vildene hede '),
og vore heste ikke har noget til føden, gor vi bedst
i at bryde op og finde en mere passende lejrplads".
Saledes mærkede hæren, at en jobspost havde sat
grevens sind i bevægelse, brod op med lejren fra et
sted, Kuningisho kaldet, og vendte sine fjed ad Eg-
dora til, men styrtede saledes afsted over hals og
hoved, at greven, da han nåede denne flod, af sine
fire tusind let væbnede neppe havde fire hundrede

1 ) Kropperhaide.

l6_i Helmolds Slavekrønike 1,67.

hos sig. Til dem stillede han folgende opfordring:
„Uagtet vore brodre og venner uden at være til-
strækkelig hjemme i forholdene har ladet sig jage
af en tom skræk, holder jeg det ikke desto mindre
for rådeligst, at vi forbliver her for at værne om
vort land og udskikker spejdere, som kan give os
nojere underretning om fjendernes færd". Og straks
sendte han bud ud for at erfare, hvorledes alt stod
til; men hans sendebud faldt ved Sleswik i fjende-
hand og kastedes i lænker, hvorpå Etheler sagde til
sin herre kongen: „Nu er det på tide ufortovet at
bryde op med hæren; da vil denne greve, som er
ladt i stikken af alle, af sig selv falde i hænderne pa
os. Nar vi sa har gjort det af med ham, kan vi ga
lige ind i hans land og skalte dermed efter behage.
Derpå brod de op med en stærk skare; men greven,
hvis harme det havde vakt, at budene ikke var vendte
tilbage efter aftale, skikkede ny spejdere ud; af
disse blev det ham ufortovet tilkendegivet, sa snart
fjenden var i sigte. Og skont han i grunden var be-
kymret over sit lidet talrige mandskab, var han allige-
vel sa tapper en mand, at han foretrak at kæmpe,
hvorfor han sagde til sine vabenfæller: ..Nu er oje-
blikket kommet, stalbrodre! til at vise, hvem der er
kæk og djærv og dristig tor ga faren under qjne.
Vel har jeg ikke sjælden mattet høre ilde at mine
egne landsmænd for mit fejge kærlingesind , og fordi
jeg hellere vilde afværge krigens ulykker med mun-
den end med hånden. Imidlertid var det med velbe-
råd hu, jeg gjorde dette, sa længe jeg kunde fore-
bygge krig uden at ofre en blodsdråbe. Men nu da
faren i hele sin skrækkelighed star for doren, og vi
behover stærke arme, nu er det på tide at vise jer,
om det, som I siger, er et kærlingehjærte , jeg har.
Dog skal I med guds hjælp snarere fa at se, at jeg

Om Ethelers død.

I65

har et mandshjærte. Imidlertid vil jeg være endnu
tryggere, hvis I er af samme mening og alle vil
sværge at stå last og brast med mig i kampen for
fædrelandet. Ti nu gælder det at svinge våben og
værge, ikke blot fordi det er en ska^nsel at fly, men
tillige fordi vort fædreland ellers er redningsløst for-
tabt". Da grevens tale var til ende, folte hans kamp-
sinder sig opildnede og forpligtede sig ved en dyr
ed til at holde stand til deres eget og fædrelandets
frelse. Da bod greven at kaste broen af og udstille
vagter ved de grunde steder i floden. Men imidler-
tid kom der et bud og meldte, at fjenden var i færd
med at sætte over ved en flække, Skullebi kaldet.
Efterat greven havde holdt bon, ilede han derfor imod
den del, der var sat over for den ovrige hær. Ved
det første sammenstod blev han kastet af hesten, men
hjulpet i sadlen igen af tvende riddere, som kom ham
til undsætning. Men kampen var hård, og udfaldet
uberegneligt, indtil en af dem, der stod på grevens
side, råbte, at man skulde hugge dygtig los på ha-
serne af hestene, som fjenderne sad på. Dette havde
til folge, at hestene sank sammen og med dem deres
svært pansrede ryttere, så de blev et bytte for vore
landsmænds sværd. Etheler selv faldt, og de ovrige
fornemme folk blev nedhuggede eller gjorte til fanger.
Kongen og hans folge, der stod på flodens anden
bred og derfra var ojenvidner til kampen, greb flug-
ten og vendte om til Sleswik. Men også greven
vendte hjem med hæder fra sin sejr, forte hojtstående
mænd med sig som fanger og så sig ved hjælp af
de løsepenge, disse gav ham, i stand til at klare en
del af sin gæld.

Og fra den tid af helligede han sit eget land for-
trinsvis sin omhu. Ti hver gang rygtet gik, at enten
Danerne eller Sklaverne rørte sig, lod han straks en

1 66 Helmolds Slavekronike 1,67 — 69.

hær lægge sig på det tjenligste sted, ved Travene-
munde eller ved Egdora. Og Holzaternes, Sturma-
riernes og Markomannernes store hob rettede sig efter
hans befaling. I almindelighed bruger man navnet
Markomanner om den fra alle sider sammenskrabede be-
folkning i en mark '). Sådanne marker findes der ad-
skillige af i Sklavernes land; og den ringeste blandt
dem er ikke vort Wagirerland med dets kække be-
folkning, der er hærdet i kampen bade med Daner
og Sklaver. Over alle disse strakte sig grevens myn-
dighed. Og han skaffede sit folk ret, bilagde deres
stridigheder og friede de undertrykte ud af de mæg-
tiges hånd. Kirkens tjenere var han fremfor alt ven-
lig imod og talte ikke, at nogen trådte dem for nær,
hverken i gerning eller i ord. Men han dojede meget
med at tvinge de genstridige Holzatere; ti dette fri
og trodsige, rå og tojleslose folkefærd sa i freden
kun et ag, som det pa ingen made vilde bqje sig
under. Alligevel gik denne mands overlegne klogt
af med sejren , og han fik netop pa dem lejlighed til
at vise sine store åndsgaver. Ti han vedblev at
lokke disse utæmmede vildæsler, om jeg så ma kalde
dem , til sig ved alskens tryllesange , til han fik dem
tojlede. Lad kun enhver, der vil, tage dette folks
væsen i ojesyn, sådan en forandring som det har
undergået, idet det tidligere .,havde kun vane til det
vilde fjæs at formumme, samt at udspænde garn for
den forvildedes fodwi og derhos stjal, hvad det ikke
kunde komme afsted med at rove; — men jeg beder
enhver lægge vel mærke til, hvilken forskel der er
pa deres liv den gang og nu, da de har begyndt at
vandre på „fredens vej" 2). Monne det ikke være den

1) Se begyndelsen af stykke 66.

2) Rom. 3,17.

Om hertug: Henrik.

167

hojestes hojre hånd, der har virket denne forandring' ')?
Derefter forligte greven sig med Danernes konge
Svejn, der havde været sa heldig at vinde flere sejre
og at fa Kanut udjaget af landet og tvunget til pa
flugten at tage sin tilflugt til Saxonerne, hvor han
fandt ly hos den vidt og bredt bekendte ærkebisp
Hartwik2), som var en såre hojbaren og lige så
hovedrig mand.

68. Om hertug Henrik \).

I de samme dage hjemforte vor. unge hertug her-
tug Konrad af Zeringges datter, froken Klementia, som
sin brud +), og tiltrådte regeringen over hele Sklavernes
land, idet han efterhånden steg i magt og indflydelse.
Ti hver gang Sklaverne gjorde vanskeligheder, tog
han pa dem med jærnhandske, så de gav ham alt,
hvad han fandt for godt at forlange, for at de kunde
bjerge deres liv og deres fædreland. Dog var det
på alle de togter, han allerede i sin forste tid gjorde
imod dem, kun deres pung men aldrig deres kristen-
dom, han spurgte om. Ti de vedblev uforstyrret at
ofre til dæmonerne og ikke til gud 5) og drev frem-
deles strandhug på Danernes kyster.

69. Om ærkebiskop Hartwik.

Da derfor ærkebispen i Hammemburg , herren
Hartwik, mærkede, at Sklavenland var roligt, satte han

1) Smnl. Ps. 77,11.

2) Hans forgænger Adalbero dode 1148. Om Hartwiks slægt se
2. bog 6. st. imod slutningen.

3) Se stykke 56.

4) "47-

5) Smnl. 1 Kor. 10,20

1 68 Helmolds Slavekrønike 1,69.

sig for atter at lade de bispesæder i Sklavenland op-
bygge, som de rasende Barbarer havde nedrevet, nemlig
det i Aldenburg, Racisburg og Mikilenburg. Det i Alden-
burg havde Otto den store grundlagt ') og underlagt
det Polaberne og Obotriterne fra Holzaternes græn-
ser lige hen til floden Penis og byen Dimin. Den
forste, han indsatte til biskop der, var Marko; den
anden var hans eftermand Ekward, den tredje Wago,
den fjerde Ezike, den femte Folkard, den sjette Rejn-
bert, den syvende Benno, den ottende Mejnner, den
niende Abelin og den tiende Ezo. På dennes tid slog
den store Adelbert sig op i Hammemburgkirken og
satte af de rejsebiskopper, som han gav foden, Jo-
hannes til bisp i Mikilinburg og Aristo i Racesburg,
hvorved Aldenburgstiftet blev delt i trende bispe-
dommer 2). Dog da gud for at straffe menneskene
for deres synd lod kristendommen gå til grunde i
Sklavenland , henstod disse bispestole ubesatte i otti
fire år lige indtil ærkebiskop Hartwiks tid 3). Denne
kirkefyrste, som selv var af hqj byrd, anstrængte sig
såre for at tilbagevinde de lydbisper i hele Dacien,
Xorwegien og Svedien, som efter fortidens beretnin-
ger en gang skal have stået under Hammemburgkir-
ken. Da han imidlertid ikke udrettede det mindste,
hverken hos paven eller hos kejseren, ved sin føje-
lighed og sine gentagne bestikkelser, vilde han dog
skaffe sig nogle lydbisper, og gjorde derfor et forsog
på at genoprette de for rum tid siden nedlagte bispe-
dommer i Sklavenland; til den ende lod han den ær-
værdige præst Vicelin kalde og indviede ham, skont
han alt var i en fremrykket alder og havde tilbragt

1) Se stykke 1 1.

2) Se stykke 22.

3) Se stykke 24.

Om ærkebiskop Hartwik. 1 69

tredive år i Holzaternes land1), til bisp for Alden-
burgstolen 2). End videre indsatte han herren Emme-
hard i Mikilinburg; og begge modtog deres indvielse
i Rossevelde for at skikkes til nødens og hungerens
land, hvor Satan havde sin trone, og alle urene an-
der deres bolig 3).

Men alt dette havde han foretaget uden at tage
enten hertugen eller vor greve på råd med, hvoraf
folgen blev, at det venskab, der hidtil havde hersket
mellem herren Vicelin og vor greve, fra den tid af
led et knæk. Ti for den tid plejede greven at hædre
ham som en fader. Men nu hævede han alle tiender,
som kunde komme den ny bisp til gode i det år, og
vilde ikke ud med den mindste smule. Da matte
bispen gå til hertugen for at bede om forladelse og
fandt en ærbodig og ærefrygtsfuld modtagelse. Her-
tugen sagde da til ham: „Rigtignok havde I, biskop!
fortjent, at jeg hverken skulde hilse på eder eller
modtage eder, eftersom I har taget eder bispenavn
uden at rådføre eder med mig, som dog skulde have
rådet i den sag, især i et land, som gud har hjulpet
mine fædre til at indtage med sværd og skjold, og
som disse har efterladt mig til arv og eje. Såsom
jeg imidlertid selv for længe siden er kommen til den
overbevisning, at I er en hellig mand, og vore for-
fædre har befundet eder tro at være fra først til sidst,
har jeg nu i sinde at skrive eders fejl i glemmebogen
og af ganske hjærte række hånd til eders forfrem-
melse, men på det vilkår, at I fojer mig i, at jeg må
iklæde eder som biskop. På den måde vil I kunne
fremme eders sag*'. Dette tyktes biskoppen en hård
tale, fordi det var stik imod skik og brug. Ti bisper

1) Denne angivelse er ikke nojagtig. Der burde stå 22.

2) 11. Okt. 1 149.

3) Smnl. Joh. Åb. 2,13. 18,2.

I jo Helmolds Slavekrønike 1,69.

har kun kejserens majestæt ret til at iføre deres skrud.
En af hertugens tro tjenere, Henrik af Witha, en mægtig
riddersmand, der gjorde meget ad bispen, sagde der-
for til denne: ..Handl I, som det er eder tjenligt, ved
at nærme eder vor fælles herre og gore ham til
made, pa det at I kan fa kirker opførte i Sklaven-
land og selv komme til at lede tjenesten i guds hus.
I modsat fald vil al eders moje være spildt, og hver-
ken kejseren eller ærkebispen være eder til nogen
nytte, så længe I har min herre imod eder. Ti ham
og ingen anden har gud skænket dette land. Og
hvad er det da for store fordringer, min herre stiller
til eder, og som enten skulde stride imod eders sam-
vittighed eller eders ære? Det hele er jo en ren ube-
tydelighed, som dog kan gavne eder uberegneligt:
min herre modtager blot en vånd og nedlægger den
i hånden på eder for dermed at tilkendegive, at I har
ladet eder iklæde; og I kommer for fremtiden til at
stå pa en fortrolig fod med hertugen og vinder an-
seelse blandt de hedninger, hvis omvendelse I star i
begreb med at påtage eder". Bispen udbad sig da
en frist til at tage hans rad under overvejelse. Man
lod ham fare i fred; og han nåede til Bardewik, hvor
han overfaldtes af en dødelig sot, der nødte ham til
at blive der en tid lang. Ti han ramtes af et slag.
hvis følger han kendelig ikke forvandt, så længe han
levede. Da han imidlertid følte lidt lettelse, korte
man ham til Faldera; men det varede længe, inden
hans svaghed tillod ham at genoptage sin kirkelige
virksomhed. Ti alderens tryk bidrog til at forværre
hans sygdom. Men da gud skænkede ham så mange
kræfter, rejste han straks til Brema for at sporge
ærkebispen og klærkene der til rads i anledning
af den fordring, hertugen havde stillet. De be-
gyndte alle endrægtig at udtale sig derimod og sva-

Om ærkebiskop Hartwik. Ij[

rede ham: „Vel véd vi, ærværdige biskop! at eders
hellighed selv bedst må forstå, hvad der båder eder
i den sag. Da I ikke desto mindre er kommen her-
til for også at hore vort rad, vil vi i korthed give
eder vor mening til kende. Det forste, man herved
ma tage i betragtning, er, at ingen uden kejseren efter
loven er værdig til at iklæde en bisp; ti kun kejser-
værdigheden star hojt nok dertil, da han næst efter
gud selv er den mest ophojede iblandt „menneskens
born" '); men selv kejseren har mattet betale denne
sin forret i dyre domme. Og de værdigste kejsere
har ikke regnet det for en småting at kalde sig bis-
pernes herre, men har måttet bode for dette deres
fejltrin med opofrelsen af rigets bedste skatte, indtil
kirken omsider, efter at være stegen i rigdom og
have vundet i glans, har troet uden at fornedre sig
selv at kunne finde sig i en ringe eftergivenhed og
uden at rodme at kunne boje sig for en eneste mand
for ved hans hjælp at være herre over mange. Ti
hvor finder man nogen steds en hertug eller markgreve
eller nogen rigens fyrste, selv den allerstorste , som
vægrer sig ved at hylde biskoppen ved håndsræk-
ning, og som undlader, hvis denne afviser ham, „i tide
og i utide -)" at skubbe sig frem? Der er et forme-
ligt væddelob om at blive kirkens mand og fa del i
dens goder. Vil I altså opgive denne store ære og
gore brud pa en ret, som skriver sig fra kirkens
hqje myndigheder? Vil I give denne hertug hånden,
på det at fyrsternes tidligere herrer ved at tage eder
til monster kan synke ned til at blive deres trælle? I,
som nu er moden af alder, og bestandig har vist en
hæderlig færd, burde mindst af alle forskylde, at mis-

i) Ps. 11,4. 14,2 153,3). 33,13.
2) 2 Tim. 4,2.

172 Helmolds Slavekrønike 1,69.

brug indsniger sig i herrens hus. Sligt være langt fra
eder1)! ja selv om fyrstens raseri imod eder giver
sig endnu stærkere luft, må I dog vel hellere miste
eders timelige gods end tabe eders ære. Lad dem
kun tage eders tiender, om de så vil; lad dem kun,
hvis de finder for godt, spærre eder adgangen til
eders stift ! den modgang kan I bære. I har jo dog
huset i Faldera, hvor I trygt kan dvæle og bie på
herrens frelse 2)u. Ved disse og lignende ord bevæ-
gede de ham til at lade hertugens onske uopfyldt.
Imidlertid forsinkede han ved at lade sig overtale her-
til på mangfoldig vis sin ny plantnings fremvækst. Ti
aldrig nogensinde kunde vor bisp gå til hertugen med
nogen anmodning til bedste for kirken uden at få det
svar, at denne var villig til at opfylde alle billige
fordringer, så snart man havde vist ham den skyldige
ære; i andet fald vilde man ikke udrette noget ved
at kæmpe mod strommen. Men bispens ydmyghed
var så stor, at han slet ikke vilde have været util-
bøjelig til for kirkens bedste at foje sig efter her-
tugen i hans higen efter verdslig ære, hvis ærkebis-
pen og de øvrige Bremerklærke ikke havde sat sig
derimod. Ti disse var ikke mindre forfængelige og
fandt, medens deres blomstrende kirke havde skatte i
overflødighed, at det var deres værdighed, det her
gik ud over, hvorfor de brod sig mindre om indtæg-
ten end om mængden af de bispedommer, der stod
under ærkebispestolen. Dette viste sig allertydeligst
derved, at ærkebispen med hensyn til kirken i Falde-
ras ejendomme optrådte såre ubillig imod vor biskop
ved at borttage og udskille dele derfra og formene
ham at leve i ro på det hvilested, som han selv

1) Smnl. Rom. 6,2.

2) Smnl. 1 Mos. 49,18. Ps. 119,166.

Om ærkebiskop Hartwik. 173

havde givet ham anvisning pa. Man så derfor den
samme mand, der havde haft sa stort et navn tilforn,
medens han som sin egen herre havde kunnet gore og
lade alt, hvad han selv vilde, nu, da han havde faet dette
navn byttet med navn af biskop, lige som omsnoet
af usynlige lænker at anråbe enhver om bistand. Ti
den mand, som havde fred med ham '), bortdrog ham
netop fra klogskabens og „fredens vej" 2) og hindrede
ham i at slutte sig til dem, ved hvis hjælp kirken
skulde trives og bære frugt.

Desarsag gjorde han alt, hvad han under slige
omstændigheder kunde, besogte kirkerne i sit stift,
stod medlemmerne af sin menighed bi med påmindel-
ser i deres salighedssag og meddelte dem pa sit
hellige embeds vegne andelige gaver, uagtet han i
det timelige ikke hostede nogen Ion af dem 3). Ti
greven oppebar de bispen tilkommende tiender. På
samme tid indviede han et bedehus i Kuzelina, som
med et andet navn kaldes Hagerestorp, en kirke i
Bornhovede ikke at forglemme. Fremdeles begav
han sig til den nybyggede stad ved navn Lubeke for
at styrke 4) indbyggerne der og indviede sammesteds
gud Herren et alter. Derfra drog han videre for at
besøge Aldenburg, hvor der en gang havde været et
bispesæde, og fandt en velvillig modtagelse hos de
vilde indbyggere der i landet, hvis gud hed Prove.
Navnet pa den præst , som forestod deres afgudsdyr-
kelse, var Mike. Men også en fyrste var der i lan-
det, som hed Rokel, en ivrig afgudsdyrker og viking
og en ætling af Kruto. Derfor begyndte guds præst

1) Smnl Ps. 41,10. Ærkebisp Hartwik.

2) Rom. 3,17. Se stykke 67 si.

3) Smnl. Rom. 15,27. 1 Kor. 9,11.

4) Smnl. Ap. gern. 14,22.

I — i Helmolds Slavekronike 1,69 — 70.

at vise Rarbarerne sandhedens vej, som er Kristus '),
og formane dem til at vende deres afguder ryggen og
haste til .. genfødelsens bad" 2). Men kun fa af
Sklaverne vendte sig til troen, al den stund deres
slovhed var såre stor, og fyrsternes hu endnu var
utilbojelig til at tæmme de genstridiges sind. Men
biskoppen lod uddele penge til skovhuggere for så-
ledes at tilvejebringe det nodvendige til en helligdom;
og opforeisen af værket påbegyndtes nær ved volden
af den forhenværende by, hvor alle landsens mænd på
Herrens dag ;) plejede at stimle sammen for at kobsla.

"jo. Om grev Adolf.

I de samme dage *) rejste hertugen en hær for
at drage til Bawarien og tage dette hertugdomme til-
bage, som hans stiffader Henrik, kong Konrads broder,
sad inde med. Vor herre bispen indfandt sig derfor
hos ham i Lunenburg for, som han ellers plejede, at
udbede sig en gunst for sit bispedomme. Hertugen
gav til svar: ..Eders opfordring skal jeg tage til
folge, såfremt I ikke glemmer at tage hensyn til os".
„For hans skyld'-, svarede bispen, „som selv har for-
nedret sig til fromme for os-^), er jeg redebon til at
blive livegen for en af eders vasaller og endnu hellere
for eder selv, som gud har sat hojere i fyrsternes
række bade i byrd og i magt". Saledes talte han
og modtog nødtvungen med staven bispedommet af
hertugens hånd , hvorpå denne sagde til ham i en
mildere stemning: ..Al den stund vi nu har faet syn

1) Smnl. Joh. 14,6.

2) Tit. 3,5.

3) Sondagen, se Joh. Ab. 1,10.

4) „I de dage, i de samme dage" er et gængse bibelsk udtryk.

5) Smnl. Filipp. 2,7.

Om grev Adolf. 17c

for sagn, for at I bqjer eder for vor vilje, er det
ikke mer end billigt, at vi viser eders hellighed den
skyldige ærefrygt og for fremtiden er villige til at
opfylde eders begæringer. Men som vi for ojeblik-
ket er i færd med at drage bort, og ordningen af
eders anliggender ikke kræver sa kort en tid , sa
skænker vi eder for det forste efter onske landsbyen
Buzoe tillige med det dertil horende Dulzaniza, for at
I kan bygge eder et hus midt i eders land og der
oppebie vor tilbagekomst. Til den tid skal vi, om
gud vil, lade eders sager nyde hurtigere fremme1-.
Tillige anmodede han grev Adolf om ikke at nægte
sit samtykke til denne forlening. Greven svarede:
.,Da min herre for ojeblikket er stemt for mildhed, er
det vor pligt at medvirke til opnåelsen af hans oje-
med og stå ham bi af yderste evne. Ti overdrager
også jeg for mit vedkommende biskoppen den ejen-
dom, som er ham overdraget af min herre, hertugen.
Derhos afstår jeg halvdelen af mine tiender til biskop-
pen, ikke fordi det er min skyldighed, men af hensyn
til eder , efterdi biskoppens anliggender endnu er
svævende".

Hertugen overdrog altså vor greve opsynet med
Sklaverne og Nordalbingerne og brød efterat have
bragt ligevægt i Saxoniens forhold op med en krigs-
hær for at tage hertugdommet Bawarien tilbage.
Hertuginden, fru Klementia, forblev derimod i Lunen-
burg, og greven havde en meget hoj plads i her-
tugens hus, hvor han var hertugindens ivrigste tjener
og tro radgiver. Ti æredes han af Sklavernes høv-
dinger, men fremfor alt af Danernes konger, som
hjemme plagedes med krig og derfor kappedes om
at komme ham i møde med gaver. Kanut , der op-
holdt sig udenlands hos ærkebispen som flygtning,
samlede nemlig i Saxonien en lejehær og vendte

1 76 Helmolds Slavekrønike 1,70 — 72.

hjem til Danien. Og næsten alle indbyggere i Juth-
landien sluttede sig til ham. Pa rygtet herom sam-
lede Svejn en somagt, gik over soen og kom til byen
Wiberge, hvor kongerne modtes til slag, og Saxoner-
nes styrke led et fuldstændigt nederlag '). Kanut red-
dede sig ved at flygte og nåede til Saxonien. Dog
kom han kort tid efter tilbage til Danien og fandt en
god modtagelse hos de i Juthlandien boende Fre-
soner, hvorefter Svejn indfandt sig for at kæmpe med
ham og ved en afgorende sejr tvang ham til at tage
flugten til Saxonerne. På disse hans gentagne rejser
gennem Holzaternes land optrådte vor greve stedse
med godhed imod ham, skænkede ham lejde og viste
ham anden velvillig imodekommen. Men Svejn, som
lykken bestandig smilede til i krigen, herskede i Da-
nien som en stor voldsherre. Dog kunde han ikke
holde de rasende Sklaver stangen, da han var op-
tagen af kampe i sit hjem. Imidlertid skal han en
gang have tilfojet dem et storartet nederlag på Seland.

7/. Om Niklot2).

Men i hertugens fraværelse kom fyrsten i Obo-
triternes land, Niklot, til hertuginden, fru Klementia, i
Lunenburg og beklagede sig for hende og hertugens
venner over, at Kicinerne og Circipanerne efterhånden
begyndte at vise opsætsighed og vægre sig ved at
betale de vante skatter. Det vedtoges derfor, at
grev Adolf i forening med Holzaternes og Sturma-
riernes folk skulde understotte Niklot med at kue de
stivnakkede oprørere, og greven begav sig pa vejen
med et udvalgt mandskab, bestående af over to tusind.
Også Niklot trak en hær af Obotriter sammen, og

1) 1151.

2) Se stykke 62 ff.

Om Niklot.

177

begge faldt i forening ind i Kicinernes og Circipaner-
nes land og gennemstrejfede fjendens enemærker, hvor
de hærgede alt med ild og sværd. Selv det vidt
beromte tempel odelagde de tillige med alle dets af-
gudsbilleder og overtroiske indretninger. Men da de
indfodte så sig ude af stand til at byde dem spidsen,
købte de sig fjenderne af halsen med en vældig stor
sum penge og erstattede de manglende afgifter med
tilgift. Og Niklot, der var sjæleglad over sin sejr,
viste den storste taknemlighed imod greven, ledsagede
ham pa tilbagevejen lige hen til grænserne af sit
land og sorgede med den storste omhu for hans hær.
Fra den stund af var venskabet imellem greven og
Niklot fast knyttet, og de samledes ofte i Lubeke
eller Travenemunde for at træffe aftale om, hvad der
kunde være tjenligst for deres lande.

Og nu var der fred i Wagirernes land, og den
ny plantning tog ved guds nåde efterhånden vækst
og trivsel. Også handelspladsen i Lubike udvidede
sig daglig, og mængden af de der bosatte handlendes
skibe forøgedes. Men herren biskop Vicelin tog til
en begyndelse ophold pa en o, Bozoé kaldet, hvor
han slog sig ned under en bog, til der var blevet
rejst hytter, som man kunde bo i. Samme steds be-
gyndte han tillige at lade en kirke rejse i Herrens
navn til minde om apostelfyrsten, salig Petrus. Bygge-
redskaberne og det til agerbruget nødvendige lod
bispen hente fra Kuzelina og fra Faldera. Men det
ny bispedomme stod fra først af på meget svage fød-
der, ti den ellers så fortræffelige greve så lidt skævt
til bispen.

72. Om kong Konrad.

Medens dette altså gik for sig i Sklavernes land,
opholdt vor hertug sig i Svevien og truede sin stif-

1^8 Helmolds Slavckronike 1,72 — 73.

fader med en kriof, der dog blev af forsvindende be-
tydning, da stiffaderen fik hjælp af sin broder kongen,
som erklærede det for uret, at nogen fyrste havde
mer end ét hertugdomme. Da derfor markgrev Adal-
bert ') og forskellige andre fyrster fik at hore, at
lykken ganske havde vendt hertugen ryggen, og at
han ligesom holdtes indeklemt imellem fjender, skik-
kede de bud til kongen. for at bede ham ufortovet at
begive sig til Saxonien med en hær for at angribe
Brunsvik og overvælde hertugens venner. Følgelig
lod kongen lægge vagter hele Svevien igennem for
at hindre hertugen 1 at slippe bort, medens han selv
brod op til Goslaria for at tage Brunswik og alle
hertugens borge i besiddelse. Men Herrens hellige
fødselsfest stod just for doren 2). Da hertugen derfor
mærkede , at kongen havde ondt i sinde og havde
afskaret ham tilbagevejen fra Svevien, udstedte han
et opråb til alle sine tilhængere, så vel fribårne som
tyende, at de skulde mode i en vis by for at holde
hqjtiden sammen med ham, og fik derved dette så-
ledes udspredt, at det kom for alle menneskers oren.
Derpå forklædte han sig selv ved aftentide, sneg sig
ud af borgen med tre fuldtro mænd og tiltrådte sin
rejse om natten; og han slap lykkelig midt igennem
fjendernes baghold og viste sig omsider fem dage
efter i Bruniswik. Hans venner, der havde været ned-
trykte af sorg så længe, blev derfor imod forventning
atter tillidsfulde. Kongen havde imidlertid slået lejr
i nærheden af Bruniswik på et sted, Heninge kaldet;
og der fik han ved et bud melding om, at hertugen
havde vist sig i Bruniswik. Da denne efterretning
stadfæstede sig, opgav kongen sin fremrykning og

1) Se stykke 62 i beg.

2) 1151.

Om kone: Konrad.

*79

vendte om til Goslaria; og således faldt hele hans
møjsommelige foretagende ud til slet intet. Men her-
tugen afværgede de fyrsters rænker, som stræbte ham
efter livet, beholdt hertugdømmet Saxonien OQf o-ik
dag for dag frem i magt og indflydelse. Kun hertug-
dømmet Bawarien kunde han ikke genvinde, sa længe
kong Konrad endnu var oven mulde.

Men da denne ikke længe efter afgik ved døden '),
fulgte hans brodersøn Friderik ham pa tronen. Kong
Konrad havde nemlig flere brodre, hvoriblandt hertug-
Henrik af Bawarien og hertug Frederik af Svevien
var de forste i rækken; og det var en son af denne
sidste, som hed lige som sin fader, der blev konge.
I det ar et tusind et hundred femti et, efter at ordet
var blevet kød, kom riget til Frederik, den forste
konge af dette navn; hans stol rejste sig over de
kongers stol 2) , der i mange tider havde været for
ham. Og han var storre i visdom og kraft end alle,
der bor pajorden '). Plans moder var vor hertugs faster.

7J. Provst The t mårs bortgange).

Omtrent samtidig ■") blev grev Heremann myrdet
pa borgen Winzeburg. Det var en mægtig mand,
som var i besiddelse af en stor formue, hvorfor der
opkom strid mellem vor hertug og markgrev Adal-
bert om hans borge og hans midler. For at berolige
dem lod kongen tilsige en rigsdag til Marcipolis i
Saxonien og bod fyrsterne at give hojtideligt møde.

i) 15. Februar 1152.

2) Smnl. Jer. 52,32.

3) Smnl. 1 Kong. 4,30. 31.

4) Han blev, som det synes, provst ved klosteret i Kuzalina
(Hagerestorp), som senere flyttedes til byen Segeberg.

5) 29. Jan. 1 152.

i go Helmolds Slavekrønike 1,73.

Tillige indbod han ved en sendefærd Danernes kon-
ger* der la i strid med hinanden, til at indfinde sig
hos ham, for at han kunde udjævne tvisten mellem
dem ad rettens vej. Da indfandt Kanut, om hvem
vi i det foregående har berettet , at han for tredje
gang l) var fordreven fra Danien, sig hos vor hertug
og bad denne være så god at skænke ham lejde og
bistand på rigsdagen. Ærkebispen ledsagede derimod
kong Svejn og havde i sit folge foruden mange andre
klærke og ansete mænd også herren biskop Vicelin.
Denne talrig besogte rigsdag holdtes, som sagt, i
Marcipolis -). Dér forligtes Danernes fyrster pa de
vilkår, at Svejn kronedes til konge, og de andre
fandt sig i at være hans vasaller; derimod lod striden
mellem hertugen og markgreven sig ikke bilægge,
såsom disse fyrster i deres overmod lod hånt om den
unge konges påmindelser. Derfor rådede ærkebispen
biskop Vicelin til at lade sig iklæde af kongens hånd,
hvormed han imidlertid ikke havde kirkens vel for
oje, men kun vilde ægge hertugen til forbitrelse på
Vicelin. Denne vilde dog ikke indlade sig derpå, da
han frygtede, at hertugens vrede skulde gå over alle
grænser. Ti i dette land er hertugens myndighed
uindskrænket. Derpå opløstes rigsdagen.

Ved sin tilbagekomst til stiftet fandt biskop Vice-
lin den hojhellige Thetmar bortreven fra livet her pa
jorden. Og dette bedrovede ham naturligvis såre. Ti
denne så elskelige mand, hvis minde bor elskes og
æres af alle mennesker, havde, som det synes, i sin
tid ikke sin lige. For så kort som mulig at berore
nogle af hovedtrækkene i hans liv s), blev han for sin
undfangelse bebudet sin hellige moder og viedes lige

1) Se stykke 67 si. og 70.

2) 18. Maj 1 152.

3) Se stykkerne 44, 45, 58.

Provst Thetmars bortgang. 181

fra sin vugge til at tjene ved alteret '). Siden blev
han given i hænderne pa en duelig lærer, stod som
dennes mest udmærkede lærling under hans tugt lige
indtil sin modne alder og bar både som hans discipel
i Brema og hans fælle i Frankien med talmod sin
lærers ag, alt som det hedder hos Jeremias: .,Det er
en mand godt, at han har båret ag fra sin ungdom" -').
Efter hans tilbagekomst fra Frankien drog herren
Vicelin bort til Sklavenland og overlod ham ligesom
uden opdrager til sig selv. Hvorledes han da tog sig
ad skolernes styrelse i Brema, og hvorledes hans op-
førsel var som dekan der på stedet, det han Bremerne
vidne om. Kun sa meget kan jeg sige, at Brema,
efter at han havde forladt byen, oploftede klageskrig
over, at dens kirkes lys var udslukket. Dernæst flyt-
tede han af længsel efter et bedre liv til Faldera,
hvor hans ophold bragte herren Vicelin stor glæde.
Ja! alle, som var samlede i denne skrækkens krog
med sit ode og sin tomhed ^), tik, så at sige, et ganske
andet udseende ved en så herlig gæsts ankomst. Da
det efter nogle års forlob behagede gud at udvide
kirkens omrade, skikkedes han til Kuzelina, også
Hagerestorp kaldet, hvor han var til stor trost for
nybygdens beboere. Ti fangerne og de udplyndrede
tog han sig sa kærligt ad, at storreisen af hans gaver
tilsyneladende oversteg det den gang endnu ubetyde-
lige huses kræfter. Og alt imedens han bad og
læste, stod hans oren altid åbne •+) og lyttede imod
doren, om ingen trængende kom og bankede pa for
at bede om hjælp 5). Grev Adolf bar ærefrygt for

i) Smnl. i Kor. 9,13.

2) Begr. 3,27.

3) Smnl. 5 Mos. 32,10 se stykke 27 beg. og 47.

4) Smnl. Ps. 34,16. 130,2.

5) Se stykke 66.

182 Helmolds Slavekronike 1,73.

ham ') , fordi han bebrejdede ham hans forseelser og
ikke skånede ham, nar han syndede. Ti den hjær-
tenshårdhed, han udviste imod biskoppen, sogte den
ærværdige præst af al magt at mildne ved fordelende
omslag; men sygdommen sad sa dybt, at den trod-
sede ethvert lægemiddel. Dog rettede greven sig i
mange stykker efter, hvad han sagde, fordi han
vidste, at han var en retfærdig og hellig mand -1). Da
der således var henrundet ti år, efter at han havde
fæstet bo i landet her, angrebes han af en sot, medens
bispen just var borte og opholdt sig i Marcipolis 3).
Da brodrene, der stod ved hans sygeleje, imidlertid
sogte at give ham fornyet håb om bedring, vilde han
slet ikke hore tale derom, men svarede dem: ..Sa
holder dog inde, kære brodre, med de gentagne for-
sikringer om mit jordiske livs vedvaren! Og bedrover
ikke ved sådan tale min sjæl, der er træt og modig af
udlændigheden og længes efter hjemmet! Se, nu er
det ti ar siden, at jeg bad Vor Herre at unde mig en
forlænget livsfrist til bedste for mit nuværende kald.
Den gang horte han mig, og nu tor jeg omsider bede
ham om hvile efter al min moje med den faste for-
trøstning, at han vil være kærlig nok til, som altid,
saledes også nu at opfylde min begæring". Ihvorvel
hans indvendige smærter derfor tog til, blev desuag-
tet under aftagende legemskræfter „det indvortes men-
neskes" ■+) livskraft usvækket. På ham opfyldtes hint
ord af Salomo: „Kærlighed er stærk som doden;
vandstromme og stormvinde kan ikke udslukke den- rl
Hos den doende var kærligheden levende og fornyede

1) Smnl. Mark. 6,20.

2) Smnl. det foregående bibelsted.

3) Ved Pintsetid 1152.

4) 2 Kor. 4,16.

5) Hojs. 8,6. 7.

Provst Thetmars bortgang-

183

til trods for hans legemes brøstfældighed tegnene pa
hans omhed, den, der bragte brodrene trost midt i
deres kummer og råd midt i deres tvivlrådighed,
skænkede dem et opbyggeligt forbillede og prægede
indtrykket af hans sidste farvel med uudslettelige
træk i hjærtet på hans venner. Ja! han glemte end
ikke sin hojtelskede fader Yicelin, bad inderligt til
Vor Herre, at han vilde lede dennes fjed, og priste
sig atter og atter lykkelig ved tanken om, at det
netop var Yicelin, der havde åbnet ham „saliggorel-
sens vej" ') og udsigten til guds rige. Hos den syge
indfandt sig med broderlig omhu prioren ved kirken
i Faldera, Eppo, og præsten Bruno, og de så til ham og
salvede ham på embedsvegne med den heilige olje 2).
Og efter at han havde annammet denne med ærefrygt
og ligeledes havde styrket sig ved delagtiggørelse i
Herrens livsskabende legeme, takkede han uden afla-
delse ,). Natten for Pintseaften, det vil sige den syt-
tende Maj, gennemvågede han således i bon under an-
råbelse af englene og påkaldelse af alle helgens for-
bon; og da hans sjæl alt var på vejen herfra, rorte
hans tunge sig endnu til bon og lovprisning. O ! hvor
kær må gud ikke have haft denne i sandhed hoj vær-
dige præstemands sjæl! Lykkelig fortjente han alle-
rede at nævnes , den stund han lob på banen •*) , men
lykkeligere endnu , den gang han havde nået målet 5)
— han, som for en såre stakket arbejdstid fik evig
ære til Ion hos gud, men blandt mennesker en kærlig
ihukommelse hos de hellige.

1) Ap. gem. 16,17.

2) Smnl. Jak. 5,14. Mark. 6,13.

3) Smnl. 1 Thess. 5,17.

4) Smnl. 1 Kor. 9,24.

5) Smnl. Filipp. 3,14.

184 Helmolds Slavekrønike 1,74—75.

7^. Om sammes jordefærd.

Denne ærværdige præsts bortgang var længe i
forvejen gjentagne gange bleven varslet af broder
Luthbert, der fra at have været denne verdens strids-
mand var trådt i herrens tjeneste ') og tillige med den
gudfrygtige Thetmar sorgede for de fattige i herber-
get. På et besøof i Faldera så denne mand usædvan-
lig bedrovet ud og græd heftigt. På spørgsmålet
om årsagen til hans kummer gav han til svar, at han
med foje sorgede, al den stund han snart skulde be-
roves samlivet med sin højtelskede fader. Imidlertid
tilstod han, at gud havde vist ham dette, ikke i et
drømmesyn, men i vågen tilstand. Og ikke længe efter,
at han havde forkyndt denne spådom, påfulgte præstens
bratte bortgang. Derfor fattede brodrene, som deres
inderlige kærlighed til den dode havde afpresset tarer,
pany mod, oste hab og folte sig besjælede af trostens
and ved at komme denne hans forudsigelse i hu. Da
de altså havde spurgt hans dod i Faldera, skikkede
de øjeblikkelig bud for at hente hans lig derover,
efterdi han i sin dødsstund selv indtrængende havde
forlangt det. Dette vilde de ærværdige brødre, Theo-
derik, Ludolf og Luthbert og de andre der på stedet,
imidlertid slet ikke finde sig i, men forsikrede, at for
måtte de alle dø, end de vilde miste dette dyre pant,
som vilde være den nystiftede kirke i Wagirerland
både et smykke og en trøst. Således stedtes hans
hellige legem til jorde under stærk tilstrømning af
det troende folk fra Sigeberge og de omliggende
byer, medens de fattige lydt jamrede over, at han
var gået fra dem. Så være gud da priset i sine hel-
gen 2) , han , som skabte sig en værdig præst i denne

1) Smnl. 2 Tim. 2,3. 2 Kor. 10,3. 4.

2) Smnl. 2 Thess. 1,10.

Om sammes jordefærd. I,S^

mand og tog ham til sig ved en salig hjemkaldelse.
Også over eder, fædre for Lubekerstaten , vil Herren
udgyde sin frelse i fuldere mal, hvis I ærer en sådan
efter fortjeneste og sætter ham foran iblandt dem, som
pany har rejst eders nedbrudte kirkes spir.

7j. Om biskop Vicelins sygdom.

Efter den berommelige præst Thetmars bortgang
vendte biskop Vicelin med uforrettet sag tilbage fra
rigsdagen i Marcipolis, da fyrsterne intet havde villet
g6re. Ti den herre ærkebispen og hertugen , der
havde overledelsen af dette lands sager, kunde, pa én
gang forblindede af had og avind , ingen gud velbe-
hagelige frugter bære , men kivedes kun indbyrdes
om, hvem af dem landet tilhørte, samt hvem der
havde magt til at indsætte bisper, og den ene tog
sig vel i vare for at vige en harsbred for den anden.
.Men selv grev Adolf, der dog i mange stykker for-
tjener ros, manglede i grunden sind for, hvad der ved-
kom bispen. Til disse uheld kom nu for vor biskops
vedkommende ovenikobet den endnu storre sorg, der
ramte ham ved herren Thetmars bortgang; ti så
længe han endnu havde denne, forekom alle hans
trængsler ham lettere at bære. Saledes nedtyn-
gede dyb kummer daglig hans and; og han sogte for-
gæves nogen, der kunde troste ham. Men efter for-
lobet af få dage siden hans tilbagekomst fra rigsdagen
indfandt han sig i Buzoe, hvor han havde begyndt at
lade huset og kirken ') opfore ') , og meddelte de
der samlede hobe frelsens ord 2). Ti allerede havde
Kristusdyrkere efterhånden begyndt at nedsætte sig i
de omliggende byer. Dog var de såre rædde for

i) Se stykkerne 70 og 71,
2) Smnl. Ap. gern. 13,26.

1 86 Helmolds Slavekrønike 1,75.

overfald af rovere. Ti borgen i Plune var endnu ikke
genopfort '). Bispen fuldbyrdede altså gudstjenestens
hellige hemmeligheder -) , bragte gud offeret 3) for
sidste gang og kastede sig ned for Herrens alter i
tilbedelse og bon til .,den stærke gud" •*), at hans
dyrkelse matte udbrede sig bade her pa stedet og
overalt, sa langt som Sklaverne boede. Og han for-
udsagde gentagne gange de indvandrede S) med op-
muntrende ord, at guds huses tjeneste inden kort tid
vilde tage et mægtigt opsving i Sklavenland, hvis-
årsag de ikke matte tabe modet, men vise sejg ud-
holdenhed i håb om bedre tider. Derpå tog han af-
sked med den ærværdige præst Bruno og de ovrige,
som han havde sat til forstandere pa stedet, styrkede
deres hænder 6) i Herren og vendte tilbage til Fal-
dera, hvor han i lobet af en uge ramtes af „guds
ris;i ") og lammedes saledes af et slagtilfælde, at
hans ene hånd og hans ene fod, ja! hele den hojre
side på ham visnede, og at han, hvad der var det
allerynkeligste, endogså mistede brugen af sin tunge.
Dette syn rystede alle, der så den samme mand, som
ikke havde haft sin li^e i veltalenhed og været en så
stor lærer, hvis mund havde strømmet over 8) af hellig
formanings tale og sandhedens forsvar, brat berovet
brugen af sin tunge og sine lemmer og hjælpelos i
enhver henseende. Det er mig- derfor tuno-t at ihu-
komme, men endnu tungere at måtte berette, hvor
skurrende mange mennesker udtalte sig, og hvor for-

il Den var nedbrudt n 39 se stykke 56.

2) Indvielsen af brødet og vinen.

3) Messeofferet.

4) Josva 22,22. (Ab. 18,8. Jer. 50,34).

5) Nybyggerne se st. 57.

6) Smnl. Es. 35,3. Sak. 8,9. 13. Hebr. 12,12.

7) Job. 21,9. Smnl. 9,34 o. a. st. i det gi. T.

8) Smnl. Ps. 45,2.

Om biskop Vicelins sygdom. 187

mastelige domme endog mange klærke fældede.
Deres ord gik ud pa, at det var Herren, som
havde forladt ham; og de lod ude af betragtning
skriften, som siger: „Saligt er det menneske, som gud
tugter" '). Derimod herskede der en ulægelig sorg
og kummer blandt alle i Faldera og Kuzelina, men
især blandt dem, som forst havde fulgt ham til disse
lande og sammen med ham var ældede under ..dagens
byrde og hedeu 2). Den syge underkastedes læge-
behandling, men den frugtede ikke; ti gud havde noget
bedre og frelsen nærmere 3) for med ham. „Ti at
oploses og være med Kristo er meget bedre" +).
Halvtredje ar matte han saledes tilbringe pa syge-
lejet, og han kunde hverken holde ud at sidde op-
rejst eller at lægge sig ned i sengen. Brodrene
plejede ham imidlertid med rastlos iver, rakte ham
alt, hvad hans legeme trængte til, og bar ham hen i
kirken. Ti aldrig vilde han udeblive fra den hojtide-
lige messe eller den hellige nadver, med mindre han
just var forhindret ved sygdommens voldsomhed.
Med sa dybe suk og sådanne rab af sit inderste
hjærte kaldte han pa Herren, at det næsten var de
tilstedeværende umuligt at kvæle deres gråd. Huset 5)
forestodes i den tid af prioren samme steds, den ær-
værdige og i Kristo vel fortjente Eppo. Men Kuze-
lina og kirkerne i Wagirerland styredes af herren Lu-
dolf, den samme, som forhen havde dojet sa meget i
Lubeke for Kristi evangeliums skyld, og som bispen,
medens han endnu var karsk, havde gjort til provst
i Kuzelina.

1) Job. 5,17. Smnl. Hebr. 12,5. Ab. 3,19. Ordspr. 3,12.

2) Matth. 20,12.

3J Smnl. Hebr. 6,9. 11,40.

4) Filipp. 1,23.

5) Se stykke 69.

1 88 Helmolds Slavekrønike 1,76—78.

j6. Om byen Lubekes handel.

En dag talte hertugen folgende ord til grev
Adolf: „Det er allerede for længe siden bragt til vor
kundskab, at indbyggertallet i vor stad Bardewik
mindskes betydelig på grund af handelspladsen i Lu-
bike, efterdi alle handlende flytter derhen. I lige
made beklager alle i Luneburg sig over, at vort salt-
værk er odelagt som folge af det saltværk, som I har
anlagt i Thodeslo. Ti anmoder vi eder om at skænke
os halvdelen af eders stad Lubike og af eders saltværk,
på det at vi må tage os ødelæggelsen af vor by
mindre nær. I modsat fald ser vi os nodsagede til at
forbyde, at der handles i Lubeke. Ti vi kan umuligt
finde os i, at vor fædrearv går over styr for fremme-
des skyld". Da greven imidlertid vægrede sig, fordi
han mente, at det vilde være et uklogt skridt af ham,
hvis han gik ind på en sådan overenskomst, pabod
hertugen, at der ikke for fremtiden måtte holdes marked
i Lubike eller dér åbnes lejlighed til at kobe eller
sælge andet end de nodvendige fodemidler. For at
hæve sin egen by, bestemte han, at andre handels-
varer skulde fores til Bardewik. Og samtidig lod
han saltkilderne i Thodeslo tilstoppe, hvilket altsam-
men var til skade for vor greve og Wagirerland, hvis
velstand det hæmmede.

77. Om biskop Evermod.

Ej heller tror jeg med tavshed at turde ga hen
over, hvorledes herren Evermod, provst i Magdeburg,
den gang gud udvidede kirkens område, blev viet til
biskop i Racesburg ') og af Henrik, Polabernes greve,
fik en o i nærheden af borgen til opholdssted. Der-
hos afstod grev Henrik hertugen tre hundrede fæste-

n 1154.

Om Lubekcs handel og biskop Evermod. iSo

lodder til bispedommets udstyr og tilkendte frem-
deles bispen tienderne i landet, men tog dog hælvten
deraf til len, sahan blev bispens handgangne mand. De
tre hundrede fæstelodder er imidlertid ikke indbefat-
tede heri, da de med samtlige ydelser og tiender til-
horer biskoppen. Ved ordningen heraf medvirkede
provsten i Kuzelina, herren Ludolf. som, medens vor
grev Adolf horte derpå, sagde til grev Henrik: ..Siden
greven i Polabernes land nu har gjort en begyndelse
med at være sin bisp huld, ma da vor greve ikke
stå tilbage. Snarest tor man vel hos ham gore sig
hab om noget endnu storre, al den stund han er en
oplyst mand, der véd sin Herres velbehagelige
vilje" '). Da handlede vor greve, lige som Polabernes
greve havde gjort, og afstod af sit len tre hundrede
fæstelodder, som bispedommet Aldenburg modtog i
udstyr af hertugens hånd.

yS. Vie e lin s hedengang.

Derefter brod vor hertug tilligemed kongen op
til kejserkroningen i Italien. Medens han var borte,
gjorde sygdommens stigende heftighed omsider ende
på biskop Vicelins liv. Men han for heden den tolvte
December år tusind ét hundred femti fire, efterat
ordet var blevet kod. Bispestolen havde han klædt
i fem ar, ni uger. Hans legem jordedes i kirken i
Faldera , og ved samme lejlighed indfandt biskoppen
af Racesburg sig og holdt messen. Med brændende
nidkærhed blev saledes den gode faders minde hellig-
holdt bade i Faldera og Kuzelina; og det var i for-
vejen foreskrevet kirkens forstandere, hvor meget der
til hans sjæls frelse daglig skulde gives i almisse.

i) Smnl. Luk. 12,47.

I go Helmolds Slavekrønike 1,78.

Men nu var der en præst ved navn Volkard, der
tjente for borde ') i Kuzelina ; han var fra forst af
kommen til Faldera med herren Vicelin og var flink
til al husgjerning. Han var imidlertid overdrevent
sparsommelig og kom derved til at forsomme at ud-
dele de for den gode hyrdes 2) sjæl fastsatte almisser.
Desarsag åbenbarede den ærværdige bisp sig, indhyl-
let i sit messeskrud, for en kvinde, der havde sit op-
hold i egnen ved Segeberge , og sagde til hende:
.,Gak hen og sig til præsten Volkard, at han ikke
handler kærligt imod mig ved at unddrage mig det,
som mine brodres hengivenhed har bestemt for min
sjæls frelse"! .,Hvem, herre"? spurgte kvinden, ..har
skænket eder liv og mæle? Er det ikke vidt og
bredt bekendt, at I for mange både år og dage siden
tabte mælet, ja! omsider endog afgik ved doden?
Hvor har I da fået liv og mæle igen"? Med et mildt
blik skænkede Vicelin hende trost, idet han sagde:
„Skont det forholder sig, som du siger, har jeg dog
fået begge dele fornyede tilbage. Sig derfor til den
omtalte præst, at han skynder sig med at give mig
erstatning for det, som han har taget fra mig! Og
ydermere kan du fqje så meget til, at han skal læse
ni messer til ende efter mig". Således talte han og
forsvandt. Da dette altså kom præsten for ore, be-
gav han sig til Faldera for at hente rad i denne sag.
Adspurgt derom tilstod, han, at han havde gjort sig
skyldig i den af gudsmanden påtalte forseelse, og
lovede bedring. Hvad det derimod havde at betyde
med de ni messer, som præsten skulde læse til ende
efter Vicelin, blev os en gade, som vi rådte forskel-
ligt, indtil begivenhedernes gang snart bragte lys i

1) Smnl. Ap. gcrn. 6,2.

2) Smnl. Joh. ev. 10,11. 14.

Vicelins hedengang;. IOI

dette mørke. Samme præst overlevede nemlig kun
bispen i ni uger, sa at det blev klart, at messerne
skulde betyde lige sa mange uger. Men også dette
byder min ærefrygtsfulde hengivenhed for Yicelin
mig at berette, hvor utrøstelig nær den såre navn-
kundige Eppo, som biskoppen for hans agtværdige
vandels skyld havde folt sig pa det nojeste knyttet
til, tog sig tabet af sin hedengangne fader; men hvor-
ledes tidt nævnte biskop , da hans kummer ved
blev at nage ham, i drømme nærmede sig en kysk
og enfoldig jomfru med de ord: ..Bed dog vor
broder Eppo holde inde med sin grad; ti jeg har
det godt; men hans grad volder mig smerte; se!
jeg bærer hans tårer pa mine klæder". Og med
disse ord viste han hende sit snehvide klædebon, der
var helt bedugget med tarer. Hvorfor skal jeg om-
tale den person, som vi alle kender sa godt, men
hvis navn jeg dolger, hvortil jeg har den grund, at
han endnu er i live, bor i Faldera og ikke vil robes.
.Samme mand havde for tredive dages forlob efter
bispens dod et syn, hvori han horte denne sige, at
hvilen var ham beredt hos den store og navnkundige
Bernard fra Klarevallis. Manden sagde da: .Ja! gid
I sa sandt havde fundet hvile"! men fik til svar:
.,Det har jeg, gud være lovet! ti vel troede I, at
jeg var dod; men jeg er i live og har siden min
bortgang stadig været det". Den gud hengivne
læser vil med glæde og uden at trættes hore endnu
en begivenhed beskrive, som mange véd, har tildraget
sig til guds ære og til ros for vor bisp. Der levede
i det Faldera tilhorende kirkesogn, i en landsby. Hor-
gene kaldet, en kone ved navn Adelburgis, der som
folge af sin uplettede vandel var såre afholdt af
bispen. Omsider blev hun blind; da havde den ær-
værdige fader for skik stadig at troste hende; han

1G2 Helmolds Slavekronike 1,78—79.

formanede hende til med talmod at boje sig under
herrens faderlige tugt og svobe og ikke at forsage i
sine trængsler '); og han trøstede hende stadig med,
at hendes ojne var gemte i himlen. Knap et år efter
bispens hedenfart så bemeldte kvinde ham stå for sig
i et nattesyn og horte ham sporge indtrængende til
hendes helsen. Hun svarede: „Min helsen, jeg, som
.,.,er i mørket"" 2) og ikke skuer dagens lys 1)} Kære
herre! hvor er nu din trostetale, du, som altid sagde,
at mine ojne var gemte i himlen? Men jeg slæber
mig- endnu lige kummerlig- igennem, og min forstok-
kede blindhed vedvarer bestandig". Men da sagde
han til hende: ., Tvivl blot ikke på vor guds nåde" 4)!
Og straks rakte han sin hojre hånd frem, trykkede
korsets hellige tegn på hendes ojne og velsignede
hende med det samme. Da det blev morgen, vag-
nede kvinden op og fornam, hvorledes blindhedens
morke ved en nådevirkning af Vorherre var svunden
bort tillige med den mørke nat. Hun sprang derfor
op fra sit leje, kastede sig ned pa jorden og udbrod
i tak til gud; og idet hun forsmåede al hjælp af en
forer, styrede hun selv sine fjed ad kirken til og
skænkede derved alle sine kyndinge og venner det
herlige skue af hende, der havde faet sit syn tilbage.
Og siden virkede hun med egen hånd et klæde til at
brede over bispens grav til vidne og minde om, at
hun igen havde faet sit syn. Også mange andre
ting udforte Vor Herre ved denne mands hjælp, der
bade fortjener pris og omtale, men som ikke er
skrevne i denne bog S).

1) Smnl. Ef. 3,13.

2) 1 Joh. 2,9.

3) Smnl. Job. 3,16. Ps. 58,9.

4) Smnl. Joh. 20,27. Mark. 5,36. Luk. 8,50.

5) Smnl. Joh. 20,30.

Om biskop Gefold af Aldenburg. in-3

Desårsag-
Være du, Faldera! stolt af din biskops strålende hæder.
Gemme i mindet hans dyd, gemme i mulden hans ben!

Og I, som sidder til hqjbords i Lubekerkirken, ma ej
heller glemme at vise agtelse for denne mand, hvis
billede jeg nu har skænket eder i simple og sanddru
træk. Ti ham tor I pa ingen måde fornægte, da det
var ham, der først i eders ny by „oprejste stenen til
en mindesten og oste olje ovenpå den" ').

•
yp. Om biskop Gerold af Aldeuburg.

Da biskop Vicelin således var vandret heden,
vægrede brodrene i Faldera sig ved fremdeles at sta
under bispestolen i Aldenburg; ti de var kede ad
den dermed folgende besvær, og de kårede derfor
den hellige mand, herren Eppo2), til deres provst.
Bispevalget blev derimod den herre hertugen forbe-
holdt. Men pa den tid havde hertugen til kapellan
en præst ved navn Gerold, som var en Svever ad
byrd og ikke havde småfolk til forældre. Samme
mand var så vel hjemme i den hellige skrift, at hans
lige deri ikke let lod sig finde i Saxonien; han skjulte
en stor ånd i en lille krop , var overlærer for skolen
i Bruneswik og kannik på stedet der og stod som
folge af det af holdne liv, han førte, hojt anskreven
hos hertugen. Ti for ikke at tale om hjærtets ren-
hed, som gud alene kan kende 3), betragtedes han
som såre kysk med sit legeme, og det var hans for-
sæt at blive munk på et sted, Ridegeshusen kaldet,
og der at give sig ind under en abbed Konrad, der

i) i Mos. 28,18.

2) Se stykke 75 si.

3) Smnl. Ap. gem. 1,24.

13

I gi Helmolds Slavekronike 1,79.

var hans broder, og som han følte sig knyttet til ikke
mindre ved kærlighedens end ved blodets bånd; ved
hertugens hof var han derimod tilstede mere med
legemet alene end med sjælen. Da derfor rygtet om
biskop Yicelins bortgang udbredte sig, sagde fru her-
tuginden til præsten Gerold: „Når du virkelig har i
sinde med en stræng levevis at tjene gud, sa skulde
du for at patage dig en gavnlig og frugtbar virk-
somhed drage til Sklavenland og overtage biskop
Yicelins værk; ved at gore det vil du på én gang
tjene dig selv og dine medmennesker bedst. Enhver
god gerning bliver så meget des bedre, når det er
det fælles bedste, den tjener til at fremme". Fruen lod
altså provst Ludolf i Kuzelina tilkalde ved en skrivelse
og betroede præsten til dennes varetægt på rejsen til
Wagirerland , hvor Gerold skulde vælges til bisp.
Her tiltrådte klærke og lægfolk ved deres valg en-
stemmig fyrstindens indstilling ; men den bisp ') , som
skulde indvie den nyvalgte, var netop den gang
borte; han havde nemlig lige fra forst af været fjendt-
lig sindet mod hertugen, og lagde på den tid endnu
mere an på at såre hans hæl 2) , efterdi hertugen var
optagen af toget til Italien ; og bispen havde derfor
ladet sine borge Stadhen, Vorden, Horeborg og Fri-
borg sætte i forsvarsstand imod ham.

I de samme dap;e havde fyrsterne i Ostsaxonien
og nogle af dem fra Bawarien aftalt et mode for,
som det hed, at fa en sammensværgelse bragt i stand ;
og ærkebispen, som også var indbuden, mødtes med
dem i Boémerskoven. Men da han derefter vilde
skynde sig hjem, blev tilbagevejen til hans stift ham
spærret af de hertugelige, og han måtte, således af-

1) Ærkebisp Hartwig i Bremen.

2) SmnL 1 Mos. 3,15.

Om biskop Gerold af Aldenburg. ig-

skåren, tilbringe næsten et helt ar i Østsaxonien.
Derfor gjorde vor nyvalgte bisp sig rede og begav
sig pa vejen til ham i Saxonien; og han fandt den,
han sogte, i Marcipolis netop i færd med at over-
drage bispedommet Aldenbiirg til en anden. Det var
nemlig hans forsæt at lonne en provst der pa egnen,
som havde vist ham tjenester, med denne værdighed,
hvorfor han uden grund gjorde stort væsen ad dette
bispedommes rigdom. Ved rygtet om herren Gerolds
ankomst blev han altså bestyrtet og vilde i begyndel-
sen erklære valget af denne mand for ugyldigt under
foregivende af, at en sa umoden kirke, der så godt
som ingen kirkelige myndigheder havde i sin midte,
uden hans tilladelse hverken kunde træffe valg eller
anden bestemmelse. Men vore begyndte i modsæt-
ning hertil at påstå, at det foretagne valg stod ved
magt som foretaget i folge fyrstindens indstilling og
stottende sig til klærkenes enstemmige vilje samt den
valgtes egen dygtighed. Ærkebispen gav sa til svar:
.,Her er hverken tid eller sted til at gå nærmere ind
pa den sag; det må Bremerkapitlet ') afgore ved min
hjemkomst". Da den nyvalgte derfor sa, at han
modte modstand hos ærkebispen, skikkede han provst
Ludolf og hans følge tilbage til Wagirerland, men selv
omgjordede han sig 2) og drog til Svevien for derfra
ved et eget bud at underrette hertugen om sin stil-
ling. Denne opfordrede ham til gengæld til at skynde
sig til Longobardien og være beredt på at drage
videre til Roma sammen med ham. Da han vilde
adlyde denne befaling, blev han pa grænsen af Sve-
vien overfalden af rovere, mistede sine rejsepenge og

11 Dette bestod af kanniker, der stod ærkebispen ved siden med

rådgivende myndighed.
z\ At omgjorde sin lænd er et gængs udtryk i G. T.

13*

ig6 Helmolds Slavekronike 1,79 — 80.

blev selv hårdt såret i panden med et sværd. Dog
ikke engang ved dette uheld lod den rastlose mand
sig standse i fortsættelsen af sin én gang begvndte
rejsefærd; og ved sin ankomst til Terdona, hvor kon-
gen havde sin lejr, fandt han en velvillig modtagelse
hos hertugen og hans venner. Derefter åbnede
kongen i forening med samtlige fyrster et angreb på
Terdona, der varede mange dage; og da han tilsidst
havde faet byen indtaget '), lod han murene nedbryde
og jævne med jorden. Da hæren derpå brod op, tog
hertugen vor bisp i sit folge til Italien for selv at
forestille ham for den herre paven.

Romanerne skikkede sendebud til kongen i lejren
for at lade ham sige, at senatet og byens samtlige
borgerskab var rede til at modtage ham i højtideligt
triumfoptog, såfremt han blot vilde vise sig som kejser.
Pa hans sporgsmål, hvorledes han da havde at vise
sig, gav de ham til svar: ..Når en konge kommer til
Roma for at ophqjes til kejser, må han komme pa
den ved slig lejlighed brugelige måde, det vil sige på
en gylden vogn, ifort purpurkåben, og han må lade de
af ham i krigen betvungne herskere og folkenes rig-
domme -) fore foran vognen. Derhos må han vise
staden, hele jordens hoved og rigets moder, den til-
børlige ære og skænke senatet det ved forordninger
fastsatte belob , femten tusind pund solv , på det at
senatorerne saledes kan blive velvillig stemte og unde
ham den ære at drage ind i triumf, og for at senatet
med sin myndighed endelig kan stemple ham til kej-
ser, som rigsfyrsternes valg har karet til kongeu.
Med et smil tog kongen her til orde: .,1 lover godt,
men også guld kan man kobe altfor dvrt. Romanere !

1) 13 April 1 155 efter en to måneders belejring.

2) Smnl. Es. 60,6. 11.

Kejser Frederiks indvielse. jgj

det er for store fordringer, I der stiller til vort ud-
tomte skatkammer. Men jeg frygter for, at det kun
er en anledning, I soger imod os ved eders ubillige
pålæg. Imidlertid vilde I gore klogere i at opgive
eders fordringer og snarere prove vort venskab end
vore våben". Dog Romanerne trængte på med endnu
storre ihærdighed og påstod, at intet nok så ringe
indgreb turde tilstedes i stadens rettigheder, men
han matte boje sig for senatets vilje, da stadens porte
ellers vilde lukke sig for ham, når han indfandt sig.

80. Kejser Frederiks indvielse.

Da kongen havde hørt på dette, udskikkede han
en sendefærd og lod ved mænd, der klædte de hqjeste
æresposter, herren pave Adrian kalde til sig i lejren
for at overlægge sagen med ham ; ti Romanerne havde
ligeledes krænket denne i mangfoldige stvkker. Ved
pavens ankomst i lejren ilede kongen ham i mode,
holdt hans stigbojle, medens han stod af hesten, og
førte ham med egen hånd ind i sit telt. Her slog
den herre biskop af Bavemberg ') til lyd, forte ordet
pa kongens og fyrsternes vegne og sagde: „Ligesom
din helligheds hædrende nærværelse, apostoliske bi-
skop! længe har været vor brændende attrå, således
hilser vi den nu med glæde og takker gud, alt det
godes giver 2) , som har ledet os på vejen fra hjem-
met til dette sted og ladet os findes værdige til dit
hojhellige besog. Ti ønsker vi, hellige fader! at det
mi være dig vitterligt, at hele denne menighed, som
til rigens ære har forenet sig fra jordens yderste
grænser, herved bringer din Salighed vor herre og

1 ) Eberhard.

2) Smnl. Jak. 1,17.

Iq8 Helmolds Slavekronike 1,80.

fyrste for at fa ham hævet til kejserværdighedens
tind, en fyrste, som er strålende ved ædel byrd, og
udrustet med forstandens klogt, som, fulgt af lykken,
ikkun har triumfer at opvise, som derhos har sin
fornemste styrke i, hvad der vedrører gud, holder fast
ved den sunde tro, elsker freden og sandheden, ærer den
hellige kirke i det hele taget, men forst og fornemme-
lig den hellige Romanerkirke, den han omfatter med
en moders omhed, og som ikke glemmer nogen af
alle de forpligtelser, som ved overlevering fra fæd-
rene er ham pålagte til ære for gud og apostelfyr-
sten. Hvor rigtigt det forholder sig hermed, fremgår
bedst af hans ved denne lejlighed udviste ydmyghed.
Ti rolig er han kommen dig i mode ved din ankomst
og har, idet han er trådt i dit højhellige fodspor,
gjort alt det, som ret er. Det står desårsag kun til-
bage, at du, herre og fader! ligeledes opfylder din
pligt imod ham og kroner dit værk, idet du under
guds nådige bistand fuldbyrder det, som han endnu
behover for ganske at have besteget kejserværdig-
hedens tind". „Hvad du der siger, broder"! svarede
den herre paven, „er kun talemåder. Du foregiver,
at din fyrste har bevist salig Petrus den skyldige
ære. Alen det synes snarere, at han ingen ære har
vist ham; det var den hqjre stigbojle, han var pligtig
at holde, men den venstre, han holdt". Da en tolk
havde meddelt kongen dette, svarede han ydmyge-
lig: „Forklarer paven, at dette er sket af ukyndig-
hed og ikke af mangel på ærefrygt! Ti jeg har ikke
givet mig svnderlig meget af med at holde stig-
bojlen for folk; og så vidt jeg husker, er han den
forste, jeg har vist den hoflighed imod". „Har han af
ukyndighed", gav den herre paven til svar, „forsomt
noget, der er så let, hvorledes tror I da, han vil
komme ud af det med det storste og vigtigste"?

Kejser Frederiks indvielse. ICO

Kongen blev nu en smule stodt og sagde: „Jeg
kunde dog onske noget nojere at kende oprindelsen
til den skik, om den blot har sin rod i velvilje, eller
den er en formelig pligt. I forste fald er det ubilligt
af den herre paven at besvære sig over, at jeg ikke
har været sikker i en hoflighedsform , som er en fri-
villig ting og ikke nogen pligtsag. Vil I derimod
foregive, at denne æresbevisning tilkommer apostel-
fyrsten som en skyldighed, der hidrorer fra den op-
rindelige ordning, må jeg sa sporge, hvad forskel der
er pa den hojre og den venstre stigbojle, når ydmyg-
heden ikkun bliver uantastet, og fyrsten krummer ryg
for fødderne af den øverste biskop"? Saledes rejste
der sig en langvarig og hidsig strid, som endte med,
at paven og kongen forlod hinanden uden at have
udvekslet fredskys. Da derfor de, som ansås for at
være tigens piller1), frygtede, at de til trods for
deres anstrængelser intet skulde udrette, bevægede
de ved mange overtalelser kongens hjærte og fik
ham til at lade den herre paven kalde tilbage til lej-
ren. Og ved hans andet komme tog kongen imod
ham med de rette æresbevisninger. Men under den
almindelige opromthed og glæde over dette forlig
bemærkede den herre paven: „Eders fyrste har endnu
ikke opfyldt hele sin pligt, for han skaffer Apulien,
som Sikuleren Willehelm voldelig har lagt beslag på,
tilbage til den hellige Petrus; først da kan han komme
til os for at lade sig krone'-. Men fyrsterne svarede
ham og sagde 2) : „Vi har nu tilbragt sa lang en tid
i lejren, at vor sold er sluppen op; og alligevel for-
drer du af os, at vi skal skaffe dig Apulien tilbage,
forend det kan komme til indvielsen. Det er for hårdt

i) Smnl. Gal. 2,9.

2) Gængs udtryk i bibelen.

20O Helmolds Slavekrønike 1,80— 81.

og overstiger vore kræfter. Fuldbyrd så hellere ind-
vielseshandlingen, at intet skal spærre os hjemvejen
til fædrelandet, og vi må komme os en smule efter
det slid, vi har dojet; derefter vil vi ved vor tilbage-
komst være bedre i stand til at gore det endnu mang-
lende færdigt*'. Og den gud, under hvem de bojer
sig, der bærer jordkredsen ') , magede det så, at apo-
stolikeren gav efter og gik ind på fyrsternes begæ-
ring. Da der saledes var opnået enighed, satte man
sig til at pleje råd og forhandle om indtoget i staden,
og hvorledes man bedst skulde sikre sig imod et mu-
ligt lumsk overfald fra Romanernes side.

Pa det tidspunkt indfandt vor hertug sig hos den
herre paven for at bede denne indvie den nyvalgte
biskop af Aldenburg, men fik på en meget mild måde
afslag af paven, som svarede, at han gerne vilde opfylde
hans begæring, hvis han blot kunde gore det uden
at træde ærkebispen for nær. Ti Hammemburgherren
^var kommen hertugen i forkobet ved at skikke paven
et brev, hvori han havde bedet denne ikke at fuld-
byrde hin indvielse, der vilde være krænkende for
ærkebispen.

Da man altså kom i nærheden af staden, skik-
kede kongen i smug ved nattetide ni hundrede har-
niskklædte krigere hen til salig Petrus' domkirke
tillige med den herre, pavens legater, som medbragte
befalinger til vagterne og lod krigerne komme ind i
domkirken og borgen ad en bagdor. Da det var
blevet morgen, kom da kongen med hele sin hær; og
den herre paven med alle kardinalerne trådte frem og
modtog ham pa trappen; hvorefter de begav sig ind
i salig Petrus' domkirke og begyndte indvielses-
værket 2). Imidlertid stod krigerne under våben rundt

i ) Fyrsterne med rigsæblet.
2) iS. Juni 1 155.

Om nogle indbyggere i Veronas opklyngning. 201

om kirken og huset for at holde oje med kongens
vink, indtil de hojhellige hemmeligheder var fuldbyr-
dede. Da kejserkroningens værk derpå var tilende-
bragt, forlod den ny kejser stadens mure; og kri-
gerne, som nedtyngedes af udmattelse, fik føde og
forfriskning. Men medens de endnu tog deres davre,
gjorde Lateranerne et udfald og gik over Tiberis,
hvor de begyndte med at bringe uro i hertugens lejr,
der stodte lige op til stadens mure. Da hæren med
hojt vrål ilede ud af lejren for at sætte sig til mod-
værge, kom det samme dag til et vældigt slag; vor
hertug kæmpede tappert i spidsen, og Romanerne kom
til kort og led et stort nederlag. Efter vunden sejr
blev hertugens navn lovprist fremfor alle andres i lejren.
Den herre paven onskede desarsag at vise ham ære,
skikkede gaver til ham og gav sit sendebud følgende
besked: .,Sig ham, at jeg med guds hjælp i morgen
den dag skal indvie hans nyvalgte". Dette lofte fry-
dede hertugen; og da det var blevet morgen, lod den
herre paven en offentlig hojtid holde og indviede vor
bisp med stor ære.

81. Om nogle indbyggere i Veronas
opklyngning i galgen.

Da paven atter havde taget Romanerne til nåde, til-
trådte kejseren og hans folge altså deres tilbagetog og
kom på vejen ud af Italien til Longobardien. Da de
fremdeles havde tilbagelagt vejen der igennem, nåede de
til Verona, hvor det begav sig, at kejseren og hans
hær kom i stor fare. Indbyggerne i Verona plejer
nemlig altid, nar kejseren kommer fra Longobardien,
at sla en skibsbro over en flod, Edesa kaldet, som
bryder frem lig en fos i voldsomhed og derved gor det
umuligt at vade over den. Da hæren vel var kommen
over, blev broen derfor straks bortreven af den vold-

202 Helmolds Slavckronike 1,81 — 82.

somme strom. Imidlertid skyndte hæren sig fremad
og nåede et pas, Klusa kaldet, hvor vejen er så inde-
klemt mellem klipper, der rager op imod himlen, at
det kun med nod og neppe lader sig gore, at to kan
ga der igennem på én gang. Men indbyggerne fra
Verona havde taget plads på bjergåsen; derfra slyn-
gede de med kastevåben, så de gjorde det umuligt
på nogen måde at slippe igennem; og de lod forhore
hos kejseren, hvor meget han var villig til at give
for at redde sit eget og sine folks liv. Kejseren, der
pa alle sider var indesluttet af floden og bjærgene,
blev i allerhojeste grad bestyrtet; derfor gik han ind
i sit telt , drog sine sko af sine fødder ') og tilbad
for Herrens livskabende korses træ. Og straks fandt
han pa rad; ti Vor Herre selv indgav ham tanken.
Folgelig lod han dem af Veronas indbyggere , som
var med i hans folge, kalde for sig og sagde til dem:
„I må vise mig en sti, som kan fore os op på bjærg-
åsen, uden at man ser os; i modsat fald lader jeg
ojnene stikke ud pa eder". Men de ræddedes for
hans trusel og robede ham de skjulte opgange til
bjærget. Og ufortovet iværksatte de kækkeste kri-
gere en opstigning, så de kunde falde fjenderne i
ryggen; med våben i hånd jog de dem fra hinanden,
tog de fornemste af dem til fange og bragte dem for
kejserens ojne, som lod dem klynge op. Således var
alle forhindringer ryddede til side, og hæren kunde
uforstyrret drage videre.

82. Forståelsen mellem biskopperne
Hartwik og Gerold.

Derefter fik vor bisp tilladelse af hertugen til at
begive sig afsted til Svevien, hvor han fandt en ære-

1 ) Smnl. 2 Mos. 3,5.

Forståelsen mellem biskopperne Hartwik og Gerold. 2C

fuld modtagelse hos sine venner og måtte blive i
nogle dage. Derfra kom han til Saxonien, satte over
Albia og begav sig til Wagirerland for at tiltræde
den ham overdragne virksomhed. Da han således
omsider satte foden pa sit bispedommes grund, var
de indkomster, han der forefandt, så små, at de ikke
en gang kunde strække til til hans underhold for en
måned, eftersom huset i Faldera, efter at biskop
Yicelin, salig ihukommelse! var dod, af hensyn så vel
til sin fordel som til sin rolighed havde sluttet sie til
Hammemburgkirken; men provst Ludolf og brodrene
i Hogerestorp mente at have gjort, hvad der kunde
forlanges af dem, ved at vise bispen gæstfrihed ved
hans ankomst og hans afrejse. Ikkun fra huset i Bo-
zoé kunde bispen tage sit livsophold, men det til-
horende land var ganske ubeboet og uopdyrket. Pa
et besog for at hilse pa sin menighed kom bispen
derfor igen hen til Albia for at opnå en samtale med
ærkebispen i Staden. Da denne imidlertid, opblæst
ved bevidstheden om sin overlegne stilling , lod ham
vente alt for længe og gjorde vanskeligheder ved at
tilstede ham adgang, sagde vor biskop til abbeden
af Reddegeshusen og de ovrige, som havde fulgt ham
derhen: „Brodre, hvi bliver vi siddende her? Lad os
begive os hen og se mandens åsyn" ! Og ufortovet gik
han ind til kirkefyrsten, der kyssede ham, men uden
at mæle et ord til hilsen. Vor bisp sagde da til
ham: ..Hvi taler I ikke til mig? Hvad har jeg gjort,
siden jeg er uværdig til en hilsen? Hvis I onsker det,
kan vi jo vælge sættedommere til at afgore vort
mellemværende. Jeg indfandt mig, som I selv véd, i
Marcipolis for at udbede mig velsignelsen af eder;
men I afslog at skænke mig den. Forst derefter be-
gav jeg mig, dreven af noden, til Roma for der
ved selve den apostoliske stol at opnå det, som I

204 Helmolds Slavekronike 1,82.

havde nægtet mig. Derfor havde jeg bedre skel til
at harmes end I, der har bragt mig i den hårde nød-
vendighed at begive mig pa en sådan rejse ". „Hvad
var det for en bydende grund", spurgte ærkebispen,
.,der drev eder til Roma og tvang eder til at under-
kaste eder den med slig rejse forbundne mqje og
pengeomkostning? Mon det var, fordi jeg, der den
gang var langt borte herfra, opsatte at svare på
eders andragende, indtil I kunde få det forebragt for
vor kirke"? .,Med denne opsættelse", gensvarede vor
bisp, .,var det eders agt at gore vor sag tvivlsom; ti
det er jo det samme ojemed, I, nar I vil være ærlig,
siden endnu tydeligere har arbejdet hen til ved eders
udtalelser. Men priset være Vor Herre, som har fuld-
kommet os i sin tjeneste og ladet os nå et anstræn-
gende men tilfredsstillende mal"! Da sagde ærkebis-
pen: „Vel har den apostoliske stol indviet eder, skont
det efter den gældende ret var os , der skulde gore
det, og derved gjort brug af sin myndighed, som vi
visselig ikke kan modsætte os. Men for at gore sin
uret god igen har den grebet til det middel skriftlig
at give os til kende, at eders underkastelse under vor
myndighed derved ikke i mindste made ophæves".
Bispen svarede: „Ja, det véd jeg og nægter ingen-
lunde, at sagen virkelig forholder sig, som I der siger.
Just derfor er det, jeg er kommen hid, for derved at
vise eder al den agtelse, som I fortjener, på det at
vor tvist matte vorde bilagt, og freden genoprettet.
Tillige tror jeg^ det vilde være rigtigt, at I sorgede
for at skaffe os hjælp til livsopholdet, al den stund
vi betragter os som eders undergivne. Ti en krigs-
mand fortjener sin sold" '). Efter dette ordskifte slut-
tede de venskab med hinanden og lovede, nar det
gjordes behov, hver især at stå den anden bi.

1) Sranl. 1 Kor. 9,7.

Forståelsen mellem biskopperne Hartwik og Gerold. 20^

Derpå brod vor biskop Gerold op og begav sig
til Brema for at modes med hertugen. Ti denne var
bleven fornærmet af de Fresonere, som kaldes Rustrer;
desarsag kom han nu til Brema den forste Novem-
ber') og lod alle dem, der var komne til markedet,
gribe og deres gods tage fra dem. Men da han
spurgte vor bisp, hvorledes ærkebispen havde taget
imod ham, talte bispen godt om denne og sogte at
stemme hertugen mildere imod ham. Det gamle
fjendskab, som sa længe havde bestået imellem begge,
havde nemlig på samme tid fundet lejlighed til at
lægge sig for dagen , efterdi ærkebispen havde op-
givet togtet til Italien 2) , hvorved han havde svigtet
sin ed og gjort sig skyldig i majestætsforbrydelse.
Da kejserens ombudsmand derfor kom til Brema,
lagde han beslag på alle bispens gårde og inddrog
alt, hvad der forefandtes, i rigens kasse. Samme
skæbne havde biskop Othelrik af Halverstad. Da
hertug-en derefter drog; tilbag-e til Bruneswik, ledsagede
vor bisp ham og holdt herrens fødselsfest i hans selskab.

Da denne hojtid var til ende, vendte bispen, der
medtog sin broder, abbeden af Reddegeshuse, tilbage
til Wag-irerland og; beg;av sig; til Aldenburg; for at holde
epifaniefesten 3) ved bispedommets hovedsæde. Men
byen la plat ode; der fandtes hverken huse eller be-
boere, men ikkun et lille bitte kapel, som Yicelin,
hellig ihukommelse! havde ladet rejse sammesteds,
og der holdt vi+) messetjenesten i den skrappeste
kuld, omgivne af sneen, der la i tætte klynger. Til-

1) "S5-

2) Se stykke 79 , hvor ærkebispen sætter sine borge i forsvars-
stand mod hertugen.

3) Helligtrekongersdag 6. Jan. 1156.

4) Forfatteren indforer her sig selv i første person; smnl. Ap. gem.
20,5.

206 Helmolds Slavekrønike 1,82 — 83.

horerne iblandt Sklaverne indskrænkede sig til Pri-
bizlaus med nogle ganske få. Da vi havde fuldbyr-
det de hellige hemmeligheder, bad Pribizlaus os ind i
sit hus pa et mere afsides liggende sted, modtog os med
stor forekommenhed og gjorde et prægtigt gæstebud
for os. Det for os fremsatte bord bugnede af tyve
retter mad. Ved den lejlighed fik jeg troen i hæn-
derne på det, som jeg tilforn kun havde hørt af ryg-
tets mund, at intet folk i gæstfrihed kan gore Skla-
verne rangen stridig '); til at beværte deres gæster er
de som efter aftale alle lige redebonne, så man end
ikke behover at anmode no^en om o-æstevenskab.
Ti alt, hvad de erhverver ved agerdyrkning, fiskeri
og jagt, bruger de til hobe at skænke bort og priser
den som den kækkeste, der er den storste odeland.
Ja! lysten til således at vise sig driver endog mange
af dem til at stjæle og røve. Dette horer i hvert
fald til den slags synder, som de ser igennem fingre
med og skjuler under gæstfrihedens kåbe. Ti Skla-
verne har for skik om dagen at uddele blandt deres
gæster det, som de stjæler om natten. Hvis derimod
nogen, som en såre sjælden undtagelse, bliver greben
i at have nægtet en fremmed gæstevenlig modtagelse,
er det tilladt at lade hans hus og eje gå op i rog; og
den, der ikke har undset sig ved at nægte en frem-
med en bid brød, er alle enige om at kalde en ære-
los usling, som fortjener at udpibes af enhver.

83. Pribizlaus1 s omvendelse.

Hos sættekongen blev vi imidlertid den nat tillige
med det folgende dogn og begav os derpå videre
frem i Sklavenland for at gæste en mægtig mand,

1) Se 2 bog, stykke 12 slutn.

Pribizlaus's omvendelse. 207

der hed Thessemar, som havde haft bud efter os.
Men det begav sig, at vi under vejs kom ind i en
lund, den eneste i dette land, der ellers helt og hol-
dent er en aben slette. Der fik vi mellem ældgamle
træer oje på hellige ege, som var indviede til guden
i landet, Proven, og omgivne af et gardsrum samt et
med stor omhu opfort træhegn, hvori der var anbragt
to dore. Ti foruden de husguder og andre afguder,
hvoraf hver eneste by vrimlede, havde landet pa dette
sted en fælleshelligdom, der havde sin særlige præst
tillige med sine særegne fester og forskellige offer-
skikke; og der plejede folket i landet altid pa den
anden dasr i uo-en at modes med sættekono;en os;
præsten til rettergang. Adgangen til gardsrummet
var spærret for enhver, blot med undtagelse af præ-
sten og dem, der vilde bringe ofre, eller som var
stedte i overhængende livsfare; ti dem nægtedes der
aldrig et tilflugtssted. Så stor er nemlig den ærbø-
dighed, Sklaverne viser for deres helligdomme, at de
ikke engang taler, at templets omgivelser smittes med
blodet af deres fjender. Til edsaflæggelse lader de
det såre nodig komme; ti det at sværge er for Skla-
verne hartad det samme som at forsværge sig, da
man derved nedkalder gudernes vredeshævn over sit
hoved '). Sklaverne har for resten mangehande mader
at dyrke deres afguder pa; de deler langtfra alle en
og samme slags overtro. Ti nogle stiller fantastiske
gudebilleder til skue i deres templer, såsom billedet i
Plune, som de kalder Podaga; andre af deres guder
bor i skove og lunde, saledes som tilfældet er med
Prove, guden i Aldenburg, og dem gores der ingen
billeder af. Mange af deres guder fremstiller de endog
med to eller tre, ja! med endnu flere hoveder. Men

i) Se stykke 52.

208 Helmolds Slavekronike 1,83.

ved siden ad de mange forskellige guddomme, som
de lader råde for mark og skov, sorg og lyst, næg-
ter de heller ikke , at der er én gud T) ..i himlene'- 2 ),
der byder over alle de andre; men denne, der er
allermægtigst, sorger kun for himlens tarv, medens
de andre rogter det hverv , de hver især af ham hat-
modtaget, er udsprungne af hans blod og star des
hqjere, alt efter som de er denne gudernes gud nær-
mere. Da vi imidlertid kom i nærheden af hin lund
og vanhellige plads, opmuntrede bispen os til at tage
djærvt fat på rydningen af lunden, sprang derhos
selv af hesten og splintrede med vilje dorenes præg-
tig smykkede, udvendige sider, hvorpå vi trådte ind
i gårdsrummet, stablede alt tommeret fra gårdens ind-
hegning op omkring de hellige træer, stak ild derpå
og optændte et bal; imidlertid var vi ikke ganske
trygge ved tanken om, at vi kunde blive overvældede
ved en rejsning af beboerne på stedet ; men gud tog
os i sin varetægt. Derpå bojede vi af til Thessemars
gæstfri hus, hvor vi blev modtagne på det prægtigste.
Men Sklavernes bægre kunde hverken troste eller
glæde os, al den stund vi der matte se på de fod-
lænker og mange slags marterredskaber, som man
havde for skik at bruge imod de fra Danien hidbragte
Kristusdyrkere. Tillige havde vi der Herrens præster
for oje, som var udmagrede af det langvarige fangen-
skab, hvori man havde ladet dem svælte, uden at
bispen enten med det gode eller med det onde kunde
udrette noget for dem.

På den næstfølgende Herrens dag kom hele folket
i landet sammen til marked i Lubike. Samme steds
indfandt hr. biskoppen sig og holdt en „formanings-

1) 1 Kor. 8,6. Mal. 2,10.

2) Matth. 6,9. Luk. 11,2.

Pribizlaus's omvendelse.

209

tale" ') til mængden, om at de skulde vende ryggen
til afguderne og dyrke den ene gud, som er i him-
lene, annamme dåbens nåde og opgive deres onde
gerninger, rovenerne nemlig og drabene, som de
ovede mod de kristne. Da han havde endt sin tale
til mængden, svarede Pribizlav under de øvriges sam-
stemning: „Dine ord, ærværdige bisp! er guds ord og
viser os pa rette vej i vor saligheds sag. Men hvor
kan vi sla ind pa denne vej, medens vi trindt omkring
er omspændte af så store ulykker. For at du kan
danne dig en forestilling om vor sorgelige stilling,
låne du med talmodighed ore til mine ord! Det folk,
du har for oje, er jo dit folk, og vi bor derfor sætte
dig ind i vor nod, ligesom du bor have medynk med
os. Ti vore fyrster går frem imod os med slig
strænghed, at vi under trykket af vore afgifter og
det jærnhårde trælleåg, vi bærer, hellere ma onske at
do end at leve. Se! i år har nu vi, der bor her i
denne smule afkrog, måttet bode tusinde mark til
hertugen og så mange hundrede til greven; men der-
med er vi endnu ikke komne på det torre, ti vi sny-
des og klemmes dag for dag og bliver til sidst helt
afklædte. Hvor skulde vi sa kunne lade os dobe
til denne ny religion, og fa mon til at bygge kirker,
vi, som hver dag må være belavede på at tage flug-
ten? Og end ikke noget tilflugtssted har vi. Gar vi
over Travena, er elendigheden næsten lige så stor der,
og kommer vi hen ad Penefloden til, bliver det ikke et
hår bedre. Hvad skal vi da til sidst gribe til uden
at vende landjorden ryggen, gå til sos og bo og bygge
på bolgerne! Eller hvad kan vi for, at vi, nar man
fordriver os fra vort fædreland, nodes til at forstyrre
freden på havet og tage vor rejsekost hos Danerne

1) Ap. gem. 13,15.

14

2io Helmolds Slavekronike 1,83.

eller hos de kræmmere, der ror om på soen? Mon
ansvaret for sligt ikke hviler pa fyrsterne, som for-
jager osu? Hr. biskoppen svarede: „At vore fyrster
hidtildags ikke har handlet varlig med eders folk, må
I ikke finde besynderligt; ti efter deres formening be-
går de ikke nogen stor uret ved at gå saledes til
værks imod afgudsdyrkere og dem, som er uden
gud '). Tager derfor hellere eders tilflugt til den
kristelige gudsdyrkelse og kaster eder ned for eders
skaber, under hvem de ma bqje sig, som holder „jor-
dens kreds" 2) i deres hånd! Lever Saxonerne og de
ovrige folk med kristennavn ikke i fred og ro, til-
fredse med deres beskikkede del? I er de eneste, som
har en fra alle andre forskellig religionsovelse , sa I
må finde eder i at blive eders ejendom berovede af
alleu. „Dersom hr. biskoppen og du onsker, at vi
skal dyrke gud pa samme vis, som vor greve gor
det", svarede Pribizlav, „så lad os tillige fa Saxoner-
nes love i henseende til besiddelser og afgifter! da
skal vi med glæde blive kristne, bygge kirker og
yde vore tiender".

Derefter begav vor biskop Gerold sig til hertugen
i anledning af en landdag, som var berammet til Er-
theneburg; og samme steds indfandt Sklavernes
sættekonger sig efter indbydelse til den fastsatte tid.
Da henvendte hertugen pa bispens opfordring ordet
til Sklaverne og talte om kristendommen, men fik til
svar af Obotriternes underkonge Xiklot: „Gud i him-
lene være din gud, men du vor gud, sa forlanger vi
ikke mer af dig. Ham dyrke du, men vi vil dyrke
dig". Hertugen irettesatte ham for hans gudsbespotte-
lige tale. Men med hensyn til bispedommets og kir-
kens fremme foretoges der for ojeblikket ikke mere,

1) Smnl. Ef. 2,12.

2) Ap. gern. 17.26.

Pribizlaus's omvendelse. 211

eftersom vor hertug, der nylig var kommen tilbage
fra Italien, kun var opsat pa at skrabe til sig, da
hans skatkammer var ode og tomt. Da han derfor
vendte hjem, fulgte bispen ham til Bruneswik og op-
holdt sig hos ham i mange dage. Endelig sagde
han til ham: „Se! nu har jeg tilbragt et helt ar i
eders gård og har saledes faldet eder til byrde; og
går jeg til Wagirerland, har jeg der intet til foden.
Hvi har I da med dette navn ') lagt slig gerning på
mine skuldre? Forhen var jeg langt bedre faren, end
jeg nu for tiden er det". Disse ytringer bevægede
hertugen til at lade grev Adolf hidkalde for med ham
at forhandle om de tre hundrede fæstelodder, som
var bispedommet tilbudte i udstyr. Da overdrog
greven Uthine og Gamale med alt, hvad dertil horte,
i bispens besiddelse og lagde oven i kobet til den af
hans ejendomme, som kaldes Bozoe, tvende landsbyer,
Gothesvelde og Wobize. Også i Aldenburo- skæn-
kede han ham en meget passelig ejendom, der la ved
torvet. Derpå sagde greven: „Hr. bispen kan nu gå
til Wagirerland og lade disse ejendomme værdsætte
af kyndige mænd! Hvad der da monne fattes i de tre
hundrede fæstelodder, spæder jeg til; men hvad der
går derover, gor jeg fordring pa". Bispen begav sig
følgelig derhen for at tage det ham tilhorende i 6je-
syn; men ved det skon, han med nybyggerne optog
derover, fandt han, at disse ejendomme knap belob
sig til hundrede fæstelodder. Desarsag lod greven
landet opmåle med et kort reb, som ikke var i brug
hos vore landsmænd, og lod dertil sump og krat
tage med ved opmalingen. På den vis bragte han
en såre stor mængde marker ud. Da derfor hertugen
fik dette at vide, domte han, at man skulde folge

i) Bispenavnet.

14*

2 12 Helmolds Slavekronike 1,83.

landsens skik ved opmålingen af det, der skænkedes
bispen, og at sumpe og tykkere skovstrækninger ikke
matte regnes med i malet. Man gjorde sig derfor den
storste moje med at tilvejebringe disse ejendomme;
men lige til den dag i dag har dette været en umu-
lighed sa vel for hertugen, som for biskoppen.

De af mig i det foregående omtalte ejendomme
skaffede biskop Gerold sig, idet han daglig trængte
ind på fyrsterne bade .,i tide og i utide" J), for at fa pustet
liv i den gnist af den biskoppelige værdighed, som
ulmede i Wagirerland. Tillige lod han staden og
handelspladsen Uthine bygge og lod sig indrette et
hus der. Men eftersom der ingen forsamling af klærke
fandtes i bispedommet Aldenburg uden den i Kuze-
line , der også forer navn af Hagerestorp , så lod han
med hertugens tilladelse disse klærke flytte til Sege-
berk, til det fra forst af grundede sted J), for at han pa
den måde kunde finde den fornodne understøttelse hos
klærkene, nar han som biskop skulde indfinde sig
blandt menigheden pa festdagene. Og endskont
provst Ludolf og brodrene fandt dette uheldigt pa
grund af den uro, der var pa handelspladsen 3), bojede
de sig ikke desto mindre for deres foresattes beslut-
ning, som de fandt det ubetimeligt at modsætte sig;
og bispen lod derfor et hus indrette samme steds.
Derpå drog han videre for at besoge ærkebispen og
viste sig endog såre underdanig imod denne i det
håb, at han derved skulde fa klosteret i Faldera til-
bage •*), da det vitterlig både var grundet af hans for-
gænger 5) og havde tilhort denne. Men ærkebispen,

1) i Tim. 4,2.

2) Se stykke 53.

3) Se stykke 58 beg.

4) Det samme, der anden steds (se slutningen af stykke 75) kaldes
..huset".

5) Biskop Vicelin.

Pribizlaus's omvendelse.

213

der fornemmelig havde sin egen kirkes ') tarv for oje,
holdt ham hen med snedige lofter, idet han snart gav
ham udsigt til at få det, men snart igen trak sagen i
langdrag og pa den made vidste at vinde tid. Dog
pålagde han den ærværdige provst Eppo 2) ikke
ganske at unddrage denne unge kirke sin hjælpende
hånd, men sta bispen bi både med mænd til kirkens
tjeneste og med alt, hvad der for resten kunde fremme
dens udvikling.

Derfor lod vor bisp fra Faldera hidkalde præsten
Bruno*), som efter Yicelins dod havde forladt Skla-
venland, og forflyttede ham til Aldenburg, for at han
skulde drage omsorg for folkets frelse der. Ti Bruno
følte sig også selv kaldet til denne gerning som folge
af en guddommelig indskydelse. Han havde nemlig
i et nattesyn set, hvorlunde han holdt karret med den
hellige olje i sine hænder, og hvorledes der fra dettes
låg fremskod en ung og frodig spire, der tog til i
styrke og voksede op til et kraftigt træ. Denne hans
forventning gik virkelig også i opfyldelse. Ti straks
ved hans ankomst til Aldenburg, tog han med bræn-
dende nidkærhed fat pa guds gerning og kaldte Skla-
vernes folk til genfodelsens nåde, idet han lod lundene
omhugge og den vanhellige gudsdyrkelse udrydde.
Og efterdi borsren og- bven, hvor der tilforn havde
været en kirke og et bispesæde, nu var ode, opnåede
han hos greven, at Saxonerne der kunde grunde en
nybygd, og præsten saledes hente trost hos et folk,
hvis sprog og sædvaner var ham bekendte, hvorved
den ny kirke blev ikke lidet stottet. Nu rejste der sig
nemlig i Aldenburg en såre anselig kirkebygning, rigelig

1) Kirken i Hamburg.

2) Se stykke 79 beg.

3) Se stykke 54 beg.

214 Helmolds Slavekrønike 1,83 — 84.

udstyret med boger, klokker og det ovrige tilbehør.
Og guds huses tjeneste fornyedes ') midt iblandt et
..vanartigt og forvendt" -') folk hartad halvfemsindstyve
ar efter den tidligere kirkes odelæggelse, som fandt
sted ved den fromme hovding Godeskalks drab *).
Kirken indviedes af biskop Gerold til den hellige Jo-
hannes den dobers ære; og ved den lejlighed gav den
hojbarne grev Adolf og hans såre gudfrygtige hustru,
fru Mektildis, den bedste prøve på deres gudhengivne
sindelag, idet de begge var tilstede ved indvielsen.
Greven bod tillige Sklavernes folk at bringe deres
dode hid for at fa dem jordede på kirkegarden, og
at samles i kirken ved festlige lejligheder for at høre
guds ord. Ti forkyndelsen deraf besorgede guds
præst Bruno på tilfredsstillende vis og rogtede saledes
den ham betroede sendefærd ved at have prædikener
nedskrevne på Sklavernes mal, som han efter tid og
lejlighed kunde foredrage for folket. Og for frem-
tiden formente man Sklaverne deres eder ved træer,
kilder og stene, hvorimod de matte bringe dem, der
var anklagede for forbrydelser, hen til præsten, for at
de kunde blive prøvede ved jærnbyrd eller ved at
træde pa plovjærn. I de samme dage slog Sklaverne
en Daner op til korset. Men da præsten Bruno havde
underrettet greven derom, lod denne dem kalde for
retten, idomte dem en pengeboden) og afskaffede
ganske denne art dødsstraffe i landet.

Da biskop Gerold sa, at der i Aldenburg var
lagt en god o-rundvold, gav han greven det rad at
lade en kirke rejse i den egn, som kaldes Susie.
Derhen sendte man fra huset i Faldera præsten Dej-

il 1 156.

2) Filipp. 2,15; smnl. 5 Mos. 32,5 (se st 27 beg. og- st. 47).

3) 1066, se slutn. af stykke 22.

4) Det er altså i mandebod, denne gives.

Pribizlaus's omvendelse. 215

lawin, hvis and torstede' efter de mojsommeligheder
og farer, som er uadskillelige fra evangeliets forkyn-
delse; pa sin sendefærd kom han til en roverkule
hos de Sklaver, der bor ved floden Krempine; der på
stedet var et yndet smuthul for fribyttere; og iblandt disse
boede præsten, tjenende Herren „i hunger, i tørst og
i nogenhed" '). Da man saledes havde faet alt dette
udrettet, fandt man det betimeligt at lade en kirke
opfore i Lutelenburg og Rathekowe; og bispen og
greven begav sig derhen for at betegne de pladser,
hvor kirkerne skulde ligge. Guds gerning fik saledes
god vækst i Wagirerland, og greven og bispen rakte
gensidig hinanden hånd. Ved samme tid lod greven
borgen Plune genopfore og grundede samme steds en
stad og handelsplads. Men de Sklaver, som boede i
de omliggende byer, fjernede sig, og der kom Saxo-
nere til og nedsatte sig der. Saledes forsvandt Skla-
verne lidt efter lidt fra landet. Men også i Polabernes
land fremstod der ved hr. biskop Evermods og grev
Henrik af Racisburgs ihærdighed langt flere kirker.
Desuao-tet var man endnu bestandig- ude af stand til
at forhindre Skla vernes fribytteri, da de fremdeles
vedblev at drage over soen og hærge pa Danernes
land og endnu ikke havde aflagt deres fædres synder.

84. Om Kanuts død.

Danerne, som bestandig led under trykket af
krige i hjemmet, savnede nemlig kraft til at fore krig
i udlandet 2). Ti deres konge Svejn, der savel ved
sine lykkelige sejrvindinger, som ved at støtte sig til
kejserens myndighed havde sat sig fast i konge-

1) 5 Mos. 2848.

2) Se stykke 65.

2i6 Helmolds Slavekronike 1,84.

sædet '), mishandlede grumt sine landsmænd og fik
derfor til straf af Vor Herre omsider en ulykkelig
ende pa sit liv. Men da hans medbejler Kanut mær-
kede, at folket knurrede imod Svejn, skikkede han
bud for at hente Waldemar, Svejns fætter og forbunds-
fælle, som han knyttede til sig ved at give ham sin
soster -') til ægte. Sikker på bistand fra Waldemars
side, begyndte han derfor atter at lægge ildrad op
imod Svejn; mens denne konge opholdt sig på Selant,
kom Kanut og Waldemar ganske uformodentlig did
med en hær for at bekrige ham s) ; for sin grumheds
skyld blev han ladt i stikken af alle; og, da han der-
for ikke havde kræfter nok til at vove et slag, matte
han tillige med sin hustru og alt sit hussinde fly ned
til soen og sætte over til Aldenburg. Denne begiven-
hed, at nemlig en stormægtig mand, der tilforn havde
haft sin trense i kæberne -^ på alle nordiske folk, nu
sa brat var bleven styrtet, indjog grev Adolf en hef-
tig skræk, da den kom til hans kundskab. Da Svejn
derfor onskede at lægge vejen igennem hans land,
viste greven ham stor venlighed ; og kongen vendte
sig til sin svigerfader i Saxonien, markgrev Konrad
af Within, og opholdt sig der i næsten to ar. Pa
samme tid 5) indfandt vor hertug Henrik sig pa fyrste-
dagen i Ratisbona for at fa hertugdommet Bavarien
tilbage; ti dette havde kejser Fretherik frataget sin
farbroder 6) , og nu skænkede han det pany til vor
hertug"), eftersom kejseren pa togtet til Italien og i

1) Se beg. af stykke 73.

2) Sofie, Knuds halvsøster.

3) "54-

4) Smnl. 2 Kong. 19,28. Es. 37,29. Ez. 29,4. 38,4. (Ps. 32,9).

5) i7Sept. 1 156.

6) Henrik; se stykke 72 si. 56 si.

7) Se stykke 72 lidt ovenfor.

Om Kanuts dod.

217

rigens øvrige handeler havde fundet denne tro. Sa-
ledes fik samme et nyt navn, nemlig Henrik Love,
hertug af Bawarien og Saxonien ').

Da hertugen saledes efter onske havde fået dette
sat igennem, indfandt Saxonernes høvdinger ved hans
hjemkomst fra fyrstedagen sig hos ham med anmod-
ning om at understotte Svejn og fore ham tilbage til
hans kongerige. Svejn selv lovede hertugen en mæg-
tig sum. Derfor sammendrog vor hertug en såre be-
tydelig krigsstyrke og forte ham om vinteren *) til-
bage til Danien, hvor byerne Sleswik og Ripa straks
lukkede op for ham. Desuagtet kunde de ikke fa
held til deres foretagende. Vel havde nemlig Svejn
idelig for hertugen gjort sig til af, at Danerne vilde
modtage ham med åbne arme, så snart han blot viste
sig i spidsen for en hær. Men denne hans formodning
slog aldeles ikke til. Ti der var i hele Danernes
land ingen , der hverken bød ham velkommen eller
gik ham i mode. Da han derfor mærkede, at lykken
havde vendt ham ryggen, og at alle skyede ham,
sagde han til hertugen: „Vor moje er spildt; det er
bedst, vi vender om igen! Ti hvad fordel har vi af at
hærge landet og udplyndre skikkelige folk? Hvor
gerne vi end vilde modes med vore modstandere til
slag, kan vi dog aldrig komme sa vidt, eftersom disse
flygter for os og smutter over til de mere afsides
liggende dele af havet". De lod derfor de tvende
byer stille gisler og forlod Danien. Derpå greb Svejn
til en anden fremgangsmade og lagde ny planer, idet
han besluttede at vende sig til Sklaverne; forst var
han gæst hos greven i Lubike, og derfra drog han
hen til Obotriternes fyrste Niklot. Hertugen bod

1) Smnl. stykke 56 lidt ovenfor.

2) 1 156.

2i8 Helmoldb Slavekronike 1,84 — 85.

også Sklaverne i Aldenburg og i Obotriternes land
at yde Svejn deres bistand. Saledes kom han i be-
siddelse af nogle fa skibe og afgik som ven til La-
lande, hvor indbyggerne viste sig glade til mode
over hans komme, eftersom de lige fra forste færd
havde vist ham troskab. Derfra begav han sig over
på Feonien og vandt tillige det for sig, hvorpå han
fremdeles tog vejen til resten af de mindre oer, fik
ved sine gaver og lofter sa mange som mulig af disse
til at tage parti for sig og var samtidig pa sin post
imod rænkespind, idet han satte sig fast på de sikreste
punkter. Da Kanut og Waldemar derfor erfor, hvad
der gik for sig, kom de med en hær for at sla Svejn
og forjage ham fra landet. Han havde imidlertid
taget stade på Lalande og rustet sig sa meget bedre
til at tage imod dem, som selve hans faste stilling
var ham et værn. Nu gav hr. biskop Helyas af
Ripa og de ypperste mænd pa begge sider sig til at
mægle, og den herskende tvedragt gik over til fred,
idet riget blev delt i trende stykker. Juthlande gaves
til Waldemar, Selant til Kanut, men Skone, hvor be-
folkningen er dygtigere i vabenfærd, til Svejn. De
andre mindre oer delte de imellem sig, efter som for-
holdene gjorde det tjenligst; og pa det at den nu
trufne aftale ikke skulde brydes, blev den stadfæstet
ved ed. Derefter gjorde Kanut og Waldemar et stort
gæstebud i en by på Selande ved navn Roskilde,
hvortil de også indbod deres frænde Svejn for at ære
og opmuntre ham samt troste ham over alle de kva-
ler, de havde ladet ga ud over ham pa den dag, de
var fjender og la i krig sammen. Men som han nu
sad til bords og sa de andre konger uforstyrrede af
enhver frygt og mistanke bænkede sammen med sig
ved bordet, gav han sig med sin medfodte grumhed
til at soge en gunstig lejlighed til at ove rænker. Ti

Om opførelsen at Lewenstat. 2 IQ

hidskaffedc man pa den tredje dag af gildet ') , da
nattemørket allerede faldt på, efter et vink af Svejn
nogle sværd; og forend kongerne kunde se sig for,
sprang man ind på livet af dem og gennemborede Kanut
lige pa stedet. Men da morderen ligeledes forte et
stod imod Waldemars hoved, satte denne ud af stuen
med et voldsomt spring, væltede lyset og slap med
Vor Herres hjælp bort i morket uden at fa mer end
et eneste sår. Han flygtede derfor til Juthlande og
bragte hele Danien i bevægelse. Svejn trak da fra
Selande og oerne i havet en hær sammen, hvormed
han satte over til Juthlande for at sla Waldemar.
Sidst nævnte forte imidlertid også en hær i marken
og modte ham med en vældig styrke. Ikke langt fra
Wiberge kom det til slag. Svejn og med ham hele
hans mandskab bed samme dag -') i græsset. Derpå
blev Waldemar konge over Danerne, som dette fredens
barn styrede i fred. Hermed ophorte de indvortes
krige, der i en lang årrække havde tynget pa Danien.
Tillige knyttede Waldemar venskab med grev Adolf
og viste ham hæder, ligesom hans kongelige forgæn-
gere havde gjort for ham.

85. Om opførelsen af Lewenstat.

I de samme dage 3) fortærede en ildsvåde byen
Lubike, og handelsmændene og byens ovrige indbyg-
gere skikkede bud til hertugen og lod ham sige:
„Længe har der pa eders udtrykkelige befaling ikke
va ret drevet handel i Lubike. Hidindtil har vi imid-
lertid håbet pa, at I vilde finde for godt at vise os

1 ) 9 Avg. 1 1 5 7.

2) 23 Okt. 1 157. Slaget på Grathehede.

3) I efteråret 1 157.

220 Helmolds Slavekrønike 1,85—86.

den nåde igen at skænke os tilladelse til at handle,
og har holdt ud her i dette håb, idet vi heller ikke
har kunnet beslutte os til at vende de huse ryggen,
som det har kostet os så mange penge at få færdige.
Men nu, da ilden har fortæret disse vore huse, finder
vi det ikke umagen værd at fore dem op igen pa en
plads, hvor der ikke må drives købmandsforretninger.
Ti skænke du os efter dit eget valg en anden plads,
hvor vi kan opfore os en by!u I den anledning bad
hertugen grev Adolf, at han vilde overlade ham Lu-
bikes o og havn; men da denne afslog ham det, lod
hertugen opfore en ny stad ovenfor "Wokenicefloden
ikke langt fra Lubike i Racesburglandet og tog straks
fat på at bygge og befæste den. Samme by lod han
opkalde efter sig selv med navnet Lewenstad d. e.
Lovestaden. Da pladsen der imidlertid hverken pas-
sede så godt til havneplads eller fæstning og kun var
tilgængelig for små fartojer, begyndte hertugen atter
at henvende sig til grev Adolf, og bringe Lubikeoen
og -havnen på bane og give greven store lofter, ifald
han vilde samtykke i at foje ham. Saledes gav greven
omsider virkelig kob, gjorde, hvad han ikke kunde
undlade, og afstod både borgen og oen til hertugen, pa
hvis opfordring de handlende med glæde vendte den ny
stad med dens mange ulemper ryggen og tog fat på
genopførelsen af Lubekes kirker og mure. Og her-
tugen skikkede bud ud til byerne og rigerne i Nor-
den, Danien, Svedien, Norwegien og Rucien, og bod
dem fredsvilkår, så de fik fri handelsadgang til den
ham tilhorende by Lubike. Fremdeles lagde han en
mont og en toldbod samme steds og skænkede bor-
gerne i byen de anseligste rettigheder. Fra den tid
• af havde denne stadig fremgang med sine foretagen-
der, og dens indbyggerantal steg til det mangedob-
belte.

Angrebet pa Mediolancrne. 221

86. Angrebet pa Medio lånerne.

Omtrent i de samme dage opbod den heltemodige
kejser Fretherik alle fyrsterne i Saxonien til angreb
pa byen Mediolanum '). Vor hertug matte derfor pa
embeds ve^ne forst tage sig ad rigens tarv; til den
ende begyndte han at bilægge alle stridigheder i sit
hertugdomme samt sogte omhyggelig at forebygge,
at der skulde udbryde uroligheder i fyrsternes og de
ovrige hojtstaende personers fraværelse. Han skik-
kede ligeledes bud for at indbyde Danernes konge
Waldemar til et mode og knyttede venskabsbånd
med ham. Kongen anmodede igen hertugen om at
skaffe ham fred for Sklaverne, der uafbrudt hjemsøgte
hans kongerige, og lovede ham til gengæld over
tusind mark solv. Ti bod hertugen Sklaverne, nem-
lig Xiklot og de ovrige , at give mode hos ham og
forpligtede dem ved befaling og ed til at vedlige-
holde det fredelige forhold bade til Daner og Saxo-
nere, lige indtil han var vendt tilbage igen. Og pa
det at de ikke skulde bryde deres lofter, bød han, at
Sklaverne skulde fore alle deres sørøverfartqjer til
Lubike og forevise dem for hans der værende sende-
mand. Sklaverne bragte imidlertid med deres vante
dumdristighed, som endnu var stegen derved, at her-
tugens togt til Italien var umiddelbart forestående,
kun nogle ganske fa og det tilmed ældgamle skuder
for dagens lys, medens de var snedige nok til at
holde hele resten, som var i kampdygtig stand, til-
bage. I den anledning henvendte greven sig ved
hjælp af de ældste i Wagirerland , Markrad-) og
Homo, til Xiklot og bad ham i al venskabelighed ikke at

i) Majlands anden belejring begyndte 3. Juli 1159.
2) Se stykke 47.

222 Helmolds Slavekronike 1,86.

plette sin troskab imod hans land; og dette hans
onske holdt Niklot sig efterrettelig som en mand af
ære.

Da hertugen pa sådan vis havde bragt rede i
tingene, drog han, efter hvad man vil vide, i spidsen
for tusind harniskklædte krigere, i folge med grev Adolf
og mange ædelbårne herrer fra Bawarien og Saxo-
nien afsted til Longobardien og stodte med disse til
kongens hær, der lå for en fast plads, Krumne kal-
det, som tilhorte Mediolanerne og var stærkt forskan-
set. Denne plads matte de næsten anvende et helt
år pa at indtage, endskont de byggede stormredskaber
i mængde og udslyngede masser af ild. Omsider
indtog de den imidlertid ') og kejseren vendte sig med
hæren til Mediolanum, men hertugen fik orlov og tog
vejen hjem til Saxonien.

Grev Adolf begav sig derimod til Anglien J) i
folge med sin frænde, herren Rejnold, som var valgt
til biskop i Kolonia, men nu i et offentligt hverv
rejste til Anglernes konge og ved den lejlighed
onskede at være ledsaget af greven. Og både klær-
kene og folket i vort land var såre bedrovede over
deres brave beskytters lange fraværelse. Ti Skla-
verne fra Aldenburg og Mikilinburg, der kunde rade
sig selv , medens fyrsterne var borte , brod freden i
Danernes land, så vort land matte skælve „for" Da-
nernes konges ..åsyn" '). Imidlertid stræbte vor
biskop Gerold bade personlig og ved at sende andre
at formilde kongens vrede og udvirkede en foreløbig
våbenhvile, sa længe til hertugen og de andre fyrster igen
indfandt sig. Ved hertugens og grevens tilbagekomst

i) 26. Jan. 1 1 60.

2) Akvitanien, hvor kong Henrik II af England dengang opholdt

sig.
31 Bibelsk udtryk.

Angrebet pa Mediolanerne. 227,

indvarslede man en landdag- for alle bade tevtoniske
og sklaviske Alarkomanner ') pa et sted, Berenvorde
kaldet. Også Danernes konge Waldemar kom hen
til Ertheneburg og beklagede sig for hertugen over
al den skade, som Sklaverne ved at overtræde det
offentlige forbud havde tilfojet ham. Sklaverne turde
heller ikke vise sig for hertugen , eftersom de havde
en ond samvittighed, hvorfor hertugen erklærede dem
i akten og lod alle sine mænd holde sig færdige til
krigstogt ved hostens tid. Da Niklot mærkede, at
hertugen havde ondt i sinde imod ham, satte han sig
for at komme ham i forkobet ved at bryde ind i Lu-
beke og skikkede til den ende hemmeligt sine sonner
derhen med mandskab. Men pa samme tid boede der
i Lubeke en ærværdig præst ved navn Athelo; og
hans hus la i nærheden ad den bro, som forer sonder
pa over floden Wokenice. Han havde just ladet
grave en meget lang grav for at aflede en strom, der
var en smule længere borte. De til overfaldet be-
stemte Sklaver, som ilede til for forst at få broen i
deres magt, blev således stoppede af graven og kom
på vildspor ved at lede efter et overgangssted. Dette
lagde de folk mærke til, som opholdt sig i præstens
hus, og gjorde anskrig af fuld hals, så præsten i sin
forfærdelse styrtede afsted for at tage imod fjenden.
Den fjendtlige styrke var imidlertid allerede kommen
halvvejs over broen og var just ifærd med at nå por-
ten, da gud hasteligen skikkede præsten did. Han
gjorde brokæden los og afvendte derved den fare,
der sa uformærkt var kommen bag pa indbyggerne.
Da hertugen fik underretning om det skete, lod han
samme steds udstille krigere på vagt.

i) Se stykke 66 beg. 6j beg.

22Æ Helmoldb Slavekrønfke 1,87.

Sy. Niklots fald.

Derefter trængte hertug Henrik med en stærk
hær ind i Sklavernes land og hærgede det med ild
og sværd. Da Niklot saledes fik syn for sagn om,
hvor mægtig hertugen var, satte han af frygt for et
angreb ild på alle sine borge, bade pa Ylowe, Miki-
linburg, Zverin og Dobin, og beholdt selv kun den
ene borg Wurle tilbage, der ligger ved floden War-
nov i nærheden af Kicineland. Derfra vovede folkene
sig daglig ud, holdt oje med hertugens hær og ned-
huggede fra deres baghold dem af hans stridsmænd,
der ikke tog sig i agt. Medens hæren saledes lå ved
Mikilinburg, kom Niklots sonner, Pribizlav og Wertizlav,
en dag ud for at fortrædige den og fældede nogle,
der havde forladt lejren, i det qjemed at skaffe korn
til veje. De kækkeste i hæren satte imidlertid efter
dem og opsnappede mange, som hertugen lod klynge
op i galgen. Men Niklots sonner kom med tabet af
deres heste og bedste mandskab tilbage til deres
fader, som sagde: „Jeg troede, at det var mænd, jeg
havde opdraget; men de er raskere til at smore
haser end noget kvindemenneske. Så ma jeg altså
selv afsted for at prove, om jeg ikke skulde være i
stand til at bringe noget mere ud deraf". Derpå
brod han op med en del udvalgt mandskab og lagde
baghold i nogle smuthuller i nærheden af hæren. Pa
samme tid forlod nogle knægte lejren for at hente
foder og nærmede sig bagholdet. Men i folge med
trællene var der kommet henved tresindstyve krigs-
karle, som bar harnisk under deres klæder. Uden at
lægge mærke til denne omstændighed for Niklot pa
sin lynsnare ganger ind iblandt dem for om muligt at
gennembore en. Men hans lanse sprang tilbage fra
harnisket, og hans stod forfejlede således sit mal.

Niklots drab.

225

Derfor vilde han vende om til sine landsmænd; men
da ingen af disse kom ham til hjælp, blev han om-
ringet og dræbt på stedet. Hans hoved genkendte
man og bragte det til lejren; og mange undredes hoj-
ligen over, at gud havde givet denne store mand i
hænderne på dem, så at han var den eneste, som var
falden af alle hans landsmænd. Ved efterretningen
om hans død stak hans sonner sa Wurle i brand,
fjælede sig i skovene og bragte deres hussinde om-
bord pa fartojer.

Hertugen ryddede desårsag hele landet, begyndte
derpå at opbygge Zverin og borgen der og satte en
mand af ædel byrd, den krigerske Guncelin, til ho-
vedsmand samme steds i spidsen for en besætning af
kriofere. Senere blev Niklots sonner atter tagne til
nåde af hertugen , som skænkede dem Wurle med
hele det tilhørende land. Obotriternes land skænkede
han derimod sine krigere og fordelte det imellem
dem. Og på borgen Kuscin lod han Ludolf lægge
sig, der for havde været foged i Bruniswik. I Milikov
anbragte han Ludolf af Pajna, men overgav Zverin
og llinburg til Guncelin. Mikilinburg overdrog han
derimod til en fornem mand fra Skathen, Henrik,
som tillige bragte en mængde folk med sig fra Flan-
drien, som han lod nedsætte sig i Mikilinburg og
hele det dertil horende land. Derhos indsatte hertu-
gen herren Berno til biskop i Obotriternes land; og
denne overtog efter Emmehards dod styrelsen af kir-
ken i Magnopolis, som er det samme som Mikilin-
burg. Til udstyr for kirken i Magnopolis bestemte
hertugen tre hundrede fæstelodder, ligesom tidligere
for kirken i Racisburg og den i Aldenburg. På an-
søgning fik han af kejseren fuldmagt til at oprette,
bortskænke og stadfæste bispedommer i hele den del
af Sklavernes land, som dels han selv og dels hans

15

226 Helmolds Slavekronike 1,87 — 88.

forfædre ifølge krigens ret havde lagt under sig med
skjold l) i hånd. Ti lod han herren Gerold fra Al-
denburg, herren Evermod fra Racisburg samt herren
Berno fra Magnopolis kalde, for at de kunde modtage
deres værdigheder af ham og ved at aflægge lens-
eden til ham blive hans håndgangne mænd, ligesom
det ellers gik til hos kejseren. Og endskont disse
mænd fandt denne hans fordring såre trykkende, gav
de dog efter for hans skyld, som fornedrede sig for
os 2) , på det at den unge kirke ikke skulde tage
skade. Hertugen skænkede dem altså nådesbreve på
deres ejendomme, indkomster og rettigheder. Derhos
bød han de af Sklaverne, som var blevne tilbage i
Wagirernes, Polabernes, Obotriternes og Kicinernes
land, at erlægge de samme ydelser til bispestolen,
som Polaner og Pomeraner, det vil sige af hver plov
trende skepper hvede og tolv pengestykker i gang-
bar mont. Men på Sklavernes eget tungemål kaldes
den skeppe, de bruger, kuritce; og hos dem går der
et par oksne og lige så mange heste på en plov.
Tienderne i Sklavernes land flod nu også rigeligere
ind, eftersom Tevtonere strommede til fra deres for-
rige hjem for at bosætte sig i dette vidt strakte land,
der var et frugtbart kornland, indbydende ved sine
græsganges frodighed og i overflod forsynet med fisk,
kod og alt andet godt.

88. Om Albert Bjurn.

På samme tid stod det ostlige Sklavenland under
markgrev Adelbert med tilnavnet Bjorn, som end-
også ved guds nåde lykkelig udvidede grænserne for

il Smnl. Josva 24,12. Se 2 bog stykke 9.
2) Smnl. Fil. 2,7. Se stykke 70 beg-.

Om Albert Bjorn. 22 7

sin arvelod såre betydeligt. Ti hele det land, der
tilhorte Brizanerne, Stoderanerne og mange andre
folkeslag, der havde bopæle ved Habela og Albia,
lagde han under sit åg og tojlede de genstri-
dige iblandt dem. Tilsidst , da Sklaverne lidt efter
lidt gjorde sig usynlige, skikkede han bud til Tra-
jektum og de strog, der grænser op til Renus, samt
derhos til dem, der bor ved Oceanet og idelig matte
doje overlast fra soen, Hollandrere, Selandrere og
Flandrere, fik en overvættes mængde mennesker af
disse folk trukne derhen og lod dem tage bolig i
Sklavernes stæder og byer. Og bispedommerne
Brandenburg og Havelberg fik en vældig tilvækst i
magt ved de fremmedes indvandring, da tallet på
kirker blev langt storre, og tienderne steg til en over-
måde rig indtægtskilde. Men også på den sondre
bred af Albia lige fra byen Soltwedele af begyndte
hollandriske fremmede at nedsætte sig i hele det
sumpige og flade land, der forer navn af Balsemer-
Og Marskinerland, og satte sig i besiddelse af såre mange
stæder oq- byer li^e hen til Boémerskoven. Det var
alt sammen lande, hvor Saxonerne tidligere pa Otto-
nernes tid skal have været bosatte, som man endnu
kan se af de fortidsdæmninger , som de havde opka-
stet ved brederne af Albia i Balsamernes sumpland;
siden efter fik Sklaverne imidlertid overhånd, ryddede
Saxonerne af vejen og ejede landet lige indtil vore
dage. Men for tiden er Sklaverne overalt knuste og
fordrevne, efterdi Vor Herre i rigt mål har skænket
vor hertug og de øvrige fyrster held og sejr; og fra
landene ved Oceanet har man hentet utallige masser
af kække folk, som er komne og har taget Sklaver-
nes forrige omrade i besiddelse, opfort byer og kir-
ker og foroget deres velstand uberegneligt.

15*

228 Helmolds Slavekrønike 1,89 — 90.

<9p. Flytningen af bispestolen i Aldenburg.

Omtrent samtidig hermed bad herren, biskop Ge-
rold hertugen om, at den bispestol, som fra arilds
tid havde været i Aldenburg, måtte flyttes til Lubeke.
da det var en by med en talrigere befolkning, en
sikrere og i alle måder heldigere plads. Herpå gik
hertugen derfor ind, og de aftalte dagen til et mode
i Lubeke for at træffe forholdsregler angfående kir-
kens og bispedommets fremtidsstilling. Tillige be-
stemte hertugen det sted, hvor grunden skulde læg-
ges til et bedehus, som var udset til at være hoved-
kirke, samt byggepladser for klostret; og man opret-
tede samme steds tolv præbender for klærke, der
levede som kanniker; en trettende tilhorer provsten.
Biskoppen skænkede tillige visse tiender til brodrenes
tarv samt så meget af indtægterne fra Sklavenland,
som var tilstrækkeligt til at afrunde præbenderne ').
Men grev Adolf afstod nogle heldigt beliggende lands-
byer i nærheden af Lubeke, som hertugen straks
skænkede brodrene til afbenyttelse, og lod derhos
tilflyde hver af disse tvende mark i Lubikermont fra
toldstedet, ja! tilmed endnu andre goder, som findes
optegnede i gavebreve, der gemmes i kirken i Lubike.
Til provst på stedet indsatte man herren Ethelo, som
vi på et foregående blad har omtalt med berom-
melse 2).

90. Kirkebrudet mellem Alexander og Viktor.

I lobet af de samme dage dode pave Adrian s);
og der opstod et brud i guds kirke mellem Alexan

1) Det til kannikernes livsunderhold fastsatte beløb.

2) Se stykke 86 si., hvor han kaldes Athelo.
3J 1 Sept. 1 159.

Flytning- af bispestolen i Aldenburg. Kirkebrudet. 229

der, også kaldet Roland, og Viktor, som også kaldes
Oktavian. Da kejseren derfor var optagen af det
angreb, han rettede mod Mediolanum '), indfandt Vik-
tor sig i lejren hos ham ved Papia og vandt hans
tilslutning; og pa en kirkeforsamling, der trådte sam-
men, erklærede tillige de udvalgte biskopper Rejnold
af Kolonia og Konrad af Maguntia sig for ham tillige
med alle dem, der lod sig beherske af frygt for kej-
seren, eller som vilde vinde hans yndest. For Alex-
ander erklærede sig derimod kirken i Jerusalem og i
Antiokien foruden hele Frankien, Anglien, Hispanien
og Danien samt alle andre riger trindt om på jorden.
Ovenikobet stod hele Cistercienserordenen på hans side;
og til samme horer der en såre betydelig mængde
ærkebisper og bisper, over syv hundrede abbeder
og en tallos skare af munke. Disse afholder årlig en
kirkeforsamling i Cistercium, hvor de træffer aftale
om alt, hvad der tjener deres tarv; og deres uover-
vindelige erklæring var det , som især gjorde Alex-
ander stærk. I sin harme lod kejseren derfor udgå
det bud, at alle munke af Cistercienserordenen, der
opholdt sig i hans rige, enten skulde tage parti for
Viktor eller jages ud af riget. Vanskeligt lader det
sig således sige, hvor mange fædre og hvor store
skarer munke der forlod deres hjemstavn og tyede
til Frankien. Også et betydeligt antal hojst samvit-
tighedsfulde bisper i Longobardien og i hele riget
blev af kejseren med vold fordrevne fra deres em-
beder, og andre indsatte i deres sted.

il Der er her sammenblandet to begivenheder; medens kejseren
lå for Milano, kom Viktor til ham og blev i Febr. 1160 erkendt
af ham på et bispe- og fyrstemøde i Pavia ; og umiddelbart
efter indtagelsen af Milano blev han i April 11 62 på et kirke-
møde i Pavia erkjendt af flere bisper, deriblandt af den forst
i det samme år valgte Konrad af Majntz.

2^0 Helmolds Slavekronike 1,90—91.

Efterat angrebet altså havde stået på i fem år og
længere, kom kejseren i besiddelse af Mediolanum :);
og han lod indbyggerne i den udjage, alle dens ranke
tårne slqjfe, dens mure jævne med jorden og byen
gore til en ork. Da ophojede hans hjærte sig alt for
meget -) , og al verdens riger forfærdedes ved rygtet
om hans navn. O9; han skikkede bud til kong- Lode-
wik af Frankien om at modes med ham i Laona, der
ligger i Burgundionernes land ved floden Araris, for
at de kunde genoprette enigheden i kirken. Kongen
af Frankien lovede at komme. Derhos sendte han
bud til kongen af Danien, kongen af Boémien og kon-
gen af Ungarien om at indfinde sig på en bestemt
dag og bød tilmed alle ærkebisper, bisper og hoje
myndigheder i sit rige tillige med alle ordensbrodre
at begive sig til modet. Desårsag vaktes der hos
alle store forventninger ved udsigten til sa fuldtallig en
rigsdag, hvor begge paver og så stort et antal af
jordens konger sagdes at ville samles. Da begav
Waldemar tillige med bisperne i Danien, ærkebiskop
Hartuwik, biskop Gerold og grev Adolf med mange
hqjbarne Saxonere sig hen til det til sammenkomsten
bestemte sted. Men hertugen, der befandt sig i Ba-
warien , var kommen derhen ad en anden vej. Der-
for tog kong Lodewik af Frankien, hvis komme man
især var spændt pa, i betænkning at mode kejseren,
da han erfor, at denne nærmede sig med en betyde-
lig væbnet magt. For ikke at bryde sin ed indfandt
han sig dog på det aftalte sted den bestemte dag,
d. e. Johannes den dobers halshuggelsesdag 3) , og
viste sig midt ude på broen fra den tredje til den
niende time •*). Men kejseren havde endnu bestandig

1) 26. Mars 1 162.

2) Smnl. 5 Mos. 8,14. 2 Kron. 32,25. 26 o. a. st.

3) 29. Avg-. 1 162.

4) Fra kl. 9 til kl. 3.

Kirkebrudet mellem Alexander og Viktor. 2^1

ikke indfundet sig. Dette tog kongen af Frankien fol-
et varsel; han toede sine hænder i floden ligesom for
at bevidne, at han havde holdt sig sit givne ord
efterrettelig, forlod stedet og begav sig endnu samme
dags aften bort til Diviona. Da kejseren nu indtraf
om natten og erfor, at kongen af Frankien havde
bortfjernet sig, udsendte han nogle ansete mænd for
at fa ham til at vende om igen. Men kongens tid
vilde slet ikke tillade ham at vende tilbage; og til
hans store glæde havde han således bade holdt ord
og var dog sluppet for at falde i kloerne på kejse-
ren, som han ikke havde den bedste tro til. Mange
vilde nemlig; vide, at det havde været dennes hensigt
at lægge en snare for ham, og at det var derfor, han
tværtimod aftalens ordlyd var kommen derhen væb-
net. Men her fangede den ene ræv den anden. Ti
Frankerne, der stikker dybest i klogt, kom ved list
igennem der, hvor der tyktes dem ufremkommeligt
med våbenmagt. Da forlod kejseren yderst opbragt
rigsdagen og var opsat pa krig imod Frankerne.
Pave Alexanders magt og indflydelse var fra det øje-
blik af i stigen. Hertug Henrik gjorde en afstikker
til Bawarien; og efter at han der havde bragt rede i
tingene, vendte han tilbage til Saxonien.

9/. Om tienden hos Holzaterne.

I de samme dage herskede der altså fred i hele
Sklavenland; og de faste pladser, som hertugen i
følge krigens ret var kommen i besiddelse af i Obo-
triternes land , begyndte at blive befolkede af de
fremmede, som var komne ind i landet for at tage
det til eje; men statholder der i landet var Guncelin.
en tapper mand og hertugens gode ven. Også grev
Henrik af Racesburg, der ligger i Polabernes land,

27.2 Helmolds Slavekronike 1,91.

forte en mængde folk derhen fra Westfalien, for at de
skulde bosætte sig der, og fordelte landet imellem
dem efter målesnoren '). De byggede kirker og lod
tienderne af afgroden på deres marker komme guds
huses tjeneste til gode. I Henriks levetid 2) ned-
lagdes spiren til det gudelige værk i Polabernes
land, men forst under hans son Bernhard opnåede
denne spire storre fylde og modenhed.

Men Holzaterne, der efter Sklavernes fordrivelse
sad inde med Wagirernes land, var vistnok nidkære
til at bygge kirker og ove gæstfrihed, men vægrede
sig hårdnakket ved at udrede de tiender, som guds
lov bod dem at give. De gav kun seks meget
knappe måder af hver plov og påstod, at det var en
lettelse, som var bleven dem indrammet, medens de
endnu var bosatte i deres fodeland, eftersom de var
naboer til Barbarerne, og tiderne var krigerske. Men
det land, hvorfra Holzaterne var udgåede, tilhorer
Hammemburgstiftet og ligger Wagirerland nærmest.
Da biskop Gerold derfor så, at Polaberne og Obo-
triterne , der dog var midt i den brændende ovn 3),
betalte deres tiender efter loven, foresatte han sig at
stille et lignende krav til dem, der stod under ham,
tog til den ende grev Adolf på råd med og søgte at
bevæge de ubqjelige Holzatere ved at henvende sig
til dem med en skriftlig formaning. Han skikkede
desårsag til Burnhovede, som med et andet navn
kaldes Z ventine veld , og hvor Markrad, som var lan-
dets ældste og den næste i rang efter hertugen,
boede tillio-emed kærnen af de øvrige Holzatere, et
brev sålydende:

1) o: til arv og eje. Smnl. Ps. 78,55.

2) Han døde efter år 1166.

3) Smnl. Dan. 3,11. 17. 19. 21.

Om tienden hos Holzaterne.

233

.,Gerold, af guds nåde biskop for kirken i Lu-
bike, sender hermed samtlige lægmedlemmer af kirken
i Burnhovede sin hilsen tillige med bevidnelsen af sin
hengivenhed. Såsom de"t har behaget Vor Herre at
betro forvaltningen af kirken i mine hænder, og det
altså er et ærind fra gud, jeg har at rogte til eder,
gores det fornodent, at jeg stræber at fore eder fra
en god vej ind pa en bedre, samt anstrænger mig af
yderste evne for at drage eder bort fra alt det, som
træder hindrende i vejen for eders sjælefrelse. Jeg
takker nemlig gud '), at man hos eder bliver tydelige
kendetegn var pa mangfoldige dyder, så at I for Vor
Herres skyld lægger vind på udøvelsen af gæsteven-
skabet og andre barmhjærtighedsgerninger, viser eder
såre beredvillige til at hore guds ord, lægger eders
nidkærhed for dagen ved opforeisen af kirker og hen-
drager eders liv i kyskhed efter lovens forskrift og
guds velbehagelige vilje. Ikke desto mindre vil iagt-
tagelsen af alle disse ting ikke være til fromme for
eder, dersom I forsommer opfyldelsen af resten af
budene; ti, som skrevet star: ..Hvo som stoder an i
ét bud, er skyldig i alle" 2). Guds bud lyder nemlig
også: Du skal give mig tiende af alt, på det at det
ma gå dig vel, og du ma længe leves). Og det er
et bud, som patriarkerne, Abraham nemlig og Isak
og Jakob tillige med alle dem, som ved troen er
blevne Abrahams born -*), har vist sig lydige imod og
derved opnået pris og evige belonninger. Det selv
samme bud har også apostlene og de apostoliske
mænd i folge guds ord givet og overgivet til de
kommende slægters efterlevelse, hvis disse ikke vilde

i) Smnl. Rom. 1,8. i Kor. 1,4. Ef. 1,15. 16. Fil. 1,3.

2) Jak. 2,10.

3I Smnl. 5 Mos. 14,22 — 29.

4) Smnl. Gal. 3,29.

27.A. Helmolds Slavekrønike 1,91 — 92.

belægges med band. Da det således står fast og er
hævet over al tvivl, at dette bud skriver sig fra den
almægtige gud selv og derhos er stadfæstet ved de hel-
lige fædres anseelse, er det' vor skyldighed ved vor
gerning iblandt eder at virke hen til, at guds nåde kan
råde bod på det, som endnu mangler i eders frelse l).
Ti formaner og besværger 2) vi eder alle i Herren, at
I villigen og gerne som lydige sonnner ?) i dette
stykke fæster lid til mig, som den faderlige omsorg
for eders vel er betroet, og giver tiende efter guds
indstiftelse og den apostoliske myndigheds under
bandsstraf givne stadfæstelse til udvidelse af guds-
tjenesten og til besørgelse af kirkens fattigpleje, på
det I ikke ved at forholde Vor Herre det, som I
skylder ham, på én gang skal drage evig fortabelse
bade over eders jordiske gods og eders sjæle. Og
hermed levvel" !

Da dette kom det urolige folk for øren, knurrede
det og erklærede, at det aldrig vilde boje nakke
under et så tyngende trælleåg, hvorved fast alle til
hobe, som dyrkede Kristus, kom til at stå under en
trykkende præstevælde; og de kom derhos sandheden
temmelig nær ved at lægge til, at næsten alle tiender
var gåede over i hænderne på. overdådige verdens-
mennesker. Dette svar bragte bispen altså hertugen.
Men denne bod alle Holzatere i Wagirerland, at de
under hans nådes forlis skulde udrede bispetienderne i
deres fulde omfang, lige som brug er i Polabernes og
Obotriternes lande, endskont disse forst er opdyrkede
i nyere tid og mere udsatte for krigens rædsler.

Denne befaling fremkaldte fra Holzaternes side

1) Smnl. 1 Thess. 3,10.

2) Smnl. 1 Thess. 1,5. 27.

3) Smnl. 1 Pet. 1,14.

Om tienden hos Holzaterne.

235

det trodsige svar, at de ingensinde vilde give andre
tiender end dem, som deres fædre havde givet; for
vilde de sætte ild pa deres egne huse og romme ud
af landet, end de vilde boje sig under et sa svart
trælleag. Derhos omgikkes de med tanken om at
myrde bispen tillige med greven samt alle de fremmede,
som giver tiende efter loven , forvandle landet til en
brandtomt og tage deres tilflugt til Daneland. Men
iværksættelsen af disse skumle planer strandede på
en fornyelse af forbundet mellem vor hertug og Da-
nernes konge, som ved denne lejlighed begge havde
mattet love ikke at modtage hinandens overløbere.
Desarsag så Holzaterne sig stedte i den nødvendighed,
at de i overværelse af hertugen matte slutte en overens-
komst med bispen, hvorved bestemtes, at de skulde
yde rigeligere i tiende og betale seks måder hvede
samt otte måder havre af hver fæstelod, målet regnet
efter den måde, der i almindelighed kaldes hemmete.
Og for at forebygge, at de følgende bisper pålagde
dem fornyede byrder, udbad de sig stadfæstelse pa
dette under hertugens og bispens segl. Men da skri-
verne i følge vedtægt krævede en mark guld, gjorde
det rå folk sig atter stædigt, og sagen blev henstående
uafgjort. Tillige stødte ordningen af denne sag trods
dens overordentlige betydning for kirkens fremtidstarv
på store hindringer, der tildels hidrørte fra bispens
snare hedengang, men tildels også fra det grumme
krigsuvejr, der stod og truede.

92. Wertezlaus' s fangenskab.

Ti Niklots sonner Pribizlav og Wertizlav, der ikke
var tilfredse med at beholde Kicinernes og Circipanernes
land, higede også efter at få Obotriternes land tilbage
igen, som hertugen i folge krigens ret havde frataget

2T.6 Helmolds Slavekronike 1,92.

dem '). Statholderen i Obotriternes land , Guncelin
fra Zverin 2) , var imidlertid kommen under vejr med
deres rænker og gjorde hertugen klog derpå. Men
denne kastede påny sin vrede og fortornelse på dem
og faldt ved vintertide med en stor hær ind i Skla-
vernes land. Disse havde sat sig fast i byen Wurle ?)
og befæstede denne plads imod angreb af uden fra
kommende fjender. Men hertugen skikkede Guncelin
med de kækkeste folk i hæren forud for straks at
åbne angrebet, at Sklaverne ikke skulde romme; selv
fulgte han skyndsomst bag efter med resten af hæren ;
og saledes lagde man sig for fæstningen, hvor Niklots
son Wertizlav var tilhore med mange andre af ædel
byrd og derhos en såre stor blandingshob. Den
ældste broder Pribizlav havde derimod med en flok
ryttere fjernet sig til afsides liggende steder i skovene,
for at han derfra kunde overfalde dem, der ikke
vidste at vare sig mod baghold. Hertugen var såre
tilfreds med, at Sklaverne, uden at lade deres trodsige
mod falde, oppebiede ham i fæstningen, hvorved der
frembod sig en lejlighed for ham til at få dem i sin
magt. Til de yngre i hæren, som plagedes af en
urimelig lyst til at udæske fjenden og rejse fægtnin-
ger, sagde han: „Hvi vover I eder uden nytte portene
af byen så nær og udsætter eder selv for faren? Den
slags sammenstod kan ikke fore til det mindste, men
vil kun have skadelige folger. Langt hellere ma I
holde eder i eders telte, hvor I har dækning imod
fjendens pile, for således at våge over, at ingen fra
den betrængte by slipper ud. Så skal vi med guds
hjælp sorge for uden forstyrrelse eller tab at fa byen

1) Se stykke 87 midten.

2) Se samme steds.

3) Il63-

Wertezlaus's fangenskab.

237

selv i vor magt1-. Og straks lod han hente tommer
fra skovens tykning og bygge krigsredskaber af
samme form , som han han havde set prover pa ved
Krimma og Mediolanum , og således inhrettede, at de
blev af såre stor virkning ; et af dem bestod af flere
stokværk og skulde tjene til at gennembryde murene;
men et andet, der var endnu hojere og knejste som
et tårn, lod han give en sådan hojde, at det kom til
at rage op over fæstningsværkerne, for at man kunde
tage sigte med pilene og få dem , der stod bag
brystværnet, til at trække sig tilbage. Og det lyk-
kedes fuldstændig. Ti fra den dag af, da dette værk
begyndte at knejse, vovede ingen af Sklaverne læn-
gere at stikke hovedet frem eller vise sig bag bryst-
værnet. Samtidig dermed blev Wertizlav hårdt såret
af en pil. En dag forebragtes det imidlertid for her-
tugen, at Pribizlav tillige med en deling ryttere havde
vist sig ikke langt fra lejren. For at komme ham pa
spor udskikkede Henrik derfor grev Adolf med en
udvalgt skare af ungt mandskab. Den, de havde
taget til vejviser, og som var gunstigere stemt imod
fjenden end imod vore landsmænd, ledte dem imid-
lertid pa vildspor, så de hele dagen måtte flakke om
gennem sumpe og skove uden at stode pa et men-
neske. Men hertugen havde forbudt dem, der skulde
hente foder, pa denne dag at vove sig nogen steds
hen uden for lejren, for at de ikke skulde falde i
hænderne på fjenden. Ikke desto mindre havde nogle
af Holzaterne, stridige, som de af naturen er, sat sig
ud over hans forbud og brod til trods for dette op
for at hente korn; disse uforsigtige kom da Pribizlav
bag på, styrtede sig over dem og dræbte der et
hundrede stykker, mens resten kom tilbage til lejren
som flygtninge. Herover optændtes hertugens harm
i den grad, at han skyndede endnu heftigere pa an-

2-5 8 Helmolds Slavekronike 1,92.

grebet. Og allerede begyndte murens fæstningsvær-
ker at rokkes, true med fald og skilles ad, som folge
af at man havde udhulet grunden under dem. Da
opgav Wertizlav det sidste håb om bedring i sine
kår, tog imod lejde og begav sig hen til grev Adolf
i lejren for at hente rad hos ham. Men greven sva-
rede: .,Det er lovlig sent at æske lægeråd, når den
syge forst er opgiven. De farer, der nu truer, skulde
man have forudset i tide. Hvem i al verden har dog
rådet dig så ilde og fået dig til at udsætte dig for
den med et fjendtligt angreb forbundne fare? Det var
såre ubetænksomt handlet selv at stikke foden i sna-
ren, når man hverken kan smutte bort derfra eller
bryde ud deraf. Du har derfor ikkun den udvej til-
bage at overgive dig. Det er det eneste redningsmid-
del, jeg endnu kan ojne". Dertil svarede Wertizlav:
„Så læg et godt ord ind hos hertugen for os, at vi
må blive stedede til overgivelse uden at udsætte os
for at miste liv eller lemmer"! Da begav greven
sig hen til hertugen for at få de mænd i tale, der
havde den storste indflydelse ved sagernes afgorelse,
og satte dem ind i forholdene. Disse sogte forst i al
almindelighed at skaffe sig kundskab om hertugens
sindelag og gav derpå greven deres hånd på, at alle
Sklaver, så mange som uden forbehold overgav sig
til hertugen, skulde beholde både lemmer og liv,
dog på det vilkår, at Pribizlav også skulde ned-
lægge våbnene. Da kom Wertizlav og alle hojbårne
Sklaver, forte af den navnkundige greve, ud af fæst-
ningen og kastede sig , hver især med sit sværd
hængende over nakken, ned for fodderne af hertugen,
som tog deres overgivelse for gyldig, lod dem hen-
sætte i forvaring og bod, at de af Danerne, der holdtes
fangne inde i borgen, igen skulde nyde deres frihed.
En mægtig skare af disse strommede ud og nedbad

Wertezlaus's fangenskab. 239

velsignelse over deres kække redningsmand hertugen.
Denne sparede fremdeles den befæstede by og almue-
befolkningen og satte Xiklots broder Lubemar, en ud-
tjent kriger, til høvedsmand på stedet, for at han
som hertugens tro undersåt skulde stå i spidsen for
landet. Men den sklaviske sættekonge Wertizlav
forte han med sig til Bruneswik, hvor han lod hans
hænder slutte i jærnbojler; og de øvrige lod han
sætte i forvaring på adskillige steder, hvor de matte
blive, indtil de havde betalt den sidste hvid '). Ved
denne stordad ydmygede han Sklavernes magt sa-
ledes, at de fik ojnene op for, ,,at loven er vældigst
iblandt dyrene og ikke viger tilbage for nogen 2)".
Derfor begyndte også Wertezlavs ældre broder Pri-
bizlav, der af naturen var skarpsindig, og som on-
skede at hjælpe sin fangne broder, at betjene sig af
sendebud for at påvirke hertugen og bede ham om
fred. Da denne imidlertid krævede gisler som pant
pa, at forliget vilde blive overholdt, lod Pribizlav
ham svare: ,.Hvi behøver min herre at kræve gisler
af sin tjener? Holder han ikke min broder og alle
hojbarne Sklaver i forvaring? Dem kan han jo be-
handle som gisler og, i fald vi skulde bryde tro og
love, lade dem undgælde det lige sa hårdt, som han
selv finder for godt". I det forholdsvis korte tids-
rum, der hengik med disse underhandlinger samt med
at give Pribizlav lofter for at holde modet oppe hos
ham , var der et ophold i krigen ; fra Mars 3) indtil
Februar måned det folgende år herskede der fred i
Sklavenland, og ingen af hertugens borge, hverken
Malakov, Kuscin, Zverin , Ilowe eller Mikelinburg for-
ulempedes.

1) Smnl. Matth. 5,26.

2) Ordspr. 30,30.

3) "63-

2 i o Helmolds Slavekronike 1,93 — 94.

pj. Indvielsen af Novum Monasterium.

Samme år begyndte biskoppen for kirken i Lu-
bike, herren Gerold, da de hoje helligdage i påsken
var til ende x), at skrante og måtte holde sygesengen
lige indtil den forste Juli. Hans bon til Vor Herre
var, at der endnu måtte forundes ham liv så længe,
at han kunde nå at få bedehuset i Lubike indviet og
se den der samlede forening af klærke komme til
kræfter i deres ny stilling. - Og denne korte livsfrist
skænkede gud ham virkelig også. Folgelig indfandt
han sig hos hertugen, som just da havde begivet sig
til Stadhen for at mode ærkebispen, og forhandlede
med ham om Lubikerkirkens tarv. Hertugen, som
også glædede sig over, at han havde bragt denne
sag pa bane, opfordrede ham til snarest mulig at
vende hjem til Lubeke for at træffe alle de fornodne
forberedelser til indvielsen. Tillige bad han ærkebis-
pen at gore sig selskab for at fuldbyrde den hellige
handling. Denne opfyldte hans begæring, tog vejen
til Wagirerland og indviede under vejs kirken i Fal-
dera, der, som bekendt, bade er grundlagt af biskop
Vicelin af Aldenburg, hellig ihukommelse! og har til-
hørt ham. Ærkebispen gjorde provsten og de der
værende brodre meget godt samt bod, at stedet, der
i forvejen hed Faldera eller Wippenthorp, for efter-
tiden skulde kaldes Novum Monasterium. Provsten
dersteds var Heremann, som alt tilforn i Lubeke havde
fristet stor modgang, medens han midt under Barba-
rernes raseri havde forkyndt det glade budskab sam-
men med herren Ludolf, provst i Segeberg, og Bruno,
præst i Aldenburg -). Samme Heremann havde som

1 j 24. Mars 1 1 63.

2) Se stykke 54 og 55 samt 47.

Indvielsen af Novum Monasterium.

241

forstander for Novum Monasterium fulgt den ærvær-
dige Eppo, da dennes udmærket hellige liv, som altid
og af alle bor bevares i kærlig ihukommelse, allerede
en stund forud, nemlig den første Maj, var bleven
kronet med en salig fuldendelse. Da hr. ærkebispen,
som for omtalt, havde fuldbyrdet indvielsen af Novum
Monasterium, drog han over til Segeberg, hvor han
tog ophold hos grev Adolf. Men ved sin ankomst til
Lubeke modtoges han med stor glans af hertugen og
bispen , og man skred straks til indvielsesværket.
Hertug Henrik, biskop Gerold og grev Adolf skæn-
kede ham hver især det, hvortil deres hjærte drev
dem, og deres gaver bestod i faste ejendomme samt
i ydelser og tiender til klærkesamfundets underhold.
Derimod var ærkebispen, alle opfordringer uagtet,
ikke at formå til at overlade Novum Monasterium til
bispen af Lubike. Efter at han således havde røgtet
sit hverv på tilbørlig vis, vendte ærkebispen hjem
igen til sit, medens hertugen først ordnede Saxoniens
anliggender og dernæst begav sig bort til Bawarien
for at bringe fredsforstyrrerne til rolighed og lade
alle, der skete uskel, vederfares ret og retfærdighed.

94. Biskop Gero/ds heden/art.

Imidlertid følte den ærværdige biskop Gerold
sine smerter, der for en tid havde stilnet af, tage til
igen. Ti foresatte han sig at besøge kirkerne i sit
stift, men vilde ikke kræve tilskud hverken af den
ene eller den anden, for at han ikke skulde falde
nogen til byrde '). Med en faders omhu meddelte
han sine born formaninger i overflod til deres sjæle-
frelse, viste de vildfarende på rette vej, bilagde stri-

1) Smnl. 1 Thess. 2,9.

16

2J.2 Helmolds Slavekronike 1,94.

dighederne mellem dem, der var blevne uens, og
meddelte stadfæstelsens nådegave ') overalt , hvor der
var trang. Tillige forbod han i kraft af guds ord
det marked i Plune, som Sklaverne og Saxonerne
stadig plejede at besoge om sondagen, eftersom kri-
stenfolket af lutter nidkærhed for at gore gode for-
retninger forsomte gudstjenesten og hqjtidsmessen.
Denne grove afgudsdyrkelse forstyrrede han uden at
bekymre sig om, at dens afskaffelse stod i strid med
et almindeligt onske, og forbod under bandsstraf, at
ingen for fremtiden måtte genoprette den. Og for
eftertiden samlede folk sig ved kirkerne for at hore
guds ord og overvære udførelsen af de hellige hem-
meligheder. Således kom hr. biskoppen, da han i
embeds medfør var draget igennem hele sit stift, om-
sider til Lutelenburg for at troste dem, som boede
der; men ret som om hans gerning nu var til ende,
idet han havde fuldbragt de hellige hemmeligheder,
begyndte hans legemskræfter her pludselig at svigte
ham; og man lod ham bringe til Bozove, hvor han
lå til sengs i længere tid. Dog forsomte han lige
indtil sin sidste dag ingen sinde hqjtidsmessen; og jeg
må tilstå, at af alle, som jeg har set, kommer jeg
ingen i hu , hvis færdighed i gudstjenesten overgik
hans, eller som var flittigere end ham til at synge
psalmer og give mode allerede ved morgentimen 2)
og mere velsindet imod klærkestanden, som han ikke
engang tålte, at nogen krænkede med et ord. Således
lod han en lægmand, der talte ilde om en klærk, til-
dele en vældig dragt prygl til advarsel for andre, på

1) Den biskoppelige håndspålæggelse, der betragtedes som en
fuldendelse af dåben (konfirmation).

2) Hora matutina. Om de kanoniske timer se bemærkningen til
stykke 55.

Biskop Gerolds hedenfart. 243

det at de måtte lære ikke at tale bespotteligt '). Ved
efterretningen om den gode hyrdes 2) sygdom indfandt
derfor de ærværdige mænd Odo , dekan ved kirken i
Lubike, og Ludolf, provst ved kirken i Segeberg, sig
hos ham tillige med brodrene fra samfundene på
begge steder. Disse stod ved hans sygeleje og til-
onskede ham forlænget liv. Men selv svarede han
dem: ..Brodre! hvorfor bede I for mig om noget, som
er unyttigt? Om jeg end lever aldrig så længe endnu,
skal jeg dog én gang dø. Så lad det komme straks,
som dog kommer en gang. Det er bedst at have det
overstået, som ingen kan undgå". Hvilken frimodig-
hed, som ikke lader sig skræmme af dodsfrygten
selv ! Under samtalen henviste han os til psalmens 3)
ord: „Jeg glædede mig ved det, som blev mig sagt:
vi ville gå til Herrens hus". På vort sporgsmål, hvor
sygdommen sad, gav han os til kende, at han ikke
folte skærende smerter, men ikkun plagedes af kraft-
loshed. Men da brodrene mærkede, at hans fuld-
endelses stund var for hånden, lod de ham få del i
kirkens hellige salvelse •*), og, således udrustet med de
saliggorende nådemidler, nedlagde han, da det gryede
ad dag, og natteskyggerne veg, kødets forkrænkelige
byrde. Hans legeme bragtes til Lubeke og stedtes
med hæder til jorde s) af klærke og lægfolk midt i
den kirke, som han selv havde lagt grunden til. Men
Lubikerstolen stod ledig lige indtil den første Februar,
eftersom hertugen var fraværende, og man måtte oppe-
bie en udtalelse af ham.

1) Smnl. 1 Tim. 1,20.

2) Smnl. Joh. 10,11. 14. se stykke 55 si.

3) Ps.i 22,1.

4) Smnl. Jak. 5,14. Mark. 6,13. 16,18. Se stykke 73 si.

5) 13- Avg- "63-

16*

244

Sklavekronike af Helmold, præst i Bosov.
Anden bog.

Fortale til den følgende del af værket.

Olandt dem, der skriver historie, finder man sjælden
nogen, som ganske står til troende med hensyn til
indholdet af det skrevne. Menneskenes indbyrdes af-
vigende tilbøjeligheder, der som oftest har deres ud-
spring fra en plumret kilde, lader sig jo ojeblikkelig
skjelne allerede på overfladen af fortællingen, idet
deres hjærte svulmer ligesom af overstrommende
vædsker, der avler enten ufortjent kærlighed eller
uforskyldt had, så at fortællingens strom får en skæv
retning og kommer til at skeje ud snart til hojre og
snart til venstre fra sandhedens lige vej. Ti mang-
foldige patager sig for at vinde menneskers gunst en
venskabelig maske og siger af ærgerrighed eller
havesyge det, som er folk behageligt, tilskriver uvær-
dige personer en værdig handlemåde, roser de last-
værdige og ønsker alt godt over dem, som mindst
fortjener det. Og i modsætning til disse lader andre
sig drive af had, skåner ingen, men gennemhegler en-
hver og lader det gå desto bitrere ud over dem med
tungen, som de ikke kan række med hånden. Det
er just slige folk, som gor morke til lys :) og kalder

i) Smnl. Es. 5,20.

Fortale til den følgende del af værket. 245

nat for dag. Stundom har det heller ikke fattedes
pa fortællere, der af frygt for at gå glip af deres
fæmon og vorde pinte pa kroppen ikke har dristet
sig til at lade fyrsternes ugudeligheder komme frem
for dagens lys. Imidlertid har de sidste, som af
mangel på sjælsstyrke tager mer end tilbørligt hen-
syn til tidsforholdene og af den grund fortier sand-
heden, dog storre krav pa skånsel end de første, som
kun opspinder logn i det håb derved at opnå for-
fængelig vinding. Når man vil give en fremstilling af
andre menneskers handlesæt, må man følgelig, lige
som kunstneren, der udmejsler sit værk lige ned til
de fineste enkeltheder, altid bevare et uhildet blik,
som hverken af gunst, af had eller af frygt lader sig
bortdrage fra at følge sandhedens vej. Men såsom
det at styre talens ror midt iblandt så vanskelige
klipper og skær udkræver stor forfarenhed og den
storste kunstfærdighed, foler jeg mig dreven til ind-
stændigt at anråbe Vor Herre om, at han, da jeg i
min egenskab af kronikeskriver har ført min snekke
ud på dybet, og det ikke så meget af forvovenhed
som af uforsigtighed, selv vil stå mig mildelig bi,
skænke mig gunstig medbør og ikke finde mig uværdig
til at lade mig nå den endnu manglende fuldendelses
trygge bred. Ti ellers skulde de stedse mere trykkende
forhold og fyrsternes udartede sæder måske få mig til at
lade mig forblinde af menneskefrygt. Men for enhver, der
holder sig til sandheden, er det en lige så stor som
sikker trost, at denne, om den end stundom opvækker
de ugudeliges had, dog i sig selv bliver fast og ikke
kan rokkes, men er ukrænkelig lige som lyset, der
afskys af det svage oje, uagtet det som bekendt ikke
er lyset, skylden ligger hos, men qjets svaghed. P;i
samme vis må den, der betragter sit naturlige ansigt

2J.6 Helmolds Slavekrønike II, i.

i et spejl '), ikke lægge spejlet men sig selv det til
last, om han bliver noget hæsligt eller fordrejet var i
sine træk. Således tilegner jeg den del af mit ringe
værk, som nu folger, lige som den foregående, til
eders kærlighed, ærværdige herrer og brodre! med
det ønske at hædre de nu levende iblandt eder og
at fremme deres tarv, der for eftertiden måtte stifte
bekendtskab med indholdet af min beretning. Men
også for mit eget vedkommende håber jeg at hoste
den bedste frugt af de store mænds bon, som læser
denne ubetydelige bog, og som ikke vil afslå min
ydmyge begæring om at indeslutte mig i deres for-
bonner 2).

i. Biskop Konrad af Ltibekes valg.

Da Henrik Love således havde ordnet Bawariens
anliggender, vendte han, strålende i glansen af sin
dobbelte hertugkrone, tilbage til Saxonien, stevnede
klærkene i Lubeke for sig og skænkede dem til bisp
herren Konrad, som var abbed i Reddegeshuse og
en kodelig broder til hr. biskop Gerold. Og skont
denne udnævnelse var ærkebiskop Hartwik og næsten
alle Lubekerne imod, gik hertugens vilje dog af med
sejren; ti at modsætte sig den var en farlig sag. Ind-
vielsen til sit hellige kald modtog Konrad ved ærke-
bisp Hartwiks hånd i byen Stade. Han var rig på
lærd dannelse, veltalenhed, velvilje, godgorenhed og
mange andre gode gaver, som det sommer sig vel
for en mand i en værdig stilling at bære til skue.
Men denne skonne yderside vanheldedes af uhelbrede-

i) Smnl. Jak. 1,28.

2) Smnl. Rom. 15,30. 2 Kor. 1,1 1. Filipp. 1,19. Filemon 22.

Biskop Konrad af Lubekes valg-. 247

ligt skab, som jeg fristes til at kalde det, en syge,
der lagde sig for dagen i et så raptunget vægelsind,
at han aldrig kunde blive stående ved det samme,
altid var i splid med sig selv, aldrig handlede efter
overlæg, gav upålidelige lofter og satte stor pris
på alle fremmede, medens hans egne var ham til
byrde. Mod de klærke, han traf på ved sit komme
til den endnu spæde kirke, for han frem med over-
dreven strænghed, begyndte med de forste, som tjente
ved kirken i Lubike, og gik ned lige til de sidste,
som boede ude på landet. Alt, hvad præsternes var,
kaldte han sit og betragtede præsterne selv som
trælle i steden for som brodre. Havde han begyndt
at gå i rette med en broder, forsomte han at lade
denne stevne på lovlig vis og rettede sig hverken efter,
om stedet eller tiden passede, ej heller efter hvad
kapitlet mente om sagen, men afsatte vilkårligt dem,
som han vilde til livs, fra deres embed eller stodte
dem ud af kirken. Og skont han fik en påmindelse
af hertugen, tog han dog ikke derfor reb i sejlene,
men drog sig kun bort fra ham og slog sig sammen
med ærkebispen for med dobbelt styrke at knuse en-
hver, der gjorde modstand.

Omtrent på samme tid, som Konrad først blev
forfremmet til præsteværdighedens øverste trin, og
medens han endnu opholdt sig hos ærkebispen i byen
Horeburg, som ligger på Albias anden bred, brød
der i Februar måned, den sekstende i måneden T), et
voldsomt uvejr los med stormende vindstød, lynglimt
og tordenbrag; mange huse både hist og her kom
derved i brand eller styrtede sammen; og for at gore
ulykken fuldstændig gik soen så hojt op over sine
breder , at noget lignende fra arilds tid ikke er

1 164.

2J.8 Helmolds Slavekronike II, i — 2.

spurgt, væltede ind over Fresiens strand, Hathelen
og hele marsklandet ved Albia , Wirra og alle de
floder, som har deres udløb i verdenshavet; og ved
denne lejlighed druknede mange tusind mennesker
tillige med en tallos mængde kvæg. Hvormangen
både rig og mægtig mand sad ikke endnu om af-
tenen og svælgede i nydelser uden at dromme om
mindste fare! Men brat var ulykken der og begravede
ham i bolgernes skod.

2. Indtagelsen af Mikelenburg

og angrebet på Ylowe.

Just samme dag, som denne store ulykke hjem-
søgte kystlandene ved Oceanet, kom det i Sklaver-
nes by Mikelenburg til et stort blodbad. Niklots
yngste son Wertizlav, der holdtes lænket i Brunes-
wik, skikkede nemlig efter sigende bud til sin broder
Pribizlav med følgende besked: „Se! jeg skal evig
smægte i lænker, men du er ligegyldig derved! Så
vågn dog op og stræb med våben i hånd, som det
er en mand værdigt, at tiltvinge dig det, som du ad
fredelig vej ikke kan opnå! Eller tænker du ikke på,
hvor umuligt det var for os, den gang vor fader
Niklot holdtes i forvaring i Lunenburg, at få ham fri-
givet enten ved bonner eller ved penge? Men da vort
mandige sind så drev os til at gribe til våben og
lade byerne gå op i rog og brand, fik vi ham så
ikke ud"? Da Pribizlav havde modtaget den besked,
samlede han hemmeligt en hær, hvormed han pluselig
viste sig for Mikilenburg på en tid, da borgens
høvedsmand, Henrik af Skathen, just var borte, og
besætningen således savnede sin høvding. Derfor be-
gav Pribizlav sig tæt hen til fæstningen og tiltalte
besætningen der pa følgende måde: „Stor vold har

Indtagelsen af Mikelenburg og angrebet på Ylowe. 249

man ovet såvel imod mig som imod mine landsmænd,
idet man har fordrevet os fra vort fodeland og be-
rovet os vor fædrenearv. Desuden har I fojet ny
uret til den gamle ved at falde ind i vort land og
sætte eder i besiddelse af de byer og landsbyer, som
tilkommer os i kraft af vor arveret. Ti stiller vi
eder valget imellem liv og dod. Ifald I er villige til
at åbne os fæstningens porte og lade os få det land
tilbage, som vi har krav på, vil vi lade eder fare i
fred med eders hustruer og born samt alt, hvad eders
er; og hvis nogen af Sklaverne berøver eder det
mindste af eders ejendele, skal jeg tvefold erstatte
eder det. Vægrer I eder derimod ved at drage bort,
og vil I endelig hårdnakket forsvare byen her, så
sværger jeg eder til, at jeg, hvis gud og sejren følger
os, vil lade eder alle tilsammen bide i græsset for
mit skarpe sværd". Som svar på denne tiltale be-
gyndte Flamingerne ') at tage sigte med deres kaste-
vaben og såre fjenderne; følgelig brod Sklavernes
hær, der både var storst i tal og bedst udrustet, ind
i fæstningen, hvor de dræbte alt mandkon, sa de end
ikke lod en eneste af de fremmedes folk i live; men
deres hustruer og spæde born forte de i fangenskab
og satte ild på borgen.

Derefter vendte de deres ansigt til 2) borgen
Ylove for ligeledes at ødelægge den. Men hertugens
vasal og statholder i Obotriternes land Guncelin
havde ved hjælp af sine spejdere spurgt Sklavernes
udrykning og var derefter med en liden væbnet skare
draget derhen for at dække byen. Da Pribizlav, som
sagt, havde lagt Mikelenburg i grus, ilede han
med sine kækkeste stridsmænd forud for den ovrige

1) Se 1 bog stykke 87.

2) Smnl. 1 Mos. 19,28.

2^0 Helmolds Slavekrønike 11,2.

del af hæren for således hurtig at åbne angrebet og der-
ved hindre, at nogen undkom. Ved rygtet herom sagde
Guncelin til sine tilhængere: „Lad os snarest mulig
rykke ud og kæmpe med ham , inden resten af hans
hær kan nå hid! Ti endnu er de trætte af kampen og
blodbadet i dag". Hans trofaste svarede ham imid-
lertid: „Vi gor alligevel sikrest i at blive, hvor vi er;
ti Sklaverne her inde i byen giver sig vel nu mine
af at holde med os; men så snart vi vender ryggen
til dem, vil de straks lukke byens porte i efter os;
og når vi således er afskårne, vil staden komme i
hænderne på Sklaverne". Men dette ord var ondt for
Guncelins og hans mænds 6jne '). Derfor lod han
alle de Tevtonere, som opholdt sig i byen, sammen-
kalde og lod Sklaverne samme steds, som man fryg-
tede, var forrædere, høre på, at han sagde til dem:
„Jeg har fået at vide, at de Sklaver, som er med os
indenfor denne bys porte, har svoret Pribizlav at for-
råde både os og byen til ham. Låner mig derfor
øre, I mine brave landsmænd, som således er givne
død og ødelæggelse i vold, og tøver ikke med, når
I mærker svig, at spærre portene, kaste ild ind i
byens huse og opbrænde disse troløse tillige med
deres hustruer og spæde born! Lad dem finde døden
sammen med os, og lad ingen af dem blive i live for
at prale af vor tilintetgørelse". Disse ord hørte
Sklaverne inde i byen med forfærdelse og vovede
ikke at skride til udførelsen af deres planer. Ved
aftentide indtraf imidlertid Sklavernes samlede styrke
for borgen Ylove, hvorpå Pribizlav henvendte følgende
ord til sine landsmænd indenfor murene: „I véd jo
alle, hvor store tab og hvor hårdt et tryk hertugens
voldsherredomme har bragt over os, da han berøvede

i) Smnl. 4 Mos. 22,34. 1 Sam. 8,6.

Indtagelsen af Mikelenburg og angrebet på Ylowe. 25 1

os vor fædrenearv og overalt lod fremmede, nemlig
Flamingere og Hollandrere, Saxonere og Westfalere,
bosætte sig indenfor grænserne af den. Disse for-
urettelser var det, der forbitrede min fader livet lige
indtil hans sidste stund; og de er også skyld i, at
min broder evig må smægte i lænker, og at der ikke
er nogen tilbage, der længere tænker pa vort folks
bedste eller stræber at give det oprejsning efter dets
fald, med undtagelse af mig alene. Så skyder da
hjærtet op i livet, I, som er de sidste levninger af
Sklavernes gamle stamme, tager pany mod til eder
og overgiver denne by tillige med dem, der med
urette har fået den i deres magt, til mig, på det at
jeg kan tage hævn over disse, ligesom jeg alt har
taget hævn over dem, der var brudt ind i Mikelen-
burg" ! Tillige begyndte han at minde dem om deres
lofte, som de dog i deres skræk ikke turde vedgå.
Derfor fjernede Sklaverne sig længere bort fra bor-
gen, eftersom dagen alt kvældede, og de måtte tænke
på at afpæle sig en lejrplads. Men da det var gået
op for dem, at Guncelin og hans mænd var kække
og krigerske, og at de umuligt kunde indtage fæst-
ningen uden at udsætte sig for at miste mange af
deres folk, opgav de ved første daggry helt angre-
bet og vendte hjem igen til deres eget. Og Gunce-
lin slap bort fra Ylove, lig en brand, der er reddet
ud af ilden '), lagde en styrke samme steds til at
holde oje med Sklaverne og begav sig til Zwerin,
hvor byens folk folte sig opmuntrede ved hans uven-
tede komme, da rygtet dagen i forvejen havde for-
talt dem, at han var falden tillige med hele resten af
hans mandskab.

1) Smnl. Sak. 3,2.

252 Helmolds Slavekronike 11,3—4.

3. Om biskop Bemo.

Femte dagen efter Mikelenburgs fald begav den
ærværdige biskop Berno tillige med nogle få klærke
fra Zverin sig derned for at jorde de faldne. Om
halsen bar han det præsteskrud, som han plejede at
være ifort ved fuldbyrdelsen af messeofret, rejste et
alter midt inde iblandt de slagne og bragte med sorg
og bæven gud Herren den frelsebringende hostie ')
for dem. Allerbedst som han var i færd med at fuld-
byrde offerhandlingen, rejste Sklaverne sig imidlertid
fra et baghold for at fælde bispen og dem, der fulgte
med ham. Men hasteligen kom en vis Rejkard af
Saltwidele, sendt af Vor Herre selv, tilstede med en
væbnet magt. Da han havde hørt, at Guncelin var
bleven angreben i Ylove, var han draget ud for at
ile ham til hjælp og nåede nu ved et rent træf Mi-
kilenburg under vejs, just som det var på nippet til,
at bispen og hans folge skulde lade livet. Forfær-
dede over hans komme flyede Sklaverne; og bispen,
som nu var frelst, fuldbyrdede sit fromme værk, jor-
dede henved syvti af de dræbtes legemer og vendte
derefter tilbage til Zverin. Men ikke længe efter
samlede Pribizlav påny en skare Sklaver, hvormed
han kom til Malakowe og Kuscin, talte til indbyg-
gerne i byen og sagde: „Jeg véd jo vel, at I er
kække og hqjsindede mænd, som ikke betænker eder
på at adlyde eders herre, vor store hertugs bud.
Lad mig derfor give eder det gode råd at lade mig
få den borg tilbage, som engang har været min
faders, og hvortil arveretten nu er min! så skal jeg
både sorge for at skaffe eder lejde lige til brederne
af Albia og tillige for tvefold at erstatte eder, hvis

1) Oblaten.

Om biskop Berno. 253

nogen lægger voldshånd på det mindste af, hvad der
tilhorer eder. Forkaster I derimod mine gode vilkår,
da noder I mig til påny at friste lykken og tage
kampen op. Glemmer derfor ikke, hvorledes det gik
indbyggerne i Mikilenburg, fordi de lod hånt om
mine fredsvilkår og til deres egen fordærvelse ud-
æskede mig" ! Da nu krigsbesætningen på stedet der
så, at den ikke var tjent med at indlade sig i kamp,
eftersom fjendernes antal var stort, medens hjælper-
nes kun var ringe, udbad den sig lejde, indtil den
havde lagt Sklavenland bag sin ryg; og Pribizlav fik
således borgen tilbage.

4. Wertezlaus1 s opklyngning i galgen.

Da hertug Henrik Løve derfor spurgte, hvor
usikkert alt stod til i Sklavenland, tog han sig denne
efterretning så nær, at han foreløbig skikkede kærnen
af sine stridsmænd til Zverin for at vogte på den
og bod grev Adolf med Holzatiens ældste at be-
give sig til Ylove for at sikre ham også denne borg.
Derefter drog han en stor hær sammen og kaldte sin
frænde Adelbert, som var markgreve i den ostlige
del af Sklavenland, og alle de kækkeste mænd i hele
Saxonien til hjælp for således at gengælde Sklaverne
den skade, de havde voldet. Men også Danernes
konge Waldemar fik han til at indfinde sig med en
krigsflåde, for at han således kunde tugte dem både
til lands og til vands. Og grev Adolf stødte lige-
ledes til ham med hele Nordalbingernes folk i egnen
ved Malakowe. Men da hertugen var gået over
Albia og havde nået Sklavernes enemærker, lod han
i nærheden af sidst nævnte by Sklavefyrsten Wertiz-
lav dø i galgen, eftersom Pribizlav ved at bryde sine
fredsløfter havde bragt fordærvelse over sin broder.

2 ci Helmolds Slavekrønike 11,4.

Tillige gav hertugen ved et sendebud grev Adolf
folgende befaling: „Bryd °P med Holzaterne og Stur-
marierne og med alt det folk, du har hos dig, for at
drage forud for mig hen til det sted, der kaldes
Wirukne! Det samme skal vor statholder Guncelin i
Obotriternes' land, grev Rejnold af Thetmarsien og
grev Kristjan af Aldenburg, der ligger i Fresonernes
landskab Amerland , gore : alle disse skal i forening
med dig drage forud med hele den skare krigsfolk,
som de råder over". Grev Adolf begav sig straks
på vejen med de øvrige hojbårne høvdinger, som i
folge hertugens befaling var udsete til at gore ham
følgeskab; og de kom til det sted, som kaldes Wi-
rukne, der ligger omtrent to mil fra byen Dimin, og
slog lejr der. Imidlertid blev hertugen og de øvrige
fyrster foreløbig på det sted, der kaldes Malakowe,
men vilde efter nogle dages forløb følge dem med
resten af hæren samt heste og førere, der medbragte
levnedsmidler i overflødighed til hærens forsyning.
Men hele Sklavernes hær havde lejret sig i byen
Dimin; og deres høvdinger var Pomeranernes her-
tuger Kazemar og Bugezlav tillige med Pribizlav, der
havde kaldt den hele opstand til live. Disse skik-
kede bud til greven for ved hans hjælp at sikre sig
passende fredsvilkår og lovede, at de vilde udrede
tre tusind mark, men satte siden ved andre sendebud
summen ned til to tusind. Men dette ord mishagede
grev Adolf, som derfor sagde til sine folk: „Hvad
tykkes eder som forstandige mænd? De samme men-
nesker, som endnu igår lovede os tre tusind mark,
byder i dag ikkun to tusind. Således taler kun den,
der foretrækker krig for fred". Om natten skikkede
Sklaverne da også spejdere ind i lejren for at komme
til bedre kundskab om hærens tilstand. Ihvorvel
nemlig de Sklaver, der havde hjemme i Aldenburg,

Wertezlaus's opklyngning. 255

fulgte grev Adolf, skete dette dog alene på skromt,
hvorfor de ved hjælp af spejderne skikkede fjenderne
bud tilbage om alt det, der forefaldt i hæren. Derfor
sagde Markrad, som var ældste i Holzaternes land,
og de ovrige, der havde fattet det skjulte ord '), til
grev Adolf: „Vi har for ganske sikkert spurgt, at vore
fjender ruster sig til krig. Men vore landsmænd er
altfor slove og ikke tilstrækkelig papassende hverken
ved nat eller ved dag. Hold derfor et vågent 6je
med dit folk, at hertugen ma fa gode tanker om dig" !
Denne påmindelse slog greven og de andre hojbarne
herrer imidlertid hen i vejret og svarede blot: „„Fred
og tryghed2)"'1! Ti Sklavernes manddom er dod og
borte". Og således sløvedes årvågenheden i hæren.
Da det skortede dem på levnedsmidler, eftersom her-
tugen tovede med at indfinde sig, fik nogle knægte
det hverv at begive sig hen til dennes hær for at
hente fodevarer. Men se! ret som disse ved forste
daggry havde givet sig på vej, viste Sklavernes tal-
løse horder af folk både til hest og til fods sig pa
skrænten af en hoj. Ved dette syn vendte knægtene
om og vakte med hojt skrig den slumrende hær, der
ellers havde sovet sin sidste sovn. Nu modtoges
fjenderne under deres nedstigning fra hojen af de
herlige krigshelte Adolf og Rejnold, der, skont de
kun havde nogle få tilfældig opskræmmede og hurtig
tililende Holzatere og Thetmarsiere hos sig, dog op-
rev Sklavernes forreste række og kastede den helt
midt ud i en sump. Men lige i hælene på Sklavernes
forreste række fulgte deres anden og væltede sig
med bjærgevægt ind over Saxonerne; grev Adolf og
grev Rejnold dræbtes, og alle de kækkeste af deres

1) Smnl. Luk. 18,34. Se stykke 19.

2) 1 Thess. 5,3.

2 ^6 Helmolds Slavekronike 11,4.

mandskab faldt. Også Saxonernes lejr kom i fjende-
vold, og alt, hvad deri forefandtes blev, et bytte for
Sklaverne '). Guncelin og Kristjan tillige med mer
end tre hundrede krigere holdt sig imidlertid tæt
samlede ved en side af kamppladsen ; men de vidste i
deres radvildhed ikke, hvad de skulde gribe til. Ti
de havde god grund til at være bange for at give
sig i kast med en så mandstærk fjende, som havde
nedhugget eller adsplittet alle deres kampfæller. Da
forte tilfældet en af Sklavernes horder hen til et telt-
skur, der tjente en mængde vabendragere og endnu
flere heste til opholdssted; og da Sklaverne brod på
med vælde for at få disse i deres magt, skreg våben-
dragerne på den i nærheden forsamlede kreds af
deres herrer og råbte: „Hvi bliver I tapre ridders-
mænd stående der isteden for at ile eders betrængte
tjenere til hjælp? Storre nidingsdåd kunde I til visse
ikke gore eder skyldige i". Ved tjenernes skrig kom
der liv i herrerne; de styrtede løs på fjenderne, kæm-
pede som i blindt raseri, og befriede deres knægte,
hvorpå de med heltemod brod ind i lejren, slog sa
vældige slag og øvede så drabeligt et mandeslæt, at
det fast ikke lader sig beskrive; ja! de helmede
ikke, forinden de havde adsplittet Sklavernes sejr-
kronede rækker og taget lejren tilbage, som de havde
mistet. Tilsidst lod gud en forvirring-ens ånd komme
over Sklaverne 2) , så at de måtte bide i græsset for
de brave riddersmænds hånd. Da dette kom de
Saxonere for øre, som lå i skjul rundt omkring, brod
de frem og trængte med frisk mod og kraft ind på
fjenderne, som de tilfojede et så skrækkeligt neder-
lag, at marken helt bedækkedes med dynger af dode.

1) 6. Juli 1 164.

2) Smnl. Es. 19,14.

Wertezlaus's opklyngning. 257

Nu kom også hertugen tililende for at tage sig af
sine mænd; og da han så, hvor stort et tab hans
folk havde lidt , og at grev Adolf tillige med alle de
tapreste var falden, brast han ud i heftig gråd. Imid-
lertid dæmpedes hans smærte noget, da han fik at
vide, hvor glimrende en sejr hans undergivne havde
vundet, og hvor mange Sklaver de havde fældet; ti
man regnede, at Sklaverne i dette slag alene havde
mistet henved to tusind og fem hundrede mand. Her-
tugen lod da grev Adolfs afsjælede legem skille i
flere stykker, torre og balsamere, for at han kunde
fore det fra sted til sted og få det bisat i det grav-
mæle, hvor den afdødes fædre hvilede. Og således
gik det varslende ord i opfyldelse, som greven havde
ladet falde dagen for sin dod, da han vedblev at
gentage det vers af psalmen: „Du har provet mig
med ild, men der er ikke fundet uret hos mig" ').

De af Sklaverne, som ikke var blevne et bytte
for sværdet , nåede Dimin og satte ild på denne
stærke borg; derpå begav de sig, idet de flyede fra
hertugens ansigt 2) , til de indre dele af Pomeraner-
land. Men den følgende dag indtraf hertugen tillige-
med hele hæren ved Dimin. Da han fandt borgen
afsveden, lod -han en del af hæren blive på stedet for
at nedbryde volden og jævne den med jorden samt
tage sig af de sårede, der trængte til pleje. Men
selv drog han kong Waldemar i møde med resten af
hæren; og disse to fyrster begav sig nu videre for
med samlet styrke at hærge Pomeranerland i hele
dets vidde og kom til et sted, Stolpe kaldet, hvor
Kazemar og Bugezlav allerede for rum tid siden havde
grundet et abbedi til deres samme steds dræbte og

i) Ps. 17,3.

2) Smnl. 1 Sam. 21,10. Ab. 20,11.

17

258 Helmolds Slavekrønike 11,4 — 5-

begravede fader Wertizlavs ihukommelse. Ti denne
var den forste af alle Pomeranernes hertuger, der
blev omvendt til troen; det var den hojhellige biskop
Otto af Bavenberg, der havde været redskabet her-
til; og Wertizlav grundede derefter selv bispedommet
Uznam og tilstedede indforeisen af den kristne guds-
dyrkelse i Pomeranernes land '). Så langt nåede
altså hertugens hær uden at stode på modstand under
vejs. Ti Skla verne lagde bestandig vejen videre
frem og flyede fra hertugens ansigt2); og de vovede
aldrig at holde stand, fordi de frygtede for hans
åsyn s).

j. Grev Adolfs bisættelse.

I de samme dage indfandt der sisf et sendebud
hos hertugen i Sklavernes land og bragte ham føl-
gende besked: ..Se! en afsending fra kongen af Gre-
kien •*) er med stort følge kommen til Bruneswik og
onsker at fa dig i tale". For at hore, hvad denne
havde at forebringe, forlod hertugen Sklavenland og sin
hær, så at han opgav at forfølge de fordele, han havde
vundet på sit felttog. Ellers vilde han, baren frem
af sin sidste sejr og lykkens strygende medbor, have
fortæret Sklavernes sidste marv og handlet med Po-
meranernes land ligesom med Obotriternes. Ti hele
de sidstnævntes land var tillige med de under samme
konge lydende nabostrøg som følge af de ved-
holdende krige, og deriblandt især denne sidste, fra
ende til anden forvandlet til en ork. Således stod

i) Se i bog stykke 40 si.

2) Smnl. 1 Sam. 21,10. Åb. 20,11. Se det nærmest foregående.

31 Smnl. 1 Sam. j,y.

4) Manuel Komnenus.

Grev Adolfs bisættelse. 2^Q

Herren den fromme hertug bi og styrkede hans hojre
hånd '). Og skont Sklavernes yderste rester endnu
holdt sig, var de dog som folge af kornmangel og
markernes hærgning sa medtagne af hunger, at noden
drev dem til skarevis at tage deres tilflugt til Pome-
ranerne og Danerne, der uden barmhjærtighed solgte
dem til Polaberne, Soraberne og Boémerne.

Efterat hertugen saledes var brudt op fra Skla-
venland, havde givet sin hær orlov og ladet enhver
gå til sit, blev grev Adolfs lig bragt til Mindin og
der bisat med hellig andagt. Men grevskabet be-
holdt hans enke Maktildis i forening med hans spæde
son. Dog omskiftedes fra nu af dette lands udseende,
al den stund det viste sig , at retfærdigheden og
menighedernes fred havde lidt et dybt skår ved tabet
af den gode beskytter. Ti så længe han endnu var
i live, tyktes intet hårdt eller drqjt for klærkene.
Hans trofasthed, godhed, klogt og forstand var så
udmærkede, at man mente, at han var udrustet med
alle mulige dyder. Ja! han befandtes som en af
Herrens stridsmænd 2) , og det tilvisse ikke som den
ringeste eller mindst brugbare inden for grænserne af
sit beskikkede omrade, hvor han udryddede afguds-
dyrkelse og overtro samt fremmede den ny plant-
nings værk, sa det bar velsignet frugt. Omsider
fuldkommede han løbet 3) på den gode vej og vandt
sejrens palme. Som bannerforer i Herrens lejr holdt
han stand til sin død, idet han værnede om fædrelan-
det og viste sine foresatte troskab lige indtil det
sidste. Da man bad ham tage flugten for at redde
sit liv, viste han med dyb harme dette forslag fra sig

i) Smnl. Es. 41,13.

2) Smnl. 2 Tim. 2,3.

3) Smnl. Ap. gern. 20,24. 2 Tim. 4,7.

17*

260 Helmolds Slavekrønike 11,5 — *>•

og var af lyst til heltedåd villig til at falde med
sværd i hånd, men med bon på læberne, så at driften
til at måle sig med ham blev en spore for den brave
hertugs berommelige og fortræffelige vasaller, Gun-
celin og Bernhard, den ene høvding i Zverin og den
anden i Racesburg, sa de også begge, hver for sig,
ovede et godt værk og inden for deres beskikkede
kreds kæmpede således i Herrens krige, at de der-
ved bragte vor guds huses tjeneste på fode hos det
vantro og hedenske folk.

6. Dimins genopførelse.

Da Pribizlav, der havde været skyld i opstanden,
var fordreven fra sin fædrenearv, tog han ophold hos
Pomeranernes hertuger Kazemar og Buggeslav, og de
begyndte at genopbygge Dimin. Herfra brod Pribiz-
lav oftere frem, lagde sig i baghold, hærgede det til
Zverin og Racesburg horende land og gjorde gen-
tagne gange en god fangst både af mennesker og
kvæg. Men Guncelin og Bernhard holdt oje med,
når han vovede sig ud, forte ligesom han kampen fra
baghold og gik i en stor mængde træfninger hver
gang af med sejren; og de holdt således ved sa
længe, indtil Pribizlav efter tabet af sine stærkeste
mænd og heste så sig ude af stand til ethvert fore-
tagende. Kazemar og Buggezlav sagde da til ham:
„Vil du bo her og nyde gæstevenskab hos os, må du
sky det , som er ondt for hertugens mænds ojne x) ;
hvis ikke, forviser vi dig fra vort land. Ti du har
nu allerede længe bragt det så vidt med os, at vi
har dqjet den hårdeste medfart og har mistet vore
bedste mænd og byer. Vil du nu ikke engang lade

ij Smnl. 1 Sam. 29,7.

Dimins genopførelse. 26 1

dig noje dermed, men atter bringe hertugens vrede
over osu ? Derved formåede de Pribizlav til at opgive
sin vanvittige færd. Således blev Sklavernes naagt
ydmyget, så de af skræk for hertugen ikke vovede
at kny.

Også med Danernes konge Waldemar stod her-
tugen på fredsfod, så at de til begge landes tarv
havde sammenkomster både ved Egdora og i Lubike,
ligesom kongen overlod hertugen en rund sum, for
at han skulde skaffe hans land fred for Sklavernes
hærgningstogter. Og alle de oer i havet, som horer
under Danernes rige, begyndte at blive befolkede,
eftersom sørøverne nu forsvandt , og fribytternes
skibe blev tilintetgjorte. Endelig kom kongen og
hertugen overens om indbyrdes at dele skatten fra
alle de folkeslag, som de måtte underlægge sig bade
til lands og til vands.

Sålunde overgik hertugen i magt alle dem, som
har været for ham , og stod i fyrstevælde over alle
landets fyrster. Han satte foden på de genstridiges
nakke1), nedbrod deres fæstninger, stiftede fred i
landet , byggede klippefaste borge og havde det
storst mulige land i arv og eje. Ti foruden arven
efter sine store forfædre, kejser Lothar og hans hu-
stru Rikenzen samt en hel række hertuger af Bawa-
rien og Saxonien, kom han derhos i besiddelse af
mange ejendomme, som for havde tilhørt andre fyr-
ster , deriblandt Heremann af Winzeburg -) , Sifrid af
Hammemburg, Otto af Asie og flere, hvis navne
nu ere gåede ad glemme; for ikke at tale om
det vidtstrakte landområde , der tilhørte ærke-
biskop Hartwik som en ætling af Udonernes gamle

1) Smnl. Baruk 4,25. Josv. 10,24.

2) Se 1 bog stykke 34.

262 Helmolds Slavekronike 11,6 — 7.

stamme, og hvoraf hertugen allerede i bispens leve-
tid fik den anselige borg Stadhen med alt, hvad der-
til hørte, tillige med grevemagt over flodbreden på
begge sider ') og over Thetmarskien dels i arv og dels
i len; og endelig ..udrakte" Henrik Love ..sin hånd" -')
imod Fresien og skikkede en hær mod indbyggerne
der, indtil de omsider for at kobe sig fri lod ham få,
hvad han havde forlangt af dem.

7. Fyrsternes avind over hertugens anseelse.

Men såsom æren avler misundelse, og der ingen
bestandighed er i de menneskelige ting, vakte den
overordentlig store anseelse, som hertugen saledes
nod, skinsyge hos alle fyrsterne i Saxonien. Ti ud-
styret med grænselos rigdom, strålende af sejr og
hævet til ærens hojeste tind ved pa én gang at være
herre over Saxonien og Bawarien, tyktes han savel
alle fyrsterne i Saxonien som de hojbårne herrer
sammesteds utalelig. Frygt for kejseren afholdt ikke
desto mindre fyrsterne fra at bringe noget af det til
udforelse, som de tænkte pa. Men da kejseren
havde rustet sig til sit fjerde togt til Italien ,), og
tiden således var bleven belejligere , dukkede den
gamle forbindelse straks op igen, og en vældig sam-
mensværgelse kom i stand imellem dem alle imod
den ene. Formænd var ærkebiskop Wikmann i
Magdeburg og biskop Heremann i Hildensem. Næst
efter dem stod i første række landgrev Lodewik af
Thuringien , markgrev Adelbert af Soltwedele og
dennes son tillige med markgrev Otto af Kamburg

1) Af Elben.

2) Bibelsk udtryk.

3) II66-

Fyrsternes avind orer hertugens anseelse. 263

og hans brødre samt paltsgrev Adelbert af wSomeres-
burg; og disse støttedes endvidere i deres foretagende
af følgende hqjbarne mænd: Otto af Asie, Wedekind
af Dasenburg og Kristjan, herre til det i Amerland
beliggende Aldenburg. Fremdeles var bispen af Ko-
lonia, rigskansleren Rejnold, der overgik alle de for-
nævnte i vælde, med at spinde rænker mod hertugen,
skont han rigtignok ikke var personlig tilstede men
opholdt sig i Italien ; dog gik al hans digten og tragten
kun ud på at få hertugen styrtet. Da angreb fyrsterne i
Ostsaxonien tillige med Thuringernes fyrste Lodewik
den hertugen tilhørende fæstning, der fører navn af
Aldeslef r) , og lod bygge mange krigsredskaber for
at fa den i deres magt, medens grev Kristjan fra
Amerland samlede en skare Fresonere, tog Brema og
hele det omgivende land i besiddelse og afstedkom
store omvæltninger i landet vesterpå. Da hertugen
saledes sa krige rejse sig fra alle sider, begyndte
han at befæste sine byer og borge og at lægge vagt-
hold på dertil skikkede steder. På samme tid var
grevemagten over Holzatien, Sturmarien og Wagtrer-
land i hænderne på grev Adolfs enke og hans den
gang endnu spæde son. Men på grund af de krigs-
uroligheder, som nu var i færd med at bryde løs,
beskikkede hertugen drengen en formynder , som
skulde lede alle foretagender i krigen, nemlig hans
morbroder Thuringieren Henrik, som var kriger til
liv og sjæl, så han mindst af alt kunde finde sig i
at ligge pa den lade side. Efter samrad med sine
tro venner tog hertugen derhos Sklavernes fyrste
Pribizlav, som han ved mange i det foregående om-
talte kampe havde fordrevet fra landet, til nåde og
lod ham få hele' den arv igen, der tilkom ham efter

1) 1167.

264 Helraolds Slavekrønike 11,7 — 9-

hans fader, nemlig Obotriternes land undtagen Zverin
med tilliggende. Til vederlag tilsikrede Pribizlav her-
tugen og dennes venner ubrødelig troskab, som han
lovede, at ingen krigsstorme herefter skulde rokke;
ti han vilde være hertugen lydig, agte på det mindste
vink fra hans venner og ikke i noget stykke give
ringeste anstød.

S. Brememies udplyndring.

Derpå samlede hertugen en stor hær, hvormed
han rykkede ind i Ostsaxonien for at tage kampen
op med sine fjender midt inde i deres eget land.
Men da disse så, at han kom imod dem med en
stærk skare, dristede de sig ikke til at møde ham.
Følgelig lod hertugen fjendens land bode hårdt,
hjemsøgte det med ild og rov samt overfor det
lige indtil murene af Magdeburg. Derefter vendte
han sig med sin hær vester på for at dæmpe de
uroligheder, grev Kristjan havde vakt, viste sig
ganske uventet for Brema og indtog denne by. Grev
Kristjan måtte fly til de afsides liggende marsklande
i Fresien; men hertugen brod ind i Brema, som han
udplyndrede, medens borgerne flygtede ud i marsken;
ti de havde forbrudt sig imod hertugen og svoret til
Kristjan, hvorfor hertugen satte dem i akten, indtil
de ved ærkebispens mægling opnåede fred for en
sum af mer end tusind mark solv. Men grev Kristjan
døde efter få dages forlob !); og derved stilledes de
lidelser, som hans oprørsværk havde voldet.

Medens borgerkrigen således rasede på alle kan-
ter, havde ærkebiskop Hartwik i sit stille sind beslut-
tet at holde sig uden for de krigsuroligheder, der

1) i 167.

Bremernes udplyndring'. 26^

kom til udbrud, hvorfor han i rolig tilbagetrukken-
hed blev siddende i Hammemburg, hvor han beskæf-
tigede sig med opforeisen af klosterbygninger samt,
hvad der ellers tjente hans kirkes tarv. Da lagde
imidlertid ærkebispen af Kolonia og de ovrige fyrster
ham ved skrivelser på hjærte at drage sig til
minde alle de mange måder, hertugen havde tryk-
ket og pint ham pa: nu var omsider den tid kom-
men, da han ved fyrsternes hjælp pany kunde komme
i besiddelse af den hans værdighed tilkommende stil-
ling; byen Stadhen og grevemagten, som man havde
berovet ham, kunde han nu håbe at fa tilbage ved
at slutte sig til fyrsterne. Ærkebiskop Hartwik, der
dog havde set så mange prover på hertugens stadige
krigslykke og tillige havde mærket, af hvor tvivlsom
art fyrsternes troskab var, eftersom han så ofte var
bleven fort bag lyset af dem ved lignende lofter, be-
gyndte at være tvivlrådig. På den ene side folte
han sig tilskyndet af sin higen efter atter at komme
til at indtage sin forhenværende hoje stilling; men på
den anden side afskrækkedes han ved tanken om
fyrsternes ubestandighed, som han så tidt selv havde
mattet prove. Imidlertid vedblev forholdet at være
venskabeligt på overfladen, og hans ord klang frede-
ligt. Men ikke desto mindre begyndte han at be-
fæste sine pladser Vriborg og Horeborg og lod et
så stort forråd af våben og levnedsmidler ophobe
på disse steder, at det kunde strække til både for
måneder oe år.

9. Biskop Konrads fordrivelse.

Ved samme tid opholdt biskop Konrad ved Lu-
bikerkirken sig hos ærkebispen og udøvede en af-
gorende indflydelse på hans endelige beslutning. Da

266 Helraolds Slavekrønike 11,9.

det imidlertid var kommet hertugen for ore, at bispen,
langt fra at være fredelig stemt, havde i sinde at
stvrte ham og derfor tilrådede ærkebispen at træde
over på fyrsternes side og afbryde venskabet med
ham, besluttede han for at komme på det rene med
sagen at indkalde biskoppen til en sammenkomst i
Ertheneburg. Men for at undgå den mægtige mands
vrede gjorde bispen en afstikker til Fresien, hvor
han foregav at have et ærind at rogte for ærke-
bispen. Da han omsider vendte hjem, lod hertugen
ham anden gang kalde for sig; og i folge med hr.
ærkebispen samt herren Berno af Magnipolis modte
nu biskoppen hertugen ved Stadhen for at hore, hvad
han havde at sige ham. Hertugen indlod sig da med
bispen angående det, han havde hørt, hvorlunde nem-
lig biskoppen ved bagvaskelser skulde have gjort
skar i hans ære og rådet til hans fordærvelse. Bispen
forsikrede, at han intet sådant var sig bevidst. Efter
megen talen frem og tilbage begyndte hertugen, der
onskede at genoprette det forstyrrede gode forhold
og knytte bispen, som han allerede i forvejen satte
pris på, endnu fastere til sig, med megen venlighed
at opfordre ham til at aflægge sig hylding som lens-
herre; ti slig hylding havde kejseren, som i det fore-
gående meddelt ') , skænket hertugen ret til at tage
imod i de af Sklavernes lydlande, som denne selv i
folge krigens ret havde underlagt sig med skjold og
sværd2). Men det forslag, hertugen således gjorde
ham, vægrede den stolte bisp sig ved at gå ind på
og svarede, at hans kirkes indtægter kun var ringe,
og at han aldrig for at beholde dem vilde tage sin
frihed fanden eller stille den under nop-ensomhelst

i) Se i bog stykke 87.

2) Smnl. Josva 24,12: Ikke med dit sværd, ej heller med din bue.

Biskop Konrads fordrivelse. 267

fremmed myndighed. I modsætning hertil erklærede
hertugen , at biskoppen enten ganske matte vige
pladsen eller underkaste sig de her opstillede vilkår;
og da sidstnævnte ikke vilde forandre sin beslutning,
lod hertugen adgangen til hans stift spærre for ham
samt alle hans bispeindtægter inddrage. Efter her-
tugens bortrejse sagde ærkebispen derfor til biskop
Konrad: -.Jeg tror, at hertugens vasaller, som vi her
er omgivne af pa alle sider, gor det usikkert for
eder at blive i længere tid hos os. I må hellere for
vor æres og eders eget velfærds skyld begive eder
hen til ærkebispen af Magdeburg ') og de ovrige fyr-
ster for derved at undgå eders fjenders efterstræbel-
ser. Selv skal jeg da om få dage folge efter og dele
kar med eder på fremmed stedu. Bispen fulgte
ærkebispens råd og begav sig til ærkebispen i Magde-
burg, hos hvem han forblev i henved to år. Derfra
gik han til Frankien, besogte klærkemødet i Cister-
cium og blev forligt med pave Alexander, hvortil
bispen af Papia 2) hjalp ham ; thi denne stod pa
Alexanders side, var bleven fordreven fra sin bispe-
stol og opholdt sig i Klaravallis ; og han pålagde
biskoppen, at når han fik lejlighed dertil, skulde han
enten selv indfinde sig hos Alexander eller skikke
en anden til ham på sine vegne. Efterat denne sag
sa vidt var bragt i orden, vendte Konrad tilbage til
Magdeburg; der traf han ærkebisp Hartwik af Ham-
memburg, der ligeledes havde veget pladsen; og de
to tilbragte i forening mange dage hos ærkebispen
af Magdeburg.

1 1 Wikmann.

2) Denne synes at have været en Syrus, der var biskop — andre
kalder ham generalvikar — i Pavia omtr. ved årene 1160 — 66,
og som holdt med pave Alexander III, medens Petrus Toska-
nus, biskop samme steds 1148 — 78, blev æret som modpave.

268 Helmolds Slavekrønike 11,9 — 10.

Ikke desto mindre gjorde ærkebiskop Hartwiks
vasaller idelige udfald fra de befæstede pladser Hore-
borg og Vriborg og brændte og skændte på her-
tugens ejendomme. Desårsag skikkede denne en
krigerskare hen til Vriborg og besatte den; han lod
dens fæstningsværker nedbryde og byen selv jævne
med jorden; og han lagde beslag på alle bispens ind-
komster, så at denne ikke beholdt det ringeste til-
bage. Alene den i fæstningen Horeborg liggende be-
sætning holdt ud, lige indtil ærkebispen kom tilbage;
ti dette sted beskyttedes ved bundlose sumpe. Men
oprorsstormen raste vildt fra den ene ende af Saxo-
nien til den anden, eftersom alle fyrsterne stod i har-
nisk imod hertugen. Stridsmænd toges til fange og
lemlæstedes, byer og huse omstyrtedes, hele stæder
gik op i luer, og Goslaria kom i fyrsternes magt.
Til gengæld lod hertugen for at afskære denne by
fra al korntilforsel vejene dertil bevogte, og hungeren
der på stedet var svar.

10. Pave Kalixtus' s tronbestigelse lJ.

I de samme dage faldt et længere ophold af
kejser Fretherik i Italien. Under dette knuste han
Longobardernes opstandsforsøg og indjog dem skræk
for sin manddom, lod mange folkerige og vel be-
fæstede byer storme og hærgede Longobardien værre
end de konger, der for ham havde hersket i mange
tider, og derefter vendte han sit åsyn imod Roma for
at begive sig derhen, forjage Alexander og indsætte
Kalixtus i steden for ham. Ti Paskalis, der kun
levede en foje tid, var dengang dod. Kejseren lagde

i ) I hele dette stykke nævner Helmold istedenfor Paskalis III
(•f- 20. Septbr. 1168) dennes eftermand Kalixtus III.

Pave Kalixtus's tronbestigelse. 260

sig desårsag for Janua '), som holdt til med Alex-
ander, skikkede Rejnold fra Kolonia og Kristjan fra
Mogontia i forvejen og lod dem med en del af hæren
drage forud til Roma. Da disse var nåede til Thus-
kulanum i nærheden af staden, og Romanerne erfor,
at de var komne ind pa deres enemærker, rykkede
de ud med en tallos hær til kamp for Alexander;
men også Rejnold rykkede i marken med de tevto-
niske stridsmænd; og skont disse med deres ringe tal
matte kæmpe mod en talløs mængde, fik de alligevel
bugt med Romanerne, huggede henved tolv tusind
ned og forfulgte resten, der flyede, lige hen til sta-
dens porte2). Landet forpestedes af de slagnes
ådsler, og Romanernes kvinder sad i mange ar hen
som enker, så stærkt skortede det på mænd indenfor
stadens mure. Samme dag, som dette gik for sig i
Roma, kæmpede kejseren med Januanerne, gik af
med sejren og fik deres by i sin magt. Derpå drog
han, fulgt af sin hær, til Roma og traf Rejnold og
den styrke, han havde skikket i forvejen, optagne af
glæde over, at de var komne så godt fra det og
havde bragt så stor en ødelæggelse over Romanerne.
Kejseren lod nu hæren sætte sig i bevægelse for at
tage Roma, angreb salig Petri domkirke, der var be-
sat af Romanerne, lod sætte ild på dens porte og
fordrev således dens forsvarere fra tårnene ved den
kvælende røg. Og da han havde fået templet i sin
magt og havde fyldt dette hus med dynger af lig,
satte han Kalixtus på pavestolen og højtideligholdt
salig Petri lænkefest i Roma 3). Derpå lagde han
hånd på Lateranerne for at tilintetgore dem. Og

1) Genua, som var kejserlig sindet, står her ved en fejltagelse i

steden for Ankona. — 1167.
21 30. Maj 1 167.
3) i.Avg. 1167.

27o Helmolds Slavekrønike II, 10 — n.

disse lod ham for at beholde livet og deres by fa
alt, hvad han havde forlangt af dem. Men da kejse-
ren vilde tvinge dem til at tage Alexander til fange,
matte de opgive dette, al den stund han ved natte-
tid havde taget flugten. Kejseren modtog da de for-
nemme Romaneres sonner som gisler, der skulde være
ham et pant på, at stadens indbyggere for frem-
tiden ikke vilde gore sig skyldige i brud pa den
lydighed og troskab, de var Kalixtus skyldige.

Men ovenpå disse for kejseren så heldige be-
givenheder fulgte en brat ulykke. Ti Roma hjem-
søgtes på én gang af en sådan pestsot, at fast alle
omkom i lobet af nogle fa dage. I Avgust måned
siges uheldsvangre dunster nemlig at stige op der i
landet. Denne pestsyge lagde kejserens overste rad-
givere, Rejnold fra Kolonia J) og Heremann fra Ver-
den 2), i graven; fremdeles bortrev den kong Konrads
hojbyrdige unge son, som havde vor hertug Hen-
riks eneste datter til hustru3); og derhos bukkede
samtidig en mængde bisper, fyrster og andre for-
nemme folk under for sygdommen. Kejseren tog
vejen tilbage til Longobardien med resten af sin hær.
Under sit ophold der spurgte han forstyrrelserne i
Saxonien, skikkede en sendefærd samme steds hen
og hemmede ved gentagne underhandlinger oproret i
dets udbrud , for at han på denne vis kunde trække
tiden ud oo- få sit italiske to^t fra hånden.

I lobet af de samme dage skikkede hertug Hen-
rik af Bawarien og Saxonien sendebud til Anglien;

il 14. Avg. 1 167.

2) 11. Avg. samme år.

3) Friderik af Rothenburg havde 1166 ægtet Gertrud, hertugens
næstældste datter, — ikke den eneste, som Helmold siger. Hun
fik senere den danske kong Knud VI til husbond. Se det føl-
gende stykke 14.

Fyrsternes forståelse med hertugen. 271

disse hentede kongen af Angliens datter og med-
bragte tillige solv og guld samt andre rige skatte til
hertugen, som tog hende til hustru '). Ti sin forste
hustru , fru Klementia 2) , var han bleven skilt- fra
som følge af sit altfor nære frændskab til hende.
Med hende havde han imidlertid en datter, som han
gav kong Konrads son til ægte. Denne levede også
en kort tid med hende, indtil han, som ovenfor sagt,
på togtet til Italien overraskedes af en altfor brat dod.

11. Fyrsternes forståelse med hertugen.

Ikke længe efter disse begivenheder rottede Lon-
gobarderne, der så, at rigens piller var omstyrtede,
og hærens kraft brudt, sig sammen alle som en i den
hensigt at rydde kejseren af vejen. Denne opdagede
imidlertid, endnu inden det var for silde, deres ræn-
ker, forlod hemmelig deres land, vendte hjem til
Tevtonien og berammede en rigsdag til Bavemberg 3).
Derhen lod han alle Saxoniens fyrster stævne, som
han beskyldte for, at de havde brudt freden, og lod
dem vide, at det kun var urolighederne i Saxonien,
der havde voldet Longobardernes frafald. Saledes
bilagdes til trods for mangfoldige udsættelser stridig-
hederne mellem hertugen og fyrsterne med stort snille
og overlæg. Alt gik efter hertugens onske, så at han
slap ud af den snare, fyrsterne havde lagt for ham, uden
at lide det mindste tab. Derpå kaldte man hr. ærke-
bispen af Hammemburg tilbage til hans bispesæde;

i) Mathilde, kong Henrik II's ældste datter, som hertugen i. Febr.
li 68 i byen Minden ved Weser tog til sin brud.

2) Se 1 bog stykke 68.

3) Ifald Helmold ikke har taget fejl af stedets navn, ma denne
være holdt for 1. Juli 1168, da kejseren mæglede fred imellem
hertugen og fyrsterne i Frankfurt.

2?2 Helmolds Slavekrønike II, n — 12.

men her ramtes han af en sot, der i lobet af få dage
lagde ham i graven '). Ved hans død gik den gamle
strid om grevskabet Stathen til ende, og fra den tid
af tilhørte det uimodsigelig hertugen. Også biskop
Konrad af Lubike fik ved kejserens mellemkomst til-
ladelse til at vende tilbage til sit stift, dog på det
vilkar, at han lod sin tidligere udviste trods fare og
opfyldte sine pligter imod hertugen. Men da han sa-
ledes af hertugens nåde havde fået lov at vende til-
bage, blev han en ganske anden. Ti af det, han
selv havde lidt, havde han lært at have medlidenhed
med sine brødre 2) og for fremtiden lægge vind på
storre imødekommen og velvilje. Nu som for tog
han imidlertid klærkene i beskyttelse imod fyrsternes
og magthavernes rænker, især imod grev Henrik af
Thuringien, der hverken frygtede gud eller mennesker
men blot attråede præsternes gods.

Men medens alle kriofsuroligrhederne ved guds
forelse atter havde givet plads for fredens glæde,
afslog YVedekind af Dasenberg ikke desto mindre at
deltage i den af fyrsterne sluttede overenskomst. Det
var nemlig en mand, som fra sin ungdom af havde
været nidkær til det onde, og som stadig havde
misbrugt sin krigserfaring til at røve og plyndre.
Kun hertugen havde ved sin strænghed lagt en tojle
på ham og hindret ham i at øve al den fortræd, han
gerne vilde. Ti da han engang var kommen i fangen-
skab og bleven kastet i lænker, havde han måttet
love, at han for fremtiden vilde afholde sig fra rov
og plyndring og tjene hertugen med uskromtet lydig-
hed. Men ved krigens udbrud glemte han sit løfte
og lod sit raseri gå endnu skrappere ud over her-
tugen end nogen af alle de andre. Da disse derfor

1) 11. Okt. 1 168.

2) Smnl. Hebr. 5,8. 5,2. 4,15.

Forståelsen mellem fyrsterne og hertugen. 2 7"?

havde måttet slutte fred, angreb hertugen denne ufor-
sonlige vildmand på borgen Dasenberg. Men da
bjærgets hojde spottede de voldsomste angreb selv
med de virksomste krigsredskaber, skikkede hertugen
bud hen og lod sagkyndige mænd J) fra Rammelsberg
kalde til stedet; og disse gav sig til det vanskelige
og hidtil uhørte arbejde at gennemgrave grunden af
bjærget Dasenberg; ved at ransage bjærgets indre
fandt de da en brond, hvorfra folkene på borgen
drog vand op, og som de derfor tilstoppede, så at
det kom til at skorte på vand for dem, der opholdt sig
i borgen; og således tvang den hårde nød Wedekind
til at overgive både sig selv og borgen i hertugens
hænder, hvorimod denne lod den øvrige besætning gå,
og den skiltes ad for at gå hver til sit eget land.

12. Om Riijanernes afgiidsbilled Zvantevit.

På den tid samlede Danernes konge Waldemar
en stor hær og mange skibe for at drage til Rugi-
anernes land, som han vilde underlægge sig. Heri
understøttedes han af Pomeranernes fyrster Kazemar
og Buggezlav og Obotriterfyrsten Pribizlav; ti her-
tugen havde befalet Sklaverne at bringe Danerkongen
hjælp overalt, hvor denne monne skikke sig til at
undertvinge udenlandske folkefærd. Desarsag fik
værket heldig fremgang ved Danerkongens bestræ-
belser; med vældig hånd betvang han Rugianernes
land 2) ; og for at købe sig fri lod disse ham få alt,
hvad han pålagde dem. Det ældgamle billed af
Z vantewith, som hele Sklavernes folk dyrkede, lod
kongen hente frem og bod at lægge et reb om halsen

t i Bjærgværksfolk.

2) 1 168. Se 2 bog stykke 13 beg.

18

2~i Helmolds Slavekronike II, 12.

på det og lade Sklaverne se på, at man slæbte det
midt igennem hæren, splintrede det og kastede det
på ilden. Templet lod han odelægge tillige med
alt, hvad der horte til helligdommen, og lod det rige
skatkammer plyndre. Derpå bod han Rugianerne at
aflægge de vildfarende meninger, de havde indsuget
med modermælken , og tage ved troen på den sande
gud. Han afholdt udgifterne ved opforeisen af kirke-
bygninger, og en tylvt af kirker rejste sig i Rugi-
anernes land, ligesom man ved ansættelsen af præster
sorgede for folkets gudelige tarv. Kongen fandt
understottelse hos biskop Absalon fra Roskilde og
Berno fra Magnopolis, der begge var tilstede og viste
den storste nidkærhed for at fa grundlagt guds huses
tjeneste iblandt et „vanartigt og forvendt1' folkefærd ').
Fyrste over Rugianerne var på samme tid den hqj-
bårne Jaremar; og da han havde hort om den sande
guds dyrkelse og den katholske tro, ilede han med
frejdighed til dåben og bod i lige måde alle, der
horte ham til, at lade sig forny 2) i denne. Selv viste
han som kristen lige stor urokkelighed i troen og
udholdenhed i forkyndelsen; han frembod saledes
skuet af en anden Pavlus, der, kaldet af Kristus selv,
røgtede en apostels gerning ?) og hverken lod det
mangle på ordets forkyndelse eller endog pa trusler
for at få et råt folk, der rasede med dyrisk tøjlesløs-
hed, omvendt fra dets medfødte vildhed til en religion,
der forer til „et nyt levned ■*)•-.

Af hele Sklavernes folkestamme, som er fordelt
over mangfoldige landskaber og fyrstendommer, har

j) Filipp. 2,15. 5 Mos. 32,5. Se oftere i det foregående.

2) Smnl. Tit. 3,5.

3) Smnl. Gal. 1,1.

4) Rom. 6,4.

Om Rujancrnes afgudsbilled Zvantevit. 2JX

det nemlig vist sig, at ingen har sa hårdt et sind som
Rugianerne, de eneste, der lige indtil vore dage ved-
blivende har forhærdet sig i vantroens mørke; men
havet, som omgiver dem pa alle sider, gor det jo
også til en umulighed for enhver anden at komme
til dem. Et lost rygte vil vide, at Karls son Lode-
wik ') engang skal have skænket Rugianernes land
til salig Vitus i Korbeja, hvor bemeldte konge siges
at have grundet et kloster for samme helgen. Derfra
skal forkyndere af ordet være udgåede, og de skal
have omvendt Rugianernes eller Ranernes folk til
troen og grundlagt et bedehus på deres o for derved
at hædre blodvidnet Vitus, til hvis ære dette land-
skab er indviet. Siden fik tingene imidlertid et
ganske andet udseende; og Ranerne, der er de samme,
som også kaldes Rugianer, for igen vild fra sand-
hedens lys. Således blev det sidste bedrag værre
end det forste -') ; ti den samme hellige Vitus , som
efter vor bekendelse har været en guds tjener, be-
gyndte Ranerne at dyrke som selvstændig gud, gjorde
sig et såre stort billed af ham og „tjente skabningen
over skaberen" 3). Og denne overtro har saledes
grebet om sig hos Ranerne, at Zvantevit, guden i
Rugianernes land , er kommen til at indtage den
overste plads mellem alle Sklavernes guder og til at
anses for den ypperste til at skænke sejr og den
skrappeste til at give dem svar, der henvender sig
til ham. Desarsag var det endnu i vor tid skik og
brug ikke alene fra Wagirerland , men tillige fra alle
Sklavernes landskaber årlig at sende skat derover,
eftersom alle var enige om åbenlyst at erklære ham

i) Se i bog stykke 6.

2) Smnl. Matth. 27,64.

3) Rom. 1,25. Se 1 bog stykke 6.

2^6 Helmolds Slavekronike II,i2 — 13.

for ..gudernes gud'; :). Kongen nyder hos dem kun
ringe anseelse i forhold til præsten 2). Ti denne
sidste æsker gudens svar og ransager det lod, der
hver gang kommer ud. For loddets vilje må han,
men for hans vilje ma igen konge og folk boje sig.

Men et af de forskellige ofre , som præsten også
i mellemstunder plejede at bringe, var et kristen-
menneske. Ti han forsikrede idelig, at intet andet
offer voldte guderne så stort behag som blodet af
et sådant s). For fa ar siden begav det sig således,
at en såre talrig skare kræmmere indfandt sig pa
stedet for at drive fiskeri. I November, når blæsten
bliver skrappere, er dér nemlig god sildefangst, hvor-
til det star handelsmændene frit for at indfinde sig,
dog ikke uden pa det vilkar, at de forinden betaler
den afgift, som de er landets gud skyldige. Ved den
lejlighed var just en vis Godeskalk tilstede, en Her-
rens præst fra Bardewik, som man havde opfordret
til at tage med, for at han skulde rogte guds kald i
denne store folkehob. Men dette kunde ikke længe
skjules for Barbarernes præst. Han stævnede bade
konge og folk for sig og gav dem tilkende , at
guderne var heftig fortornede, og at de ikke kunde
forsones på anden vis end ved blodet af den præst,
der havde formastet sig til at bringe en fremmed gud
et offer midt i deres kreds. Da sammenkalder det
barbariske folk i sin bestyrtelse hele kræmmerhoben
og beder om at fa præsten udleveret, at de kan
bringe ham til et sonoffer for deres gud. Da de
kristne vægrer sig herved, tilbyder de dem hundrede
mark i skænk. Og da de heller ikke på den vis

1) Ps. 136,2.

2 i Se 1 bog- stykke 6.

3) En lignende betragtningsmåde se 1 bog stykke 52.

Om Rujanernes afgudsbilled Zvantevit. 277

udrettede noget, begyndte de at true med at bruge
vold og opsige kræmmerne freden fra den følgende
dag af. Men såsom kræmmernes skuder allerede
bugnede af fangst , tiltrådte de deres hjemrejse endnu
samme nat og unddrog således ved at betro sig til
en gunstig medbor både sig selv og præsten fra den
skrækkeligste fare.

Imidlertid stod Ranerne, skont deres had til kri-
stennavnet og deres modtagelighed for alskens over-
tro overgik alle andre Skiavers, ikke desto mindre
hojt i mange naturlige dyder. Ti deres gæstfrihed
lod intet tilbage at ønske, ligesom de viser deres for-
ældre al den ære, der tilkommer dem. Man finder
derfor heller aldrig nogen trængende eller tigger hos
dem. Ti så snart nogen iblandt dem enten føler sig
svækket af sygdom eller udslidt af alder, henvises en
sådan ojeblikkelig til den, der skal arve ham, og som
har at sorge for ham og tage sig så kærligt som
mulig ad ham. Ti gæstevenlighed og omsorg for
deres forældre er de dyder, som Sklaverne sætter
allerhqjest. For resten er Rugianernes land kornrigt
og har overflod på fisk og vildt. Hovedstaden i
landet hedder Arkona.

ij. Brødets og vinens forvandling til
legeme og blod.

I det år 1 168 efter at ordet var blevet kod ')
lagdes saledes grunden til nyplantningens værk i
Rugianernes land; og kirker opbyggedes og fik an-
seelse ved de præster, der indfandt sig. Rugianerne
matte nu tjene Danernes konge og svare ham skat;
han modtog de fornemmes sonner som gisler og forte

1) Smnl. Joh. 1,14.

2~8 Helmolds Slavekronike 11,13.

dem bort med sig til sit land. Dette gik for sig pa
samme tid, som Saxonerne lå i borgerkrig. Men sa-
snart Herren atter havde skænket dem fred, skikkede
hertugen ojebliklig bud til Danernes konge for at
kræve gislerne tilbage tillige med halvdelen af den skat,
som Ranerne må udrede, efterdi det både var lovet og
dertil slået fast ved ed, at hertugen skulde yde Danernes
konge bistand, hvergang denne havde i sinde at under-
tvinge et eller andet folkefærd, og med arbejdet
tillige dele lonnen med kongen. Da denne imidlertid
afslog hertugens krav, og sendebudene måtte vende
om med uforrettet sag, lod hertugen, greben af
harme, Sklavernes fyrster kalde og bod dem at tage
hævn over Danerne. Straks pa hans forste kald
svarede de: .,Her har du osu og adlød ham med
glæde, da han udskikkede dem. Da skødes de slåer
til side, som så længe havde spærret for soen, og
dorene åbnedes , så strommen brod frem og på sin
vej oversvømmede mange af Danernes øer og kyst-
landskaber, som den truede med undergang. Fribyt-
ternes skibe udrustedes; Sklaverne satte sig i besid-
delse af de rige oer i Danernes land og mættede sig
efter den lange faste med Danernes rigdomme; ja!
jeg kan gerne sige, at de både blev tykke og fede
og formelig svulmede op derved. Jeg har selv ladet
mig fortælle, at man på torvedagen i Mikelenburg
har kunnet tælle ikke mindre end syv hundrede
levende danske fanger, der alle var tilfals, hvis det
ikke havde skortet pa kobere.

Denne ulykke, der beredte så mange undergang,
var imidlertid bebudet ved adskillige varsler. Da sa-
ledes en præst i et af Danernes lande, der hedder
Alfse, stod for det hellige alter, havde oploftet kal-
ken og vilde til at tage hostien, se! da syntes det
ham, at det var kod og blod, der viste sig for ham

Brodets os; vinens forvandling.

279

i kalken. Da han omsider var kommen sig af sin
skræk, vovede han dog endnu ikke at tage noget til
sig, der havde et så uvant udseende, men gik hen
til bispen, hvor han lod de forsamlede klærke syne
kalken. Medens nu mange af disse påstod, at det
var et tegn fra gud for at styrke menigmand i troen,
forsikrede derimod bispen, der så dybere i tingene,
at kirken truedes med tunge tilskikkelser, og at der
vilde komme til at flyde meget kristenblod. Ti for
hver gang Kristi vidners blod må flyde, korsfæstes
denne pany i sine lemmer. Ej heller slog bispens
forudsigelse fejl. Ti efter knap fjorten dages forlob
indfandt Sklavernes hær sig ganske uventet, satte sig
i besiddelse af hele landet, lagde kirkerne i grus,
gjorde oens befolkning til fanger og slog hver den,
der vovede at sætte sig til modværge, med det
skarpe sværd.

Længe tav Danernes konge til det skete og lod
det tab, hans folk havde fristet, gå upåtalt hen. Ti
Danernes konger er dorske og ligegyldige, altid svi-
rende ved uafbrudte gildeslag og derfor næsten stedse
ufolsomme for de slag, som rammer deres folk. Da
Daciens konge omsider ligesom var vagnet op af
sovne, samlede han en hær og hjemsogte med denne
en ringe del af Circipanerland; også en son af ham
ved navn Kristoforus, som han havde avlet med en
slegfred, kom efter sigende i spidsen for tusind pan-
serklædte til Aldenburg, som på dansk kaldes Bran-
denhuse '), og hærgede kystlandet der. Men kirken,
hvorved præsten Bruno gjorde tjeneste, lod de være
i fred, ligesom de ikke med en finger rorte præstens
gods. Sa snart Danerne nu trak sig tilbage igen, fulgte

i) Saxo kalder den Brammesiernes by.

280 Helmolds Slavekrønike 11,13 — 14<

Sklaverne dem lige ojebliklig og hævnede tifold den
lidte skade. Ti Danien er for storste delen udstyk-
ket i oer, der, trindt omflydte, som de er, af havet,
har ondt ved at sikre sig imod at blive overraskede
af sorovere , eftersom Sklaverne der finder pynter og
næs i mængde med ypperlige smuthuller, hvorfra de
hemmelig lister sig ud for at ramme den, der ikke
tager sig i vare for deres lumske list. Sklaverne er
nemlig særdeles stærke i at komme bag på dem, de
vil overfalde. Derfor er det også, at dette uvæsen
at leve som rovere har holdt sig hos dem endnu i
den alier sidste tid, så at de helt har givet afkald
på alt det gode, der er ved jordbruget, medens al
deres digten og tragten hele tiden har gået ud
på at strejfe om på søen, idet deres eneste håb
og bedste rigdom er deres fartojer. Ja! selv på
opforeisen af deres bygninger anvender de kun ringe
mqje og indskrænker sig hellere til blot at flette sig
hytter af riskviste for således at skaffe sig det nød-
tørftigste ly imod storm og regn. Men hver gang
krigsgny lader sig fornemme, tærsker de hele deres
afgrode og gemmer den tillige med alt, hvad de ejer
af guld, sølv og andre kostbarheder, i grave, medens
de fjæler deres hustruer og spæde born enten i deres
faste pladser eller dog i skovene. Således kan fjenden
ikke gore andet bytte end deres skure, og tabet af
disse tager de sig såre let. Danernes angreb regner
de for slet intet, ja! de finder endog en fornqjelse i
at binde an med dem. Kun hertugen frygter de; og
kan har knækket Sklavernes magt mer end alle de
hertuger, der har været for ham, ja! endnu langt
mere end den navnkundige Otto l) selv; ti hertugen

1) Kejser Otto den store, se 1 bog stykke 9.

Forsoningen imellem Danerkongen og hertugen. 28 1

har lagt trense i deres kæber '), så han efter forgodt-
befindende kan styre dem, hvorhen han vil. Han
mæler fred, og de lyder; han byder krig, og de
svarer: .,Se! her har du os"!

14. Forsoningen imellem Danerkongen og hertugen.

Ved synet af sit folks lidelser fik Danernes konge
saledes omsider ojnene op for, at freden er et gode,
og skikkede derfor bud til den tapre hertug for at
bede denne forunde ham lejlighed til et venskabeligt
mode i nærheden af Egedora. Hertugen indfandt sig
pa det sted, som kongen havde udbedt sig til under-
handlinger, på den hellige Johannes den dobers fød-
selsdag 2). Her modte Danernes konge hertugen og
viste sig villig til at foje ham i et og alt; han til-
kendte ham ret til hælften af den skat og de gisler,
Ranerne havde måttet give, samt en lige andel i
tempelskatten; og han gik saledes ind på alt det,
hertugen mente at kunne forlange af ham. Deres
gamle venskab fornyedes, og det formentes Sklaverne
for fremtiden at falde over Danien. Disse gjorde
derfor ikke de gladeste miner til forbundet mellem
fyrsterne. Hertugen skikkede sine sendebud i for-
ening med kongens over til Ranernes land, som nu
også blev hertugen skattepligtigt. Danernes konge
bad hertugen skænke hans son, der alt var udset til
at blive konge, sin datter til hustru, som var enke
efter den hojfornemme fyrst Fretherik af Rodenburg ;

1) Smnl. Ez. 29,4. 38,1.

2) St. Hansdag (24. Juni) 11 71.

282 Helmolds Slavekronike 11,14.

og flere store fyrsters mægling bevægede Henrik til
at give sit samtykke til denne forbindelse og skikke
sin datter til Danernes rige. Glæden blev nu stor
overalt iblandt Nordens folkefærd, for hvem der op-
randt fryd og fred tillige. Nordenvindens isnende
kulde gik på én gang over til søndenvindens milde
luftninger, soen hærgede ikke længere landets kyster,
og alle uvejrsstorme gik til hvile. Den, som fra
Danien vilde begive sig til Sklavenland, kunde med
tryghed styre sin kas did; og nu, da alle hindringer
var ryddede til side, og fribytterne forsvundne, be-
færdedes denne vej endog af kvinder og spæde born.
Ti hele den egn af Sklavenland, som begynder ved
Danerigets enemærke Egdora og drager sig hen
imellem det balthiske hav og Albia over de vidtløf-
tigste landstrøg, indtil den når lige til Zverin, hele
dette landområde, som skrækken for baghold tilforn
havde gjort usikkert og hartad forvandlet til en ørk,
har gud nu skænket lykke til at antage skikkelse
ligesom af en eneste stor nybygd af Saxonere ; stæder
og byer rejser sig her, og tallet på kirkerne og
Kristi tjenere vokser mægtigt. Selv Pribizlav opgav
omsider, da han mærkede, at det ikke hjalp ham
noget „at stampe imod bråden" '), sine langvarige og
hårdnakkede opstandsforsog; han blev siddende i
god fred og ro, tilfreds med den ham beskikkede
lod og del, opbyggede byerne Mekelenburg , Ylowe
og Rozstok og lod sklaviske folk fæste bo i disse
byer og deres område. Men eftersom sklaviske sti-
mænd foruroligede de Tevtonere, som boede i Zve-
rin og det tilhorende land, så bod den kække Gun-
celin, som i hertugens tjeneste var hovedsmand på

1) Ap. gern. 9,5. 26,14.

Forsoningen imellem Danerkongen og hertugen. 283

borgen der !), sine folk at gribe alle de Sklaver, som
de antraf på smutveje, og som ikke kunde klare til-
strækkelig for sig, og på stedet lade dem bøde med
livet ved at klynge dem op. Og således blev Skla-
verne på enhver måde som helst bragte til at opgive
deres tyverier og deres roveruvæsen.

1) I dokumenterne kaldes Guncelin fra året 1161 af greve, men
aldrig hos Helmold.

Navneliste.

Tallene angive siden.

Abelin, biskop i Oldenburg (Alden-
burg i Vagrien), 55, 61, 62, 168.

Abraham, 233.

Absalon, bskp. i Roskilde, 274.

Adalbert, Ad(h)elbert, bskp. af Prag
og blodvidne, 10, 43.

, ærkebiskop i Magdeburg, 33.

, d. Store, ærkeb. i Hamburg-
Bremen, 61, 168.

, Albert Bjorn, stifter af Mark-
Brandenburg, grunder af Berlin,
93, 137, 138, 143, 152, 178, 179,
226, 253, 262.

, (ærke)biskop af Majntz, 107.

, provst i Bremen, 117, 118.

, af Somereschenburg, 263.

Adaldag, Ad(h)eldag, ærkeb. i H.-
Br., 29, 31, 34, 36> 42, S1-

Adam af Bremen, på Sv. Æstrid-
sons tid, skrev „Hamburgkirkens
bispers idrætter", 43.

Adelbero, Albero, ærkeb. i H.-Br.,
120, 121, 152.

Ad(h)elbert, se Adalbert.

Adelburgis, 191.

Ad(h)eldag, se Adaldag.

Adelgar, ærkeb. i H.-Br., 27.

Adolf I, greve i Nordalbingien, 94 ff.,
i 127.

Adolf II , hans son og efterfølger,

128 ff., f 255.
Adrian IV, pave, 197, 228.
Agrimesov, d. e. Grimmelsberg, en

haj osten for Bornhoved , 145,

155-

Aken, se Akvisgranum.

Akvisgranum, d. e. Aken, 25.

Akvitanien, det sydvestlige Gallien
(Frankrig) fra Loire til Pyre-
næerne, 20.

Alberk, se Ojlberk, Segeberg, 127.

Albero, se Adelbero.

Albert, se Adalbert.

Albia, d. e. Elben, 12, 13, 16 ff.

Aldenburg, d. e. Oldenburg i det
nordostlige Vagrien (Oldenburg-
land). Se Brandenhuse og Stari-
gard. 7, 14, 34, 36, 37, 42, 49,
51-53 ff., 58, 61, 62, 228.

, d. e. Oldenburg, hovedstaden

i grevskabet (storhertugdommet)
Oldenburg, 254, 263.

Aldesief, d. e. Neu Haldensleben
ved floden Ohre i nærheden af
Magdeb, 263.

Alebrand, ærkeb. i H.-Br., 55.

Alemannien, d. e. Tyskland, 76, 149,

Navneliste.

285

Alexander III, pave, se Roland,
228, 229, 231, 267-269, 270.

Alfse, d. e. Als, 278.

Alperne, 103.

Als, se Alfse.

Amerland, d. e. grevskabet (stor-
hertugdømmet) Oldenburg, 254,
263.

Amoriter, kananitisk folk, står for
Kananiter i det hele, 63, 123.

Anadrag, Venderfyrste, 55.

Angler, d. e. Englændere, 151.

Anglien, d. e. England, 57, 109, 229,
270, 271.

Anselm af Laon, lærer ved skolen
der i kirkelig skolevisdom (sko-
lastik), 118.

Ansgar, ærkeb. i Hamburg, senere
till. i Bremen, 19-21, 23, 27, 29,

34-
Ansver, munk, 63.
Antiokia, by i Syrien, 80, 229.
Apulien, 137, 199.
Araris, d. e. Saonefloden, 230.
Arensberg, se Arnesberg.
Aristo, bskp. i Ratzeburg, 62, 168.
Arkona på Rygen, 277.
Arnesberg, d. e. Arensberg, lille by

ved floden Ruhr i Westfalen, 108.
Arnulf af Kårnthen, tysk konge og

romersk kejser, 26, 27.
Artlenburg, se Ertheneburg.
Asie (Asieburg), i hertugdømmet

Brunsvig, 261, 263.
Athelo , præst , senere provst i

Liibek, se Ethelo, 223.
Avgustus, kejserlig ærestitel: „den

Ærværdige", „Rigens Øger", 33.

Badewid, Badwide, d. e. landsbyen
Bode i det liineburgske, 138,
143.

Badwide, se Badewid.

Bajern, se Bawarien.

Bajrer, se Bawarer.

Balsamerne, indbyggerne i

Balsemerlandet, egnen Belxa el
Belesem omkring byen Stendal
i det brandenburgske, 227.

Balt(h)isk sø, hav, d. e. Østersøen.
Se Barbarerhavet og Skyther-
søen, 5, 8, 12, 14, 34, 35, 97, 142.

Bamberg, se Bavemberg.

Barbarerhavet, se den balthiske sø.

Barderne, folkeslag i omegnen af
byerne Bardewik og Liineburg,
51, 66, 68, 72, 92.

Bardewik, by i det hannoverske,
188, 276.

Barforde, se Berenvorde.

Bawarer, d. e. Bajrer, 11.

Bawarien, d. e. Bajern, 11, 74. 93,
137, 217 o. a. st.

Bavemberg, Bavenberg, d. e. Bam-
berg, 47, 1 10, 197, 258, 271.

Bavenberg, se Bavemberg.

Benno, hertug i Saxen, 37, 42, 47.

, bskp. i Oldenburg i Vagrien,

52-55, 168.

Berengar af Jvrea, Karolinger på
spindesiden og en tid konge i
Italien, 33.

Berenward, bskp. i Hildeshejm, 54.

Berenvorde, d. e. Barførde i nær-
heden af Artlenburg, 223.

Bernard, Bernhard, hertug i Saxen,
47-51, 60, 63.

, af Klairveaux, 147, 191.

, greve i Ratzeburg, 232, 260.

Bernhard, se Bernard.

Berno, bskp. i Meklenburg, 225,
226, 252, 266, 275.

Billug, Obotriterfyrste, 37,38,40-42.

Bjørkø, se Byrka.

Blusso, 64.

Bode, se Badewid.

Bo(h)émer, d. e. Bøhmer, 9, n, 12, 25,
28, 62, 259.

286

Navneliste.

Boémerskoven , d. e. Bohmerwald,

227.

Boemien, d. e. Bohmen, 10, n, 128,

194, 230.
Bokeldeburg , d. e. Bokelnburg

(Burg) i Ditmarsken, 56.
Bolizlaus Krobri, konge i Polen, 43.

, mandsnavn, 43.

-, hertug i Polen, 116.

Bornhovede, Burnhovede, d. e. Born-

hoved , en kirkeby i Segeberg

amt. Se Zventineveld, 173, 232,

233-

Bornhøved, se Bornhovede.

Bosau, se Bosov.

Bosov, d. e. kirkesognet Bosau ved
Plønersøen, 6, 244.

Bozo(v)e, se Bosov, 177, 203, 211,
242.

Brandenburg, 34, 97, 227.

Brandenhuse, se Aldenburg, 279.

Brema, d. e. Bremen, 12, 21, 116,
117, 119 ff .

Bremen, se Brema.

Bremerne, 181.

Bremervorde, se Vorden.

Bretland, se Britannien.

Brigitte, hellig, irsk helgeninde fra
6 årh., 114.

Britanner, d. e. Briter, 151.

Britannien, d. e. Bretland, 151.

Britannerhavet, d. e. Nordsøen, 11,
12, 45.

Briter, se Britanner.

Brizanerne, vendisk folk, der boede
omkring Pritzwalk i det bran-
denburgske (i Havelberg- eller
Priegnitzlandet), 97, 98, 227.

Bruneswik, Bruniswik, Brunsvik, d.
e. Brunsvig, 178-193, 205, 211,
225, 239, 248, 258.

Bruniswik, se Bruneswik.

Brunsvik, se Bruneswik.

Brunsvig, se Bruneswik.

Bruno, hertug, 25.

, præst, 137, 183, 186, 213, 214,

240, 279.

Bucu, navnet på det sted, hvor
Liibek siden opførtes, 145.

Bug(g)eslav, Bug(g)ezlav, hertug i
Pomern, 254, 257, 260, 273.

Bug(g)ezlav, se Bug(g)eslav.

Bukko, bskp. i Halberstadt, 74, 75.

Burdinus, d. e. Gregor VIII, mod-
pave, 109.

Burgund, se Burgundien.

Burgunder, se Burgundioner.

Burgundien, d. e. Burgund, 20.

Burgundioner, d. e. Burgunder, 230.

Burnhovede, se Bornhovede.

Butue , Venderfyrsten Gotskalks
son, 64 ff.

Buzoé, se Bosov, 175, 185.

Buzu, se Bosov, 6.

Byrka, d. e. Bjørkø ved Mælaren.

Bøhmen, se Boemien.

Bøhmer, se Bo(h)émer.

Bohmerwald, se Boémerskoven.

Bokelnburg, se Bokeldeburg.

Chiusa, se Klusa.

Cicen, d. e. Zejz, s. o. for Merseburg,

34-

Circipanerne (egenlig Tschrespjen-
janer, de hinsides Peene boende),
et af Wilzernes 4, ved Peene-
floden boende, folkeslag, 14, 23,
59, 60, 96, 176, 177, 235.

Cistercienserordenen, Benediktiner-
munke , der har deres navn af
klosteret.

Cistercium (Citeaux) ved Dijon, 229.

Citeaux, se Cistercium.

Corvej, se Korbeja.

Crema, se Krumne.

Cremona, se Krimma.

Cyrcipaner, se Circipaner.

Cæsar, Julius, 99.

Navneliste.

287

Dacien, se Danien, 168, 279.

Daneland, se Danien, 235.

Danerige, se Danien, 282.

Daner, d. e. Danske, 8-10, 15, 17,
19, 20-22, 24-32, 43, 44, 46, 57,
60, 64-66, 67, 90, 91, 125, 126, 130,
132, 158, 159, 161-163, 165-167,
175, 180, 209, 214, 215, 217, 219,
221, 223, 235, 253, 259, 261, 273,
277-279, 281, 282. (Danske 13,
278).

Danevirke, se Dinewerk.

Danien, d. e. Danmark, 22, 27, 28,

3°> 31* 34> 44i 6l* 9°> I26i I29>
130, 132, 140, 141, 161, 176, 180,
208, 217, 219, 220, 229, 230, 279,
280-282.

Danmark, se Danien.

Danske, se Daner.

Dargune, Darguneland, egn i Vag-
rien, 145, 155.

Dartzowe, se Derithsewe.

Dasenberg, Dasenburg, i det west-
falske, 263, 272, 273.

Dasenburg, se Dasenberg.

Daso, 125.

Dassau, se Derithsewe.

David, 89.

Dejlawin, 114, 115.

Demmin, se Dimin(e).

Derithsewe, Dartzowe, Dassau
ligger ved en sø af samme
navn i hentugdommet Meklen-
burg-Sverin, 53.

Desiderius, 79.

Diabol, d. e. Djævel, 134.

Diderik, se Thiderik (Theoderik).

Dijon, se Diviona.

Dimin(e), d. e. Demmin, by ved
floden Peene, 14, 23, 35, 58,
157, 158, 168, 254, 257, 260.

Dinewerk, d. e. Danevirke, 130.

Ditmarsken, se Thetmarsien.

Ditmarskere, se Thetmarker.

Diviona, d. e. Dijon, 231.

Djævel, se Diabol.

Dobin, Dubin, by ved bugten ved
Wismar, 152, 158, 224.

Doschaner, se Doxaner.

Doxaner, vendisk folkeslag, der
boede ved Wittstok (Wysoka) i
det brandenburgske, 13.

Dubin, se Dobin.

Dulzaniza, ved Bosau, 175.

Edesa, d. e. floden Etsch, 201.
Eg(e)dora, d. e. Ejderen, 18, 35,

126, 131, 163, 166, 261, 282.
Eggehard, krønikeskriver, 110.
Ejderen, se Eg(e)dora.
Ejlike, 93.

Ekeho, d. e. Itzeho, 56.
Ekward, bskp. i Oldenburg i Vag-

rien, 36, 37, 42, 168.
Elben, se Albia.
Elias, se Helias og Helyas.
Elisa, se Helisæus.
Emmehard , bskp. i Meklenburg,

169, 225.
England, se Anglien.
Englændere, se Angler.
Eppo, præst og blodvidne, 63.
, præst, siden prior og provst

i Neumiinster, 123, 183, 187, 191,

193, 213* *4»-

Erik, se Herik.

Ertheneburg, d. e. Artlenburg, søn-
den for Elben, 125, 210, 266.

Etheler, 160, 162-165.

Ethelo, se Athelo, 228.

Etsch,' se Edesa.

Eutin, se Uthine.

Evermod, provst i Magdeburg, siden
bskp. i Ratzeburg, 188, 215, 226.

Everstejn, borg, på Wesers hojre
bred i nærh. af Holzminden i
hertugdømmet Brunsvig, 112.

Evgenius III, pave, 147.

288

Navneliste.

Evropa, 13, 17, 18.

Ezekias, 119.

Eziko, bskp. i Oldenburg i Vag-

rien, 42, 51, 168.
Ezo, bsk. i Oldenburg i Vagrien,

62, 168.

Faldera d. e. Neumiinster, se Novum
Monasterium og Wippenthorp,
121, 122, 125, 127, 138, 139, 141,
146, 159, 170, 172, 177, 181, 183,
184, 186, 187, 189-191, 193, 203,
212, 214, 240.

Femern, se Vemere.

Feonien, d. e. Fyn, 218.

Feule, d. e. Fuelen, Fuhlen i det
schaumburgske, 114.

Flamingere, d. e. Flamlændere, 249.
251.

Flamlaendere, se Flamingere.

Flandern, se Flandrien.

Flandrere, 227.

Flandrien, d. e. Flandern, 144, 225.

Folkard, se Volkward, 168.

Frankenvorde , d. e. Frankfurt am
Majn, 147.

Frankerne, indbyggerne i Franker-
riget, 15-18, 20.

Frankerne, indbyggerne i hertug-
dømmet Franken (ved Nekar og
Majn), 27.

, Franskmændene, 231.

Frankerkonger, se under Lothar
og Karl, 37.

Frankerriget, se Frankien.

Frankien, d. e. Frankerriget, 16,25.

, d. e. Frankrig, 27, 79, 117-

119, 146, 149, 151, 181, 229-
231, 267.

Frankisk, d. e. tysk-frankisk, 1 1 o.

Frankrig, se Frankien, Gallien.

Franskmænd, se Franker.

Frederik, Fretherik, Friderik, greve
af Arensberg, 108.

Frederik, bskp. i H.-Br., 116.

, I, Rodskæg, tysk konge og

rom. kejser, forst hertug af Sva-
ben, 148, 179, 197, 216,221,268.

, hertug af Svaben, den fore-
gåendes fader, 179.

, af Rodenburg, Konrad III's

son, 281.

Frejburg, se Vriborg.

Fresere, Fresoner(e), Frisere, Fri-
soner, 17, 20, 145, 156, 176, 205,
254, 263.

Fresien, d. e. Frisland, 25, 144, 248,
262, 264, 266.

Fresoner(e), se Fresere.

Fretherik, se Frederik.

Friborg, se Vriborg.

Friderik, se Frederik.

Frisere, se Fresere.

Frisland, se Fresien.

Frisoner, se Fresere.

Fuelen, se Feule.

Fuhlen, se Feule.

Fyn, se Feonien.

Galacien, Galatien, d. e. Gallicien,
151, 152.

Galatien, se Galacien.

Gallicien, se Galacien.

Gallien, d. e. Frankrig, 20.

Gamale, d. e. Gummale ved Eutin.

Gelasius II, pave, 109.

Genua, se Janua.

Genueser, se Januaner.

Georg, hellig (dragedræberen), skal
have lidt døden som blodvidne
under kejser Diolektian, 150.

Gerlav, præst, 155.

Germanien, d. e. Tyskland, 20, 25.

Gerold, bskp. i Oldenburg i Vag-
rien, senere i Liibek, 8, 193 fif.,

i 241.

Ghertrudis, Henrik Loves moder,

143.

Navneliste.

289

Glindesmor, mose i nærheden af
Lesum ved Werra (Weser), 46.

Gneus, Venderfyrste, 55.

Gnissau, se Nezenna.

Godefrid, dansk konge, 17, 18.

, anfører på 1 korstog, 78, 80.

, greve i Nordalbingien, 93.

Godeskalk, Venderfyrste, først for-
følger, siden missjonær og blod-
vidne, 55 ff. , -{- 63.

, præst i Bardewik, 276.

Gorm, se Worm.

Goslar, se Goslaria.

Goslaria, d. e. Goslar i det bruns-
vigske, 178, 179.

Gotfred, se Godefrid.

Gother, d. e. Gøther, 29.

Gothesvelde, d. e. Hutzfeld i sognet
Bosau 211.

Gotskalk, se Godeskalk.

Gregor VII, pave, 75, 78, 79, 89.

— — VIII, modpave, se Burdinus.

Grekien, Grækenland, 8, 14.9, 150,
151, 250.

Grimmelsberg, se Agrimesov.

Grin, Krutos fader, 66, 67.

Grækenland, se Grekien.

Grækere, 13, 18, 37.

Gummale, se Gamale.

Guncelin , høvedsmand i Sverin,
225, 236, 249-252, 254, 256, 260,
282.

Gunnild, Harald Blåtands dronning,

Gother, se Gother.

Habela, Habola, d.e. Havel, 13, 227.

Habola, se Habela.

Hadeln, se Hathelen.

Hagerestorp , Hogerestorp , d. e.
Høgersdorf lige over for Sege-
berg på Traveflodens anden bred,
146, 173, 181, 203, 212. Se Ku-
zalina.

Halberstadt, se Halverstad.

Haldensleben, se Aldeslef.

Halverstad, d.e. Halberstadt, 74, 75,
108, 205.

Hamburg, se Hammemburg.

Hameln, se Quernhamele.

Hammemburg, 17, 19-22, 31, 34,
36 ff.

Harald, Harold Blåtand, 28-30, 44.

Harburg, se Horeborg.

Harold, se Harald.

Harrie, se Horgene.

Harte, d. e. Hartzen, 74.

Hartesberg, Hartesbork, d. e. Hartz-
burg, 73, 74.

Hartesbjærgene, d. e. Hartzbjær-
gene, 73.

Hartesbork, se Hartesberg.

Harthung, grev Adolf I ældste son,
127, 12S.

Hartmann, Vicelins lærer, 113.

Hart(u)-\vik, ærkeb. i H.-Br., 167 ff.
Hans slægt, 261.

Hartvig, se Hart|u)\vik.

Hartzbjærgene, se Hartesbjærgene.

Hartzburg, se Hartesberg.

Hartzen, se Harte.

Hathelen , landstrækning i Nedre-
Saxen ved Elbens munding, 45,248.

Havel, se Habela.

Havelberg, ved Havel i det bran-
denburgske, 74, 75, 108, 205.

Hedebo, se Hejdebo.

Hejdebo, Hejdibo, d. e. Hedebo.
Se Sleswik, 28, 30, 35, 65.

Hejdibo, se Hejdebo.

Hejningen, se Heninge.

Helias, d. e. Elias, 160.

Helisæus, d. e. Elisa, 160.

Helmold, 6, 244.

Helyas (Elias), bskp. i Ribe, 218.

Hemming, dansk konge, 18.

Heninge, d. e. Hejningen i egnen
ved Hildeshejm, 178.

19

290

Navneliste.

Henrik, Hinrik I, Fuglefænger, tysk
konge og romersk kejser af hu-
set Saxen, 27, 28, 30.

, II, d. Hellige (Fromme), tysk

konge og rom. kejser af huset
Saxen, 46, 47, 51, 53, 55.

, III, t. k. og rom. k. af huset

Franken, 61, 62.

, IV , t. k. og rom. k. , den

foregåendes son og efterfølger,
65 ff.

, V, t. k. og rom. k., den fore-
gåendes son og efterfølger, 89,
103, 110.

, Venderfyrste, Godeskalks

son, 64, 66, 95-103, 120 o. a st.

, den Stolte, 93, 137, 138, 141,

143, 167.

, Løve, den foregåendes son,

143, 152, 216, 217, 224, 231, 232,
237, 241, 246, 253, 262, 270, 282.

, af Badwide, 138, 142-144,

188, 189, 215, 231.

, Jasomirgott, 143, 174, 179.

, af Witha, 170.

, af Skathen, 225, 248.

, af (fra) Thiiringen, 263, 272.

Heremann, Herimann, Hermann Bil-
ling, hertug i Saxen, 31, -j- 37.

, sonneson af den foreg., 63.

, Kluflok, 78, 79.

, høvedsmand på Segeberg,

136, 138.

, præst i Lybek, siden for-
stander for klosteret i Neumiin-
ster, 137, 240.

, greve, 179, 261.

, bskp. i Hildeshejm, 262.

, fra Verden, 270.

Heridag, 17.

Herik, d. e. Erik Ejegod, 125.

, Emun, uægte son af den fore-
gående, 125, 130-132, 141, 161.
Se ,,Tillæg og rettelser".

Herik, Spak (Lam) den foregåendes
sosterson, 161.

Herimann, se Heremann.

Herivard, 46.

Hermann, se Heremann.

Heruler, vendisk folkeslag ved flo-
den Havel, 13.

Hevelder, se Heruler, 13.

Hildensem, d. e. Hildeshejm, 54, 1 1 5,
120, 262.

Hildeshejm, se Hildensem.

Hingelishejm, d. e. Ingelhejm ved
Majntz, 81.

Hispaner, d. e. Spanier, 80.

Hispanien, Hyspanien, d. e. Spanien,
79, 149, 229.

Hodika, 38, 43.

Hoger, ærkeb. i H.-Br., 27.

, 10S.

Hogerestorp, se Hagerestorp.

Holland, se Hollandien.

Hollandien, d. e. Holland, 144.

Hollandrere, d. e. Hollændere, 145,
155, 227, 251.

Hollandrisk, d. e. hollandsk, 227.

Hollandsk, se hollandrisk.

Hollændere, se Hollandrere.

Holsater, Holzater, Holzatier, d. e.
Holster (Holstenere), 23, 56, 69,
70, 92, 95 ff., 221, se „Tillæg og
rettelser".

Holsten, se Holtsatien.

Holster, se Holsater.

Holtsatien, Holzacien, Holzatien, d.
e. grevskabet Holsten, en del af
Nordalbingien, 56, 98, 121, 131,
162, 253, 263.

Holzacien, se Holtsatien.

Holzatien, se Holtsatien.

Horeborg, Horeburg, d. e. Harbur^,
247, 265, 268.

Horeburg, se Horeborg.

Horgene, d. e. Gross- und Klein-
harrie i sognet Neumiinster, 191.

Navneliste.

291

Horno, ældste i Vagrien, 221.
Horseveld, se Rossevelde.
Huner, d. e. Hunner, 9, 10.
Hunner, se Huner.
Hutzfeld, se Gothesvelde.
Hyspanien, se Hispanien.
Høgersdorf, se Hagerestorp.

Jakob, 233.

Jakobus, hellig, d. e. St. Jago di
Compostella, 151.

Jago di Compostella, se Jakobus.

Janua, d. e. Genua, 269.

Januaner, d. e. Genueser, 269.

Jaremar, fyrste på Rygen, 274.

Jeremias, 181.

Jerusalem, 62, 65, 80, 125, 126; 148,
189.

llinburg, se Ylowe.

Ilowe, se Ylowe.

Ingelhejm, se Hingelishejm.

Innocentius II, pave, 110.

Johan, se Johannes.

Johannes, Johan XII, pave, se Ok-
tavian, 33.

, den Døber, 36,214,230,281.

, bskp. i Meklenburg, 62, 64,

168.

, blodvidne under Julian den

Frafaldne, 154.

Jomsborg, se Jumneta.

Isak, 233.

Israel, 79, 91, 148.

Italien, 31, 33, 42 ff.

Itzeho, se Ekeho.

Julia Avgusta, se Woligost.

Jumneta, d. e, Jomsborg ( VVolin), 12,

*3i 45-
Juthlande, Juthlandien, d. e. Jylland,

176, 219.
futhlandien, se Juthlande.
Jylland, se Juthlande.

Kalabrien, 37.

Kalixtus III, pave, 268-270.

Kamburg, ved (loden Saale i det

thiiringske, 262.
Kananiter, 50.

Kanut, Knud d. Store, 57, 58.
, son af Venderfyrsten Henrik,

121, 123, 124.

, Knud Lavard, 125-128, -j-

129, 130, 132, 135, 161.

, Magnusson, 132 ff., se især

215-219.

Karinther, d. e. Karnthener, 9, (se
„Tillæg og rettelser"), 11.

Karl, d. Store, 15-18,27,30,32,33,
275.

, d. Skaldede, den foregåendes

sonneson, 20, 25.

, d. Tykke, den foregåendes

broderson, 26.

, af Lothringen, en broder til

den næstsidste Karolinger på
Frankrigs trone, kong Lothar V,
kaldes , uagtet selv kun hertug,
hos Helmold konge, 37.

Kazemar, hertug i Pomern, 254,
257, 260, 273.

Kiciner, se Kyciner.

Kijew, se Kue.

Klairveaux, se Klaravallis.

Klaravallis, Klarevallis, d. e. Klair-
veaux, 147, 191, 267.

Klarevallis, se Klaravallis.

Klemens III, modpave, se Wibert,
79, 81.

Klementia, Henr. Løves første hu-
stru, 167, 175, 176, 270.

Klusa, d. e. Chiusa di Verona (Ber-
nerklause), et bjærgpas på vejen
imellem Verona og Roveredo,
202.

Knud, se Kanut.

Kolonia, d. e. Køln, 20, 25, 77, 81,
82 ff.

Konrad I, af Franken, tysk konge,
27, 28.

19*

2Q-

Navneliste.

Konrad II, af Franken, tysk konge

og rom. kejser, 55, 61.
III, Hohenstaufer, t. k. og r.

k., 110, in, 137, 143, 147—149,

«74i '77, i79i 27°> 27i-

, greve, 112.

, af Zåhringen, hertug, 152,

167.
, af Within, markgreve, 152,

216.
, abbed i Riddagshausen, siden

biskop i Liibek, 193, 246, 247,

265, 267, 272.
, udvalgt, d. e. endnu ikke

ordineret, (ærke)biskop af Majntz,

229.
Konstantin, d. Store, 18.
Konstantinopel, se Konstantino-

polis.
Konstantinopolis, d. e. Konstanti-
nopel, 18, 150.
Korbeja , d. e. klostret Ny Corvej

i Westfalen, 23, 275.
Krempinefloden i Vagrien, nær ved

landsbyen Altenkrempe, 215.
Krimma, d. e. Cremona, 237.
Kristen -ne, gentagne gange.
Kristjan, greve af Oldenburg, 254,

256, 263, 264.

■, ærkeb. af Majntz, 269.

Kristoffer, se Kristoforus.
Kristoforus, Valdemar d. Stores

son, 279.
Kristus, gentagne gange.
Kruceburg, i Thiiringen, 143.
Krumne, d. e. Crema i det maj-
landske, 237.
Kruto, Grins son, Venderhovding,

65 — 6?> 70— 73. 9°i 9Ji J39> "45.

173.
Kue, d. e. Kijew, 9.
Kunigard, se Rucien, 9.
Kuningisho, i nærheden af Ejderen,

163.

Kuscin, Kuzin, d. e. Neukloster i
Meklenburg, 53, 225, 239, 252.

Kuzalina, Kuzelina(e), d. e. Hage-
restorp, 146, 155, 159, 173, 177,
181, 187, 189, 190, 194, 212.

Kuzin, se Kuscin.

Kycinerne, et af de 4 vendiske
folkeslag, der kaldes Wilzer (Lu-
titier) , boede i Kicineland ved
floden Peene, 14, 34, 53, 58 — 60,
96, 176, 177, 226, 235.

Kårnthener, se Karinther.

Køln, se Kolonia.

Konigslutter, se Luttur.

Lacebona, d. e. Lissabon, 151, 152.
Lalande, d. e. Lolland, 218.
Laon, se Laona.
Laona, d. e. Laon, 230.
Lateranerne, detrevolutionære parti

i Rom, hvis forer var Arnold fra

Brescia, 201, 269.
Latinerne, 9.
Lentzen, se Lenzin.
Lenzin, d. e. Lentzen ved Elben i

det meklenburgske, 63.
Leo VIII, pave, 33.

IX, pave, 61.

Leodium, d. e. Luttik, 87, 88.
Leontinm, se Lenzin, 59, 63.
Lestmona, d. e. Lesum ved Werra

(Weser), 46.
Lesum, se Lestmona.
Levbuzer (Lubuschaner), vendisk

folkeslag, nævnes mellem Doxa-

nerne og Wilinerne, 14.
Lewenstad, Lewenstat, ved Her-

toghenbeke, der falder i W'ake-

nitz, 219, 220.
Lewenstat, se Lewenstad.
Libentius I, ærkeb. i H.-Br., 50, 51.

II, ligeledes, 55.

Liger, d. e. Loire, 25.
Limburg, se Linthburg.

Navneliste.

293

Liner, Linoger (Lingoner), vendisk
folk i nærh. af Havelberg, 97.

Linoger, se Liner.

Lingvoner, vendisk folk i det mek-
lenburgske, 14.

Linthburg, d. e. Limburg, 85.

Lissabon, se Lacebona.

Liuder, se Lothar.

Lodewik, se Ludvig.

Loire, se Liger.

Lolland, se Lalande.

Lombardere, se Longobardere.

Lombardiet, se Longobardien.

Longobardere, d. e. Lombardere,
268, 271.

Longobardien, d. e. Lombardiet,
78, 109, 195, 201.

Lothar, Liuder, Luder, son af Lud-
vig den Fromme, 20.

V, den næstsidste Karolinger

på Frankrigs trone, 37.

II, af Saxen, tysk k. og rom.

kejser, 93, 94, 102, 103, 108,
110, 111, 126 — 128, 130, 135,

i37, i43i H5' 2él-

Lothariagien, d. e. Lothringen, op-
kaldt efter Ludvig d. Frommes
son, Lothar, 20, 25, 27.

Lothringen, se Lotharingien.

Lubeke, Lubike, d. e. Lybek. Gam-
mel-Lubeke, 59, 90, 94 — 96, 111,
120, 124, 127, 136—139. Ny-
Lubeke, 6, 8, 144, 145, 154, 173,
177, 187, 188, 208, 217, 219 — 221,
223, 228, 233, 240, 241, 243, 246,
247, 261, 272.

Lubekerne, d. e. Lybekerne, 7, 246.

Lubemar, 239.

Lubike, se Lubeke.

Luder, se Lothar.

Ludolf, præst i Fuelen, 114.

, forst kanik i Verden, siden

præst i Liibek, endelig provst i
Hogersdorf og derpå i Segeberg,

123, 124, 127, 137, 138, 184, 187,
189, 194, 195, 203, 212, 240, 243.

Ludolf, høvedsmand i Neukloster,
225.

, af Pejna, 225.

Ludvig, Lodewik d. Fromme, Karl
d. Stores son, 19, 20, 23, 25,
275.

, den Tyske, den foregåendes

son, tysk konge, 20, 25, 26.

, Barn, tysk k. og rom. kejser,

den sidste Karolinger på Tysk-
lands trone, 27.

, VII, konge af Frankrig, 148,

i49i »S1! 23°-
, landgreve af Thuringen, 262,

263.
Lune(n)burg, d. e. Liineburg, 55,

67, 138, 174, 176, 188, 248.
Lutelenburg, Lutilinburg, d. e. Liit-

jenburg, 35, 124, 142, 145, 215,

242.
Luthbert, 184.
Luthmund, 123, 137
Luticer, Lutitier (af stammen lut,

vild, tapper), de samme, som

også kaldes Wilzer. Se under

disse, 14, 48, 59, 96.
Lutilinburg, se Lutelenburg.
Lutitier, se Luticer.
Luttur, d. e. Konigslutter, i det

brunsvigske, 137.
Lybek, se Lubeke.
Liineburg, se Lune(n)burg.
Lutjenburg, se Lutelenburg.
Luttik, se Leodium.

Maas, se Masa.

Magdeburg, 33, 34, 37, 50, 74, 75,

119, 188, 262, 264, 267.
Magnipolis, Magnopolis, se Meke-

lenburg.
Magnopolis, se Magnipolis.
Magnus, den sidste saxiske hertug

294

Navneliste.

af Billingernes mandslinje, der

var kommen på tronen med

Hermann Billing, 67, 74, 75,

91—93.
Magnus, son af kong Nils, 126,

128—132, 161.
Magontia, Maguntia, Mogontia, Mo-

guntia, d. e. Majntz, 26, 77, 8i>

82, 84, 107 — 109, 229, 269.
Maguntia, se Magontia.
Majland, se Mediolanum.
Majlændere, se Mediolanere.
Majntz, se Magontia.
Makkabæus , d. e. Judas Makka-

bæus, 63.
Maktildis, Mektildis, grev Adolf II

af Nordalbingiens hustru, 214, 259.
Malakov, Malakowe, Milikov, d. e.

Malkow i det meklenburgske,

225> -39. 252~ 254-
Malakowe, se Malakov.
Malkow, se Malakov.
Maraher, Moraver, d. e. Måhrer,

9, 12.
Marcipolis, d. e. Merseburg, 78,

179, 180, 182, 185, 195, 203.
Marie, guds moder, 88.
Marko, bskp. i Oldenburg i Va-

grien, 34 — 36, 42, 168.
Markomanner, d. e. grænseboere,

159, 166.
Markrad, ældste i Vagrien, 122,

221, 232, 255.

Markvard, biskop, 25.

Marskinerland, i det brandenburg-
ske, der hvor Havel falder i
Elben, se Wische, 227.

Masa, Mosa, d. e. Maas, 26, 87.

Mathilde, kejser Henrik V's dron-
ning, 109.

Mediolanere, d. e. Majlændere, 221,
222.

Mediolanum, d. e. Majland, 221,

222, 229, 230, 237.

Mejnher, Mejnner, bskp. i Olden-
burg i Vagrien, 55, 168.

Mejnner, se Mejnher.

Mejssen, se Misna.

Mekelenburg, Mikelenburg, Mike-
linburg, Mikilinburg, d. e. Mek-
lenburg, 14, 36, 38, 43, 62, 64,
168, 169, 222, 224, 225, 239, 248,
249, 251 — 253, 278, 282.

Meklenburg, se Mekelenburg.

Meldorf, se Milethorp.

Merseburg, se Marcipolis, 34.

Mikael, 54.

Mikaelskirken i Hildesheim, 55.

Mike, 173.

Mikelenburg, se Mekelenburg.

Mikilinburg, se Mekelenburg.

Milethorp, d. e. Meldorf, 121.

Milikov, se Malakov.

Minden, Mindin, m, 259.

Mindin, se Minden.

Misna, d. e. Mejssen, 34.

Missizla(us), son af Billug, 38, 40,

43-

Mistiwoj, Venderfyrste, 48, 50.

Mistue, son af Venderfyrsten Hen-
rik, 97, 98.

Mizzidrag (Meschislaw), Vender-
fyrste, 48, 50.

Mogontia, se Magontia.

Moraver, se Maraher.

Morize, d. e. Murize, ved Murizer-
søen i det meklenburgske, 53.

Murize, se Morize.

Måhrer, se Maraher.

Mosa, se Masa.

Nakkon, Venderfyrste, 43.

Neptun, 13.

Neukloster, se Kuscin.

Neumunster, se Faldera, Novum
Monasterium og Wippenthorp.

Nezenna, d. e. Gnissau ved Trave-
floden, 40, 53.

Navneliste.

295

Nicea, stad i Lilleasien, 80.
Niklot, Obotriterfyrste, 127, 133,

i45> »5*1 1 53 ff-

Nikolaiter, 75.

Nikolaue, Nils, helgen (mindedag
6 Dec), 113, 114.

, Svend Æstridsons frilleson,

125, 126, 128 — 130, 132.

Nils, se Nikolaus.

Nordalbinger, Northalbinger, 17,
20, 27, 50, 52, 66, 68, 73, 91, 95,
97, 98, in, 121 (se „Tillæg og
rettelser"), 122 — 124, 128, 130,
13^ *35i J 38, 175, 253, indbyg-
gerne i

Nordalbingien , d. e. det nuvæ-
rende Holsten med undtagelse
af Vagrien, 23, 49, 55.

Nordalbingisk, 21.

Nordmænd, se Norveer.

Nordsoen, se Britannerhavet.

Norge, se Norvegien.

Normandiet, se Normannien.

Normanner, se Northmanner.

Normannien, Northmandiet, d. e.
Normandiet, 25, 57.

Normannisk, se northmannisk.

Northalbinger, se Nordalbinger.

Northalbingien, se Nordalbingien.

Northbert, (ærkejbiskop i Magde-
burg, 1 20.

Northmandiet, se Normannien.

Northmanner, d. e. Normanner, 8,
17, 19, 24—26, 301).

Northmannisk, d. e. normannisk,
24.

Norveer, d. e. Nordmænd, 24, 29.

Norvegien, Norwegien, d. e. Norge,
51, 61, 168.

Norwegien, se Norvegien.

Novum Monasterium , d. e. Neu-
miinster, se Faldera og Wippen-
thorp, 240, 241.

Obotriterne, d. e. Venderne i det
meklenburgske, 14, 23, 34 — 41 ff.

Oddar, provst i Oldenburg i Va-
grien og blodvidne, 49.

Odera, d. e. Oderen, 12 — 14, 43,
50, 110.

Oderen, se Odera.

Odo, dekan (prior) ved kirken i
i Lubek, 243.

Ojlberk, se Alberk, Segeberg, 40.

Oktavian, se Johannes XII og
Viktor IV

Oldenburg, d. e. Aldenburg.

Oldeslo, se Thodeslo.

Olmutz, se Olomuc.

Olomuc, d. e. Olmutz, 11.

Ordulf, hertug af Saxen, 63, 65, 67.

Ostrogard, se Rucien, 9.

Othelrik, bskp. i Halberstadt, 205.

Ottensund i Limfjorden, 30.

Otto I, den Store, tysk konge og
romersk kejser af det saxiske
hus, 30, 31, 33 — 37 o. a. st.

II, den foregåendes son og

efterfølger og ligesom denne
rom. kejser, 37, 42.

III, den foregåendes son og

efterfølger og ligesom denne
rom. kejser, 37, 42, 43, 46.

, (Svejn-Otto), d. e. Sven Tve-
skæg. Se under Sveno.

, hertug af Bajern, 74, 75.

, greve af Ballenstedt, Albert

Bjorns fader, 93.

, bskp. af Bamberg, Pomerin-

kernes apostel, 110, 258.

') På sistnævnte sted forveksler Helmold (eller rettere Adam af Bremen, af hvem
stedet er udskrevet,) vistnok Northmanner med Nordmænd og gi>r Limfjorden
til Skaberak.

296

Navneliste.

Otto af Asie, 261, 263.

, markgreve af Hamburg, 262.

Paderborn, se Patherburnen.
Pajna, d. e. Pejna i det brunsvigske,

225.
Panis, Pene, Penis, d. e. Penefloden

(Peene), 34, 35, 58, 59, 99, 209.
Papia, d. e. Pavia, 267.
Paris, Parisii, 25, 148.
Parisii, se Paris.

Paskalis II, pave, 79,81, 103, 104,109.
Paskalis III, pave, 268.
Patherburnen, d. e. Paderborn, 113,

116.
Pavia, se Papia.
Pavlus , blodvidne under Julian d.

Frafaldne, 154.

, apostel, 274.

Peene, se Panis.

Pejna, se Pajna.

Pene, se Panis.

Penis, se Panis.

Persere, 151.

Peter, Petrus, apostel, 36, 177, 198,

199, 200, 269.

, af Amiens, 80.

Petrus, se Peter.

Pipin, d. Lille, Karl d. Stores fader,

'5-

, Ludvig d. Frommes son, 20.

Plune, Plunen, d. e. Pløn, 68, 72,

123, 136, 186.
Plunen, se Plune.
Pløn, se Plune.

Podaga, gud i Planerland, 207.
Polaber, Polabinger, d. e. de ven-
diske indbyggere i det lauen-

burgske (Ratzeburglandet), 14,

53,58, 92, 99< 133.
Polabinger, se Polaber.
Polakker, se Polaner.
Polaner, Poloner, d. e. Polakker,

9, 11, 12, 97, 110, 226.

Polen, se Polonien.

Poloner, se Polaner.

Polonien, d. e. Polen, 11, 12, 43,
1 10.

Pomeranere, d. e. Pomerinker, Ven-
der, som boede i Pomern, 12,
14, 96, 1 10.

Pomerinker, se Pomeranere.

Portugalenserby, d. e. Oporto, op-
kaldt efter havnen Portus Kale,
151.

Prag, 1 1 .

Preussere, se Pruzer.

Pribizlaus, Pribizlav, Venderfyrsten
Henriks brodersøn (se „Tillæg
og rettelser"), 127, 133, 136, 138,
139, 206, 209, 210.

, Niklots son, 224 ff.

Pribizlav, se Pribizlaus.

Prove(n), gud i Oldenburglandet i
Vagrien, 135, 173, 207.

Pruzer, d. e. Preussere, 8, 9, 43.

Quernhamele, d. e. Hameln i nær-
heden af Minden, 111.

Race, Krutos ætling, 139.
Racesburg, Racisburg, d. e. Ratze-

burg, 14, 59, 62, 63, 136, 144, 168,

188, 189, 215, 225, 226, 231. 260.
Racisburg, se Racesbnrg.
Radigast, Redegast, gud for Obo-

triternes land, 14, 60, 64, 133.
Radolf (se „Tillæg og rettelser-!,

Rodolf, Rodulf, Rotholf, d. e.

Rudolf, hertug af Svaben og

modkejser, 74 — 78.
, styrer af skolen i Laon efter

sin broder Anselm (se under

denne), 118.
, kanik i Hildeshejm , siden

præst i Lybek, 114, 120, 154.
Rammelsberg, i Hartzen, 2-3.
Raner, Rugianer, Rujaner, Runer,

Navneliste.

297

d. e. Ruger, 14, 22 — 24. 41, 43,

93 1 94. 96- 98~ I03. 125> *34>
273 — 275, 277, 278, 281.

Raniberg (Rugerhfijen), ved Ly-
bek, 96.

Rathekowe, i Vagrien, 215.

Ratisbona, d. e. Regensburg, 216.

Ratzeburg, se Racesburg.

Ravenna, 79.

Redarer, Redarier, Riadurer (Ra-
tarer), et af de fire vendiske folk
ved Peenefloden, som forer navn
af Wilzer eller Luticer, 14 (se
„Tillæg og rettelser"), 59, 60.

Redarier, se Redarer.

Redegast, se Radigast.

Reddegeshuse, Ridegeshusen, d. e.
Riddagshausen ved Brunsvig, 193,
203, 205, 246.

Regensburg, se Ratisbona.

Reginbert, Rejnbert, bskp. i Olden-
burg i Vagrien, 51, 52, 168.

Rejkard af (fra) Saltwidele, 252.

Rejmbert, d. e. Rimbert, Ansgars
eftermand som ærkebiskop i
Hamburg-Bremerstiftet, 23,27,29.

Rejnbert, se Reginbert.

Rejnger, bskp. i Halberstadt, 108.

Rejnold, (ærke)biskop i Koln og
rigens kansler, 222, 229, 263,
269, 270.

, greve i Ditmarsken, 254, 255.

Rejnward, ærkeb. i H.-Br., 27, 28.

Renus, d. e. Rhinen, 11, 15, 16, 20,
V. 77, 78, 151. 227.

Rethre (Ratara) , Redarernes ho-
vedstad, 14, 48.

Rhinen, se Renus.

Riadurer, se Redarer.

Ribe, se Ripa.

Riddagshausen, se Reddegeshuse.

Ridegeshusen, se Reddegeshuse.

Rikenza (e-en), kejser Lothar II's
dronning, 130, 135, 138, 143, 261.

Rimbert, se Rejmbert.

Ripa, Ripe, d. e. Ribe, 21, 217, 218.

Ripe, se Ripa.

Rodenburg, d. e. Rothenburg i
Franken, 281.

Rodolf, se Radolf.

Rodulf, se Radolf.

Roger, kanik i Hildeshejm, 120.

II, konge på Sicilien (af nor-
mannisk æt), forenede som Ro-
ger I øen med Neapel til ét
kongerige, 137.

Rokel, ætling af Kruto, fyrste i
Oldenburglandet i Vagrien, 173.

Roland, se Alexander.

Rom, se Roma.

Roma, d. e. Rom, 18, 20, 26, 33,
46, 75 ff.

Romanere, Romere, 18, 103, 104 ff.

Romere, se Romanere.

Roskilde, 218, 274.

Rossevelde, d. e. Horseveld, 169.

Rostok, se Rozstok.

Rothenburg, se Rodenburg.

Rothest, 140, 141.

Rotholf, se Radolf.

Rozstok, d. e. Rostok, 282.

Rucer, d. e. Russer, 9, 43.

Rucerhavet, d. e. Sortehavet, 9.

Rucien, d. e. Rusland, 9, n, 221.

Rudolf, se Radolf.

Rufin, 140.

Rugianer, se Raner.

Rujaner, se Raner.

Runer, se Raner.

Rusland, se Rucien, Kunigard og
Ostrogard.

Russer, se Rucer.

Rustrer, et frisisk folkeslag, 205.

Ruger, se Raner.

Saalefloden, se Sala.
Sala, d. e. Saalefloden, 34.
Salomo, 182.

298

Navneliste.

Saltwidele, Soltwedele, by i det
brandenburgske, 152, 227, 252,
262.

Saone, se Araris.

Saracenere, 37.

Sarvia, 157.

Satan, 169.

Saxen, se Saxonien.

Saxere, se Saxonere.

Saxonere, d. e. Saxere, 12, 13, 15,
16, 27, 28, 30, 32 ff.

Saxonien, d. e. Saxen. I den ældste
tid brugtes dette navn om næ-
sten hele det nordtyske lavland
mellem Rhinen og Elben (siden
Oderen), for så vidt som det
beboedes af Saxere. Disse deltes
senere i Ostfaler, Westfaler, En-
gerer og Nordalbinger. I
året 850 oprettedes hertugdøm-
met Saxen til værn for Tysk-
land imod Normanners og Sla-
vers røveroverfald. Da Henrik
Love 1 1 80 blev styrtet, opløstes
dette såkaldte ældre hertug-
domme Saxen. 11, 16, 17, 23,
25 ff.

Schalksburg, se Skalkisburg.

Schaumburg, se Skowenburg.

Schmilau, se Zmilowe.

Sederik, Venderfyrste, 43.

Segeberg, Segeberk, Segeberge,
Sigeberk, Sigeberge, 40, 135,

137, 138, 143 — 145> '54-i i55j

162, 184, 190, 212, 240, 243

o. a. st.
Seine, se Sekvana.
Sekvana, d. e. Seine, 25.
Seland(e), Selant, d. e. Sælland,

176, 216, 218, 219.
Selandrere, d. e. Zeelændere, 227.
Selant, se Selande.
Sember, d. e. indbyggerne i Sem-

gallen, en del af Kurland, 29.

Sergius II, pave, 20.

Sicilien, 79.

Sicilianer, se Sikuler.

Sifrid af Hamburg, 261.

Sigafrid, greve, 45.

Sikuler, d. e. Sicilianer, 137, 199.

Siwa, Polabernes gudinde, 133.

Skalkisburg, d. e. Schalksburg i det

hohenzollerske, 51.
Skathen, 225, 248.
Skithien, d. e. Skythien, 29.
Sklavenland (Sklavien, Sklavanien),

d. e. Slavenland, 7, 9, 34, 42, 43,

48, 51 ff.
Sklaver, d. e. Slaver, 7 — 9, 12 — 15,

17, 19, 20 ff.
Sklavisk, d. e. slavisk, 9, o. a. st.
Skoner, d. e. Skåninger, 132.
Skonien, d. e. Skaane, 131, 132.
Skotien, d. e. Skotland, 62.
Skotland, se Skotien.
Skowenburg, d. e. Schaumburg, 94.
Skullebi, d. e.Skiilp ved Ejderen, 165.
Skiilp, se Skullebi.
Skythersøen, d. e. Østersoen, 8.
Skythien, se Skithien.
Skåne, se Skone.
Skåninger, se Skoner.
Slavina, 90, 91.
Slesvig, se Sleswik.
Slesvigere, se Sleswikere.
Slesvigsk, se sleswiksk.
Sleswik, d. e. Slesvig, 21, 28, 30,

35, 36 ff.
Sleswikere, d. e. Slesvigere, 126,

130.
Sleswiksk, d. e. slesvigsk, 35.
Slia, d. e. Slien, 126.
Slien, se Slia, Slyaso.
Slyasø, d. e. Slien, 35.
Soltwedele, se Saltwidele.
Someresburg, d. e. Somereschen-

burg i Saalekredsen, der horte til

hertugdommet Magdeburg, 263.

Navneliste.

2 99

Somereschenburg, se Someresburg.

Soraber, Suraber, Slavefolk, der
boede norden for Bøhmen ved
Oderen, 9, 12, 25, 28, 259.

Sortehavet, se Rucerhavet.

Spanien, se Hispanien.

Spanier, se Hispaner.

Spejer, se Spira.

Spira, d. e. Spejer, 88.

Stade, Staden, Stadhen, Stadium,
Stathen ved Elben, 45, 46, 194,
203, 240, 246, 262, 265, 266, 272.

Staden, se Stade.

Stadhen, se Stade.

Stadium, se Stade.

Starigard, se Aldenburg.

Stathen, se Stade.

Statius, 112.

Stefanus, 64.

Stoderaner, vendisk folk i Havel-
land, 14, 97, 227.

Stolpe, i Pomern, 257.

Stormarn, se Sturmarien.

Straceburg, d. e. Strasburg, 77.

Strasburg, se Straceburg.

Sturmarien, d. e. Stormarn, en del
af Nordalbingien, 93, 98, 263.

Sturmarier, d. e. Stormarns beboere,
23, 56, 64, 121 (se „Tillæg og
rettelser") ff.

Suraber, se Soraber.

Suserne, et slavisk folk, der næv-
nes ved siden af Bøhmerne og
Soraberne, 25.

Susie, d. e. Siissel i Vagrien, 145,
157, 214.

Svaben, se Svevien.

Svaber, se Svever.

Svale(n), d. e. Svalenbak ved Neu-
munster, 69, 142, 145, 155.

Svalenbak, se Svale(n).

Svantevit, se Zvantevit.

Sveden, Svedien, d. e. Sverig, 20 —
22, 29, 61, 168, 220.

Sveder, Sveoner, d. e. Svenske, 19,

21. 22, 24, 29.
Svedien, se Svecien.
Svejn, se Sveno.
Sven, se Sveno.
Sveno, Svejn, d. e. Sven, Tjuguskæg

eller Tveskæg (Otto), 31,43 — 45.
, Erikson (Grathe), 132, 161 —

163, 167, 176, 180, 215 — 219.
Svenske, se Sveder.
Sveoner, se Sveder.
Sverig, se Svecien.
Sverin, se Zverin.
Svever, d. e. Svaber, 74—78, 193.
Svevien, d. e. Svaben, n, 77, 148,

177—179, 195, 202.
Siissel, se Susie.
Sælland, se Seland(e).

Terdona, d. e. Tortona i det maj-
landske, 196.

Tevtonere, d. e. Tyskere, 148, 226,
250, 282.

Tevtonien, d. e. Tyskland, 77, 78,
106, 147, 271.

Tevtonisk, d. e. tysk, 68, 130, 146.

Theoderik, Theodorik, biskop, 25.

, greve, 47, 48, 50.

, mandsnavn, 115.

, broder ved klosteret i Hø-

gersdorf, 184.

Theodorik, se Theoderik.

Thessemar, 207, 208.

Thetmar, provst i Neumiinster
(Faldera), 116 — 119, 146, 159,
179, 180, 184, 185.

Thetmarker, Thetmarser, Thetmar-
zer, d. e. Ditmarsker, 23, 56.
68 — 70, 73, 92, 121 (se „Tillæg
og rettelser"), 162, 255.

Thetmarser, se Thetmarker.

Thetmarsien, Thetmarskien, d. e.
Ditmarsken, en del af Nord-
albingien, 254, 262.

300

Navneliste.

Thetmarskien, se Thetmarsien.

Thiderik, greve, 45.

Thievelakrattet , der hvor lands-
byen Jagel (Dyavel) nu ligger
på Kropperhajde (omtrent 3 mil
nord for Ejderen), 131.

Thodeslo, d. e. Oldeslo, 188.

Tholenzer (Dolenzer), et af de 4
Venderfolk omkring Peenefloden,
der kaldes Wilzer (Weleter: de
Store) eller Luticer. De boede
ved Tollenzsoen og Tollenzflo-
den , 14 (se „Tillæg og rettel-
ser"), 59, 60.

Thunna, 132.

Thuringer, Thuringier, d. e. Thiirin-
ger, 15, 263.

Thuringien, d. e. Thuringen, 143,
262, 272.

Thuringier, se Thuringer.

Thuroni, d. e. Tours, 25.

Thuskulanum, d. e. Tuskulum (Fres-
kati) i den romerske Kampagne,
269.

Thuringen, se Thuringien.

Thuringer, se Thuringer.

Tiberen, Tiberis, 104, 201.

Tiberis, se Tiberen.

Tortona, se Terdona.

Tours, se Thuroni.

Trabena, Travena, d. e. Traveflo-
den, 40, 96, 99, 125, 136, 142,

x45> 154, 155) 2°9-
Trajektum, d. e. Utrecht, 25, 110,

144, 227.
Trave, se Trabena.
Travemunde, se Travenemunde.
Travena, se Trabena.
Travenemunde, d. e. Travemunde,

166, 177.
Treveri, d. e. Trier, 25.
Trier, se Treveri.
Tuskulum, se Thuskulanum.
Tysk, se tevtonisk.

Tyskere, se Tevtonere.
Tyskland, se Alemannien, Germa-
nien, Tevtonien.

Udo, Venderfyrste, 55.

, markgreve, 74, 75.

Udoner, grever af Stade, 261.

Ungarer, 9 — 11, 27, 28.

Ungarien, Ungarn, 9, 149, 230.

Ungarisk, 10.

Ungarn, se Ungarien.

Unni, ærkeb. i Hamburg-Bremen,

23, 28, 29, 42, 44.
Unstroth, d. e. Unstrut, flod i Thii-

ringen som falder i Saale, 74.
Unstrut, se Unstroth.
Unwan, bskp. i Oldenburg i Va-

grien, 51.
Urban II, pave, 79.
Usedom, se Uznam.
Uthine, Utine, d. e. Eutin, 155. 211,

212.
Utine, se Uthine.
Utrecht, se Trajektum.
Uznam, d. e. Usedom, 258

Wagirer, d. e. Vagrier, 14 (se „Til-
læg og rettelser"), 23, 34 — 36,
4-0, 52> 53, 58) 68> 95, 96> "*i
i27, i33> J35 ff-

Wagirerland (Wagira), d. e. Va-
grien, den østlige del af det nu-
værende Holsten, der i længere
tid var befolket af Slaver, indtil
grev Adolf II af Nordalbingien
anviste Holsterne , Westfalerne,
Hollænderne og Friserne boliger
der (se side 144 og 145), Sla-
verne trak sig tilbage ogfjærnede
sig (se side 215), og Holsterne
blev de herskende i landet (se
side 232), der således nu måtte
betragtes som en del af Holsten.
143, 145, 160, 162, 166. 184 ff.

Navneliste.

^OI

Wagirisk, wagrisk, d. e. vagrisk,

»4, 35-

Wago, bskp. i Oldenburg i Vagrien,
37, 40, 42, 168.

Vagrien, se Wagirerland.

Vagrier, se Wagirer.

Vagrisk, se wagirisk.

Wagrisk, se wagirisk.

Wakenitz, se Wokenice.

Valdemar, se Waldemar.

Waldemar, Woldemar, Venderfyr-
sten Henriks son, 98.

, den Store, 132, 161, 216, 218,

219, 221, 223, 230, 253, 257, 261,
273.

Wandaler, d. e. Vender, se Wini-
ther og Winuler.

Warnaverne, vendisk folk ved flo-
den Warnow, 14.

Warnov, flod, der falder ud ved
Rostok, 224.

Wedekind, Widekind, hertug af
Saxen, 16.

, af Dasenberg, 263, 272, 273.

Vejt, St., se Vitus.

Welf , Welpo I , hertug af Bajern
og stifter af den yngre welfiske
linje, 74.

, (Henrik d. Sorte), Henrik

Løves farfader, 93.

, Henrik Loves farbroder, 148.

Welpesholt(Welfferholtz), sted, hvor
Saxerne slog kejser Henrik V
(slaget ved Gerbstått); det an-
gives at ligge mellem Hofstedt
og Biderstedt, 106, 108.

Welpo, se Welf.

Vemere, d. e. Femern, 14.

Vender, se Wandaler, Winither og
Winuler.

Werben, se Werbeneburg.

Werbeneburg, d. e. Werben i det
brandenburgske, 53.

Verden, 270.

Werle, Wurle i Meklenburg, 1 24.
224, 225, 236.

Werra, se Wirra, Wirraha.

Wertezlaus, Wertezlav, Wertizlav,
Pomerns første kristnede hertug,
110, 258.

, son af Obotriterfyrsten Niklot,

224, 235, 236 — 239, 248, 253.

Wertezlav, se Wertezlaus.

Wertizlav, se Wertezlaus.

Weser, se Wisera.

Westfalen, se Westfalien.

Westfalere, 145, 155, 251.

Westfalien, d. e. Westfalen, 144.
157, 232.

Wettin, se Within.

Wiberge, d. e. Viborg, 176, 219.

Wibert, bskp i Ravenna, se Kle-
mens.

Viborg, se Wiberge.

Vicelin(us), bskp. i Oldenburg i
Vagrien, m — 122, 124, 127,
135-137, 139, 140, 142, 145,
146, 159, 168, 169, 177, 180, 181,
183, 185, 189— 191, 193, 194,
203, 205, 213, 240.

Wicelo, (ærke (biskop i Magdeburg,

74-

Widekind, se Wedekind.

Wikmann, ærkeb. i Magdeburg,
262.

Viktor IV, modpave, se Oktavian,
228, 229.

Vilhelm, se Willehelm.

Wilinerne, de vendiske indbyggere
af øen Wolin, 14.

Willehelm I, konge til Neapel og
Sicilien efter sin fader Roger I
(se denne I, 199.

Wilzer, fællesnavn for 4 omkring
Peenefloden boende vendiske
folkeslag (Circipaner, Kyciner,
Tholenzer og Redarer). De kal-
des også Weleter og Luticer

302

Navneliste.

(..de Store" og „de Tapre"), 12,

H. 41, 43< 59-
YVinither, d. e. Vender, se Wandaler

og Winuler, 12, 22, 23, 43, 45.
Winuler, d. e. Vender, se Wandaler

og Winither, 12, 15, 22, 43,48, 52.
Winzeburg, d. e. Winzenburg, i eg-
nen ad Hildeshejm, 179, 261.
Winzenburg, se Winzeburg.
Wippenthorp, d. e. Neumiinster, se

Faldera og Novum Monasterium,

240.
Wirra, Wirraha, d. e. Werra(Weser),

46, 248.
Wirraha, se Wirra.
Wirukne, i nærheden af Demmin,

254.
Wische, nu for tiden navnet på det

såkaldte Marskinerland.
Wisera, d. e. Weseren, m, 151.
Witha, 170.

Within, d. e. Wettin, borg i nær-
heden af Halle, 216.
Vitus, hellig, d. e. St. Vejt, 23, 24,

275.
Wobize, d. e. Wobs ved Bosau, 211.
Wokenice, Wokniza, d. e. Wakenitz-

tloden ved Lybek, 145, 220, 223.
Wokniza, se Wokenice.
Woldemar, se Waldemar.
Wolgast, se Woligost.
Woligost, d. e. Wolgast, 99.
Volkard, se Volkward.
Volker, 138.
Volkward , bskp. i Oldenburg i

Vagrien, 51, 168.

, præst, 123, 124, 146, 190.

Vorden, d. e. Bremervorde, mellem

Elben og Weser, 194.
Worm, d.e.Gorm den Gamle, 27, 28.

Wormatum, d. e. Worms, 81, 82.

Worms, se Wormatum.

Vriborg, d. e. Frejburg i Bremer-

stiftet, 194, 265, 268.
Wurle, se Werle.
Wobs, se Wobize.

Ylowe, Ilinburg, Ilowe, i Meklen-
burg-Sverin, 224, 225, 239, 248,
250, 251—253.

Ymme, 140.

Zaringe, Zeringge, d. e. Zåhringen,

152, 167.
Zcernebok, Vendernes sorte gud,

134-

Zeelændere, se Selandrere.

Zejz, se Cicen.

Zeringge, se Zaringe.

Zmilowe, d. e. Sehmilau ved Ratze-
burg, 92.

Zvantevit (Svantevit), Zwantewith,
også kaldet Bjelbog, Vendernes
(Rugemes) hvide gud, 134, 273,
275.

Zwantewith, se Zvantevit.

Zventepolk, son af Venderfyrsten
Henrik, 121, 123 — 125.

Zventineveld(e), 145, 155, 232.

Zverin, Zwerin , d. e. Sverin, 224,
225, 236, 239, 251 — 253, 260, 282.

Zwerin, se Zverin.

Zwinike („lille Sven"), Venderfyr-
sten Zventepolks son, 125.

Zåhringen, slot i Brejsgau, se
Zaringe.

Østersoen, se den balt(h)iske so
el. det b. hav, Barbarersoen og
Skytherhavet.

3°3

Tillæg og rettelser.

Side 9, linje 4 f. o. „eller" læs „og".

— 10, — 12 f. o. „Boémen" læs „Boemien".

— 14, — 4 f. o. „eller" læs „og".

— 14, — 9 f. n. indskydes efter punktum: Den ligger lige over for

Wagirerne, så man derfra kan se Aldenburg.

— 24, — • 12 f. n. „som en konge" læs „ikke mindre end kongen"'.

— 32, — 1 1 f. n. „skænkede ham grevskaber" læs „overdrog ham

en greves hverv.

— 45, — 7 f. n. indskydes efter ordet „kystland" ordene „samt

hele den del af Saxonernes land".

— 47, — 10 f. n. „slette regering" læs „lojhed''.

— 85, — 9 f. o. „gid eders gerning må mislykkes" læs „gid

eders hæder vantrives".

— 97, — 4 f. o. „bar kongenavn" læs „kaldtes konge".

— 118, — 1 3 f. n. „Rodulf" læs „Radolf".

— 121, — 1 1 f. o. „tre af Nordalbingernes folk" læs „Nordalb's

tre f.-.

— 127, — 15 f. o. „fætter" læs „broderson".

— 129, — 9 f. o. „var på veje til at gå over" læs ..var bilagte".

— 161, — ■ 3 f. o. ..Henrik" læs „Herik".

— 173, — 7 f. n. „et" gar ud.

— 220, — 12 f. o. „ovenfor" læs „ved".

— 223, — 15 f. n. „aflede" læs „indlede".

— 242, — 10 f. o. „forbod" læs „bod".
Mindre fejl er forbigåede.

N.R LERCHE?

BOGBINDERI

^

afi^S

>*

PLEASE DO NOT REMOVE
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

DD ^oldus, rtjyter

145 Bosoviensis

3 • vekronike

mm